Anne Marie Dalsgaard Mikkelsen "Dalsgaard" Langballevej 117, Langballe matr.nr. 2a

4 1997 27. april blev Anne Marie Dalsgaaard konfirmeret
Konfirmationstalen afholdt af sognepræst Hanne Davidsen.

1 2007 Bryllup i Mårslet Kirke lørdag den 16. juni. Anne Marie Dalsgaard Svendsen og Jan Mikkelsen, Gylling

11 2019 Invitation til kobberbryllup 16/12 2019

5 1994 - 1995 Tegninger af Anne Marie Dalsgaard, som blev offentliggjort i ugebladet Familie Journalen.
Ukendt årstal: Leg blandt dyrebørn. Gedekid, ræveunge og en ko.
1994: Vandstær i kikkerten. Vandstær.
1995: Katten blev skuffet. Kat og gråspurv.

6 1997 - 1999 1997 Mårslet Julemærke. Tegnet af KFUK spejder Anne Marie Dalsgaard Svendsen. Den nyopførte stavkirke ved Moesgaard Museum, Mårslet sogn.
1999 Mårslet Julemærket. tegnet af KFUK spejder Anne marie Dalsgaard Svendsen. Vilhelmsborg hovedbygning, Mårslet sogn.
Kopi af akvarel af hovedbygning på Moesgård brugt til julemærket år 2000
Arkene er udgivet af KFUM & KFUK spejderne i Mårslet.

2 2001 Åbent hus i "Den Gamle Stald" i anledning af Else Dalsgaards 50 års fødselsdag.
Hun er mor til Anne Marie Dalsgaard, der bor på gården nu (2015)

8 2001 Historieopgave Anne Marie Dalsgaard, 2001, AIO, 2y:
".Fra fæstegård til selvejergård" - da Dalsgaard frikøbtes fra Vilhelmsborg.
Indhold:
Indledning.
Kort over området.
Vilhelmsborg - herregårdens historie.
Dalsgaard - op gennem tiderne.
Herregårdskort.
Forhold mellem Vilhelmsborg og Dalsgaard i fæstesystemets sidste tid.
Redegørelse for 3 fæstebreve.
Billede af Vilhelmsborg.
Redegørelse for 3 købekontrakter.
Billede af Dalsgaard.
F.J.C. Güldencrone forsøger at gennemføre nye ideer.
Udskiftningskort.
O.C.L.E Güldencrone fører ideerne igennem.
Matrikelkort.
Billede af Ove Güldencrone (1795-1863). Fæsteren og selvejeren Niels Mikkelsen.
Billede af Niels Mikkelsen (1817-1888).
Konklusion.
Noter og henvisninger.
Litteraturliste.
Bilag (dokumenter mellem Dalsgaard/Vilhelmsborg):
Kopi af fæstebrev 1813.
Kopi af conditioner 1850.
Kopi af købekontrakt 1852.
Kopi af skøde 1852.
Kopi af panteobligation 1852.

7 2005 23. april i Dansk Landbrug:
Artikel: 22-årig har sit eget museum.
"Den historisk-interesserede Anne Marie Dalsgaard har indrettet et landbrugs- og egnsmuseum på forældrenes gård"

Langballe Museum åbnede ved årsskiftet 2003/2004.

3 2013 23. juni
Skrivelse fra KMD Challenge Aarhus vedr. trafikale problemer i forbindelse med halv-ironman triatlonstævne.

