Møde i Aalborg byråd

00:06:15 #3 Velkomst: Referat AALBORG BYRÅD Byrådet Tid Mødet den 24.04.2006, kl. 16.00 Sted Medborgerhuset Fraværende Niels Tvilling Larsen (V) Peter Reinau (V) Thellef Leon Horndal (A) Til stede Henrik Nielsen forlod mødet efter punkt 4. Mariann Nørgaard forlod mødet efter punkt 5.

00:06:44 #3 Punkt 1: Forsyningsvirksomhederne - takstændringer. 172886. Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at gastaksterne for storforbrugere ændres pr. 1. april 2006, jf. sagsbeskrivelsen og takstoversigten, og at Elforsyningen - AKE Nets takster vedrørende PSO og decentrale elproducenter ændres pr. 1. april 2006, jf. sagsbeskrivelsen og takstoversigten. Mariann Nørgaard og Ib Rasmussen var fraværende Sagsbeskrivelse Gastakster Baggrunden for indstillingen er en ændring i prisudviklingen på olie- og naturgasmarkedet pr. 1. april 2006. Der foreslås følgende takstændringer: Gældende takster pr. 1. marts 2006 Nye takster pr. 1. april 2006 - - - Kr. - - - B1 Bygas over 200 m3 pr. år Abonnement Kr./m3, bygas 1.137,00 2,19 1.135,00 2,20 D Naturgas Salg Kr./m3, naturgas 1,72 1,73 Eltakster PSO-tariffen falder 0,008 kr./kWh sammenlignet med 1. kvartal 2006. PSO-tariffen opkræves som en enhedstarif og er fastsat til 0,040 kr./kWh i 2. kvartal 2006. Når markedsprisen stiger, falder sy-stemansvarets omkostninger til pristillæg til miljøvenlig el. PSO-tariffen er nu fastsat ud fra en for-ventet markedspris på 0,384 kr./kWh i 2. kvartal 2006. Baggrunden for indstillingen vedrørende ændrede takster for decentrale producenter er en regule-ring af elafregningspriserne for decentral elproduktion i henhold til bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000. Taksterne er anmeldt til Energitilsynet med virkning pr. 1. april 2006. Følgende bilag ligger på sagen: - Takstoversigt pr. 1. april 2006 for Gasforsyningen - Takstoversigt pr. 1. april 2006 for Elforsyningen - AKE Net. Takstoversigt pr. 1. april 2006 - Elforsyningen - AKE-Net Takstoversigt pr. 1. april 2006 - Gasforsyningen Beslutning: Godkendt.

00:06:58 #5 Punkt 2: Årsberetning og -regnskab 2005. 174202. Magistraten indstiller, at byrådet godkender udkast til årsberetning 2005, og at regnskabet afgives til revision. Mariann Nørgaard og Nils Bell var fraværende. De stående udvalg har anbefalet årsregnskab 2005 m.v. for udvalgenes budgetområder. Sagsbeskrivelse I henhold til reglerne i kommunens Kasse- og regnskabsregulativ fremsendes årsregnskabet til by-rådets behandling. Regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets retningslinier og består af en årsberetning og et bilag. I årsberetningen findes en oversigt over henholdsvis udgiftsregnskabets samlede finansielle poster – herunder finansiering og finansiel status- samt en oversigt over omkostningsregnskabets finansielle og materielle poster – herunder opgørelse af aktiver og passiver. Overførsel af uforbrugte midler i 2005 vil blive forelagt til politisk godkendelse i Magistraten den 15. maj 2006, byrådet den 22. maj samt Forretningsudvalget og Sammenlægningsudvalget den 29. maj. Den efterfølgende oversigt giver et overblik over årets udgiftsbaserede regnskabsresultat: Positive tal angiver indtægt Regnskab Oprindeligt Afvigelse Korrigeret Afvigelse Negative tal (-) angiver udgift budget mellem budget mellem (Beløb i mio. kr.) regnskab og regnskab og oprindeligt korrigeret budget budget A. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE - netto Indtægter Skatter................................................................. 4.869,3 4.868,5 0,8 4.861,0 8,3 Generelle tilskud m.v. ........................................ 1.129,5 1.125,0 4,5 1.127,8 1,7 Indtægter i alt...................................................... 5.998,8 5.993,5 5,3 5.988,8 10,0 Positive tal angiver indtægt Regnskab Oprindeligt Afvigelse Korrigeret Afvigelse Negative tal (-) angiver udgift budget mellem budget mellem (Beløb i mio. kr.) regnskab og regnskab og oprindeligt korrigeret budget budget Driftsudgifter, netto (eksklusive det bruger- finansierede område) Borgmesterens Forvaltning................................. -364,3 -375,7 11,4 -428,4 64,1 Teknisk Forvaltning............................................. -343,9 -320,3 -23,6 -364,4 20,5 Social- og Sundhedsforvaltningen....................... -2.335,9 -2.283,7 -52,2 -2.383,1 47,2 Ældre- og Handicapforvaltningen....................... -1.354,3 -1.346,7 -7,6 -1.392,1 37,8 Skole- og Kulturforvaltningen............................. -1.514,4 -1.504,1 -10,3 -1.561,0 46,6 Forsyningsvirksomhederne.................................. -2,9 -2,9 0 -2,8 -0,1 Rammebeløb…………………………………… 0 -33,3 33,3 -5,1 5,1 Driftsudgifter i alt ............................................... -5.915,7 -5.866,7 -49,0 -6.136,9 221,2 Renter m.v. ......................................................... -21,8 -29,5 7,7 -25,4 3,6 Resultat af ordinær driftsvirksomhed.................. 61,4 97,3 -35,9 -173,5 234,9 Anlægsudgifter, netto (eksklusive forsynings- virksomheder) Borgmesterens Forvaltning................................. -8,1 -1,8 -6,3 -19,5 11,4 Teknisk Forvaltning............................................. -80,4 -65,1 -15,3 -102,1 21,7 Social- og Sundhedsforvaltningen....................... -10,7 -11,6 0,9 -16,3 5,6 Ældre- og Handicapforvaltningen....................... -8,8 -2,6 -6,2 -10,0 1,2 Skole- og Kulturforvaltningen............................ -73,8 -77,0 3,2 -101,8 28,0 Forsyningsvirksomhederne................................. 0 0 0 0 0 Anlægsudgifter i alt............................................. -181,8 -158,1 -23,7 -249,7 67,9 Resultat af ordinær drifts- og anlægsvirksomhed…………........... -120,4 -60,7 -59,7 -423,1 302,7 Jordforsyning Salg af jord.......................................................... 61,6 64,1 -2,5 48,1 13,5 Køb af jord, byggemodning................................ -47,6 -50,0 2,4 -80,7 33,1 Jordforsyning i alt............................................... 14,0 14,1 -0,1 -32,6 46,6 Resultat af ordinært skattefinansieret områ-de.................................................... .......... -106,5 -46,7 -59,8 -455,7 349,2 Positive tal angiver indtægt Regnskab Oprindeligt Afvigelse Korrigeret Afvigelse Negative tal (-) angiver udgift budget mellem budget mellem (Beløb i mio. kr.) regnskab og regnskab og oprindeligt korrigeret budget budget B. FORSYNINGSVIRKSOMHEDER Drift (indtægter-udgifter)..................................... 195,4 116,9 78,5 147,0 48,4 Anlæg (indtægter-udgifter).................................. -105,6 -140,8 35,2 -116,3 10,7 B Resultat af forsyningsvirksomhederne........ 89,8 -23,9 113,7 30,7 59,1 RESULTAT i alt eksklusiv ekstraordinære poster………………………………………….. -16,7 -70,6 53,9 -425,0 408,3 *) Ekstraordinære poster *) Resultat i alt inkl. ekstraordinære poster -239,6 -256,3 *) Der er hensat 239,6 mio. kr. i forbindelse med afståelse af energivirksomheder. Resultatet, inklusive ekstraordinære poster, viser et underskud på 256,3 mio. kr. I dette beløb er hensættelsen medregnet. Udgiften er overført til en mellem-regningskonto. Beløbet modregnes i bloktilskuddet i 2006. Oversigter med tilsvarende kolonner er udarbejdet pr. forvaltning, og er de første sider i hver for-valtnings materiale, som findes i bilag til regnskabet. Fra Regnskabsopgørelsen for det udgiftsbaserede regnskab bemærkes, at resultatet af det skattefinansierede område viser et underskud på 106,5 mio. kr. mod et under-skud i det oprindelige budget på 46,7 mio. kr. I forhold til korrigeret budget 2005 er der et overskud på 349,2 mio. kr., dog skal bemærkes, at det korrigerede budget 2005 indeholder budgetoverførsler på 364,3 mio. kr. på det skattefinansierede område, at resultatet for Forsyningsvirksomhederne viser et overskud på 89,8 mio. kr., hvilket er en for-bedring på 113,7 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget 2005. I forhold til korrigeret budget 2005 er det en forbedring på 59,1 mio. kr., at det samlede resultat ekskl. ordinære poster viser et underskud på 16,7 mio. kr. mod et under-skud i det oprindelige budget på 70,6 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget 2005 er det et overskud på 408,3 mio. kr., og at Resultatet i alt inkl. ekstraordinære poster viser et underskud på 256,3 mio. kr. I dette beløb er der medregnet en hensættelse på 239,6 mio. kr. i forbindelse med afståelse af energivirksomhe-der. Udgiften er overført til en mellemregningskonto. Beløbet modregnes i bloktilskuddet for 2006. Om kommunens økonomiske status for de finansielle aktiver bemærkes, at kommunens regnskab for 2005 er tilfredsstillende og følger intentionerne i det vedtagne budget til trods for, at den finansielle egenkapital viser et minus på 385 mio. kr. Ændringen af den fi-nansielle egenkapital er i særlig grad påvirket af, at gælden til Forsyningsvirksomhederne er opskrevet i forbindelse med nettoindtægten ved salg af Elsam-aktierne. Den finansielle egenka-pital indeholder ikke værdien af kommunens jord og bygninger, tekniske anlæg m.v., at kassebeholdningen styrkes, jf. målsætningen i den økonomiske politik. Den regnskabsmæssige kassebeholdning (likvide aktiver) udgjorde 1.078,1 mio. kr. ved udgan-gen af 2005 mod en kassebeholdning på 470,6 mio. kr. ved udgangen af 2004, at kassebeholdningen skal sammenholdes med gælden til forsyningsvirksomhederne. Beløbet skal endvidere ses i sammenhæng med en forventet overførsel af midler fra 2005 til 2006, som sene-re vil blive forelagt til politisk godkendelse, at den gennemsnitlige samlede kassebeholdning har været ca. 1.427 mio. kr. i 2005. I 2004 var den tilsvarende ca. 724 mio. kr., at der ekstraordinært er afdraget 359,4 mio. kr. på kommunens langfristede gæld i 2005 som følge af salget af Elsam-aktierne. Desuden er der ekstraordinært afviklet 7 mio. kr. på grund af salget af Bygholmen, at den skattefinansierede gæld i henhold til den finansielle strategi er nedbragt med 20 mio. kr. I alt er den skattefinansierede gæld nedbragt med 354,7 mio. kr. og de formålsbestemte lån til kraftvarmeværker er nedbragt med 35,1 mio. kr., og at ved udgangen af 2005 udgør den skattefinansierede gæld 542,2 mio. kr. og de formålsbestemte lån 10,5 mio. kr. Gæld vedrørende ældreboliger udgør 106,5 mio. kr. Fra regnskabet kan endvidere konstateres, at befolkningstallet er steget med 724 i forhold til 2004 og udgør 163.952 personer pr. 31. decem-ber 2005, at personaleforbruget er steget med 266 heltidsansatte til i alt 12.440 heltidsansatte fra 2004 til 2005, og at lønudgiften i alt har været 4.019,5 mio. kr. i 2005 - mod 3.851,8 mio. kr. i 2004 - en stigning på 167,7 mio. kr. Foreløbigt regnskabsmateriale er tidligere udsendt til byrådets medlemmer. Beslutning: Godkendt.

