Lodsvæsen i Kalundborg
Instrux for Lodserne,
Placat,
Forordning,
Reglement,
Bekjendtgjørelse,
udklip,
Lodstårnets historie,
Nummer
A10073
Type
Arkivalier
Arkivskaber
Lodsvæsen i Kalundborg
Beskrivelse
Lodsvæsen i Kalundborg
Kalundborg
Bemærkning
Den store Danske encyklopædi skriver:
Det danske lodsvæsen er opdelt i tre lodserier: Farvandslodseriet, Bælt- og Fjordlodseriet og Sundet Lodseri. Hvert lodseri ledes af en lodsformand. Lodsning i danske farvande skal udføres af autoriserede lodser. For bestemte skibstyper som olie- og gastankskibe samt ved passage af visse broer og i havne er der lodspligt. De over 100 danske lodser udførte i 2005 ca. 20.900 lodsninger.
Til at regulere samkvem mellem lods og skib findes særlige internationalt vedtagne signaler og krav for tilkaldelse af lods, afmærkning af lodsfartøjer og hjælpemidler for ombordsætning.
Forsvarsministeren nedsatte i 2004 Lodslovsudvalget med henblik på at modernisere Lodsloven fra 1979 på forskellige områder, herunder at søge en vis liberalisering og konkurrence på lodsområdet.
En ny lodslov blev vedtaget i Folketinget 2006 og trådte i kraft 1.12.2006. Hvor det statslige lodsvæsen tidligere havde monopol på så godt som alle lodsninger i dansk farvand, kan enhver, der opfylder kvalifikationerne, herefter nedsætte sig som lods og tilbyde lodsning på sejladser, der påbegyndes eller afsluttes i dansk havn (såkaldte regionale lodsninger). For gennemsejlingslodsninger (uden anløb af dansk havn) bevares monopolet for det statslige lodsvæsen. Lodstilsynet under Forsvarskommandoen skal føre tilsyn med såvel det statslige lodsvæsen som private lodserier.
"Lodsmænd" nævnes første gang i Frederik 2.s søret af 1561, mens det tidligste danske lodseri oprettedes 1684 i Dragør.
1 1805-1887 VC 1) Instrux for Lodserne i Danmark og Norge betreffende deres Forhold ved Skibe, som ere mistænkte for smitsom Syge. Udsendt af Admiralitets- og Commissariats-Collegium, den 1ste Martii 1805. Frederik C. P. Wleugel. Knuht. Bille. Grove.
( 2 stk. originaler + 1 original forside.)
2) Placat, hvorved fastsættes hvormeget Callundborg Lodser skal betales for forrettet Lodsning indtil Udgangen af April Maaned næste Aar.
Udsendt af Admiralitets- og Commissariats-Collegium, den 21. October 1817. Wleugel. Steen Bille. Grove. Holsten.
(1 stk. som fotokopi)
3) Forordning angaaende Lodsvæsenet i Danmark.
Givet i Vor Kongelige Residenstad Kiøbenhavn, den 27de Martii 1831 Under Vor Kongelige Haand og Segl. Frederik R.
(1 stk. original forordning)
4) Reglement for Lods-Indretningen i Danmark.
Givet i Vor Kongelige Residensstad Kjøbenhavn den 27de Martii 1831. Under Vor Kongelige Haand og Segl. Frederik R.
(1 stk. original reglement)
5) Placat hvorved fastsættes hvormeget Callundborg Lodser skal betales for forrettet Lodsning m.v. indtil Udgangen af Julii Maaned dette Aar.
Udsendt af Admiralitets- og Commissariats-Collegium, den 27de April 1818. Wleugel. Steen Bille. Grove. Holsten.
(1 stk. som fotokopi)
6) Placat hvorved fastsættes hvormeget Callundborg Lodser skal betales for forrettet Lodsning m.m. fra 1ste August dette Aar og indtil videre.
Udsendt af Admiralitets- og Commissariats-Collegium, den 31te Julii 1818. J. P. Wleugel. Grove. H. Holsten.
