Aalborg Atletklub "Jyden". Vægtløfter. Kim Lynge Pedersen. OL-deltager i Barcelona. År 1992
| Nummer | B1067 |
| Type | Billeder |
| Beskrivelse | Interview med Kim Lynge fra Bodybuilding.dk den
22. juni 2011. Navn: Kim Karl Lynge Pedersen. Alder: 46 år. Født den 3. april 1965. Fødeby: Hirtshals. Højde: 180 cm. Vægt: Lige p.t. ca. 110 kg. Hvordan startede du med at dyrke vægtløftning? Det startede faktisk med, at jeg ville prøve at komme i gang med noget bodybuilding. Dengang det næsten lige var kommet til Danmark. Mange af mine andre kammerater var allerede i gang, og om vinteren var der ikke ret mange andre tilbud til os unge. Om sommeren var der jo fodbold og alt det sædvanlige, men vi savnede tit noget at give os til om vinteren, og da centeret, HVK 79, så åbnede i 1979 var der mange, der ville i gang, men jeg startede så først i vinteren 1983. Jeg var kun i gang med bodybuilding i 14 dage, for jeg syntes egentlig ikke, det var så sjovt. Formanden Cliff kom og spurgte om, jeg ikke havde lyst til at prøve vægtløftning i stedet. Havde du en træner dengang, eller hvordan foregik det? Ja, altså, ham formanden Cliff, som han blev kaldt, var den stærkeste i centeret, og han var træner for dem, der øvede vægtløftning. Han hjalp mig i gang med at vægtløfte. Efter tre ugers træning var jeg med til mit første stævne, som var JBM. Arrangør af stævnet var Aalborg Atletklub “Jyden”. Der trak jeg 60 og stødte 82 kg. Træk og stød er nok så meget sagt, det var råtræk med splitudfald og frivend med opadstød, men det tæller jo også. Efter et år stødte jeg 127 og trak 105 kg og kom så på juniorlandsholdet efter kun et års træning. Da jeg første gang forsøgte mig med squat og dødløft efter tre-fire ugers træning squattede jeg 140 og dødløftede 190 kg. Da jeg var kommet på juniorlandsholdet, begyndte jeg at træne mere. Efter jeg havde trænet i to år, trak jeg 127 og stødte 157 kg og da var jeg med til mit første internationale stævne i Wales. Jeg husker det meget tydeligt, fordi det var det første og fordi der var noget særligt med den drage, de brugte overalt derovre. Dragen er jo med i det walisiske flag. Der var mange bannere med drager og selv pokalen havde en drage på sig. Det var en rigtigt stor oplevelse. Hvordan i alverden kunne du squatte og dødløfte så meget så hurtigt? Jeg havde et rigtigt godt fundament, fordi jeg havde arbejdet nede på havnen i Hirtshals det meste af min ungdom. Jeg startede med at rense og skylle fisk som 9-årig, men det var jo tit, man ikke lige havde nogen ved siden af sig, og så blev jeg jo selv nødt til at løfte fiskekasserne, som vejede omkring 40-50 kg. Og det blev jo hurtigt til mange kg i løbet af en dag, og jo ældre jeg blev, jo flere kasser fik jeg løftet. Hvordan gik det så, efter du blev senior? Jamen, jeg kom automatisk videre på seniorlandsholdet, da jeg var gammel nok. Der var 15 løftere på holdet og vi blev kaldt “De 15” dengang. Vi boede under nogle kummerlige forhold ude i svømmeklubbens lokaler. Vi fik nogle røde jakker og træningstøj osv., og det var jo et kæmpe sus at vende hjem til Hirtshals med en landsholdstrøje på. Jeg blev kåret som årets idrætsudøver to gange i Hirtshals, og der var faktisk en del gode vægtløftere deroppe dengang, nok mest fordi der ikke var så meget andet at lave. Ud af byens 8000 indbyggere var der 500 medlemmer i vægtløftningsklubben, heraf 25 løftere med licens, og det er jo temmelig mange procent! I den periode havde jeg ca. 10-15 stævner om året. Det var ikke dem alle sammen, jeg toppede til. Nogle af dem tog jeg mest som en dag med et træningsmax. uden at forberede mig synderligt. Jeg gik bare ind og løftede. Dengang blev jeg trænet af Torben Frydkjær, som gav mig de første strukturerede programmer. Jeg husker det som om, at vægtløftningsøvelserne ikke var så hårde, men alle de hjælpeøvelser, han satte mig til at lave, var godt nok hårde. Det var som regel noget i stil med 10 x 6 i leg extensions, leg curl, benpres osv., og det fik virkeligt også mine ben til at vokse hurtigt. Min næste træner hed Varny Bærentsen. Han trænede mig, når jeg var i Aalborg, mens jeg stadig boede i Hirtshals. Derefter tog Folke