Aalborg Boldspilklub (AaB). Kjeld Thorst. År 1966
| Nummer | B8734 |
| Type | Billeder |
| Beskrivelse | Aalborg Boldspilklub. Kjeld Thorst. Født 13. maj 1940.
Århundredets AaB-spiller. Ungdomsspiller i Skovsgaard Boldklub. Debut for AaB 30. april 1961 mod Odense KFUM med tre mål. Resultat 4-3. 265 kampe for AaB. 88 mål for AaB, rekord. Mangeårig anfører for AaB. Debut i Oslo mod Norge med et mål. Resultat 0-4. 26 landskampe, 5 mål, 1 mod Norge, 1 mod Sverige, 1 mod Israel og 2 mod Rumænien. Første AaB’er, der blev anfører for landsholdet. Udvalgte kampe på jysk hold. Træner for AaB 1976-1977. AaB’s all-time topscorer med 78 ligamål. Dansk pokalvinder 1966. Finalist i pokalturneringen 1967. Sagde tre gange nej til udenlandske klubber. Far til Søren Thorst og to andre. Anfører for AaB’s bronzevindere 1969. Stoppede som aktiv 1971. Årets Navn i nordjysk idræt 1964, alene, og i 1966, sammen med holdet. Deltaget i Nations Cup, forløberen til europamesterskabet, i Spanien 1964. 2 gange dansk seminariemester for Ranum Seminarium. Kampe på old-boys-landsholdet. Landsholdshelt først i 1960'erne og publikumsditto i Aalborg. Scorede 3 mål i sin debutkamp på Odense Stadion i 1961, og er manden med topscorerrekorden i AaB i danmarksturneringen. Thorst kom til AaB fra Skovsgaard, hvor han debuterede som senior allerede som 16-årig. Han blev opdaget af en anden AaB'er, Heini Hald, da de begge læste på Ranum Seminarium. Thorst spillede på seminariets hold, og imponerede så meget, at Hald mente, at han godt kunne begå sig i AaB. Det kunne Thorst, der fik en flot tid i klubben. Hans aktive karriere sluttede allerede som 29-årig med bronzemedaljer i 1969, dog med et come back i 1971. Han vendte tilbage som træner i 1975-1976, hvor han med en fjerdeplads opnåede et af de bedste resultater i AaB nogensinde, men trænerrollen passede aldrig Thorst, der syntes, at det var alt for hårdt at sidde magtesløs på bænken uden mulighed for at deltage i kampene. Kjeld Thorst er far til en vis Søren Thorst, der også markerede sig som et stort navn for AaB. Landsholdets anfører Ole Madsen slipper mod baglinjen i kamp mod et par granvoksne svenske forsvarere og får med en kraftanstrengelse vippet bolden ind foran mål i mudderet i Københavns Idrætspark. Ingen er med fremme, men pludselig kommer Kjeld Thorst kurende på røv og albuer, og sjasket ind i mudder får han bolden over stregen under tordnende jubel, der får det gamle stadion til at ryste i sin grundvold. Danmark har udlignet svenskernes 2-0 chokføring takket være to spilleres utrolige fighting spirit og never-give-up instinkt. Thorst den første. De fleste AaB-supportere tror, at Thorst er en mand midt i trediverne med en fortid som stopper for AaB, men ældre AaB’ere ved, at Thorst den første. ikke hedder Søren til fornavn, men Kjeld. Kjeld Thorst stammer fra Skovsgaard ved Brovst, hvor han har fået sin fodboldopdragelse. “I Skovsgaard spillede man ungdomsfodbold til man var junior, hvorefter man blev rykket op på seniorholdet. Jeg fik min seniordebut allerede som 15-årig i en kamp mod arvefjenden Brovst IF, som vi vandt. Men Brovst nedlagde protest, fordi jeg var så ung,” husker Kjeld Thorst det meste af et halvt århundrede tilbage. Studerede sammen med Heini Hald. Han kom til AaB i forsæsonen 1961 via en anden AaB’er, og senere landsholdsspiller, Heini Hald. De to læste sammen på Ranum Seminarium, og Hald opfordrede den da 20-årige Thorst til at skifte fra Skovsgaard Boldklub i serie 2 til AaB i anden division. Thorst havde allerede spillet sæsonens første kamp for Skovsgaard Boldklub og havde derfor pådraget sig en måneds karantæne, inden han kunne spille sin første kamp for AaB. Tre mål på Danmarksserieholdet. Men tiden kom for den første kamp på AaB’s jyllandsseriehold. “Jeg var i toptræning efter over en måned med hård træning sammen med AaB’s førstehold, og det gik da også rigtig godt i min første kamp for klubben. Den var på udebane mod Idrætsklubben