00:57:13 #9 Punkt 3: Årsregnskab 2005. Endelige Anlægsregnskaber, hvor bruttoudgiften er 2 mio. kr. eller mere. 174202. Magistraten indstiller, at byrådet godkender endelige anlægsregnskaber i henhold til reglerne i kommunens kasse- og regnskabsregulativ. Mariann Nørgaard og Nils Bell var fraværende. De stående udvalg har anbefalet endelige anlægsregnskaber for udvalgenes budgetområder. Sagsbeskrivelse Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler for aflæggelse af anlægsregnskaber omfatter: ”Beløber bruttoudgifterne til et anlægsarbejde sig til 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et sær-skilt anlægsregnskab. Det skal ske senest i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet for det år, hvori det pågældende anlægsarbejde er afsluttet.” Ovennævnte regel gælder, uanset om anlægsarbejdet er ét- eller flerårige. For at sikre, at behandlingen af de endelige anlægsregnskaber opnår større politisk bevågenhed, som også er forudsat i Indenrigs- & Sundhedsministeriets regler, optages godkendelse af disse regn-skaber som et særskilt dagsordenspunkt. I efterfølgende skema viser kolonnen O/K/M, om beløbet er overført til 2006 (O) eller tilført kasse-beholdningen. (K). (M) vedrører Forsyningsvirksomhederne, hvor beløbene indgår i mellemreg-ningsforholdet med kommunen. Årets endelige anlægsregnskaber, hvor bruttoudgiften er 2 mio. kr. eller mere, viser følgende: Årets endelige anlægsregnskaber, hvor bruttoudgiften er 2 mio. kr. eller mere, viser følgende: 1.000 kr. U/I Anlægs-bevilling Forbrug Afvigelse O/K/M Påbegyndt Afsluttet Borgmesterens Forvaltning Projekt 1390 -Rammebeløb til vedli-geholdelse m.m. …………………… U 24.916 22.856 -2.060 O 01.01.05 31.12.05 Projekt 1251 – Aalborg Kongres og Kultur Center ………………………. U 4.500 3.905 -595 K 01.01.05 31.12.05 Projekt 1451 - U 14.226 8.402 -5.824 O 01.01.05 31.12.05 Jyllandsparken ……………..………. I -6.000 0 6.000 O 01.01.05 31.12.05 Teknisk Forvaltning Projekt 2745 - Fjordparken ………… U 9.639 9.639 0 K 01.00 12.05 Projekt 0003 - Areal- og bygningser-hvervelser ………………………….. U 3.520 2.812 -708 O 01.05. 12.05 Projekt 0010 - Køb af Nordkraft, Østerbro 11 ………………….…….. U 13.360 13.357 -3 K 01.04 12.05 Projekt 2973 - Bygningsforbedrings-udvalg ………………………………. 2.203 2.203 0 K 10.99 12.05 Projekt 2080 - Renovering af Aal-borgtårnet ………………………….. U 5.200 5.202 2 K 11.04 04.05 Projekt 2286 - Hovedistandsættelse af broer ……………………………….. U 2.600 2.441 -159 O 01.05. 12.05 Projekt 2460 - Trafikregulerende og sikkerhedsfremmende foranstaltninger U 3.549 2.235 -1.314 O 01.05. 12.05 Projekt 2668 - Vedligeholdelse af belagte arealer på veje og i byrum …. U 5.761 5.761 0 K 01.05. 12.05 Projekt 2717 - Opfølgning af trafik-sikkerhedshandlingsplan …………… U 3.966 3.467 -499 O 01.05. 12.05 Projekt 2619 - Østre Alle-broen …… U 60.866 60.866 0 K 01.00 12.05 Projekt 2742 - Holdepladser ……….. U 2.146 2.146 0 K 01.01 12.05 Projekt 2751 - Forlængelse af Selma Lagerløfs Vej ………………………. U 8.385 8.385 0 K 01.02 12.05 Ældre- og Handicapforvaltnin-gen Projekt 3656 - Aagaarden, 12 pleje-hjemsboliger. Ombygning. Lånefinan-sieres (lukket kredsløb) Projekt 3661 - Lundbyesgade, 5 ple-jehjemsboliger. Ombygning. Lånefi-nansieres. (lukket kredsløb) U U 10.134 4.630 8.602 4.616 -1.532 -14 K K 01.01.03 01.01.03 31.12.05 31.12.05 Projekt 3658. Aagaarden. service- og aktivitetslokaler U I 2.816 0 3.216 431 400 -431 K K 01.01.03 31.12.05 Skole- og Kulturforvaltningen Projekt 4226 – Ombygning af U 8.000 8.041 41 K 10.03 12.05 Garageanlæg på Filstedvej I 0 -52 -52 K Forsyningsvirksomhederne Sektor: Elforsyningen Projekt 5101 - 10/0,4 kV-stationer samt udvidelse af 10 kV-nettet …….. U 3.400 2.342 -1.058 M 01.2005 12.2005 Projekt 5120 - I/S Reno Nord – Nyt generatoranlæg ……………………. U I 3.177 2.958 3.160 2.958 -17 0 M M 01.2004 01.2004 12.2005 12.2005 Sektor: Fjernvarmeforsyningen Projekt 5201 – Diverse byggemod-ninger ……………………………… U 7.000 7.479 479 M 01.2005 12.2005 Sektor: Vandforsyningen Projekt 5330 - Erstatningskildeplads – Vissegaard og Kongshøj kildeplads U 19.738 19.585 -153 M 01.1999 12.2005 Projekt 5397 – Arealsikring – Gl. Gistrupvej 53 ………………………. U 5.400 5.352 -48 M 01.2005 12.2005 Sektor: Kloakforsyningen Projekt 2605 – Optimering af hoved-kloaksystemet ……………………… U 10.300 8.476 -1.824 M 01.2005 12.2005 Projekt 2562 – Sanering af diverse kloakker …………………………… U 43.600 43.832 232 M 01.2005 12.2005 Projekt 2579 - Tilslutning af bygge- modningsområder og diverse mindre områder og landsbyerne ……………. U 18.625 14.719 -3.906 M 01.2005 12.2005 Projekt 2586 - Tilslutningsbidrag iht. Betalingsvedtægt …………………… I 21.500 20.652 -848 M 01.2005 12.2005 Projekt 2714 – Renovering af pumpe-stationer ……………………………. U 3.000 3.273 273 M 01.2005 12.2005 Projekt 2566 – Ændring af bestående anlæg ………………………………. U 4.625 4.690 65 M 01.2005 12.2005 Projekt 2734 - Vedligeholdelse/reno-vering af renseanlæggene Vest og Øst U 12.270 11.298 -972 M 01.2005 12.2005 Bemærkninger til endelige anlægsregnskaber: Borgmesterens Forvaltning Projekt 1390 - Udvendig vedligeholdelse m.v. Projektet er et rammebeløb for hele Aalborg Kommune og omfatter udvendig vedligeholdelse og tekniske installationer ifølge prioriteret liste. Listen er udarbejdet af den tværmagistratslige ejen-domsgruppe med baggrund i en teknisk vurdering. Forbruget i 2005 er på 22,9 mio. kr. og er anvendt til følgende formål: Renovering af facader, døre, flugtveje, tage, renovering af vinduer, trapper, nye toiletter og andre akut opståede opgaver. I 2005 er der endvidere finansieret en ekstraordinær udgift på 1,127 mio. kr. til nedrivning af Nordkraft, en udgift der er godkendt afholdt på projekt 1390 af budgetforligspartierne. Projekt 1251 - Aalborg Kongres og Kultur Center Beløbet er et rammebeløb som er anvendt til ind- og udvendig vedligeholdelse og reparationer af bygninger, indkøb af teknisk udstyr og inventar mm. Anvendelse af rammebeløbet er godkendt af bestyrelsen for AKKC. De resterende 595.000 kr. på projektet er momsrefusion som tillægges kas-sebeholdningen. Projekt 1251 - Jyllandsparken Netto merforbruget overføres til 2006 og indgår i færdiggørelsen af ”Jyllandsparken” til garage- parkerings- og boligbyggeri i 2006. Teknisk Forvaltning Projekt 2745 - Fjordparken Arbejdet bestod i fjernelse af forurening i området, etablering af ny adgangsvej fra Skydebanevej til Egholmfærgen, nye stier i området og kystsikring langs fjorden. Anlægsarbejdet omfattede bygge-modning af området ved Marina Fjordparken. Der er herefter opført ca. 100 boliger. Udgiftsbevillingen var 9.639.000 kr., og udgiften blev 9.639.000 kr. Indtægtsbevillingen var 14.743.000 kr., og indtægten blev 14.743.000 kr. Projekt 0003 - Areal- og bygningserhvervelser Dette anlægsarbejde betragtes som afsluttet hvert år. Bevillingens formål er at fremskaffe arealer m.v. til kommunale formål. Rådighedsbeløbet i 2005 var 3.520.000 kr., og forbruget blev 2.812.000 kr. Mindreudgiften skyldes fejlkonteret indtægt. Projekt 0010 - Køb af Nordkraft, Østerbro 11. Arbejdet var foranlediget af, at byrådet ønskede at etablere Kulturhus m.v. i Nordkrafts bygning. Beløbet er anvendt til erhvervelse af ejendommen. Udgiftsbevillingen var 13.360.000 kr. og udgiften blev 13.357.000 kr. Projekt 2973 - Bygningsforbedringsudvalg Udvalget ydede lån til arbejder, der sikrede eller øgede bygningers bevaringsværdi. Den primære rolle var at varetage forhold omkring fredede og bevaringsværdige bygninger. Foruden kommunen bidrog staten og private med en tredjedel hver. Udvalget blev af byrådet nedlagt i 2004. Bevillingen var 2.203.000 kr./1.083.000 kr. og forbruget blev 2.203.000 kr./1.083.000 kr. Projekt 2080 - Renovering af Aalborgtårnet Projektet omfatter udskiftning af de 3 ben, hvor man har bibeholdt den eksisterende opbygning, således at tårnet fremstår som det gamle. Der er desuden foretaget en udskiftning af elevatortårnet. Hatten og elevatorstolen er genanvendt. Projektet er gennemført i samarbejde med ejerne Det Bro-derlige Skydeselskab. Projektet er udført ultimo 2004 til april 2005. Projekt 2286 - Hovedistandsættelse af broer Dette anlægsarbejde betragtes som afsluttet