9 2019 09. oktober - offentliggjort i Mårslet Bladet nr. 10 december 2019.
Journalistelev Bonna Haagen Pedersen interviewer Anne Marie Dalsgaard Mikkelsen:
ANNE MARIE PASSER PÅ
LOKALHISTORIEN: ”HVIS MAN
IKKE GØR DET, BLIVER MAN
HISTORIELØS”
36-årige Anne Marie Dalsgaard Mikkelsen, arkivleder i Mårslet
Egnsarkiv, gik på jagt i arkivet allerede som 12-årig. I dag er
hun arkivleder, for at bevare lokalhistorien og videregive den til
andre.
Af Bonna Haagen Pedersen
Arkivarbejde og spændingsrus er nok ikke synonymer for de fleste, men for
Anne Marie Dalsgaard Mikkelsen går de to fint i spænd. Som barn undrede hun
sig over, hvorfor hun boede på en gård, mens alle hendes venner boede i huse
i Mårslet. Nysgerrigheden krævede et svar, og det svar gik Anne Marie på jagt
efter i Mårslet Egnsarkiv.
I kælderen under Mårslet Skole gemmer sig et skattekammer af information.
Gamle arkivalier, bøger, malerier, lokale objekter og arkivskuffer fylder
kælderlokalet som udgør rammerne for arkivet. Her begyndte hun at grave i sin
slægtshistorie. Hun fandt hun ud af, at hun er tiende generation af sin slægt, der
bor i Mårslet. Desuden faldt hun over sin tipoldefars navn i mange af de gamle
protokoller, og fandt på den måde frem til, at han var sognefoged for hele
Mårslet Sogn.
For Anne Marie er fortiden vigtig for at forstå nutiden: ”Uden historien synes jeg,
der kommer til at mangle en eller anden dybde, for at kunne forstå, hvorfor det
er, som det er nu. Så længe historien bliver holdt i hævd, så bliver den ikke
glemt.”
Rodløse uden historien
Tipoldefarens lyst til at bidrage til
lokalsamfundet, skinner også igennem hos
Anne Marie. Muligheden for at hjælpe
andre med at finde svar, er en del af det,
der driver Anne Maries engagement i
arkivet.
”Det giver en tilfredsstillelse, når jeg har
gjort en forskel”, siger hun.
Hun ved, hvordan man finder svar, og vil
gerne hjælpe andre med at få egne aha-oplevelser, ved at finde og vise
historien frem. I arkivet hjælper de både dem, der har boet i byen længe, og
som leder efter deres slægtshistorie, samt tilflyttere, der kommer for at blive
klogere på, hvad det er for et sted, de er flyttet til.
Ifølge Anne Marie er det vigtigt at værne om lokalhistorien, for uden den kunne
hun forestille sig, at mennesker ville blive rodløse. Hvis historien derimod bliver
værnet om, opretholdes muligheden for at kunne se tilbage. Det giver en dybde
for at kunne forstå nutiden, som hun ikke vil være foruden.
Drevet af frivillige
Arbejdet i arkivet er drevet af frivillige engagerede i lokalhistorien.
I dag driver Anne Marie sammen med en gruppe andre frivillige Mårslet
Egnsarkiv. Arkivet er en del af Aarhus Kommunes lokalarkiver, og er bevilliget
6000 kr. om året. Kun Anne Maries stilling er beskedent honoreret, så arbejdet i
arkivet er båret af de frivilliges egeninteresse. Foruden pengene fra Aarhus
Kommune er arkivet støttet af Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening, som de
også arrangerer en række lokalhistoriske arrangementer med.
Blandt den svage lugt af kælder og duften af friskbrygget kaffe samles arkivets
frivillige ledet af Anne Marie 4 gange om måneden. Arbejdet består i at scanne
billeder og tekster ind i databaser, skrive artikler, klippe ud af aviserne og
sortere arkivets materiale. Men det er vigtigt, at der også er plads til at hygge
sig og snakke om nutiden.
”Vi bruger altid tid på at drikke en kop kaffe og tale om, hvad der sker i byen nu.
På den måde opdaterer vi hinanden på den nutidige historie, og så kan vi
trække tråde tilbage i tiden.”
En stor del af arbejdet i arkivet består også i at få arkivalierne digitaliseret. Som
en konsekvens af digitalisering, kan Anne Marie dog godt frygte, at de så ikke
får så mange besøg, hvis folk kan finde de informationer, de søger i arkivets
online database. Men det er noget andet, at kunne stå med de gamle
materialer i egne hænder.
Give historien videre
Her er dog ikke meget plads blandt frivillige og arkivalier, hvis de også gerne vil
kunne vise materiale frem til nysgerrige gæster. Derfor glæder Anne Marie og
resten af de frivillige sig over det nye tilstødende lokale under Mårslet skole,
som vil give flere hyldemeter og mere plads.
Hun glæder sig til, at de stolte kan vise arkivet frem, og håber, at det nye lokale
kan være med til at integrere klasserne på skolen, som hun gerne ser komme
ned i arkivet.
”Det giver noget for børnene at kunne komme ned i de ægte gamle ting, og
kunne bladre i det, og se det på egen hånd, ” siger hun forhåbningsfuldt.
Hvis man skal tro Anne Marie, så kan historien ikke alene bruges til at forstå
lokalsamfundet, men også til at forstå sig selv: ”Det handler om at finde ud af,
hvem man er, og hvordan man er blevet, til den man er.”