Freja og deres hjemmebane var det gamle Aalborg Stadion.” Kjeld Thorst dominerede opgøret mod frejanerne og scorede tre mål, der gjorde ham selvskrevet som angriber til den næste kamp for divisionsholdet på udebane mod Odense KFUM, som havde et rigtig godt hold, der drillede AaB et par sæsoner først i tresserne. Debuten i Odense. “Dengang var byen Odense meget, meget dominerende, og vi skulle spille på Odense Stadion som andenforestilling efter B 1913. Den første kamp startede klokken 13.30, vi skulle så spille klokken 16, og B 1913 havde samlet over 15.000 tilskuere til deres topopgør i den bedste række. Jeg havde en hel sommerfuglefarm i maven ved tanke om alle de mennesker, men AaB’s rutinerede stopper Kai Højbjerre sagde til mig. “Tag det nu roligt Kjeld, der vil højst være 1.500 til vores,” og det var et antal, der var stort nok til mig.” Men de 1.500 tilskuere, heraf mange fra Aalborg, skulle komme til at overvære en af de flotteste debut’kampe i dansk topfodbolds historie, og den flotteste i AaB’s. AaB vandt over KFUM’erne med 4-3 og Kjeld Thorst gentog bedriften fra jyllandsseriekampen mod Aalborg Freja, og scorede tre mål mod fynboerne. Dagen efter svømmede aviserne over i roser, og man kunne se mange forskellige og alternative stavemåder af navnet Thorst. Selv Aalborg Stiftstidende kunne ikke stave det rigtigt, og flere københavneraviser havde mange utraditionelle bud på, hvordan navnet ikke skulle staves. I dag er navnet Thorst højt respekteret og elsket efter to generationers forkælelse af Aalborgs fodboldpublikum. Pokalfinaler og bronze. Kjeld Thorst var med i AaB’s første pokaltriumf i 1966, og han scorede det afgørende mål i 1964 på Hvidovre Stadion, da AaB rykkede tilbage til landets bedste række. “I 1964 blev vi modtaget foran Aalborghallen, da vi vendte hjem med oprykningsbilletterne, og der var tykt af mennesker. Det var før tilhængerne bar rød/hvide trøjer, men det var et imponerende syn at se det store menneskehav. Det kunne dog slet ikke sammenlignes med den hyldest borgerne i Aalborg og Nordjylland gav os, da vi havde hjemført pokalen i 1966. Vejen til Aalborghallen fra lufthavnen var tæt besat af mennesker hele vejen ind, så det at fejre sine vindere flot er ikke af ny dato i Aalborg. Det blev allerede grundlagt dengang i tresserne.” AaB’s spillere gik desværre glip af den helt store folkefest, da de i 1969 kun blev nummer tre, efter det meste af sæsonen at have lignet sikre danmarksmestre. “Vi fik desværre et stort formdyk til de sidste tre kampe, men det skyldes, den rovdrift mange af spillerne var udsat for. AaB var stærkt repræsenteret på landshold og andre unionshold, og det var ikke altid kampene, der var det hårdeste. En bustur til Nordtyskland for at møde et topmotiveret topprofessionelt hold tog brodden af AaB’s spillere og vi måtte nøjes med bronzen.” Kjeld Thorst AaB's topscorer. I sin samlede karriere har Kjeld Thorst scoret 78 mål i danmarksturneringen og et pænt antal i pokalturneringer. Det gør ham til AaB’s mest scorende spiller i nyere tid, måske nogensinde, og han står med en stor del af æren for, at AaB i dag kan spille for et godt besøgt Aalborg Stadion. Han var alle fodbolddrenges store helt dengang, og de mange, mange begejstrede fans er i dag midaldrende fodboldfreaks, der har slæbt deres børn og børnebørn med på stadion. Landshold. Kjeld Thorst var AaB’s første rigtige landsholdsstjerne, og da han rundede de 25 landskampe, var det et stort tal. Han nåede i alt 26 kampe, heraf 21 på udebane. “Jeg havde sikkert haft mindst 10 landskampe mere, hvis jeg havde spillet for en københavnerklub, som KB,” siger Thorst om københavneriet. Den største af de 26 landskampe var OL-kvalifikationen i Bukarest. Kjeld Thorst fortæller om den svære kamp, der skulle vindes for at Danmark kunne komme til Mexico og forsvare sølvmedaljerne fra Olympiske Lege i Rom i 1960. “Vi spillede to internationale turneringer på samme tid, og DBU havde fået placeret to