hvert år. I 2005 er primært afholdt udgifter til istandsættelse af bro ved Sofievej over Humlebakken og gangstibro Humlebakken ved Filstedvejens skole. Rådighedsbeløbet var (udgift) 2.600.000 kr. og forbruget blev 2.441.000 kr. Mindreudgift skyldes udskydelse af reparationsarbejder. Projekt 2460 - Trafikregulerende og sikkerhedsfremmende foranstaltninger. Dette anlægsarbejde betragtes som afsluttet hvert år. Der er over dette projektnummer i 2005 af-holdt udgifter til bl.a. etablering af midterhelle på Hasserisvej, ændring af fortov og kørebane Østerbrogade ved busstoppested, ændring af signalanlæg i krydset Over Kæret/Stjernevej, udgift til trafik- og miljøhandlingsplan, del af udgift til projektering Østeraagade Nord, etablering af højre-svingsbane på Th. Sauers Vej ved Sohngårdsholmsvej og ændring af trafiksanering i Vejgård. Rådighedsbeløbet i 2005 var 3.549.000 kr. og forbruget blev 2.235.000 kr. Mindreudgiften skyldes udskydelse af trafiksanering i Frejlev, udskydelse af udgift til SPOT og færdiggørelse af anlægsarbejde i Østerbrogade. Projekt 2668 - Vedligeholdelse af belagte arealer på veje og i byrum Dette anlægsarbejde betragtes som afsluttet hvert år. Beløbet er anvendt til slidlagsarbejder 3.000.000 kr. til at udlægge nyt slidlag på hele Th. Sauers Vej, alternativt var vejen udført i del-strækninger over flere år. Endvidere har Restrup Kærvej fået nyt slidlag. Til fortovsarbejder er an-vendt 261.000 kr. Til energibesparende foranstaltninger er anvendt 2.500.000 kr., der primært er anvendt til udskift-ning af højtforbrugende 250 W armaturer med energibesparende 100 W Iridium armaturer fra Phi-lips med samme lysudbytte. Samtlige 861 stk. 250 W armaturer er blevet fornyet med en heraf afledt besparelse på el på ca. 600.000 kr. pr. år, eksklusive moms. Herforuden er fornyet 175 stk. nedslidte lysstofrørsarmaturer i primært Midt- og Vestbyen med energibesparende 57 W Icon armaturer fra Louis Poulsen. Energibesparelsen er med 10-20 W pr. armatur mere beskeden og giver en forventet besparelse på ca. 150.000 kr. pr. år, eksklusive moms. Hertil kommer en besparelse på den daglige drift og vedligeholdelse. I alt forventes en årlig el-besparelse i 2005-priser på ca. 750.000 kr., eksklusive moms. Projekt 2717 - Opfølgning på trafiksikkerhedshandlingsplanen Dette anlægsarbejde betragtes som afsluttet hvert år. Der er over dette projektnummer i 2005 primært afholdt udgifter til ændring af Vingårdsgade og sikring af Ellehammersvej. Rådighedsbeløbet i 2005 var 3.966.000 kr. og forbruget blev 3.467.000 kr. Mindreudgiften skyldes udskydelse af færdiggørelse af Ellehammersvej. Projekt 2619 - Istandsættelse af Østre Alle Broen Arbejdet omfattede en total udskiftning af bropladen, udvidelse af kørebanen med svingbaner samt forberedelse af tilslutning af rampeanlæg broforbindelse til henholdsvis terminalområde og parke-ringshus. Eksisterende bropiller er forstærket og udvidet tilsvarende bropladen. Herudover er der etableret nyt autoværn, rækværk, belysning samt signalanlæg. Rådighedsbeløbet var 60.866.000 kr. og udgiften blev 60.866.000 kr. Projekt 2742 - Holdepladser Arbejdet var en del af etablering af ny bybusterminal på arealet mellem kompaktterminalen og ba-nen, således at der blev skabt nærhed og gode afgangs- og omstigningsforhold til både de regionale busser og tog. Rådighedsbeløbet var 2.146.000 kr. og udgiften blev 2.146.000 kr. Projekt 2751 - Forlængelse af Selma Lagerløfs Vej. Formålet med projektet var at skabe sammenhæng i trafikbetjeningen som følge af udbygning af området. Arbejdet omfattede forlængelse af Selma Lagerløfs Vej fra Alfreds Nobels Vej til Hadsundvej ved Sdr. Tranders Vej incl. tilslutning til Hadsundvej og etablering af rundkørsel ved Alfred Nobels Vej, nedlæggelse af den eksisterende Hadsundvej på samme strækning, etablering af cykelsti langs vejen samt 2 stitunneller under den eksisterende del af Selma Lagerløfs Vej. Rådighedsbeløbet var 8.385.000 kr. og udgiften blev 8.385.000 kr. Ældre- og Handicapforvaltningen Projekt 3656 - Aagaarden, 12 plejehjemsboliger. Ombygning. Lånefinansieres (lukket kreds-løb). Forbruget på 8.602.000 kr., inklusive moms, er anvendt til væsentlig ombygning af tidligere aktivi-tetslokaler til 12 almene plejehjemboliger. Endeligt byggeregnskab blev godkendt i byrådet den 12. december 2005. Forklaring vedrørende mindreudgifter fremgår af indstillingen vedrørende bygge-regnskabet. Regnskabet er revideret. Mindreudgift (og mindreindtægt vedrørende lån og beboerindskud på konto 8) er tilbageført til kommunekassen i forbindelse med årsregnskab 2004. Projekt 3661 -Lundbyescentret, 5 plejehjemsboliger. Ombygning. Lånefinansieres (lukket kredsløb). Forbruget på 4.616.000 kr., inklusive moms, er anvendt til væsentlig ombygning af tidligere aktivi-tetslokaler til 5 almene plejehjemboliger. Endeligt byggeregnskab blev godkendt i byrådet den 12. december 2005. I forhold til det oprindelige budget er der en mindreudgift. I forhold til skema B er der en merudgift på 111.000 kr, som er forklaret i indstilling til skema C. Regnskabet er revideret. Mindreudgift (og mindreindtægt vedrørende lån og beboerindskud på konto 8) er tilbageført til kommunekassen i forbindelse med årsregnskab 2004. Projekt 3658 - Aagaarden, Service- og aktivitetslokaler. Forbruget på kr. 3.216.000 kr., eksklusive moms, er anvendt til væsentlig ombygning af tidligere aktivitetslokaler til servicearealer i forbindelse med 12 væsentlig ombyggede almene boliger, til fælleskøkkener for eksisterende institutionsboliger og ombygning i boenhed for tidligere Sct. Jør-gens Stiftelse. Indtægt på 431.000 kr. er servicearealtilskud fra staten. Regnskabet er revideret sammen med regnskab for boliger. Merudgift og merindtægt (netto mindreudgift) er tilbageført til kommunekassen i forbindelse med årsregnskab 2004. Skole- og Kulturforvaltningen Projekt 4226 – Ombygning af garageanlæg på Filstedvej Ombygning af tidligere busgarageanlæg på Filstedvej for at etablere et Fritids- og Kulturhus i Vej-gård samt DUS II ved Filstedvejens skole. Forsyningsvirksomhederne Projekt 5101 - 10/0,4 kV-stationer samt udvidelse af 10 kV-nettet Projektet består i etablering af 10/0,4 kV-stationer i forbindelse med udbygningen af 10 kV-nettet samt nedlæggelse af 10 kV-kabler. Projektet bestemmes dels af byudviklingen, dels af stigningen i belastningen og dels af kunder med "egen transformerstation". Der er i 2005 opført 2 nye stationer. Derudover er der renoveret 9 stationer og udvidet 4 stationer. Projektet er fortløbende, men afsluttes regnskabsmæssigt hvert år. Projekt 5120, I/S Reno Nord - Nyt generatoranlæg og transformer I/S Reno Nord har idriftsat et nyt affaldsforbrændingsanlæg med tilhørende decentral produktion. Anlægget er forsynet med en 23 MW-generator og tilsluttet en ny 60/10 kV-transformer placeret hos I/S Reno Nord. Der er via Dansk Energi - Net's udligningsordning givet tilskud til projektet. Projekt 5201, Diverse byggemodninger Projektet omfatter udbygning af hoved- og gadeledninger i områder med eksisterende bebyggelse samt byggemodningsområder. Projekt 5330, Erstatningskildeplads - Vissegaard og Kongshøj kildeplads Afværgeprojektet er færdigetableret og idriftsat. Projekt 5397, Arealsikring - Gl. Gistrupvej. Udgiften består af beløb til aftale om erhvervelse af del af ejendommen Gammel Gistrupvej 53 og til aftale om tinglysning af dyrkningsdeklaration på resten af ejendommen. Aftalerne er et led i vir-keliggørelse af delindsatsplanen for Aalborg sydøst-området. På de erhvervede arealer, der ligger i kildepladszone og sårbar nærzone, tinglyses dyrkningsdeklarationer. Alle de erhvervede arealer indgår som puljejord ved en eventuel jordfordeling, eller de kan indgå vedforhandling med de øvri-ge lodsejere i delindsatsområdet. Projekt 2605, Optimering af hovedkloaksystem Der er i 2005 bl.a. udført første del af et større udløbsbygværk ved Østre Havn. Endvidere er der afholdt udgifter til rådgivere. Projekt 2562, Sanering af diverse kloakker Der er i 2005 udført kloakarbejde i Drastrup, Frejlev, Thistedvej, Boulevarden, Frederik Obels Vej, Hasseris Villaby, Vangs