Forfatter Hulda Lütken.

Nummer B14622
Type Billeder
Beskrivelse Forfatter Hulda Lütken.
Bemærkning Lidt om Hulda Lütken: Hun blev født d. 5. oktober 1896 og døde d. 6. juli 1946 på sygehuset i Frederikshavn. Faderen var lærer på Holmen skole og her blev Hulda Lütken undervist sammen med sine søskende. Selvom hun ivrigt ønskede sig mere skolegang end grundskolen, lod det sig ikke gøre. Faderen modsatte sig det. Hvad hun skulle lære, kunne hun lære af ham, som han sagde. Hulda Lütkenvar hjemme til sit attende år og hun kom derpå ud som ung pige i huset et års tid. Senere hjalp hun faderen med at holde skole. Hun giftede sig som 21-årig og flyttede til Århus med sin mand, der var elektriker. Efter tre år flyttede parret til Langeland, hvor Hulda fik en søn. Efter 6 år blev ægteskabet opløst og sønnen sat i pleje. Samliv holdte ikke til Hulda Lütkens skrivelyst. Manden forstod hende ikke. Hun rejste derpå til København, hvor hun ernærede sig som husbestyrerinde og skrev digte til forskellige blade. Hulda Lütkens voksenliv kom på en måde til at ligne hendes barndommens dobbelthed i kulturpåvirkning. Hun bevægede sig i det Københavnske litterære parnas, som brugte vendsyssel som base. I københavn stødte hun ind i de litterært toneangivende kredse med Tom Kristensen som en vigtig meningsmand. Her mødte hun også sin senere mand, maleren Henry Juul Jacobsen. De bosatte sig i 1932 i Strandhytten i Frederikshavn. Der kom travle år, Hulda Lütken var en flittig skribent. Fra sin debut på Gyldendals forlag i 1927 til sin død i 1946 nåede hun at producere 5 prosabøger og 10 digtsamlinger og hun skrev desuden flittigt til dag- og ugepressen. Sidste udgivelse blev udsendt posthumt, en samling af hendes bedste kærlighedsdigte. Udgivelsen skulle markere hendes 50 års fødselsdag. Hulda Lütken mødte i sit forfatterskab megen anderkendelse, hvilket også resulterede i tildeling af legater. Hun kom fast på finansloven i 1935, ligesom hun fik det store Tagea Brandts Rejselegat. Det sidste nåede hun ikke at udnytte da hun var stærkt svækket af sygdom. Hun havde aldrig været i udlandet og da hun modtog rejselegatet udtalte hun, at nu kunne hendes drøm realiseres. Men det blev den ikke. Trods faderens socialistiske ståsted prægede det ikke i nogen nævneværdig grad den voksne Hulda Lütken. Hun rettede sig mere mod mellemlagets ideer, men hun havde nok påvirkning fra faderen med i sin afstandtagen fra det materielle, blandet godt op med moderens religiøse/irreligiøse ståsted. Hulda Lütken havde sin barndom i et område, hvor Indre Mission havde et stærkt greb om befolkningens bevidsthed. Ikke at hun direkte påvirkning i barndomshjemmet, men ellers må den Indre Missionske ånd have været tæt på, især fra hendes religiøse klassekammerater osv. Hulda Lütken har berettet, hvordan hun gennem alle sine skoleår skrev bunker af digte og små noveller, men hendes første digteriske frembringelser starter i 4-års alderen. Hun har berettet, at hun stod sammen med sin mor ved vinduet i Holmen skole og betragtede en løgplante, der om natten havde skudt et frisk skud. Her fik hun sin første inspiration. I en meget tidlig alder skrev hun også salmer, som vidnede om påvirkning fra hendes bedstemoder. På et tidspunkt fandt faderen nogle af hendes digte og - som hun har fortalt - skulle have udbrudt til moderen "Hulle er jo digter!" Men, beretter hun videre, kritiserede han også hendes litterære bedrifter, han var jo skolelærer og efter Hulda Lütkens opfattelse, uhyre docerende. Herefter gemte hun sine skriverier for familien. Hun