udelandskampe i Balkan-området med få dages mellemrum. Kjeld Thorst debuterede på det danske landshold den 15. september 1963. Triumfen mod Rumænien. Den første skulle spilles i Albanien, hvor vi var det første udenlandske landshold efter krigen, i det kinakommunistiske land. Det var som at komme et århundrede tilbage i tiden og kampen blev spillet på en jord- og stenbane. Danmark tabte om onsdagen kampen med 1-0 under de meget fremmedartede forhold. Returkampen var i øvrigt forinden blevet vundet med 4-0 i Parken, sådan at vi kunne gå videre i Nations Cup, det der dengang var europamesterskabet. Fra Tirana rejste vi videre til et andet østland, hvor Rumænien næsten var helt moderne i forhold til det meget lukkede og militærstyrede Albanien. Danmark havde tabt den første kamp på hjemmebane med 2-1, og der var ikke mange, der levnede os en chance mod Rumæniens statsamatører, men det blev en fantastisk kamp af det danske landshold, og en af de største præstationer nogensinde på udebane.” Allerede efter 15 sekunder tordnede Kjeld Thorst fra 30 meters afstand bolden op i det rumænske målhjørne, til det hurtigste mål i dansk landsholdsfodbolds historie. “Jeg kunne høre de 200 danske tilskuere råbe “Skyd Kjeld,” og det gjorde jeg så, og som et projektil strøg den lige ret op i målhjørnet.” Kjeld Thorst scorede også det andet danske mål til 2-0 i det ottende minut efter en lang præcis aflevering fra KB’s Ole Sørensen helt nede fra egen forsvarszone. Kampen endte 3-2 til Danmark og der skulle være omkamp i Italien, idet det var før udebanemål kunne afgøre sagen. Den afgørende kamp blev desværre tabt med 2-1 efter omkamp, og Jens Pedersen fra Esbjerg forenede Boldklubber brændte et straffespark. Kjeld Thorst var andenskytte, men esbjerg-spilleren følte, at han nok kunne sparke den store chance i nettet, men AaB-tilhængere forstod ikke, hvorfor Thorst ikke skulle sparke. Men brændt er brændt. Nummer 4 i Nations Cup. I stedet oplevede Kjeld Thorst at komme til finalen i Nations Cup i Spanien. Efter et helt enestående lodtrækningsheld var Danmarks amatørlandshold nået mellem de fire bedste, i den turnering der i dag kaldes EM for landshold. Det blev ved fjerdepladsen til Thorst og de andre efter nederlag til Sovjet på 3-0 og i kampen om tredjepladsen til Ungarn med 3-1 efter omkamp. På grund af det eventyrlige danske lodtrækningsheld, Malta, Luxembourg og Albanien, indførte UEFA herefter et seedningssystem, der skulle forhindre andenrangsnationer i at kvalificere sig til store internationale turneringer. Fra topscorer til midtbanegeneral. Kjeld Thorst har ikke haft mange skader i karrieren, men i en landskamp i 1965 fik han det, der kaldes et stjernebrud i den ene knæskal. Det kostede seks uger i en kæmpemæssig gipsbandage og synet af Kjeld Thorst humpende af sted på krykker på Aalborg Stadion var velkendt dengang. Skaden tog lidt af den vildskab og uberegnelighed, der gjorde ham til den store målscorer, og han blev tydeligvis mere moden, lidt mere forsigtig og eftertænksom på banen, og hans rolle ændrede sig fra den målscorende, til den der lægger op til målene. Han udviklede sig hurtigt til en centrumsfigur på AaB’s midtbane og dominerede AaB’s hold meget i de kommende sæsoner. Han blev anfører og inspirator i flere perioder og var generalen på det hold, der vandt bronze i 1969, og som var så tæt på mesterskabet. Med den sæson stoppede den kun 29-årige Thorst sin flotte karriere for AaB efter 265 kampe, og gjorde klar til at hellige sig familien, som var på kone og tre mindre børn, hvoraf et af dem hed Søren. Han gjorde kortvarigt comeback i 1971, uden den helt store succes, og dermed var det helt slut. Kjeld Thorst er aldrig blevet udvist i karrieren, ligesom antallet af advarsler kan tælles på meget få fingre. BT skrev en meget flot afskedsartikel om Thorst i 1971, hvor han blev tituleret som fodboldens gentleman. Aldrig professionel. Thorst den første havde i sin karriere flere muligheder for