Allé, Himmerlandsgade, Synagogegade/Gråbrødregade Gasværksvej, Lu-neborgvej (Tylstrup). Herudover er der afholdt udgifter til forundersøgelser (spuling og TV-inspektion m.v.) samt rådgiverhonorar for udfærdigelse af systembeskrivelser og udarbejdelse af projekter til udførelse i 2006. Projekt 2579 - Tilslutning af byggemodningsområder og diverse mindre områder og landsby-erne Der er i 2005 udført ledningsarbejder for at kunne tilslutte byggemodningsområder i bl.a. Hasseris Enge, Sorthøj, Millevej (Vadum), Vestvej (Langholt), Gøgeurtvej (Vodskov), Kærhavegaard (Kla-rup), Fiskene og Krebsen i City Syd samt Universitetsparken. Udgifterne modsvares af indtægterne på anlægsprojekt 2586, Tilslutningsbidrag. Projekt 2586 - Tilslutningsbidrag i henhold til betalingsvedtægt Dette projekt omfatter bl.a. tilslutningsbidrag, som er pålignet udstykningsområder før 1. januar 1993, men hvor disse såkaldte "hvilende bidrag" først forfalder til betaling ved salg af grundene. Endvidere omfatter projektet tilslutningsbidrag fra de arealer, der er kloakeret under projekt 2579, Tilslutning af byggemodningsområder og diverse mindre områder og landsbyerne Projekt 2714 - Renovering af pumpestationer Bevillingen bruges til en systematisk renovering af kloakpumpestationer, der er at finde på hoved-kloak- og detailkloaksystemet. I 2005 er bl.a. renovering af pumpestationerne i Vestbjerg (Vest-bjerggårdsvej 70) og Rærup (Lerbækvej 55) blevet igangsat. Projekt 2566 - Ændring af bestående anlæg Bevillingen er anvendt til afskæring og nedlæggelse af renseanlægget i Hvorupgaard. Spildevandet ledes herefter til rensning på Renseanlæg Øst. Projekt 2734, Vedligeholdelse/renovering af Renseanlæggene Vest og Øst Bevillingen er bl.a. brugt til, at kondensat fra slamtørringen og rejektvand fra slutafvandingen på Renseanlæg Øst bliver ført til hydrolysetank. På Renseanlæg Vest er slutafvandingen blevet renove-ret og fornyet. Herudover er der på begge anlæg foretaget diverse mindre arbejder vedrørende ventilation og bygningsvedligeholdelse, bl.a. forsaget af stormskader på Renseanlæg Vest. Beslutning: Godkendt.

00:57:46 #17 Punkt 4: Lokalplan 08-072 - Boliger ved Stenbjergvej, Aalborg Øst (1. forelæggelse). 32995. Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender forslag til lokalplan 08-072. Magistraten anbefaler indstillingen. Mariann Nørgaard og Nils Bell var fraværende. Sagsbeskrivelse Formål og baggrund Lokalplanen omfatter et 33.300 m2 stort landzoneareal ved Stenbjergvej i Aalborg Øst. Arealet, der er privat ejet, bruges i dag til henholdsvis gartneri og traditionelt landbrug. Den eksisterende bolig på ejendommen bevares. Lokalplanen udlægger arealet til boligformål i form af tæt-lav bebyggelse med en rummelighed på ca. 80 boliger. Området overføres til byzone. Forholdet til anden planlægning Kommuneplanen Lokalplanen ligger inden for kommuneplanens rammeområde B4, Vendsyssel-kvarteret, udlagt til bl.a. tæt-lav boligbebyggelse. Den foreslåede anvendelse er således i overensstemmelse med kom-muneplanens rammebestemmelser. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen vil ikke medføre direkte udgifter for kommunen. Beslutning: Godkendt.

00:57:55 #18 Punkt 5: Lokalplan 12-072 - Slagteriområdet, Nørresundby Midtby (1. forelæggelse). 43302. Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender forslag til lokalplan 12-072 og tillæg 1.002 til kommuneplanen. Mads Thomsen, Signe Friis og Tommy Eggers anbefaler indstillingen med bemærkning om, at der gives mulighed for at tagene mod Vestergade kan være af flere typer. Luffe Horndal kan ikke anbefale indstillingen, idet - byggeriet er for bastant og afviger for meget i forhold til Vestergade, der skal være sadeltage med rødt tegl langs Vestergade - byggeriet er for tæt og højt mod fjorden, kunne være terrassebyggeri - med så stort et areal mod fjorden bør bygherren inddrage vandet meget mere i byggeriet. Rettelsesblad af 5. april 2006 til erstatning for side 21 i lokalplanen ligger på sagen. Magistraten anbefaler indstillingen. Mariann Nørgaard og Nils Bell var fraværende. Sagsbeskrivelse Formål og baggrund Hovedparten af lokalplanområdet har i mange år været anvendt til slagteri og andre industrielle formål. Med Danish Crowns lukning og udflytning fra området i 2004 er der åbnet for helt nye an-vendelsesmuligheder på en meget attraktiv placering ved den centrale del af Nørresundbys Havne-front. Det er målet at omdanne de tidligere utilgængelige erhvervsområder til en ny attraktiv bydel, og i den forbindelse skabe grundlaget for at området kan omdannes til en tilgængelig og oplevelsesrig bydel i tæt sammenhæng med Nørresundby Midtby, med en blanding af boliger, bymæssige er-hverv, institutioner, detailhandel m.v. og præget af rekreative grønne opholdsarealer med mulighed for mangeartede fritidsfunktioner i tilknytning til fjorden og havnepromenaden. Som baggrund for planlægningen har der forsommeren 2005 været gennemført en fordebat, debat-hæftet blev behandlet i byrådets møder henholdsvis 25. april 2005 (punkt 13) og 12. september 2005 (punkt 8). Med baggrund i fordebattens synspunkter, er der herefter, i dialog med slagteriets ejere, udarbejdet et forslag til en ny helhedsplan for området, som ligger til grund for lokalplanforslaget. Faglig kon-sulent for masterplan: Arkitektfirmaet Schmidt, Hammer & Lassen. Det tidligere Danish Crown-Slagteri er efter lukningen solgt til Mellem Broerne I/S og entreprenør-firmaet A. Enggaard A/S, mens den øvrige del af lokalplanområdet består af en blanding af hen-holdsvis kommunalt ejede og privat ejede grunde. Lokalplanen Lokalplanforslaget giver mulighed for at anvende området til blandede bymæssige formål: Boliger, butikker, erhverv, offentlige formål, servicefunktioner, kulturelle formål, fritidsformål, undervisning, institutioner og rekreative formål, herunder havne-og publikumsorienterede formål, såsom værkstedsfaciliteter, bådoplag, klubaktiviteter mv. med tilknytning til fjordlivet. Anvendel-sen er specificeret i forskellige delområder. Lokalplanen sikrer mulighed for opførelse af en ny bebyggelse i størstedelen af området og inde-holder bestemmelser vedrørende bebyggelsens placering, omfang, samt udseende og materialer. For eksisterende bevaringsværdig bebyggelse er der bestemmelser om, at forandringer skal ske i over-ensstemmelse med bygningens oprindelige arkitektur. Der er endvidere bestemmelser i forhold til at sikre udsigtslinier og forbindelser mellem den bagvedliggende by og fjorden, ligesom det er lokal-planens formål at sikre, at områderne langs fjorden kan udvikles til et rekreativt forbindelsesområde for hele byen. Endelig er det lokalplanens formål at sikre, at bebyggelsen indrettes med gode grønne opholdsarealer for beboerne. Den maksimale mulighed for nybyggeri inden for lokalplanområdet er 72.000 m2, og den eksiste-rende bebyggelse udgør ca. 3.000m2. Byggemulighederne svarer til en gennemsnitlig bebyggelses-procent for hele lokalplanområdet på ca. 76%. Trafik Som en væsentlig del af planarbejdet er der udarbejdet en ny trafikstruktur, der fastlægger, at den overordnede vejbetjening af området primært skal ske fra Vestergade via en ny adgangsvej mellem Slagterivej og Spiesgade. Samtidig lukkes Slagterivej for biltrafik fra Vestergade/Vesterbrogade. Trafikløsningen skal både tilgodese trafikafviklingen og krydsningsbehovet for bløde trafikanter, således at trafikstrukturen for bløde og hårde trafikanter medvirker til at styrke den visuelle og funktionelle sammenknytning mellem det nuværende handelscentrum/bylivet i Nørresundby Midtby og den nye bydel og fjorden. Detailhandel Lokalplanen muliggør etablering af butikker med et samlet detailhandelsareal på maksimalt 5.000 m2. Med hensyn til dagligvarebutikker må den enkelte butik maksimalt have en størrelse på 3.000 m2 (der kan kun etableres 1 stor dagligvarebutik på 3.000 m2, for eventuelle øvrige dagligvarebutikker er der et maksimum på 250 m2). Muligheden er sikret, jf. byrådets tilkendegivelser i forbindelse med behandling af forslag til kom-muneplanens hovedstruktur 24. januar 2005 (punkt 8) og i overensstemmelse med