Hjørnet af Strandgade og Fiskergade i Fiskerklyngen
| Nummer | B61196 |
| Type | Billeder |
| Beskrivelse | Hjørnet af Strandgade og Fiskergade i Fiskerklyngen i 1930'erne. Huset på hjørnet er Fiskergade 17 (Baadsmands Hus) |
| Bemærkning | Billedet er deponeret af Borgmesterkontoret i Frederikshavn.
Beskrivelse af Fiskergade 17, matr.nr. 134 Frederikshavn Bygrunde: Nord-sydvendt hus beliggende på hjørnet af Strandgade og Fiskergade. Nordgavlen er sammenbygget med nabohuset. Den grundmurede længe har heltag. Syldstenene og et stykke af muren er sorttjæret. Murværket er pudset og gulmalet. Den søndre overgavl er beklædt med sortbejdsede, pløjede brædder. Under tag, hvor spærenderne stikker frem under det alt for store udhæng, er en ny sortbejdset sugfæl. Plasticrender. Taget er belagt med rød bølgeeternit. Skorstenspiben er fjernet. Vinduerne sidder i de gamle murhuller, men er udskiftede til tophængte rammer med én rude i hver. De er trukket tilbage i en smal murfals. Hoveddøren er ligeledes udskiftet. I hjørnet mod nordvest er længen påbygget en lille knast med halvtag. Vest for nabohuset mod nord har længen en lille have med hvidmalet brændeskur og et nyere, grønmalet udhus. Lidt historie: Peder Suhr stod som ejer af dette hus i tidsrummet fra 1820 til 1841. Huset findes indtegnet på bykortet fra 1813. I Peder Suhrs ejertid stod det seks fag lange hus i bindingsværk med klinede vægge og stråtag indrettet til stue, kammer og køkken. I 1841 havde han dog tilbygget et fag mod syd i grundmur, alle gavle var blevet udmurede og taget teglhængt. Det var indrettet til to familier. Jens Casper stod som ejer i 1847, og de to familiers beboelse beskrives da med to stuer, et kammer og et fælles køkken. Jens Casper tilbyggede i 1855 et hus til nordenden (Fiskergade 19). Skønt huset stadig beskrives med syv fag, er længden nu angivet som to alen kortere end tidligere, og i beskrivelsen fra 1857 svarer den samme længde til fem fag. I dag har huset samme længde og består af syv fag, hvoraf de to nordre er meget smalle. Huset stod i 1881 helt grundmuret, inddelt i syv fag. Fra 1871 havde huset igen to ejere, og i 1881 beskrives da også to køkkener. Retiradebygningen var opført i 1918. Huset havde indtil ombygningen helvalmet tag mod syd. Fra Chr. Madsens "AF Tjæret Stand" fra 1979: I Fiskergade 17 boede der i gamle dage to familier. - Det er det lille hus med stokroserne foran, og det går igen på et utal af billeder fra Klyngen. I huset boede i sin tid min oldemor. Hun sad og vævede for folk. I den anden ende af huset boede Bette Kræn Suhr og hans kone Amalie. Hvor lille pladsen end måtte være, var der altid plads til bydelens børn, når de ikke kunne lege ude på grund af dårlig vejr. Engang havde Kræn sammen med andre været ude at køre med Fastelavnsbåden for at samle penge ind til fiskerenker og syge fiskere. I anledning af køreturen gennem byens gader blev deltagerne med damer indbudt til festmiddag på Demokraten. Festmiddagen bestod af boller og selleri. - Det er vist ikke helt det, vi i dag forstår ved en festmiddag. Men Kræn havde nu aldrig smagt sådan føde før - så han sagde til Amalie: "Det er marme soen gue katøfler, de her kanaljer!" Hertil svarede Amalie: "Ti stille Kræn - det erda selleri-boller!" Bette Kræn havde som så mange andre gæster næsten ingen skolegang haft, hvorfor læsning ikke var hans stærke side. Engang, han sad med en avis, blev han spurgt: "Ka do løse, Kræn?" Hvortil han svarede: "A løser billederne!". Man var ikke så rådvild dengang - man kunne nok klare sig uden boglige kundskaber. Senere blev huset nr. 17 beboet af Frederik Baadsmand og hans kone Antonine. Frederik elskede at male - så inde i huset var der ikke den kulør, Frederik ikke havde sat på loft eller væggene. Antonine var en frisk og morsom kone. Hun var døv. Døvheden udnyttede hun ofte, når der var noget, hun ikke rigtig ville vide af. Når hun havde en nyhed, blev de afleveret meget højrøstet - sikker foranlediget af hendes døvhed. Hun sluttede altid historien med ordene: "No skal do mærenhanskideme ent sej te noen, at det er mæ, der hår sået!". Denne sidste bemærkning var nu unødvendig - hun havde råbt så højt, at det kunne høres over det meste af Klyngen. Antonine havde en have på Rosevej. Dengang der var marker derude. Af let forståelige årsager - tidens økonomiske vilkår taget i betragtning - var Antonines have og hus nær kommet på tvangsauktion. Selv havde hun følgende bemærkning til denne situation: "Haj så te mig - det gjor haj sagføren: "Husk fru Baadsmand, De har jo en møj fin hav og et møj stort hus". Antonine slog sig på lårene og slog en latter op, da hun fortsatte: "Haj blyver mærenhanskideme klogere - a hår får den hile skræven i Jørgens navn!" - Jørgen var en søn. Som det kan ses, var det ikke i Klyngen, dumhederne fejrede fejrede triumfer. Frederik og Antonine havde to døtre - Jørgine og Frederikke, og to sønner - Jørgen og Carl Baadsmand. Kalle, som vi kaldte ham, havde prøvet lidt af hvert i livet - også de skrå brædders kunst kunne han klare. Sammen med sin kone Lilly har han glædet rigtig mange mennesker med sang og anden kunstnerisk underholdning. Også deres søn installatør Poul Baadsmand og hans kone Hanne har deltaget i scenekunsten. Kalle Baadsmand var en fremragende fortolker af alt, hvad han hørte og så, der rørte sig rundt om ham. Han var fra naturens hånd udstyret med usædvanlig megen lune og humor. Kalle elskede, som ingen andre, alt der havde med Klyngen at gøre. En brofest var en fest for alle, der havde både ved Klyngens bro. En sådan fest var utænkelig uden Kalles indsats og medvirken. Nu er der ikke mere at feste for i Klyngen - tværtimod! |
| Periode | 1930 - 1940 |
| Dateringsnote | 1930erne |
| Fotograf | Poul Frigga Frederikshavn |
| Arkiv | Nordjyllands Kystmuseum |
Søg videre i Nordjyllands Kystmuseum