at tjene penge på sin hobby. Tidligt fik han en henvendelse fra en belgisk klub, som han afviste, fordi han stod lige foran sin afsluttende lærereksamen, og senere afviste han et par tyske klubber. Der var simpelthen ikke penge nok i det. Til gengæld har karrieren bragt ham mange oplevelser rent rejsemæssigt. “Jeg havde den glæde at blive inviteret med B1909 på en lang rundrejse i det fjerne Østen, og der har også været mange dejlige ture med AaB,” siger Thorst, der aldrig har fortrudt afvisningerne og som vist heller ikke har lidt nogen nød. Han er i dag ansat på Sulsted Skole nord for Aalborg på 37. år med titel af overlærer, og med hans alder in mente, han bliver 60 til maj, er det nok sandsynligt, at han snart trækker sig tilbage, fra livet i klasseværelset. Institution. Familien Thorst har været og er en institution i AaB. “Søren har et par fodboldtossede knægte, og man ved jo aldrig om der kunne komme en tredje generation Thorst i AaB,” siger far- og forfaderen. Allerede med to generationer er Thorst et navn, der er skrevet ind i AaB’s, og dansk fodbolds, historie med flammeskrift. I en periode på 40 sæsoner har navnet Thorst regelmæssigt stået på holdkortet i AaB, og det har givet generationer af tilhængere mange store oplevelser på stadion, men mens Thorst den første har været noget nær et dydsmønster på banen, kan det samme ikke altid siges om Thorst den anden. “Søren var egentlig en meget målfarlig angriber, men så fik han Henning Munk som træner,” spøger Kjeld Thorst. “Pludselig lærte han alle de unoder og tyvestreger, man kunne i den hollandske liga,” siger Thorst drillende om en anden af AaB’s helt store profiler, Henning Munk Jensen. Træner på topniveau. Kjeld Thorst fik et flot comeback til AaB, da han i 1976 satte sig i det varme trænersæde. Med Thorst som træner fik AaB et af de bedre resultater i klubbens historie, idet det blev til en fjerdeplads i hans første sæson. “Det at være træner er det mest nervepirrende, jeg har oplevet. Man går ud og sætter sig på sin plads og kan intet gøre. Det kribler og krabler i en for at gå ud og score det par mål, der skal til for at vende en kamp, men det har man jo folk til. Og hvem er idioten, når vi taber et par kampe i træk?” I dag er Thorst pensioneret som fodboldmenneske. Han ser ikke længere AaB’s kampe selv om han har fribillet til stadion. “Jeg vil stå op. Jeg kan altså ikke sidde stille, når det går løs. Jeg er ved at sparke sæderne i stykker og invalidere sagesløse tilskuere, så jeg holder mig hjemme foran radioen. Men interessen er der fortsat. Jeg er meget orienteret omkring AaB, også efter Søren har hængt støvlerne op.” Ned med tilskuervold. “Jeg har fulgt debatten om tilskuervold på TV, og det er ikke skønne ting, der sker især i Aarhus og Brøndby. Det glæder mig ubeskriveligt, at AaB ikke rigtig har den slags problemer, og jeg håber ikke, at de kommer. Jeg er meget tilfreds med at AaB’s ledelse prøver at forebygge tilskuerproblemer. Det vil ikke være godt, hvis man skal risikere at blive banket sønder og sammen på Aalborg Stadion, så det glæder mig, at der tilsyneladende arbejdes på at forhindre ballade, og tage eventuelle problemer i opløbet.” AaB som fodboldmetropol. Til sidst siger Kjeld Thorst om AaB, at det er meget glædeligt, at klubben satser så hårdt på at udvikle talenter fra sin egen ungdomsafdeling. “Det er godt for AaB og nordjysk fodbold, at klubben er blevet en slags nordjysk fodboldmetropol. Det er vigtigt at producere sine egne talenter,” siger Thorst, der dog samtidig gør helt klart, at det i dag ikke vil kunne lade sig gøre at træde direkte ind på et af landets bedste hold og straks være stjerne, som han selv oplevede det. “I dag skal der meget fysisk styrke til, og den kommer først i løbet af et par års knaldhårdt arbejde.” |
| Bemærkning | A223/15, side 66. AaB's årbog. |
| Årstal | 1966 |
| Fotograf | Ukendt |
| Arkiv | SIFA Idrætshistorisk Samling |
Søg videre i SIFA Idrætshistorisk Samling