Regionplan 2005 (vedtaget december 2005). I det fremsendte forslag til kommuneplantillæg 1.002 foreslås, parallelt hermed, at udvide det eksi-sterende centerområde for Nørresundby Midtby med det nord-østlige hjørne af slagteri-området. Hermed hæves det samlede butiksareal for det afgrænsede centerområde til i alt 15.500 m2 mod tidligere 10.500 m2. Miljøvurdering Med baggrund i, at der er flere væsentlige miljøaspekter forbundet med planlægningen af den frem-tidige anvendelse af området, er der gennemført en miljøvurdering af lokalplanen, jf. ’Lov om mil-jøvurdering af planer og programmer’ (lov nr. 316 af 5. maj 2004). Der er udarbejdet en miljørap-port, som er gengivet i lokalplanen, og som redegør for følgende forhold: Kulturarv Her konkluderes, at en nedrivning af slagteriet vil betyde, at Nørresundby og Aalborg vil miste en væsentlig del af sin industrielle kulturarv. I forbindelse med planlægningsarbejdet er der samtidig foretaget en registrering og teknisk/arkitektonisk vurdering af det samlede bygningskompleks, der konkluderer, at bygningsmassen ikke er bevaringsværdig. Trafikstøj Slagterigrunden er belastet med trafikstøj fra Vestergade, og der er i forbindelse med udviklingen af masterplanen lavet en vurdering af den fremtidige trafik til og fra området. Det konkluderes, at bygningsfacader mod Vestergade vil blive belastet med op til 70dB(A). Græn-seværdien for trafikstøj i områder, der ønskes anvendt til boliger er sædvanligvis 55 dB(A) og for kontorer 60 dB(A). For at sikre en blandet bymæssig anvendelse accepteres dog i midtbyområdet og under visse forudsætninger* en højere trafikbelastning, svarende til et udendørs støjniveau på op til 65 dB(A) for boliger og op til 70 dB(A) for kontorer. Grænseværdien for det indendørs støjniveau er uændret, d.v.s. at der sandsynligvis vil skulle etableres støjisolering på facaden. Lokalplanen tager højde for problemstillingen ved, kun i et enkelt delområde, at tillade boliganven-delse langs Vestergade (i område C oven over stueetagen), hvor boligernes placering sikrer, at der kan opnås tilstrækkelige gode støjforhold på de udendørs opholdsarealerne. *Forudsætningerne er at det ikke er muligt at anvende arealerne til ikke-støjfølsomme formål, at antallet af støjramte boliger søges minimeret, at mindst en facade er belastet med mindre end 55 dB(A), og at sove/ opholdsrum orienteres mod denne facade, samt at de primære opholdsarealer maksimalt belastes med 55 dB(A). Støj og vibrationer fra jernbanen Grundet vibrationer fra jernbanen må der ikke etableres ny bebyggelse, parker og lignende nærmere end 50 m fra jernbanen. Virksomheder Der er en konsekvenszone på 100 m til forureningsfølsom anvendelse omkring et eksisterende au-toværksted med tilhørende malerværksted i lokalplanområdets sydøstre hjørne. I forbindelse med planlægningen er udarbejdet en aftale om, at virksomheden ophører inden 1. januar 2012. Hermed kan omdannelsen af området inden for konsekvenszonen påbegyndes umiddelbart i henhold til lov-givningen om byomdannelse. Pumpestation I arealanvendelsen tages højde for at pumpestationen Søvangen, vest for jernbanebroen, inden for en 100 m zone, kan give anledning til lugtgener. Jordforurening Inden for området har der generelt foregået aktiviteter, der kan have givet anledning til jordforure-ning, ligesom der sandsynligvis vil være en generel diffus forurening p.g.a. jernbanen, fyldjord og trafik. Det må påregnes, at store dele af området kortlægges efter reglerne i jordforureningsloven, et kortlagt areal må kun ændres til følsom anvendelse med miljømyndighedens forudgående tilladelse. Vandkvalitet i Limfjorden Lokalplanen åbner mulighed for, at der indrettes et fjordbad. Inden et konkret anlægsprojekt iværk-sættes, skal det dog godtgøres, at badevandskvaliteten er tilstrækkelig høj. Der igangsættes under-søgelser i sommeren 2006. Kommuneplantillæg Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med gældende rammebestemmelser, der udlægger området til mindre og større industri. Der er derfor udarbejdet et tillæg til kommuneplanen, der sik-rer overensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan, tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen. Jf. tillægget opdeles området i to nye rammeområder 1.2.C1 og 1.2.D1 - rammerne omfatter kun delvist lokalplanområdet, idet området øst for Slagterivej ikke er inkluderet. Med de nye rammebestemmelser udvides den aktuelle områdeafgrænsning fra Nørresundby Midtbys Parke-ringsnormer til også at omfatte slagteriområdet. Vedrørende detailhandel foreslås at udvide det ek-sisterende centerområde for Nørresundby Midtby, jf afsnittet om ’Detailhandel’. Forslag til kommuneplantillæg indeholder desuden en rækkefølgebestemmelse vedrørende visse dele af områdets vejbetjening samt grønne struktur skal etableres inden bebyggelse kan tages i an-vendelse. Forholdet til anden planlægning Regionplanen Lokalplanen er i overensstemmelse med Regionplan 2005, som blev vedtaget i Nordjyllands Amts-råd i december 2005. Kommuneplanens hovedstruktur I kommuneplanens hovedstruktur udpeges området som et højt prioriteret byomdannelsesområde, hvor der i sammenhæng med byens øvrige havnefront skal ofres særlig opmærksomhed på den arki-tektoniske kvalitet. Lokalplan Lokalplan 12-010 fastlægger lokalplanområdets anvendelse til slagteri, hvilket ikke er aktuel for den fremtidige anvendelse af området, hvorfor lokalplan 12-010 ophæves i sin helhed i forbindelse med byrådets endelige vedtagelse af denne lokalplan. En mindre del af lokalplanområdet er omfattet af lokalplan 12-045 - Nørresundby Havnefront, ved-taget i 2001, og fastlægger at arealet anvendes til erhvervsformål. Delområdet ønskes med dette lokalplanforslag anvendt til boligformål, hvorfor lokalplan 12-045 ophæves i sin helhed for ejen-domme omfattet af denne lokalplan i forbindelse med byrådets endelige vedtagelse af lokalplanen. Økonomi Aalborg Kommune er ejer af arealer i området, som udgør en værdi. De grønne områder langs jernbanen anses med fordel at indgå som offentlige arealer, hvor driften varetages at Aalborg Kommune v/Park & Natur. Etablering af vejadgang til området, ændring af eksisterende rundkørsel og områdets vejbetjening er en følge af den ny anvendelse, og omkostninger hertil vil være en del af den private byggemodning. Den del af vejsystemet på Slagterigrunden, der betegnes overordnet vejbetjening foreslås overtaget som kommunevej. Det betyder, at vejene anlægges og betales af den private byggemodning og kommunen overtager samtidig drift og vedligeholdelse. Inden endelig vedtagelse af lokalplanen vil de matrikulære forhold og økonomien være belyst mere præcist. Vedrørende Havnepromenaden er der afsat midler på anlægsbudgettet til en kommende renovering på strækningen fra Brotorvet til Jernbanebroen (2 mio. kr. årligt i 4 år fra og med 2006, i alt er der afsat 20 mio. kr., ej tidsbestemt.). Et eksisterende overløbsbygværk i delområde B3 (på matrikel 220a, ejet af Aalborg Kommune) skal flyttes for at udnytte delområdets byggeret. Omkostningerne afholdes ikke af Forsyningsvirksom-hederne, men skal afholdes af parterne i forbindelse med det konkrete byggeri. Behandles i Teknisk Udvalg den 06.04.2006 Behandles i Magistraten den 10.04.2006 Behandles i Byrådet den 24.04.2006 Behandles i Forretningsudvalget den 01.05.2006 Behandles i Sammenlægningsudvalget den 01.05.2006 Beslutning: For indstillingen stemte 24, imod 2 (Rainer Dannemare, Vibeke Gamst). Indstillingen var herefter godkendt. Følgende bemærkninger medtages i den offentlige høring: Mads Thomsen, Benny Laustsen, Lars Lykke Larsen, Anette Valentin Pedersen, Inge Ibsen Fomcen-co, Signe Friis og Tommy Eggers bemærker, at der skal gives mulighed for, at tagene mod Vester-gade kan være af flere typer. Anita Knakkergaard mener, at byggeriet er for bastant og for tæt. Rainer Dannemare mener, at byggeriet er for bastant, for højt og for tæt. Lars Lykke Larsen ønsker, at lokalplanen skal åbne mulighed for at etablere byggeri i form af hus-både. Inge Ibsen Fomcenco ønsker ikke det samlede butiksareal udvidet til 15.500 m2 i forhold til kom-muneplantillæget.

