Skovmøllen,

1 1570-1950 Oversigt over Skovmøllens beboere.
1570 Skovmøllen nævnes første gang.
Årstal ukendt: Rasmus Tømmermand, fæster.
1720: Tobias Hansen af Århus, fæster.
1722: Anders Jensen af Ingerslev Mølle, fæster.
1743: Poul Ejlersen, forrige ladefoged ved Moesgård, fæster.
1752-1792 Jens Hansen af Krekær, fæster.
1792: Enken Alhed Ingerslev.
1811 Jens Mikkelsen af Synnedrup, fæster.
Årstal ukendt: Jens Madsen.
1821: Frederik Julius Christian Jensen, bondekarl, fæster.
1849: Anders Pedersen af Århus, tjenestekontrakt.
1851: Laurits Clausen Lund, gartner, lejekontrakt.
1883-1922 Søren Pedersen, den sidste, der drev egentlig mølledrift.
1910 holdt han op som kundemølle, og malede herefter kun til eget brug.
Sønnen Viggo Fogh overtog.
Siden 1930 har der kun været drevet restaurantvirksomhed.

2 2001 Kopi af artikel:
Moesgård Skovmølle, Skovmøllevej 51, 8270 Højbjerg.
Fra Anna Marie Lebech-Sørensen: Vindmøller og Vandmøller i Danmark, bind 1, s. 137-141.

5 1720-1855 Skovmøllen - fæstebrevene mv.
Den første fæster af Skovmøllen, der kendes, hed Rasmus Tømmermand. Han omtales i 1590.
Fæstebrev 1720: Tobias Hansen.
M FB 53 Fol. 22b. København, 17.2.1720. Skovmølle, 0-7-0-2, mølleskyld 5-2-0-2 (obs. 5-2-2).
Til Tobias Hansen, af Århus.
Særlige forhold: landgilde afgift 20 tdr., af 8 skp. Topmål godt rugmel. Indfæstning 100 sd. (slettedaler udi kroner). Græsning til 22 køer og 6 får på Moesgårds Mark sammen med godsejerens eget kvæg. Hjælp fra godsets bønder, hvis mølledæmningen brydes eller behøver reparation. Tobias Hansen får tilladelse til at opbygge en stampe ved møllen, hvis det kan gøres uden at krænke andres rettigheder. En karl ved møllen holdes fri for indrullering.

Fæstebrev 1722: Anders Jensen.
M FB 59 Fol. 26. København, 8.1.1722. Skovmølle, 0-7-2, mølleskyld 5-2-2-0.
Til: Anders Jensen, fra Ingerslev Mølle.
Fra: Tobias Hansen.
Særlige forhold: landgilde afgift 20 tdr. godt sundt rugmel: heraf leveres 13 tdr. til Mårslet Hospital. Indfæstning 100 rd. kurant k.m. Fri græsning for 2 køer, 6 får og 2 bæster på Moesgård Mark, dog ikke væddere og hingste. Hjælp fra bønderne hvis dæmning brydes eller til at beskære mølledammen, som er overgroet. 1 karl friholdes for indrullering. Løfte om at Anders Jensens søn skal være den nærmeste til at få møllen efter faren, hvis han er egnet.
Fæstebrev 1743: Poul Ejlersen.
M FB 107 Fol. 48. 15.6.1743. Skovmølle, 0-7-0-2, mølleskyld 5-2-2-0.
Til: Poul Ejlersen, født i Østerby, forrige ladefoged ved Moesgård.
Særlige forhold: årlig afgift 20 tdr. godt og sundt rugmel med topmål, heraf de 13 tdr. til Mårslet Hospital. Indfæstning 100 rd. Bøge og egetræ fra godsejeren, da møllen er brøstfærdig. Fri græsning på Moesgårds Mark til 2 bæster, 2 køer og 6 får. Hjælp fra bønderne til udbedring af mølledammen, når det behøves. 1 karl fri for indrullering.
Fæstebrev 1752: Jens Hansen.
M FB 126. Fol. 55b København, 28.3.1751. Skovmølle, 0-7-0-2, mølleskyld 5-2-2-0.
Til: Jens Hansen, af Krekær.
Fra: Poul Ejlersen, død.
Særlige forhold: årlig afgift 20 tdr. rugmel, heraf de 13 tdr. til Mårslet Hospital. De 7 tdr. leveres til godsejeren in natura eller betales efter hvert års kapitaltakst, som det behager ham. Jens Hansen vedligeholder møllen med kværnsten, jern og tilbehør. Indfæstning 100 rd. Græsning på Moesgård Mark til 2 bæster, 2 køer og 6 får. Hjælpe fra bønderne til udbedring af mølledammen, når det behøves, og hvis det ikke skyldes hans forsømmelse. 1 karl fri for indrullering.
Fæstebrev 1811: Jens Mikkelsen.
M FB 263. Fol. 109b. Moesgård 29.5.1811. Skovmølle, 0-7-0-2, mølleskyld 5-2-2-0.
Til: Jens Mikkelsen Synnedrup.
Fra: Jens Hansens enke (Alhed Ingerslev), pga alderdom og svaghed.
Særlige forhold: Tilladelse til anlæg ag grubbe- og pilleværk. Fæsteren loves træ samt 5000 mursten fra Vilhelmsborgs teglbrænderi til et nyt stuehus. Hjælp til istandsættelse af vandkarmen og omløb. Fastsættelse af skel for møllens mark. Brug af et stykke jord fra havet mellem åen og Fulden Skovskel. Fæsteren må ikke fiske i åen eller ved dens udløb.