10 2019 14. marts
"Frivillige på Mårslet Egnsarkiv holder fortiden i live"
Caroline Christensen interviewer Anne Marie Dalsgaard Mikkelsen
Der er masser af historie i Mårslet sogn. Historie som er vigtig at værne om og sørge for er tilgængelig for indbyggerne — og lige præcis dét er hvad 20 frivillige på Mårslet Egnsarkiv sørger for.

Nogle af arkivets frivillige. Fra venstre ses Carl Gerhard de Lichtenberg Crone, Kurt Friis, Kirsten Cramer, Sved Aage Andersen, Rie Carlsen og arkivleder Anne Marie Dalsgaard Mikkelsen.
Af: Caroline Christensen d. 14. marts 2019
Duften af kaffe og lyden af høj latter. Det er, hvad der møder en, hvis man bevæger sig ned af trapperne til kælderen under Mårslet skoles tidligere biblioteksfløj. Her finder man Mårslet Egnsarkiv. De frivillige sidder samlet om et stort rundt bord. De spiser småkager, bladrer i forskellige skrifter og fortæller historier. Men det går ikke kun op i hygge. De frivillige om bordet laver et stort stykke arbejde. De arbejder for at forevige nutiden og sørge for, at fortiden er tilgængelig og ikke bliver glemt.
Vi skal huske, hvor vi kommer fra
”Det er vigtigt at holde fast i historien, fordi det er vores lokale hukommelse. Det er, hvad vi er kommet af,” siger arkivleder for Mårslet Egnsarkiv, Anne Marie Dalsgaard Mikkelsen. Hun mener, at det er vigtigt at holde fortiden i live. Det kan man gøre ved fortsat at dyrke den og fortælle den videre. Hun synes, det er vigtigt, at man kan se tilbage og finde ud af hvor man kommer fra, og hvorfor byen ser ud, som den gør i dag. Derfor giver det god mening for Anne Marie at holde gang i Egnsarkivet. For hvis ikke Egnsarkivet bliver bibeholdt og er tilgængeligt, er historien noget, der forsvinder: ”Der vil ikke gå mange år, før man ikke kan huske, hvor gårdene lå, medmindre man har nogen kort og optegnelser at sammenligne med. Det bliver udvisket. Vi er her for at bevare hukommelsen.”
Anne Marie har selv søgt langt tilbage i sin egen fortid og fortæller, at det er det, mange benytter Egnsarkivet til. Desuden fortæller hun, at det er sjovt at gå tilbage og se, hvordan byen har ændret sig. Hvordan Mårslet er gået fra at bestå af gårde og marker til den dag i dag at være et blomstrende lokalsamfund med over 5000 indbyggere.
Dokumenterer nutidens historie
De frivillige bruger ikke kun tiden i arkivet på fortiden. De dokumenterer også nutiden. Det der sker i Mårslet lige nu. ”Det er sjovt at vide, at man er med til at notere historien, der foregår i ens egen nutid,” siger arkivleder Anne Marie.
Og der sker meget. Huspriserne i Mårslet er stigende, og man forventer stor tilflytning. Byens kirke er ved at blive renoveret, og der er gang i en masse foreninger i lokalområdet. Alle disse ting er noget, Anne Marie og de andre frivillige gerne vil dokumentere, så man om 20 år kan se, hvad der egentlig skete dengang i marts 2019.
Derfor er det vigtigt at få tingene dokumenteret og registreret ordentligt. Anne Marie fortæller, at de forsøger at indsamle protokoller og referater fra de forskellige foreningers møder, og at der bliver lavet fotoserier, når noget nyt bygges. Det betyder meget for hende, at de får så meget som muligt med. Fordi det er vigtigt — men også fordi det er sjovt.
Digitaliseringen af historien
I det lille kælderlokale er der fyldt med bøger, mapper og billeder. Reoler er sat op ad samtlige vægge, og den frie plads udfyldes af billeder. I midten af hele virvaret af historie står der fire store topmoderne computere. De bliver flittigt brugt.
Egnsarkivets frivillige bruger meget tid på at få lagt indhold på deres hjemmeside. Alt hvad de fysisk har i arkivet, har de frivillige brugt tid på også at få lagt ind på hjemmesiden. Det er et kæmpe arbejde.