01:58:50 #24 Punkt 6: Lokalplan 02-056 - Boliger, Birkagervænget, Godthåb (1. forelæggelse). 20696. Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender forslag til lokalplan 02-056. Magistraten anbefaler indstillingen. Mariann Nørgaard og Nils Bell var fraværende. Sagsbeskrivelse Formål og baggrund Lokalplanen er udarbejdet for at gøre det muligt at anvende området til boligformål i form af åben-lav bebyggelse (parcelhuse) og tæt-lav bebyggelse (dobbelthuse, rækkehuse og lign.). Der kan opfø-res ca. 24 – 36 boliger. Lokalplanområdet ligger nord for Birkagervænget i den vestlige del af Godthåb. Arealet ligger i byzone. Forholdet til anden planlægning Kommuneplanen Lokalplanområdet ligger inden for kommuneplanens rammeområde 6.2.B2 Pumpestræde m.m., og er i overensstemmelse hermed. Økonomi Lokalplanen forventes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Det skal dog bemærkes, at ibrugtagning af ny bebyggelse først kan ske, når der er etableret et separat kloaknet i Birkagervæn-get og Volstrupvej. Kloakforsyningen forventer at dette udføres ultimo 2007. Beslutning: Godkendt.

01:59:03 #25 Punkt 7: Lokalplan 08-065 - Boliger og rekreative områder m.m. ved Zeusvej, Gug Øst. Tillæg 2.88 til kommuneplanen (2. forelæggelse). 8468. Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender lokalplan 08-065 og tillæg 2.88 til kommunepla-nen endeligt. Rådmanden kan ikke anbefale Zeusvejs forlængelse. Magistraten anbefaler indstillingen. Mariann Nørgaard og Nils Bell var fraværende. Ændringer Lokalplanen er ændret i forhold til forslaget på følgende punkter: Redegørelse Der er indarbejdet afsnit om jordforurening på matr. 20m, 20n og 20p, Sdr. Tranders By, Sdr. Tran-ders. Planbestemmelser Nyt pkt 3.7 Anvendelse, delområde G. Teknisk anlæg. Omfatter vejudlæggene for Kong Minos Vej samt Zeusvejs og Metisvejs forlængelse. Pkt 4.4 Delområde D. 2. afsnit ændres fra:”Grundstørrelserne skal være mindst 2.500 m2 og højst 4.300 m2 ” til: ”På den enkelte storparcel kan der udstykkes sokkelgrunde. Sokkelgrundene skal placeres inden for byggefeltet fastsat i pkt. 5.8.” Pkt. 5.1 Delområde A, placering. 2. og 3. afsnit ændres fra: ”På grund A3-A7 skal beboelseshusene placeres med nord/sydvendte gavle. På grund A1, A2, samt A8-A32 skal beboelseshusene placeres med øst/vestvendte gavle.” til: ”På grund A3-A8 skal beboelseshusene placeres med nord/sydvendte gavle. På grund A1, A2, samt A9-A32 skal beboelseshusene placeres med øst/vestvendte gavle. Småhusreglementets bestemmelser om bygningshøjder i forhold til naboskel følgende steder: På grund A8-A15 samt A18-A32 skal beboelseshusene placeres i byggefeltets nordligste afgrænsning. Ved 2 etagers byggeri skal byggeriet dog trækkes 3,6 m fra nordskel.” Pkt. 5.2 Delområde A, omfang. 2. afsnit ændres fra: ”Etageantal, bygningshøjde og facadehøjde må ikke overstige det angivne i tabel 1 vist på side 22” til: ”Etageantal, bygningshøjde, facadehøjde og niveauplan må ikke overstige det angivne i tabel 1 vist på side 22”. Pkt. 5.8 Delområde D, placering. Ændres fra: ” Byggeri skal placeres mindst 2,5 m fra skel og inden for et kvadrat, der på grund D1-D6 udgør 35x35 m og for D7-D16 30x30 m.” til: ”Byggeri skal placeres mindst 2,5 m fra skel og inden for et firkantet byggefelt, der højst udgør 1.225 m2 på grund D1-D6 og 900 m2 på grund D7-D16. Byggefelterne skal have en sidelængde på mindst 20 m.” I forlængelse af pkt. 5.10 Delområde D, omfang tilføjes vejledende tekst: ”Bestemmelsen om byg-ningshøjden vil indebære mulighed for, at bygninger på skrånende terræn vil fremstå som højere end 9 m målt fra naturligt terræn.” I Pkt. 6.1, 6.2 og 6.5 for delområde A, B og D er taghældningen ændret fra 30 til 35 grader. I pkt. 7.9 Terrænregulering, udførsel tilføjes: ”Større tilpasninger skal ske med skråninger (max. hældning 1:3) og støttemure. Støttemure skal udføres i samme materialer som ydervæggene på bo-ligen. Der må ikke anvendes stabelsten til støttemure.” Pkt. 7.10 overskriften ”Terrænregulering, omfang” ændres til: ”Efterregulering af terræn”. Pkt. 7.12 Delområde A, forarealer ved adgangsvej. Den latinske betegnelse på rønnesorten ændres fra ”sorbus intermedea” til ”sorbus spp”. Sidste afsnit ændres fra: ”Indkørsler skal udføres som kø-respor i ufarvede betonfliser. Supplerende belægning ved indkørsel skal udføres i græsarmerings-sten” til: ”Indkørsler skal udføres i ufarvede betonfliser. Belægningen må ikke være bredere end 5 m og må ikke udføres stejlere end 100 ‰.” Punktets 2. afsnit udgår. Pkt. 7.13 Delområde A, hegning. Punktets 1. og 2. afsnit ændres fra: ”Hegning af den enkelte grund skal udføres som bøgehække. Mellem grundene og i afgrænsningen mod forareal ved adgangsareal (se pkt. 7.12) skal der etableres bøgehæk som ikke må være højere end 140 cm.” til: ”Hvor forarea-lerne ved adgangsvejen ikke grænser op mod hinanden, skal der i skel mellem grundene etableres bøgehæk. Hækken må ikke blive højere end 140 cm og overkanten skal følge terrænforløbet. Langs de øvrige sider af grunden kan der hegnes med fritvoksende blomstrende buske, der i udvokset til-stand ikke må blive højere end 140 cm.” Pkt. 7.14 Der er foretaget ændringer i plantevalget for de enkelte beplantningstyper. Pkt. 8.3 For boligvej j-j ændres til udlægget fra 10 m til 8,5 m. Pkt. 8.11 Følgende afnit fjernes: ”Mindst 1 parkeringsplads pr. bolig skal ligge i det fri.” Pkt. 12.3 Kloakering ændres fra: ”Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er separatkloakeret og overfladevand er forsinket inden afledning til offentlig ledning” til: ”Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet det separatkloakerede kloaksystem efter Aalborg Kommu-nes anvisning”. Der tilføjes med vejledende tekst: ”Overfladevand fra lokalplanområdet skal for-sinkes i bassin inden afledning fra lokalplanområdet, så der maksimalt afledes 1 liter/sekund pr ha.” Bilag På bilag 2, 3 og 7 er placeringen af sti y-y ændret inden for delområde A. På bilag 6 er tilføjet: ”Efterhånden som skovtræerne vokser til og skygger for bunden, har under-plantningen af buske udspillet sin rolle, den bliver tynd og kan gradvis fjernes. Kun i randen, hvor buskene stadig får lys nok, bevares de for at opretholde et smukt og tæt skovbryn og for at undgå undertræk igennem plantningen.” Sagsbeskrivelse Første udgave af forslag til lokalplan 08-065 og kommuneplantillæg 2.88 blev godkendt i byrådets møde den 19. april 2004 (punkt 23). Under offentlighedsperioden for lokalplan 08-065 - Boliger og rekreative områder ved Metisvej, kom der flere indsigelser mod planens vejbetjening. Det gav an-ledning til at få fastlagt principper for planernes vejbetjening inden en endelig vedtagelse. Der blev i byrådets møde den 13. december 2004 (punkt 9) fastsat en anden løsning af vejbetjenin-gen, end planerne for området indeholdt. I planerne blev der arbejdet med en deling af områdets vejbetjening mellem Metisvej og en sydligere vejtilslutning ved Zeusvej. Byrådet besluttede, at bo-ligområdet særskilt skulle vejbetjenes fra Sønder Tranders Vej, og at Zeusvej skulle føres til Egnsplanvej. Som konsekvens af den ændrede vejbetjening fastlagde Teknisk Udvalg i mødet den 10. februar 2005 (punkt 9), en ny udbygningsmodel og etapedeling for boligområdet. Udvalget blev orienteret om den endelige afgrænsning i brev fra rådmanden dateret 13. februar 2005. Byrådet vedtog den 28. november 2005 (punkt 6) at offentliggøre nyt forslag til lokalplan og kom-muneplantillæg. Formål og baggrund Hele planen for Gug Øst indeholder ca. 450 boliger. Lokalplanen omfatter en 1. etape med ca. 180 boliger i den østligste del af lokalplanområdet og ca. 60 boliger i den vestligste del. Det er lokalpla-nens primære formål at fastlægge bestemmelserne for den 1. etape af boligudbygningsområdet ved Gug Sydøst. For ikke at belaste Sønder Tranders Vej med yderligere trafik forudsætter den fulde udbygning af Gug Øst-området, at Egnsplanvej og Zeusvejs forlængelse er etableret. Sammen med bebyggelsen ved Kronosvej placeres bebyggelserne i strukturplanen som "øer" på det skrånende terræn mod Indkildedalen. Området med Møgelhøj og det kuperede område kaldet 'Gug Alper' friholdes for bebyggelse. Igennem lokalplanens bestemmelser fastsættes delområdernes anvendelse, og delområderne sikres en særlig identitet gennem udformning og materialevalg. Kommuneplan Bortset fra den centrale del af tillæggets område, som hidtil har været omfattet af kommuneplanens rammeområde R2 Offentligt formål (kolonihaver), Gug Øst, har tillæggets øvrige område ikke hidtil været omfattet af kommuneplanen. Der udlægges et boligområde B4 Gug Øst samt to landområder N1 Gug Øst og