Fæstebrev: Frederik Jensen.
M FB 271. Fol. 114. Moesgård, 4.9.1821. Skovmølle, 0-7-0-2, mølleskyld 5-2-2-0.
Til: Frederik Jensen, bondekarl.
Fra: far Jens Madsen, afstået.
Særlige forhold: Afslag i landgilde, så længe der udredes ophold til enken Marie Holm (efter Jens Mikkelsen). Ansøger om privilegium til grubbe- og pilleværk. Skel, brug af jordstykke til græsning som ved sidste fæstebrev. Ingen fiskeri.

M FB 328. Fol. 183b. Århus, 17.12.1849. Skovmølle, tjenestekontrakt.
Til Anders Pedersen, af Århus.
Fra: Frederik Jensen frasiger sig fæstet efter en del uoverensstemmelser og retssager med godsejer Dahl.
Særlige forhold: tjenestekontrakt. Anders Pedersen ansættes som bestyrer af møllen og møllersvend fra 1.4.1850. Årlig løn på 100 rbd.50 rbd. For at holde en svend med kost. 1 ko med græsning og vinterfoder, brødrug og byg, ildebrændsel og kvas leveres af godsejeren. Beboelseslejlighed og et lille stykke have for sig og sin familie. Han må holde høns. Anders Pedersen skal aflægge regnskab til forvalteren på Moesgård så ofte, han forlanger det. Kontrakten vedvarer indtil den opsiges af en af parterne med sædvanlig varsel.
Lejekontrakter:
Århus, 22.3.1851. Hus ved Skovmølle, have og flere jordstykker.
Til: gartner Laurits Clausen Lund (der skrives Laurits Lund).
Særlige forhold: lejekontrakt, tiltrådt 1.4.1850 – lejemålet løbet til 1.4.1855. Laurits Lund overtager det hus med lejligheder, hvor Morten Væver senest har boet samt den have, som Frederik Jensen har haft, med undtagelse af det stykke, som er overladt møllebestyrer Anders Pedersen. Desuden et stykke jord på 2 skp. syd for mølledammen, og Fiskermarken i Storskoven ved Moesgård på ca. 6 skp. Huset og hegn og grøfter omkring jorden er af ejeren sat i god og forsvarlig stand. Ejeren lader opsætte en smal kørevej til huset langs med hus diget. Han må bruge og nyttiggøre jorden, som han ønsker. Han må have en hest i Skovmøllens stald og får halm fra Moesgård. Han må benytte gødning fra møllegæsternes heste. Lejeafgift i de 3 første år 50 rbd., derefter 60 rdb.

6 2008 08. april af Kay Rasmussen.
Skovmøllens dåbsattest fundet.
Uddrag:
" Vi har genbrugt de såkaldte flensborgsten fra opførelsen af huset i 1823. Da jeg skrabede stenene rene for ler, viste der sig en inskription på èn af stenene. Efterfølgende har museets (Moesgård) specialist Jens Skriver tydet den gotiske inskription til, at der står Karoline Amalie Petersen, Skovmølle og 23, altså sandsynligvis 1823."

7 2015 Hvem har været møller på Skovmøllen?

I forbindelse med besøg fra Viby ang. bestyrer Søren Pedersen på Skovmølle, fandt jeg følgende frem, som fortæller om, hvem der har været møller.

Selve Skovmøllens historie har Moesgård Museum skrevet om.

Moesgård Museum: Skovmøllen ved Moesgård, side 3.
Første gang, Skovmøllen nævnes i historiske kilder, er i 1570, og da omtales den sammen med Moesgård. De har altid hørt sammen.
Siden optræder den også under navne som Træskomølle og Moesgårds Mølle.

