Aalborg Boldspilklub (AaB). Leif Skov efter fodboldpokalfinale. År 1966
| Nummer | B4213 |
| Type | Billeder |
| Beskrivelse | Aalborg Boldspilklub. Leif Skov kom til AaB fra B1901 i 1964. Han spillede mere end 100 kampe i træk på fuld tid, og han hævdede sig hurtigt på midtbanen. Han blev AaB's første anfører i en kamp under UEFA, da han bar bindet i de to kampe mod Everton i 1966. Er berømt for at have et stort fighterhjerte og var desuden en af skiftende anførere på holdet, der løftede AaB op i eliten midt i tresserne.
Skov trådte sine første fodboldstøvler i Frederikshavn forenede Idrætsklubber, skiftede senere til B1901 i Nykøbing Falster. Han kom til AaB fra sæsonstarten 1964 og han blev pokalmester i 1966 og sølvvinder i 1967 efter pokalnederlaget til Randers Freja. Leif Skov var træner for det hold, der lige med nød og næppe blev hængende i divisionsrækkerne og dermed fik vendt bøtten til 20 års uafbrudt fremgang. - Og årets pokalfighter 1966 er…. Leif Skov, AaB. Den tætklippede mørkehårede midtbanespiller reagerede med et sæt. Han havde lige fået guldmedaljen udleveret efter pokalsejren over KB, og nu kom den store personlige udmærkelse oveni. Danske sportsjournalister havde kåret Leif Skov til pokalfighteren. - Jeg blev noget overrasket, men meget stolt over kåringen, siger Leif Skov om hæderen, der har hamret hans navn ind i AaB’s historie med hammer og mejsel. - Jeg var jo egentlig meget godt tilfreds med pokalsejren over KB, og havde slet ikke spekuleret over, at jeg skulle være pokalfighter. Men det er nu en meget god titel at bære rundt på. Særlig i AaB. Den gamle stridshest er nu blevet lidt, ikke meget, tungere til bens. - Jeg mangler den ene menisk og jeg har fået en hofteprotese på grund af slidgigt, men bortset fra det og en lille hjerteoperation har jeg det godt, siger Leif Skov, der ligner det, han er, en ung fodboldspiller der er blevet lidt ældre. - Et helt liv i fodbold sætter sine spor, men det er ikke slut endnu. Leif Skov har officielt spillet i tre klubber, men han har også haft en fjerde uofficiel klub, nemlig Skovshoved, som var topklub for 40 år siden. - Jeg var inviteret med til Østtyskland til Østersøturneringen, hvor der deltog seks hold. Jeg var med Skovshoved, fordi min gamle træner i Frederikshavn og senere landstræner, Kurt Nicolai Nielsen, var blevet træner for skovserne, og han inviterede mig med på turen. Vi blev nummer tre ved at besejre halvprofessionelle Malmö FF. Da vi så skulle på podiet for at modtage vores bronzemedaljer, var jeg den første, der fik en. Og jeg var ved at gå forover. Den var så stor og tung, at den må være bygget på skibsværftet i Stettin. Leif Skov kom til AaB fra B1901 Nykøbing Falster, hvor den tidligere frederikshavner spillede et par sæsoner først i tresserne, og i den periode var AaB en hård modstander. - Vi havde spillet mod AaB og efter kampen sagde jeg til journalist Eivind Samuelsen fra Aalborg Stiftstidende, at jeg måske godt kunne tænke mig at komme tilbage til Nordjylland. Egentlig uden at have tænkt så meget over det, men i løbet af et par dage fik jeg en henvendelse fra AaB. Samuelsen havde skrevet, at jeg var interesseret i at komme til AaB, og klubben var ikke sen til at reagere. Leif Skov fik en flybillet tilsendt og få dage senere var beslutningen taget. - Vi tog hjem til Nordjylland, og jeg blev ansat som flymekaniker på Aalborg Lufthavn. Leif satte sit præg på klubben og han var meget professionel i en tid, hvor begrebet var umuligt i dansk topfodbold, og den holdning bragte ham i to pokalfinaler og gjorde ham til anfører i AaB’s første kamp i en europæisk turnering. - Jeg ærgrer mig stadig over, at vi tabte pokalfinalen 1967 til Randers Freja. og at vi blev så utroligt snydt for den store triumf, det var, at banke Everton ud af en europæisk turnering på Goodison Park i det år England blev verdensmester. Især off-side-målet til 1-1 ærgrede spillerne, og dommertrioen er også blevet debatteret gang på gang. - Vi havde talt meget om, at vi skulle spille videre til fløjten lød, men alligevel tøvede vi nogle brøkdele af sekunder, da de fik bolden igennem i venstre side på en klar off-side. Den resulterede i udligningen og i overtiden scorede de sejrsmålet med hånden. Med dommere fra Nordeuropa ville det aldrig være gået på den måde, men vi måtte rejse hjem med et ærgerligt nederlag i bagagen. Frederikshavneren med det store fodboldhjerte var en af de gamle drenge, der trådte frem, da der var så hårdt brug for erfarne lederkræfter, og hvor det var ved at gå så grueligt galt for AaB i starten af firserne. - Jeg var træner i den svære, svære sæson, hvor vi spillede skæbnekamp på Aalborg Stadion mod B1908. Det var næstsidste kamp og med et nederlag til københavnerne ville vi være i meget akut nedrykningsfare til danmarksserien med vort førstehold. Men de unge spillere gjorde det de skulle. De vandt 1-0, og den kamp blev signalet til en næsten uafbrudt opgangsperiode for AaB gennem de efterfølgende 20 år. Anfører Leif Skov, AaB med sejrstrofæet efter fodboldpokalfinale 1966. Leif Skov er født den 16. januar 1940. Død den 17. februar 2025. |
| Årstal | 1966 |
| Dateringsnote | 19. maj 1966 |
| Fotograf | Kaj Holm Jensen |
| Størrelse | 15,5x10,5 cm |
| Arkiv | SIFA Idrætshistorisk Samling |
Søg videre i SIFA Idrætshistorisk Samling