begyndte at føle, at der var noget komisk ved at skrive digte. I barndommen stammede Hulda Lütkens kendskab til digte fra skolesangbøger og salmebogen og især salmer fik en stor betydning for hende. Gravkammerstemningen, som hun kaldte den, åbnede op for det melankolske og tungsindige i hendes natur. På skolen rygtedes det efterhånden, at Hulda skrev digte. Kammeraterne gjorde ikke nar. Hun havde fortalt, at de tog hendes evner så alvorligt at de, hver gang der var begravelse på egnen, opfordrede hende til at skrive en salme:- Skryv en salme! sagde de til hende med gråd i stemmen. Hun satte sig straks til at forfatte den mest hjerteskærende begravelsessalme man kunne tænke sig. Hun brugte rigeligt af "forkrænkelighed", "slumre" og "skumre" og "gå nu hen og grav min grav". De fleste af disse salmer gik på melodien: "Over Kedron Jesus træder" eller "Kirken den er et gammelt hus". Moderen indgav tidligt Hulda Lütken spiren til hendes senere udvikling. I deres barndom tog hun børnene hen i kakkelovnskrogen i skumringen og sang gamle folkeviser eller rørende melodier, hun selv havde komponeret. Hulda Lütken har fortalt, hvordan hun blev gennemrystet af stemningen og ofte var opløst i gråd. "Hun lærte mig om folkepoesiens enkle, rene tone", har hun sagt om moderen. Hulda Lütkens første offentliggjorte digt "Havfruen" blev trykt i Vendsyssel Tidende i 1915 og hun fik 3 kroner i honorar. Hun var da 18 år. Hun græd over pengene og hun følte at hun havde solgt sin sjæl. Senere berettede hun: "Jeg gik grædende op ad Gaden, stadig med de tre sølvkroner i hånden. På vejen kom jeg forbi en hatteforretning. Jeg standsede, tørrede øjnene og stirrede skiftevis på Hattene og Sølvpengene. Men så sejrede Kvinden i mig og resolut gik jeg ind og købte en Hat. Digtet kom på forsiden af Vendsyssel Tidende. Hun havde ikke fortalt sine forældre om det. Da avisen udkom blev der røre og forbavselse i hjemmet. Faderen læste digtet op for familien og en skamfuld Hulda. Hun blev herefter familiens midtpunkt. Hendes skriverier tog fart og hun fik flere digte trykt i Hjørringaviserne - Vendsyssel Tidende, Venstrebladet og Nordjysk Dagblad. På et tidspunkt blev hun dog vraget af V.T., der ifølge hende selv ikke så med milde øjne på, at hun skrev til konkurrerende dagblade. Ærgeligt for hende var det, at netop V.T. var den eneste avis, der gav hende honorar. Hulda Lütkens politisk engagerede far, der bl.a. stiftede Kvissels første socialdemokratiske partiforening, opfordrede også datteren, til at skrive til partiet. Sådan blev det, at hun forsøgte sig ud i politisk agitationsdigtning. Hun skrev digtet "Morgenrøden", stemningen i det var rødglødende marxistisk. Det blev sendt til Social-Demokraten og antaget. Hun fik hyldest for dette digt af landposten i Kvissel - en engageret socialist. Hun oplevede hans reaktion på faderens kontor, hvor posten sad og grød over digtet og snøftende fortalte Hulda, at det var det bedste, hun havde skrevet. Faderen reagerede med en naturlig opbakning: "Ja nu har du bekendt Kulør, nu kan du ikke trække dig tilbage". Man må fomode, at Hulda Lütken kun afprøvede sine skrivefærdigheder ud i den politiske digtning for at glæe faderen. Hun fortsatte ikke linjen. Selv tog hun begejstringen med let resignation - men det blev dog en uforglemmelig dag for hende.
Periode 1896 - 1946
Fotograf Ukendt
Arkiv Nordjyllands Kystmuseum
om arkiv.dk   |   arkiver   |   rettigheder og brug   |   faq   |   kontakt   |   privatlivspolitik   |   handelsbetingelser   |   cookie-indstillinger
Top
;