Jesper Laursen: Fortidens spor i Århusskovene fra 1982, side 91.
Vandkraftudnyttelse – Mølledrift.
Skovmøllen nævnes første gang i 1610, da Niels Villadsen havde den i fæste. Bistået af Giberåens vandkraft har den i over 300 år fungeret som kornmølle for de omkringliggende bøndergårde og Moesgård, som den har tilhørt det meste af tiden. Udover mølledriften blev der også drevet almindeligt landbrug fra Skovmøllen. I begyndelsen af 1700-tallet udgjorde husdyrholdet: 4 heste, 4 stude, 6 svin og 12 får. Den tilhørende fæstejord bestod af små marker, som lå spredt i det af Giberåen, havet, Moesgårds sydskel og vejen fra Moesgård til Fløjstrup afgrænsede område. Navne som Hør Krog og Rug Have oplyser om, hvilke afgrøder der bl.a. har været dyrket.

Moesgård Museum: Skovmøllen ved Moesgård, side 6 + 7.
Mølledriften var hovederhverv, men der blev også drevet landbrug på Skovmøllen. I begyndelsen af 1700-tallet bestod husdyrholdet således af fire heste, fire stude, seks svin og tolv får.
Der var folkehold, helt op til 3-4 karle og 1-2 piger.

Moesgård Museum: Skovmøllen ved Moesgård, side 9.
Møllerne havde ry for at være velhavende, og dette gjaldt ikke mindst fæsteren på Skovmøllen, som havde langt højere status end de almindelige bønder.

Moesgård Museum: Skovmøllen ved Moesgård, side 9.
Fæster 1752 – 1792 var Jens Hansen.
Enken Alhed Ingerslev overtog møllen efter ham.

Jesper Laursen: Fortidens spor i Århusskovene fra 1982, side 128.
I en lergrav vest for Dyrehaven ved vejen mellem Vilhelmsborg og Oddervej har man hentet ler til et teglværk, som lå ved skovbrynet i østenden af Vilhelmsborgs Have. Dette teglværk, som var i brug fra slutningen af 1700-tallet til omkring 1825, har bl.a. leveret sten til Skovmøllens stuehus.

Moesgård Museum: Skovmøllen ved Moesgård, side 9 + 10.
Sidste fæster hed Frederik Julius Christian Jensen (Frederik Jensen). Han forlod møllen efter stridigheder med godsejeren Dahl i 1850.
Han fik kongelig bevilling til installering af én pille- og grynkværn.
Godsejer Dahl ansatte en bestyrer og en karl og stod selv for driften.

Moesgård Museum: Skovmøllen ved Moesgård, side 10, 11 + 12.
Sidste fæster hed Frederik Julius Christian Jensen (Frederik Jensen). Han forlod møllen efter stridigheder med godsejeren Dahl i 1850.
Han fik kongelig bevilling til installering af én pille- og grynkværn.
Godsejer Dahl ansatte en bestyrer og en karl og stod selv for driften.

Jesper Laursen: Fortidens spor i Århusskovene fra 1982, side 88 + 89.
Fiskeriet i Giberåen, som foregik med ruser eller ved tørlægning af åløbet var forbeholdt Moesgårds ejere. Da ”bondekarl” Frederik Jensen i 1921 fæstede Skovmøllen anførtes det i kontrakten ”at han bliver aldeles uberettiget til i nogen måde at befatte sig med noget slags fiskeri i åen eller dens udløb”.
Samme Frederik Jensen indstævnes i 1846 for med sine to sønner at have drevet ulovligt ørredfiskeri i åen. Fiskeriet skulle være foregået på den måde, at de lod sluserne ved møllen være trukne hele natten og derpå om morgenen satte dem på èn gang. Ørrederne, som på grund af den stærke strøm var gået helt op til sluseværket, kunne derpå tages uden større besvær efterhånden som åløbet blev afvandet. Frederik Jensen blev frikendt, så om det var i hans tid, at folkene på Skovmøllen truede med at strejke, hvis de skulle blive ved med at spise ørreder, skal være usagt.

Moesgård Museum: Skovmøllen ved Moesgård, side 12.
Den sidste, der drev egentlig mølledrift på Skovmøllen, var Søren Pedersen. Han forpagtede møllen 1883 – 1922.
Han etablerede et mølledrevet savværk med rullebord til opskæring af træstammer. Han installerede en dynamo til fremstilling af elektricitet.
Holdt op som kundemølle i 1910, nu kun til eget brug.