over som på daværende tidspunkt var landstræner. Folke havde jeg fra ca. 1988 til 1996. Det var ham, der førte mig til De olympiske Lege. Hvad var højdepunktet i din karriere som løfter? OL i Barcelona må helt klart være højdepunktet, men det er ikke det, jeg mindes som det fedeste. Det første danske mesterskab står som noget af det, jeg husker som det bedste. I 1988 var jeg blevet dansk mester i stød i 100 kg-klassen på 170 og trak til samme stævne 130 kg. Det var første gang, jeg rundede de 300 kg i tokampstotal. I 1989 vandt jeg så det første danske mesterkamp på totalen, med 322 kg i alt, det var virkelig en stor oplevelse. Det var i øvrigt det samme som OL kvalifikationskravet havde været året før. Udover mit første danske mesterskab i 1989 fik jeg også mit første nordiske mesterskab samme år, så det var et rigtigt godt år rent sportsligt for mig. Hvordan var det at være til OL? Det var jo kæmpestort! Alt det udenom er jo gigantisk. Det var en kæmpe oplevelse, at være der og se hvad der foregik rundt omkring. Sportsligt var det ikke den helt vilde succes, fordi jeg havde døjet med en lårskade op til OL. Jeg opnåede kun en 18. plads, hvor jeg kunne have placeret mig ca. på 10. pladsen, hvis alt havde spillet og jeg havde været i topform. Foruden mig var Henrik Andersen med af vægtløftere og vi sad tit ude i en lille gård bagved, når vi slappede af. Vi boede sammen med bokserne, som lavede noget sprinttræning derude. En dag råbte jeg til dem: – Hold kæft, hvor er i langsomme. Brian Nielsen, som sad og kiggede på, var hurtigt til at svare: – Så kom da hen og vær med dit tykke dyr. Jeg gik så derhen i badetøfler og slog dem alle sammen uden at være varm eller forberedt på nogen måde. Det var de ret chokerede over! Havde du et bestemt idol dengang? Nja, altså det skiftede lidt. Til at starte med så jeg meget op til Niels Jacobsen, som også trænede i “Jyden” dengang. Han havde nogle rigtigt flotte stødvend. Efter nogle år blev jeg stærkere end ham, og så skiftede idolet til at være Per Larsen. Da jeg så fik has på hans danske rekorder, var der ikke rigtigt flere tilbage herhjemme at se op til. Da var jeg sådan set den stærkeste. Vægtklasserne blev ændret både i 1993 og 1995, og jeg er den eneste dansker, der har haft rekorder i alle de tre vægtklassesystemer. Så mine idoler var mest folk, jeg trænede omkring og havde noget jeg beundrede, teknik, styrke, hvad det end måtte være. Er der noget, du fortryder i din træning? Ja! Vi brugte for meget tid på at træne hiv dengang og for lidt tid på nedsætning. Det ville nok have ændret resultaterne, hvis jeg kunne gå tilbage og lave det om. Man siger, at farten i vægtstangen, når man laver maxløft i træk, skal være omkring 1.9 meter per sekund og jeg kunne lave to hiv på 180 kg med to meter i sekundet, så det burde jeg også have kunne trække, hvis min nedsætning havde været god nok. Vi havde nok generelt for meget træning med henblik på råstyrke og for lidt fokus på teknik, dynamiske løft og den slags. Der er jo mange ting, man ikke vidste dengang omkring træning. Derudover burde jeg kun have brugt hypertrofitræning, når jeg skiftede vægtklasse. Det er ikke så vigtigt for en vægtløfter, det er meget mere teknik, der skal fokuseres på. Hvad er dine alltime bedste løft? Træk 167.5 kg. Stød 200 kg. Squat 265, en 3er på 252 kg. Front squat 230, en 3er på 212 kg. Bænk 137,5 rå og 157 kg i trøje, men det har jeg aldrig rigtigt trænet. Bænkpres var bandlyst, da jeg startede med vægtløftning på grund af myter, der sagde, at man ville miste smidigheden i skulderen osv. Dødløft 280 kg uden bælte eller noget andet. Total rå. Derudover kom jeg i Guiness rekordbog to gange. Den ene gang var det trippel kænguruhop på 9.94 meter og den anden var sidelæns længdespring på 2.96 meter. Begge uden tilløb. Hvad er din yndlingsøvelse? Det må være pushpress. Jeg lavede 165 i pushpress og 212 kg i opadstød. Hvad var dine stærkeste sider? Det var råstyrke og træningsvilje. Jeg trænede to gange dagligt i fem år uden nogle skader, og det tror jeg meget skyldes det fundament, jeg havde fra havnearbejdet i Hirtshals. Kropsmål? Det var jo ikke rigtigt, noget vi gjorde