(1 stk. som fotokopi)
7) Bekjendtgjørelse om Oprettelsen af en fælles Lodspensionskasse og Lodtagningen i samme.
Udsendt af Marineministeriet, den 28de Februar 1887. N. F. Ravn.
(1 stk. original)
A10073,2 ca. 1950-1967 - AVISUDKLIP
2 ca. 1950-1967 U 1) Lodseriet i Kalundborg får ny lodsbaad fra firmaet Kalus Baess på Roskilde Baaadeværft i 1967 af typen Jupiter 40.
2) Ny Lodsbåd kommer fra Bogø til Kalundborg havn hvor overlods Th. Thorup har været med i den sidste indretning af den elegante båd som er brand- og synkefri.
På billedet ses lods Th. Thorup med døtrene Pia og Kickan samt Stanley Schwencke.
A10073,3 1843 - LODSTÅRNET
3 1843- A Henry Gottlob beskriver Lodstårnets historie.
På ældre billeder fra havnen ser man en ejendommelig firkantet bygning i 2 etager. Jeg har længe prøvet at få opklaret, hvornår den er bygget.
Først i efteråret 1982 kom løsningen ved en sætning i manuskriftet til "Kalundborgs Huse", hvor der stod at Generaltolddirektoratet i 1843 gav lods Jørgen Jørgensen ordre til at lade det opføre.
Det der tidligere havde umuliggjort oplysningen, var at det ikke figurerede i brandtaxationerne og at det ikke havde noget matr. nr.
At tårnet var gammelt kan ses på billederne fra 1860erne, det var altså til brug for toldvæsenets personale. Selve toldkontoret var i den vestlige ende af det gamle "Kalundborg Hotel", hvor man allerede i 1838 havde lejet sig ind og her var man til toldkammeret i 1875 flyttede til Jernbanens varehus, hvor man var til dette blev nedrevet i 1960.
Efterhånden brugte toldvæsenet det ikke mere, men lodsvæsenet var interesseret i at bevare det, hvorfor byrådet i 1903 henvendte sig til toldvæsenet derom og man overtog det for 100 kr.
Det var meningen, at der skulle opføres en udkigspost på taet, til brug for lodsen, i lighed med den, der var på lods Bautrups hus, men det blev aldrig realiseret.
Efter opførelsen af silo-pakhuset i 1913, mistede huset sin betydning og lodsvæsenet opsagde lejemålet og "tårnet" blev nedrevet i 1913 af murermester Chr. Sigvertsen, gratis, mod at han fik materialerne.
A10073,4, 1989 - SKITSE PÅ LODSBÅD FRA 1989
4 1989 Generel tegning (Talisman 49) til en lodsbåd i 1989. Næsten mage til Pilot II fra 1975. Scannet tegning ligger i filer
A10073,5 1993 - REGNSKABSBLAD FOR SEPTEMBER 1993
5 1993 Regnskabsblad på lodseri i Kalundborg i september 1993 Scannet skema ligger i filer.
Nødvendige cookies hjælper med at gøre en hjemmeside brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner, såsom side-navigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Statistik
Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden ved at indsamle og rapportere oplysninger.
Se anvendte cookies
Cookieudbyder
Navn
Formål
Type
Varighed
Vimeo
vuid
Indsamler data om brugerens besøg på hjemmesiden såsom hvilke sider der er læst.
3. part
2 år
Marketing
Marketing cookies bruges til at spore brugere på tværs af websites. Hensigten er at vise annoncer, der er relevant og engagerende for den enkelte bruger, og dermed mere værdifulde for udgivere og tredjeparts-annoncører.
Se anvendte cookies
Cookieudbyder
Formål
Type
Youtube
Indsamler oplysninger om brugerne og deres aktivitet på websitet via indlejrede videoafspillere med det formål at levere målrettet annoncering.
3. part
Vimeo
Indsamler oplysninger om brugerne og deres aktivitet på websitet via indlejrede videoafspillere med det formål at levere målrettet annoncering.
3. part
Shareaholic
Indsamler oplysninger om brugerne og deres aktivitet på websitet og delingen af indhold på sociale medier med det formål at levere målrettet annoncering.