N1 Aalborg Øst Landområde. Ændringerne består i: At et nyt rammeområde B4 (Boligformål) omfatter hovedparten af det tidligere rammeområde R2 Offentligt formål, Gug Øst. Den resterende del af det tidligere R2 Gug Øst rammeområde omfattes af N1, Aalborg Øst Landområde og kan tilbageføres til landzone. Lokalplan 07-017 Den nordlige del af lokalplanområdet er omfattet af en eksisterende lokalplan 07-017 Kolonihaver øst for Gug. Ved byrådets endelige godkendelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan 08-065, ophæves lokalplan 05-070 i sin helhed. Økonomi For delområde C og D kan der være udgifter til arealopkøb, såfremt de private grundejere forlanger, at kommunen skal overtage arealet omfattet af lokalplanen eller for at sikre den sammenhængende grønne byggemodning. Lokalplanen omfatter i alt ca. 69.000 m2 private ejede arealer i delområde C og D. Kommunen skal foretage byggemodningen, der omfatter etablering af skovbånd, veje, stier og be-plantning, kloak etc. Byggemodningen forventes udført i 2005. Kommunen vil efterfølgende få indtægter ved salg af byggegrunde. Der kan blive tale om udgifter til arkæologiske undersøgelser i området. Ved tidligere anlægsarbej-der i forbindelse med opførelse af Gigantium og ved boligområdet, der er under opførelse nordøst for lokalplanområdet, er der afdækket bopladser m.m. fra den tidlige jernalder. En mere intensiv rekognoscering i området vil givet forøge antallet af lokaliteter. På baggrund af ophævelsen af lokalplan 07-017 i sin helhed, forventes det, at byrådet efterfølgende beslutter at lade et areal på ca. 34.150 m2 tilbageføre til landzone. Arealet ejes af Aalborg Kommu-ne. Kommunen vil efterfølgende kunne få indtægt ved salg af landzonearealet. Indsigelser og bemærkninger Under offentlighedsfasen er der afholdt et borgermøde og modtaget 1. KS Arkitekter pva. optionstager af 20ø 2. Vaun Egede Jensen, Ledavej 46 3. Bofællesskabet i Gug, Ledavej 75 v/Katrine Schumann 4. Den overordnede Grundejerforening Gug Øst Syd v/Kurt Christiansen 5. Holger Jensen, ejer af matr. 1bk i området 6. Projektgruppen A/S pva. grundejer Holger Jensen 7. Bofællesskabet i Gug, Ledavej 75 v/Katrine Schumann 8. Landinspektørfirmaet Søren Lange pva. optionstager Calum Ejendomsaktieselskab 9. Landskabskonsulenterne pva. optionstager Calum Ejendomsaktieselskab 10. Calum Ejendomsaktieselskab 11. Benha ApS v/Bente Christensen, ejer af Sønder Tranders Vej 99 12. Nordjyllands Amt 13. Forsyningsvirksomhederne. Henvendelserne er behandlet efter emne nedenfor. Bemærkninger til byudviklingsrummelighed 12 gør ikke indsigelse mod planforslagene og har ingen bemærkninger til miljøscreeningen af plan-forslagene. Det bemærkes, at det i forbindelse med revisionen af kommuneplanens rammedel for-ventes dokumenteret, at den aktuelle rummelighed opgjort medio 2004 til 393 ha. for Aalborg by bringes i overensstemmelse med regionplanens byramme fastsat til 225 ha. Svar: Tages til efterretning. Etapedeling af boligudbygning 1 gør indsigelse mod rækkefølgeplanen i KPT. Ønsker at kunne udnytte området nu. Svar: Ikke imødekommet. Modelberegninger viser, at ca. 80% af trafikken fra en tilslutning til Sønder Tranders Vej vil køre forbi Gug Skole. De resterende vil 20% dreje mod Sønder Tranders. Fuld udbygning med ca. 450 boliger vil indebære en trafik på ca. 1.600 bilture pr. dag. Dette vil resultere i en øget trafik på 1.300 køretøjer foran Gug skole samt tilsvarende 300 igennem Sønder Tranders. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at generere den mængde ekstra trafik på en skolevej, der i forvejen er udpeget af skoleeleverne som utryg. N1, Gug Øst Naturområde, Gug Alper i kommuneplantillægget 4 foreslår, at området sikres i lokalplanlægning som rekreativt område i samme stil som Golfparken er det begrundet i det store pres på byudviklingen i Gug og Universitetsparken. Svar: Ikke imødekommet. Kommuneplantillægget vedtages, som det foreligger. En mere detaljeret behandling af fremkomne ideer behandles under kommuneplanrevisionen for Øst Aalborg. 5 gør indsigelse mod, at hele området benævnes Gug Alper, da det kun udgør en mindre del af area-let. Svar: Imødekommet. Benævnelsen i rammens navn ændres til ”Gug Alper m.m.” 5 gør indsigelse mod, at området friholdes for bebyggelse, da man ønsker, at 1 bk tages med i pla-nerne som byudviklingsområde som et boligområde med naturområderne udlagt til rekreative area-ler. Derved bevares udsigtsmulighed ud over Indkildedalen mulighed for hestehold i området m.v. 6 foreslår en udnyttelse af matr. 1bk således ¼ udnyttes til boligformål og ¾ udnyttes til rekreativt område. Alternativt ønskes området udlagt til kolonihaveområde i overensstemmelse med anven-delsesbestemmelserne i kommuneplanrammen til fritidsformål og rekreativt formål. Anvendelsen skal indpasses under hensyn til de landskabelige og trafikale forhold. Svar: Ikke imødekommet. Kommuneplantillægget vedtages, som det foreligger. En mere detaljeret vurdering af de fremkomne ideer vil ske under kommuneplanrevisionen for Øst Aalborg. Udgangspunktet er dog at sikre de natur- og landskabsinteresser, der er i området, samt at sikre området til fritids- og rekreative formål i fremtiden. Det ønskes ikke at belaste Sdr. Tranders Vej, der er en skolevej, med yderligere trafik. Det vurderes, at trafikken til og fra et kolonihaveområde typisk vil falde om eftermiddagen og i weekender, hvor beboerne på Kronosvej typisk vil være hjemme. Den trafik, der genereres fra et kolonihaveområde, kan derfor medføre gener for beboerne. Veje og stier i lokalplanområdet 4 og 7 foreslår, at delområde C og D vejbetjenes fra Metisvej og delområde A og B bør vejbetjenes fra Sønder Tranders Vej. Zeusvej bør ikke forlænges. Derved vil de ubebyggede arealer hænge na-turligt sammen fra Gug Alper til Gigantium. Svar: Ikke imødekommet. Delområde C og D ønskes, jf. beslutning i Teknisk Udvalg, ikke vejbetjent ad Metisvej. Det ønskes ikke at generere den mængde ekstra trafik på en boligvej. Inden etablering af Egnsplanvej etableres Zeusvej fra Sdr. Tranders Vej til boligområderne. Først efter etablering af Egnsplanvej bliver Zeusvej forlænget fra Egnsplanvej til eksisterende Zeusvej. Sammenbinding af området sikres ved stikrydsning ude af niveau. 8 foreslår, at vejarealerne i delområde E udlægges i eget delområde, da det er misvisende, at der angives byggemulighed for delområde E, som kun er relevante for de rekreative arealer. Svar: Imødekommet. Vejarealerne, der i lokalplanforslaget var indeholdt i delormråde E, udlægges i et særskilt delområde G. 4 gør opmærksom på, at der er mange hestehold på nærområdets gårde. Det er væsentligt at sikre hestestier som supplement til de rekreative stier i planerne. Svar: Imødekommes delvist. Eventuelle ridestier vil primært blive forsøgt indarbejdet i den grønne kile. Mulighederne for at indarbejde ridestier i området vil blive vurderet i forbindelse med den videre planlægning. 9 ønsker boligvej j-j udlagt i 8 m. Alternativt skal forarealerne reduceres til min 6 m. Svar: Delvist imødekommet. Af hensyn til placering af forsyningsledninger fastsættes vejudlægget til 8,5 m. Sammenhængende grønne områder i lokalplanen 4 udtrykker bekymring for at den grønne forbindelse ved Metisvejs forlængelse til voksenlegeplad-sen er gjort for snæver. Svar: Ikke imødekommet. Forbindelsen er ca. 30 m bred, idet det 15 m brede skovbælte, skal ses som en del af den grønne sammenhæng. Ubebyggede områder i delområde A 9 fremkommer med en række forslag til udformningen af de ubebyggede arealer m.m. Svar: Delvis imødekommet. Såfremt forslagene ikke vurderes at være for detaljerede eller uden lovhjemmel, er disse indarbejdet i lokalplanen. Afgrænsning og anvendelse af delområde B 11 ønsker Zeusvejs forlængelse placeret, så den følger skel. Derved vil der kun være en ejer inden for delområde B og dermed ingen interessekonflikt i forhold til at sikre en samlet udvikling af del-området. Alternativt ønskes en fordeling af de tildelte 31 boliger til de enkelte grundejere, og at kravet om en samlet plan for delområdet tages ud af lokalplanen. Svar: Imødekommet. Zeusvejs forlængelse er placeret ud fra hensyn til terrænet. Såfremt placeringen flyttes, vil det enten medføre, at stigningen på vejen vil blive over Vejreglernes anbefalede 50 ‰, eller terrænregulerin-gen vil medføre store afgravninger og påfyldninger, hvilket vil skæmme landskabet i området samt reducere byggefelterne. Teksten om en sammenhængende plan nævnes som vejledende tekst. Det fastsættes i en vejledende tekst, at ”Såfremt der er flere ejere indenfor området, fordeles bolig-antallet efter grundareal i delområdet.” 