Moesgård Museum: Skovmøllen ved Moesgård, side 13.
Efter ham overtog sønnen Viggo Fogh Skovmøllen.
Han udbyggede savværket, så det også kunne trække en båndsav og en afretter. Han fremstillede den
første ligvogn i Århus med glasvinduer.

Moesgård Museum: Skovmøllen ved Moesgård, side 23.
Siden 1930 har der udelukkende været drevet restaurantvirksomhed på Skovmøllen.

Anna Marie Lebech-Sørensen: Vindmøller og vandmøller i Danmark, bind 1, side 138.
Den første fæster af Skovmøllen, der kendes, hed Rasmus Tømmermand. Han omtales i 1590.

Fæstebrev 1720: Tobias Hansen.
M FB 53 Fol. 22b. København, 17.2.1720. Skovmølle, 0-7-0-2, mølleskyld 5-2-0-2 (obs. 5-2-2).
Til Tobias Hansen, af Århus.
Særlige forhold: landgilde afgift 20 tdr., af 8 skp. Topmål godt rugmel. Indfæstning 100 sd. (slettedaler udi kroner). Græsning til 22 køer og 6 får på Moesgårds Mark sammen med godsejerens eget kvæg. Hjælp fra godsets bønder, hvis mølledæmningen brydes eller behøver reparation. Tobias Hansen får tilladelse til at opbygge en stampe ved møllen, hvis det kan gøres uden at krænke andres rettigheder. En karl ved møllen holdes fri for indrullering.

Fæstebrev 1722: Anders Jensen.
M FB 59 Fol. 26. København, 8.1.1722. Skovmølle, 0-7-2, mølleskyld 5-2-2-0.
Til: Anders Jensen, fra Ingerslev Mølle.
Fra: Tobias Hansen.
Særlige forhold: landgilde afgift 20 tdr. godt sundt rugmel: heraf leveres 13 tdr. til Mårslet Hospital. Indfæstning 100 rd. kurant k.m. Fri græsning for 2 køer, 6 får og 2 bæster på Moesgård Mark, dog ikke væddere og hingste. Hjælp fra bønderne hvis dam- ??????
Mens dæmning brydes eller til at beskære mølledammen, som er overgroet. 1 karl friholdes for indrullering. Løfte om at Anders Jensens søn skal være den nærmeste til at få møllen efter faren, hvis han er egnet.

Fæstebrev 1743: Poul Ejlersen.
M FB 107 Fol. 48. 15.6.1743. Skovmølle, 0-7-0-2, mølleskyld 5-2-2-0.
Til: Poul Ejlersen, født i Østerby, forrige ladefoged ved Moesgård.
Særlige forhold: årlig afgift 20 tdr. godt og sundt rugmel med topmål, heraf de 13 tdr. til Mårslet Hospital. Indfæstning 100 rd. Bøge og egetræ fra godsejeren, da møllen er brøstfærdig. Fri græsning på Moesgårds Mark til 2 bæster, 2 køer og 6 får. Hjælp fra bønderne til udbedring af mølledammen, når det behøves. 1 karl fri for indrullering.

Fæstebrev 1752: Jens Hansen.
M FB 126. Fol. 55b København, 28.3.1751. Skovmølle, 0-7-0-2, mølleskyld 5-2-2-0.
Til: Jens Hansen, af Krekær.
Fra: Poul Ejlersen, død.
Særlige forhold: årlig afgift 20 tdr. rugmel, heraf de 13 tdr. til Mårslet Hospital. De 7 tdr. leveres til godsejeren in natura eller betales efter hvert års kapitaltakst, som det behager ham. Jens Hansen vedligeholder møllen med kværnsten, jern og tilbehør. Indfæstning 100 rd. Græsning på Moesgård Mark til 2 bæster, 2 køer og 6 får. Hjælpe fra bønderne til udbedring af mølledammen, når det behøves, og hvis det ikke skyldes hans forsømmelse. 1 karl fri for indrullering.

Jesper Laursen: Fortidens spor i Århusskovene fra 1982, side 146.
Efter Fredskovforordningen i 1805 som medførte en skarp adskillelse mellem mark og skov, blev Skovmøllens fæstejord samlet i to afgrænsede områder, dels en mark ud mod havet, den nuværende Fiskermark, og dels området syd for møllekomplekset.