så meget i, men vi fik taget nogle tests engang imellem. Lårene blev målt til 80 og armene til 46 cm. Vi målte jo normalt bare fremgangen i, hvor mange kg der var på stangen. Opnåede du det, du gerne ville som atlet? Ja! Det synes jeg egentlig. Selvfølgelig var det surt med en skade op til OL, men jeg er godt tilfreds. Jeg blev tilbudt et wildcard til OL i 1996, men takkede nej på grund af skulderproblemer. Derefter lagde jeg elitekarrieren på hylden. Havde du nogen sponsor dengang? Ja, da. Jeg havde Kokkens Køkken, som jeg kunne spise gratis hos, når jeg ville. De serverede god gammeldags husmandskost, frikadeller, skibberlabskovs, boller i karry, flæskesteg og sådan noget i den stil. Med træning to gange dagligt var det jo bare med at få kørt en masse ned. Derudover havde jeg OK Benzin, som gav mig nogle pengesponsorater. Derudover var der Team Danmark, som også gav penge og så vandt man også nogle gange noget ved stævner. Sparekassen Nordjylland var også gode til at uddele pengepræmier. Hvad brugte du af kosttilskud? Det var bare proteinpulver, kreatin og multivitaminer. Hvordan restituerede du med så mange pas pr uge? Man vidste jo ikke alverden dengang, men jeg fik to gange massage om ugen. En gang til overkroppen og en gang til understellet. Det var lækkert med massage, men hvor meget det hjalp er tvivlsomt. En overgang havde jeg tre pas dagligt, men det hjalp ikke på fremgangen. Da jeg gik tilbage til to pas pr dag, kom der hurtigt flere kg på stangen. Hvad lavede du ud over vægtløftning? Jeg havde altid været glad for atletik, og især kuglestød var jeg ret god til. Jeg havde rekorden i Aalborg Atletik Klub, inden Joachim B. Olsen snuppede den. Derudover var jeg med i forskellige TV-programmer. Jeg var med i “Fangerne på fortet” som stærk mand. Her skulle jeg konkurrere mod en franskmand, i det der hedder Conans Wheel. Det var ret sjovt. Jeg skulle løfte Mek Pek op i strakt arm i et af programmerne, kan jeg huske. Derudover var jeg med i 3. halvleg og diverse velgørenhedsprogrammer. Tit i avisen og med i reportager osv. Hvordan startede din trænerkarriere så? Jamen, den startede allerede i Hirtshals i det gamle center. Efter et års tid var jeg den stærkeste og så var det naturligt, at jeg hjalp andre i gang. Så tog jeg en træneruddannelse på Vejle Idrætshøjskole som weekendkursus og derefter trænede jeg mange forskellige vægtløftere, både i Hirtshals og i “Jyden” i Aalborg. Hvem har du trænet sidenhen? Hvem har jeg ikke trænet efterhånden? Der har været mange. Af vægtløftere har der været Armanak, som nok er den bedste nogensinde i Danmark og Lisbeth Østergaard. Begge rangerer stadig som de bedste i Danmark i forhold til Sinclar og et hav af andre. Blandt andre Anna Olsson, som blev verdensmester i bænk og trekamp. Anna satte 11 verdensrekorder og lavede 180 i squat, 135 i bænk og 177 i død i 56 kg-klassen. Derudover lavede hun 147.5 i -56 og også i -52 med 137.5. Maj Bjørn Rames (Majsen) som er blevet juniorverdensmester. Anette (AWP) som har vundet mange internationale medaljer og et hav andre styrke- og vægtløftere. Derudover har jeg været fysisk træner for Brøndby, AaB, Randers FC, Viborg, OB, Silkeborg, AGF, Aarhus Fremad og flere andre fodboldklubber. Jeg har været fysisk træner for i alt 25 forskellige landshold i forskellige sportsgrene. Jeg har sågar opfostret en verdensmester i pæleklatring! Det danske landshold i pæleklatring vandt fire medaljer til et VM i Sønderjylland, da jeg trænede dem. Der har været faldskærmsudspringere, bowlinghold og alt muligt andet. Derudover havde jeg en rygskole som Aalborg kommune stod for i 8 år. Hvad har du af uddannelse? Som sagt har jeg et trænerkursus fra Vejle og derudover gik jeg to år på Aalborg Trænerskole, som det hed dengang. Jeg var selv med til at udvikle den uddannelse ved at sammensætte nogle kompendier osv. Det var også mig, der fik ting som bands, sleddragging, vægtudløsere, agility osv til Aalborg, inden de rigtigt kom andre steder i Danmark. Derudover har været til et hav af småkurser, foredrag, NSCA conventions og hvad der ellers har været. Jeg er faktisk også uddannet aerobicinstruktør og har taget et