Beskrivelse |
Holmevej. Huset i forgrunden var der, hvor lang Christian Sørensen boede. Måske er det Lyngsøs hus i baggrunden?
Farsø Vandtårn med mølle ses midt i billedet.
Poul Nielsen, Farmas skriver i sine erindringer: Jeg har flere gange støbt plejllejer i hvidmetal og tilpasset det til en slidt krumtapaksel. Der var mange ting, vi døjede med at få f.eks. pumpelæder til byvandværket. Der var en pumpestation ved elværket (Skolegade) og en oppe ved vandtårnet. Det pumpelæder, vi fik, var af så dårlig kvalitet, at det skulle skiftes med ret jævne mellemrum. Det skulle altid foregå om natten, hvor vandforbruget var mindst. Ved vandtårnet var der en brønd så dyb, at når vi sad nede ved vandskorpen, kunne vi dårlig se ovenud. Den var muret i sten, og der var trin indmuret til at klatre nedad, og der var ikke meget plads, når der også skulle være to pumperør. Ud over brønden var der yderligere en boring, som jeg ikke husker, hvor dyb den var, men dernede sad selve pumpen, som skulle op, når der skulle skiftes læder.
Det foregik på den måde, at der blev anbragt en talje oppe i vindmøllen, som stod ovenover brønden, og som trak pumpeværket, og så sad der en mand nede i brønden og skruede pumperørene fra hinanden, som derefter blev hejst op et efter et. Det var en loppetjans for en lærling at være med til, for det gav en ekstra skilling. Sikkerhedsforanstaltninger kendte vi ikke dengang og sikkerhedshjelme havde vi ikke engang. Når jeg sad nede i brønden, og der var en som tabte en svensknøgle ovenfra, så blev der råbt, at nu skulle jeg passe på, når den kom dansende ned imod mig, men jeg var heldig. Det der bekymrede os mest var at komme hjem og skulle fortælle, at vi havde mistet en svensknøgle, for det var næsten umuligt at skaffe en ny. |