Fæstebrev 1811: Jens Mikkelsen.
M FB 263. Fol. 109b. Moesgård 29.5.1811. Skovmølle, 0-7-0-2, mølleskyld 5-2-2-0.
Til: Jens Mikkelsen Synnedrup.
Fra: Jens Hansens enke (Alhed Ingerslev), pga alderdom og svaghed.
Særlige forhold: Tilladelse til anlæg ag grubbe- og pilleværk. Fæsteren loves træ samt 5000 mursten fra Vilhelmsborgs teglbrænderi til et nyt stuehus. Hjælp til istandsættelse af vandkarmen og omløb. Fastsættelse af skel for møllens mark. Brug af et stykke jord fra havet mellem åen og Fulden Skovskel. Fæsteren må ikke fiske i åen eller ved dens udløb.

Fæstebrev: Frederik Jensen.
M FB 271. Fol. 114. Moesgård, 4.9.1821. Skovmølle, 0-7-0-2, mølleskyld 5-2-2-0.
Til: Frederik Jensen, bondekarl.
Fra: far Jens Madsen, afstået.
Særlige forhold: Afslag i landgilde, så længe der udredes ophold til enken Marie Holm (efter Jens Mikkelsen). Ansøger om privilegium til grubbe- og pilleværk. Skel, brug af jordstykke til græsning som ved sidste fæstebrev. Ingen fiskeri.

M FB 328. Fol. 183b. Århus, 17.12.1849. Skovmølle, tjenestekontrakt.
Til Anders Pedersen, af Århus.
Fra: Frederik Jensen frasiger sig fæstet efter en del uoverensstemmelser og retssager med godsejer Dahl.
Særlige forhold: tjenestekontrakt. Anders Pedersen ansættes som bestyrer af møllen og møllersvend fra 1.4.1850. Årlig løn på 100 rbd.50 rbd. For at holde en svend med kost. 1 ko med græsning og vinterfoder, brødrug og byg, ildebrændsel og kvas leveres af godsejeren. Beboelseslejlighed og et lille stykke have for sig og sin familie. Han må holde høns. Anders Pedersen skal aflægge regnskab til forvalteren på Moesgård så ofte, han forlanger det. Kontrakten vedvarer indtil den opsiges af en af parterne med sædvanlig varsel.

Jesper Laursen: Fortidens spor i Århusskovene fra 1982, side 93, 94 + 95.
Omkring midten af forrige århundrede (ca. 1850) blev møllens fæstejord lagt ind under hovedgårdsjorden, og Skovmøllen ophørte hermed som landbrugsejendom.
I lighed med mange andre af landets møller var Skovmøllen også i forrige (1800-tallet) et yndet udflugtsmål. Om sommeren benyttede mange århusianere ofte lejligheden til at køre dertil i charabanc. Når man var nået frem, blev hestene spændt fra, ført til vandtruget og derefter ud gennem porten til toften, hvor de blev tøjret. Mændene tog madkurvene, og hele selskabet vandrede ned til bordene, der stod på den lange landstrimmel mellem de to åløb. Med skinnende hvide duge blev det lange bord dækket, og kaffekopper og store fade med brød sat frem. Alle børnene havde sat sig på de lange bænke og fulgte med forventningsfulde blikke hele opdækningen.
Siden mølledriften i begyndelsen af dette århundrede (1900-tallet) blev indstillet, har Skovmøllen fungeret som traktørsted.


Pakke 129: adkomstdokumenter, omslag: lejekontrakter.
Lejekontrakter:
Århus, 22.3.1851. Hus ved Skovmølle, have og flere jordstykker.
Til: gartner Laurits Clausen Lund (der skrives Laurits Lund).
Særlige forhold: lejekontrakt, tiltrådt 1.4.1850 – lejemålet løbet til 1.4.1855. Laurits Lund overtager det hus med lejligheder, hvor Morten Væver senest har boet samt den have, som Frederik Jensen har haft, med undtagelse af det stykke, som er overladt møllebestyrer Anders Pedersen. Desuden et stykke jord på 2 skp. syd for mølledammen, og Fiskermarken i Storskoven ved Moesgård på ca. 6 skp. Huset og hegn og grøfter omkring jorden er af ejeren sat i god og forsvarlig stand. Ejeren lader opsætte en smal kørevej til huset langs med hus diget. Han må bruge og nyttiggøre jorden, som han ønsker. Han må have en hest i Skovmøllens stald og får halm fra Moesgård. Han må benytte gødning fra møllegæsternes heste. Lejeafgift i de 3 første år 50 rbd., derefter 60 rdb.


24. juni 2015/rie carlsen, medarbejder ved Mårslet Egnsarkiv.

3 1999 Pjece fra Skovmøllen på Moesgård.

4 1860-1900 Enkelte oplysninger fra folketælling mv