kursus i holdundervisning med store bolde. Jeg har dog ikke rigtigt fået brugt det. Jeg har nok de første 50 bøger omkring styrketræning til at stå hjemme på hylden, og jeg holder mig opdateret ved at abonnere på nsca’s nye undersøgelser. Jeg har en regel om, at jeg skal læse mindst to nye undersøgelser omkring styrketræning hver uge. Den dag man ikke gider holde sig opdateret, skal man stoppe. Jeg går stadig hen til folk, jeg ikke kender i centeret, hvis jeg mener, de enten er til skade for sig selv eller har potentiale. Du blev jo også selv shanghaiet, da du stod og squattede på ClubLaSanta Mads (Friche på bb.dk, flot fyr, hilsen redaktionen). Så jeg bliver ved med at træne, så længe jeg har lysten! Hvad laver du nu? Til daglig underviser jeg i styrketræning på Aalborg Sportshøjskole, og der er jo efterhånden en masse fra jeres hjemmeside, der har gået på skolen. Og ja, vi kommer jo omkring teknik, træningsplanlægning og alt hvad der ellers er omkring styrketræning. Et års uddannelse deroppe og man bliver diplomtræner i styrketræning/fysisk træning indenfor DIF. Derudover er jeg cheftræner i SPH styrkeløft, som er Danmarks bedste styrkeløftklub. Jeg har masser af ambitioner på de forskellige atleters vegne, derfor er det stadig fedt. Lige pt ser jeg frem til, at Maj skal genvinde sit verdensmesterskab. Derefter er der jo DM trekamp osv, så der er hele tiden en masse mål, jeg gerne vil opnå med mine atleter. Har du nogle gode råd til en nybegynder, der gerne vil i gang med træning? Ja, få nu styr på teknikken med det samme! Det giver så meget mere i længden, hvis man lærer at løfte ordenligt! Træn hårdt og fornuftigt, resultaterne kommer ikke uden! Træningsmotto? No limits, just power! Hvordan ser en typisk dag ud for dig? Jamen, jeg har jo to små børn og en kone, så det er meget familieorienteret det hele. Jeg står typisk op halv syv, så vågner børnene Anton og Elin. Så spiser de lidt og jeg kører dem i børnehave. I løbet af dagen er der noget undervisning på skolen og så henter jeg ungerne igen. Så står den som regel på noget træning med styrkeløfterne, eller et fodboldhold fra Hjørring jeg træner. Men det er rigtigt meget familie for tiden. Hvor tit er du inde på bodybuilding.dk? Det er jeg hver dag. Jeg skal jo kunne følge med i mine atleters træning, så jeg læser mange logbøger derinde, og også de artikler der bliver lagt op løbende. Det er et krav, jeg har stillet til mine atleter, at de skal føre log, jeg kan jo ikke overvære alle deres træningspas. Jeg havde tidligere en bruger på et andet board, men der kom alt for hurtigt alt for mange spørgsmål om alt hvad der havde noget med træning at gøre, og det blev for meget til sidst. Ville du selv have ført log som løfter, hvis du havde haft muligheden dengang? Ja, det ville jeg helt sikkert! Man skal aldrig være bange for at offentliggøre sin træning til debat. Det kan jo være man får nogle gode råd. Det er jo altid svært at påvirke andres træning, men det er da en god ide, at debattere øvelser, periodiseringsmetoder osv. Man lærer jo mest ved at diskutere. Følte du at du måtte give afkald på mange sociale arrangementer? Tja, det gjorde jeg nok. Men jeg ville gøre det hele igen, på godt og ondt, hvis jeg fik muligheden for det. Hvordan var dit forhold til alkohol? Vi drak typisk efter store stævner og konkurrencer. Og ellers nogle gange lidt om sommeren, men der gik tit et halvt års tid mellem jeg drak alkohol. Jeg sørgede altid for at komme op og træne dagen efter, selv om jeg havde lidt tømmermænd. Nu har jeg vinsmagning som hobby ved siden af træning og derudover også lidt lystfiskeri. Hvad laver du om ti år? Puha, den er sgu svær. Der er jo lang tid til. Med små børn i huset lever man meget i nuet, synes jeg og det er egentlig ikke noget, jeg tænker meget over. Jeg har jo alt, hvad jeg gerne vil have omkring mig nu. Måske en trænerkarriere i udlandet, det er jeg før blevet tilbudt. Men det er meget svært at sige, hvordan det udvikler sig. |
| Årstal | 1992 |
| Fotograf | Ukendt |
| Størrelse | 13x10 cm |
| Materiale | S/h positiv: |
| Arkiv | SIFA Idrætshistorisk Samling |
Søg videre i SIFA Idrætshistorisk Samling
