| Beskrivelse |
Aalborg Boldspilklub. Europa-Cup for pokalvindere. AaB-Everton 0-0.
AaB's hold: Kurt Winde, Keld Gregersen, Jørgen Christensen, Leif Skov, Heini Hald, Henning Munk Jensen, Kurt Berthelsen, Kjeld Thorst, Bjarne Lildballe, Ib Jimmy Nielsen og Finn Andersen.
Træner: Kaarlo Niilonen.
Da AaB's pokalvindere trak repræsentanten fra det land, der få måneder tidligere var blevet verdensmester, lå det i luften, at det kun blev ved den ene optræden i den fine internationale turnering. Der var den interessante nyskabelse i turneringen, at det var første år, hvor udebanemål talte dobbelt, så det gjaldt om at holde nullet på hjemmebane, mere end det nogen siden havde gjort.
AaB’erne var renlivede amatører, mens Evertons spillere var fuldtidsprofessionelle, så det lignede en ualmindelig giftig opgave, men en lærerstuderende, et postbud, et par skolelærere, en maskinarbejder, en kemiker, der alle sammen havde passet sit arbejde på kampdagen, kunne godt drille en af verdens bedste klubber.
Det lykkedes at holde nullet foran 12.000 tilskuere, der trods 0-0 følte sig godt underholdt, og de engelske spillere forstod ikke helt, hvad der ramte dem.
Et topmotiveret AaB-hold var nemlig ingen walk over, som de vist inderst inde havde regnet med. Tværtimod fik de den store fornøjelse, at møde Kurt Sørensen, senere Winde, i en af hans bedste kampe for AaB. Han stod fremragende, men de kom fuldstændig til kort over for den 19-årige seminariestuderende Henning Munk Jensen, der spillede en fantastisk kamp, og fik noget af et gennembrud mod Everton.
AaB's træner Kaarlo Niilonen vidste det ikke, men til lejligheden havde han opfundet et spillesystem, 4-4-2, der skulle stoppe de fysisk stærke englændere. Der var selvfølgelig opløb, men overordnet formåede englænderne ikke, at true AaB's mål, da de skulle igennem to stærke firkæder.
Tættest på scoring var AaB's Bjarne Lildballe, der hamrede bolden på indersiden af stolpen i 2. halvleg. Da var de mange tilskuere oppe på mærkerne.
Men kampen endte 0-0, og der var basis for en spændende kamp to uger senere på Goodison Park i Liverpool. Backen Keld Gregersens forberedelser til kampen undrede de professionelle englændere meget. At det netop var Keld Gregersens forberedelser, der blev givet til englænderne var tilfældigt. Samtlige AaB-spillere var amatører, og de måtte på arbejde samme dag, som kampen mod Everton blev spillet.
Gregersen var oprindelig aalborgenser, men var flyttet til Aarhus. Han havde valgt fortsat at repræsentere AaB, og efter at han var færdig på jobbet som kemigraf dagen før kampen, satte han sig i sin lille Fiat og kørte til Aalborg for at deltage i den afsluttende træning op til den vigtige kamp. Derefter var der taktikmøde, og Keld Gregersen nåede først tilbage til hjemmet i Aarhus efter midnat. Alligevel var han som sædvanligt på job næsten morgen kl. 7.30, og ud over at han kortede arbejdsdagen af med et par timer, passede han jobbet som sædvanlig. Derefter kørte den ihærdige back tilbage til Aalborg for at koncentrere sig om aftenens vigtige opgave.
Englænderne kendte i forvejen kun to af AaB's spillere, Kaj Paulsen og Poul Erik Thomsen. De var ikke med i kampen, så den smule, de vidste om AaB, blev til ingenting.
Efter kampen var der følgende spillerudtalelser:
Bjarne Lildballe: Det er ikke nemt at spille i et tomandsangreb. Derfor fik jeg måske ikke udrettet det, jeg burde. Everton-spillerne var lynhurtige, og vi fik ikke meget spil i angrebet.
Henning Munk Jensen, der fik fiduspokalen: Det blev ikke så svært, som jeg havde regnet med. Ingen af Everton-spillerne forsøgte noget på egen hånd. De pakkede spillet sammen på midten af banen, og vi havde bare at sparke væk, når de kom for tæt på.
Ib Jimmy Nielsen: Det var utrolig hårdt at spille på midten. Vi løb meget forgæves, men heldigvis fik vi da noget ud af det. Desværre fik vi ikke meget angrebsspil, men de chancer, vi havde, var næsten lige så farlige som Evertons.
Heini Hald: Everton skuffede mig meget, og især var Alan Ball en stor skuffelse. Da vi så ham for det engelske fodboldlandshold på Wembley mod Vesttyskland, løb han fra alt og alle. Her bestilte han en masse, men fik alligevel intet udrettet. Selvfølgelig skulle vi have forsøgt at spille angrebsfodbold, men det var ikke nemt. Havde vi giver Everton-spillerne for lang snor, havde resultatet nok blevet anderledes.
Evertons anfører Brian Labone til venstre og Leif Skov trækker lod til AaB's første internationale kamp i en europæisk turnering. Dommeren er Antoine Queudeville, Luxembourg.
|