Arkivleder Anne Marie Dalsgaard Mikkelsen bruger meget af sin tid bag arkivets skærme.
Digitaliseringen har gjort, at besøgstallet er svingende. Anne Marie fortæller, at jo mere Egnsarkivet er blevet digitaliseret, jo mere indhold finder de besøgende online. ”Hvis de mangler svar på noget, er der mange, der bare sender en mail” siger hun.
Vil man dog hellere have sine spørgsmål besvaret over en kop kaffe, holder arkivet fortsat fast i fysiske åbningstider. Der er som minimum altid to frivillige i arkivet. Oftest er der flere. Dem kan man møde den første og tredje tirsdag i måneden fra 19–21 og den anden og fjerde onsdag i måneden fra 16–17:30.

12 2019 Tale til juletræstændingen 2019 ved byens juletræ i Mårslet

13 2021 18. april
Artikel i JyllandsPosten.
Morten Vestergaard/fotograf: Joachim.Ladefoged@jp.dk
I en ny bog "Rige børn leger bedst" viser analyser, hvordan Danmark er blevet delt i de seneste årtier: Storbyerne befolkes af den højere middelklasse og overklassen, mens arbejderklassen er fortrængt til de mindre byer.
Stadsarkivar Søren Bitsch, Aarhus, har talt med Mårslet Egnsarkivs leder, Anne Marie Dalsgaard:
Kirkegårdsgraver Anne Marie Dalsgaard Mikkelsen er en af de få indbyggere i Mårslet syd for Aarhus, som
tilhører arbejderklassen. De seneste 30 år er andelen af arbejdere i Mårslet sogn faldet fra 50-17 pct.
Der er kun få hundrede meter mellem
Tranbjergs vestligste boligforeningshus og
byskiltet til Mårslet. Men her i nabosognet er udviklen endnu tydeligere – og dog en anden. Mårslet blev aldrig en udpræget arbejderby, forklarer Søren Bitsch Christensen, bl.a. fordi der kun i meget begrænset opfang blev bygget boligforeningskvarterer og lejeboliger.
»Man skal huske på, at der indtil 1970 var mange små kommuner. Aarhus Kommunes grænse gik få km nord for Trøjborg, og Holme-Tranbjerg og Mårslet var selvstændige kommuner, som selv var med til at bestemme, hvordan der kunne udstykkes nye kvarterer. Og i Mårslet udstykkede man mindre end i Tranbjerg – og det ses stadig i dag.«
I 1987 var Mårslet mest af alt en blandet by med 50 pct. arbejdere. I dag udgør arbejderklassen 17 pct., mens 45 pct. er en del af den højere middelklasse og overklassen.
På kirkegården i Mårslet går den 38-årige Anne Marie Dalsgaard Mikkelsen. Hun er født og opvokset på en gård lidt uden for selve byen, hvor hun stadig bor med sin mand og tre børn. Hun er leder af egnsarkivet, og så er hun graver på kirkegården og dermed en af de få i sognet, der tilhører arbejderklassen eller middelklassen. Det faktum bliver hun en gang imellem konfronteret med.
»Når jeg henter mine børn, spørger de andre børn nogle gange: ”Hvad er du for en arbejdsmand? Hvorfor har du arbejdstøj på?” De er bare ikke vant til, at forældre har arbejdstøj på,« siger hun.
Om Mårslets udvikling også betyder noget for hende, er hun mere i tvivl om.
»Det er faktisk ikke noget, der fylder meget for mig. Jeg er utroligt glad for at bo her, og det er et trygt og godt sted for børnene at vokse op. Her bor mange børnefamilier, og det er i høj grad børnenes venskaber, der knytter familierne sammen. Jeg oplever egentlig ikke, at der er ret meget fokus på, hvad vi forældre har af job og uddannelse. Det er ikke noget, der deler os i byen.«
Kræver uddannelse og stor indkomst.
Vi taler om, at en grund til Mårslets udvikling er fraværet af boligforeningshuse og lejeboliger. Og vi taler om, at foreningslivet er med til at gøre Mårslet til et samfund, der hænger godt sammen, og hvor mange kender hinanden, selv om byen er vokset til hele 6.000 indbyggere.
»Der er mange, der ligesom jeg er vokset op her, som gerne vil flytte tilbage hertil – men det er ikke dem alle, der har råd til at købe et hus her i dag. Det kræver jo næsten, at man både tager en videregående uddannelse og har en stor indkomst.«
Hele artiklen kan læse på Mårslet Egnsarkiv.