11 gør indsigelse mod maksimal bygningshøjde på 7 m ønskes forhøjet til 8,5 m som angivet i kommuneplantillægget. Svar: Ikke imødekommet. Bygningshøjden er fastsat ud fra et niveauplan for området, hvilket betyder, at den faktiske byg-ningshøjde i det skrånende terræn kan være højere. Afgrænsning og anvendelse af delområde D 8 Afgrænsningen syd for byggefelt D16 placeres i flugt med den øvrige sydlige afgrænsning, og de nord for liggende parceller rykkes mod syd. Svar: Ikke imødekommet. Den foreslåede løsning giver ikke tilstrækkelig plads til regnvandsforsinkelsesbassinet syd for. 8 foreslår, at der gives mulighed for anden afgrænsning af byggefelterne, når blot arealet er tilsva-rende, hvad der er beskrevet i lokalplanen, og at der gives mulighed for åben-lav boliger, når blot etageantallet på 2-3 fastholdes. Svar: Imødekommet. Der gives mulighed for firkantede byggefelter med et areal på henholdsvis 900 og 1.225 m2 med en sidelængde på minimum 25 m. I anvendelsesbestemmelserne tilføjes åben-lav. 8 ønsker afgrænsningen af D15 rykkes således, at hele grundstykket ligger på deres matrikel. Svar: Ikke imødekommet Udbygningsplanen er udarbejdet ud fra at sikre den fremtidige bebyggelse og landskab. Såfremt forespørgslen skulle efterkommes, vil det forrykke byggemulighederne og landskabsplanen. Ud-bygningsplanen indebærer flere steder, at byggerettigheder på enkelte parceller er fordelt på flere grundejere. Alene aftalen om den grønne byggemodning med skovbælter indebærer en række aftaler på tværs af grundejerne i området. Det vurderes derfor, at den konkrete forespørgsel ikke er mere brydefuld for denne grundejer, end hvad der må bæres af de øvrige. Derfor fastholdes planen. Kloakering og udformning af regnvandsbassiner 13 ønsker formuleringen i bestemmelsen 12.3 ændret til: ”Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet det separatkloakerede kloaksystem efter Aalborg Kommunes anvisning”. Svar: Imødekommet Teksten er indarbejdet. 13 ønsker følgende med i planbestemmelserne: ”Overfladevand fra lokalplanområdet skal forsinkes i bassin inden afledning fra lokalplanområdet, så der maksimalt afledes 1 liter/sekund pr. ha.”. Svar: Imødekommet. Teksten er indarbejdet. 13 gør opmærksom på, at såfremt bestemmelsen, om at bassiner ikke må hegnes, fastholdes, vil man ikke overtage bassinet, og de opstrømsliggende separate regnvandsledninger. Kloakforsyningen vil kun overtage regnvandsbassiner, hvis de er udformet som tørre indhegnede bassiner. Svar: Taget til efterretning. 10 ønsker at kunne udføre regnvandsbassiner i henhold til lokalplanens bestemmelser for at skabe flotte omgivelser for boligerne. Finder det dog urimeligt, at regnvandssystemet skal være privatejet p.g.a. Kloakforsyningens krav om hegning. Henviser til eksempelvis Hjørring Kommune, som ser anderledes på dette forhold. Svar: Taget til efterretning. Der er sat et arbejde i gang med henblik på at finde en løsning, der både kan tilfredsstille de sikker-hedsmæssige såvel som de landskabelige mål for bassinerne. Eventuel forurening af matr. Nr 20u 2 gør opmærksom på, at der er deponeret jord på matriklen og på naboarealet, der ejes af Aalborg Kommune. Jorden synes at være forurenet. Svar: Tages til efterretning. Sagen vedrørende deponering af jord på naboarealet, som ejes af Aalborg Kommune, er ved at blive løst. Jorden vil blive fjernet, og i den forbindelse skal der sandsynligvis udtages jordprøver, der kan dokumentere, om jorden er forurenet eller ej. Herefter afgøres det, hvorledes sagen om deponering af jord på matr. nr. 20u skal håndteres. Beslutning: Godkendt. Socialistisk Folkeparti og Anita Knakkergaard kan ikke godkende Zeusvejs forlængelse.

02:02:13 #34 Punkt 8: Lokalplan 05-083 - K. Christensens Vej/Indkildevej, Skalborg. Tillæg 2.93 til kommuneplanen (2. forelæggelse). 29786. Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender forslag til lokalplan 05-083 og tillæg 2.93 til kommuneplanen endeligt. Mads Thomsen, Signe Friis og Tommy Eggers ønsker indsigelse B imødekommet, da forskellige typer virksomheder skal behandles ens. Magistraten anbefaler indstillingen. Mariann Nørgaard og Nils Bell var fraværende. Ændringer I forhold til de godkendte forslag (december 2005) er der ikke foretaget ændringer. Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse Byrådets møde den 12. december 2005 (punkt 1). Forslagene har været offentliggjort i perioden 21. december 2005 - 22. februar 2006. Formål og baggrund Udarbejdelsen af lokalplanen sker på grundlag af et ønske om at etablere en dagligvarebutik i lokal-planområdet. Lokalplanområdet er knap 1 ha stort og ligger i byzone. Området ligger i Skalborg Øst tæt på Aal-borgs sydlige indfaldsveje, Hobrovej og Mariendals Mølle motorvejen. Området afgrænses af Ind-kildevej mod nord, Mariendals Mølle motorvejen mod øst, et erhvervsområde mod syd og K. Chri-stensens Vej mod vest. Området rummer i dag en bilforhandler med tilhørende værksted. Lokalpla-nen sikrer, at vejadgangen sker fra K. Christensens Vej. Lokalplanområdet er en del af et fuldt ud-bygget erhvervsområde, der giver mulighed for etablering af kontorer, lager, handel, værksted og industri, og formålet med lokalplanen er at åbne mulighed for at udnytte området til centerfunktio-ner og etablering af en dagligvarebutik. Forholdet til anden planlægning Regionplan 2006 Planerne er i overensstemmelse med Regionplan 2006. Hovedstruktur 2005 Planerne er i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur. Kommuneplanens rammer Lokalplanen ligger inden for kommuneplanens rammeområde 2.6.5.H1, Skalborg Øst, der ikke giver mulighed for placering af byggeri til butiksformål. Lokalplanen er således ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 2.93, som overfører området til centerformål, og hvor de maksimale butiksstørrelser fastsættes til 2.000 m2 for dagligvarebutikker og 500 m2 for udvalgsvarebutikker. Økonomi Finansiering af vejudvidelser på henholdsvis Indkildevej og K. Christensens Vej blev drøftet i møde mellem kommunen og LIDL den 26. oktober 2005. Kommunen meddelte, at det forventes, at LIDL betaler 100%. Det blev endvidere ved den lejlighed oplyst, at Indkildevej er en amtsvej.. Indsigelser, bemærkninger og øvrige ændringer Der er modtaget 3 henvendelser: A. Nordjyllands Amt, Plankontoret, Niels Bohrs Vej 30, Aalborg Øst. B. LIDL Danmark K/S, Ejendomskontor Viborg, Livøvej 21, Viborg. C. Anny Larsen, Østervænget 12, Aalborg SV. Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. A. Amtet har ingen bemærkninger til forslagene. B. LIDL ønsker et skilt på 2,5 x 7,0 m placeret ud mod Indkildevej. I lokalplanen er der en bestem-melse om, at der kan placeres orienteringsskilte med maksimalt 1,0 meters højde ved indkørslerne, og at der ved K. Christensens Vej kan opstilles et skilt på maksimalt 1,0 m i bredden og 6,0 m i højden dog ikke nærmere ejendommens skel mod Indkildevej end 20,0 m. Svar: Ikke imødekommet Ud fra en konkret vurdering på det tidspunkt lokalplanen blev udarbejdet, blev det skønnet, at en skiltning i det omfang lokalplanen åbner mulighed for, er tilstrækkelig til at virksomheden kan til-trække sig den fornødne opmærksomhed fra trafikanterne på de omgivende veje m.v. C. Anny Larsen henleder opmærksomheden på de umulige til- og frakørselsforhold, der er til såvel K. Christensens Vej som Indkildevej, og finder det uforståeligt, at der skal tilføres yderligere trafik. Svar: Ikke imødekommet Der er i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen foretaget en trafikal analyse, hvor den ekstra trafik, en butik vil generere, er indregnet. Ud fra resultatet heraf er det vurderet, at trafikken på Ind-kildevej kan afvikles tilfredsstillende, såfremt der etableres et ekstra kørespor mod øst. Det er derfor en forudsætning for, at der kan opføres en butik på området. Beslutning: For forslag om at imødekomme indsigelse B stemte 10 (Niels Bell, Anette Valentin Pedersen, Lars Lykke Larsen, Mads Thomsen, Benny Laustsen, Signe Friis, Anni Kjeldgaard, Anita Knakkergaard, Tommy Eggers og Rainer Dannemare). Imod 15. Forslaget var herefter bortfaldet. Indstillingen godkendt, Inge Ibsen Fomcenco stemte imod.

02:12:30 #37 Punkt 9: 20 almene ældreboliger (boliger for sindslidende) med serviceareal, hjørnet af Skydebanevej og Egholm Færgevej - Støtte (skema A). 186984. Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender ansøgning om støtte. Magistraten anbefaler indstillingen. Mariann Nørgaard og Nils Bell var fraværende. Sagsbeskrivelse 20 almene ældreboliger (boliger for sindslidende) med serviceareal, hjørnet af Skydebanevej og Egholm Færgevej Bygherre: Boligselskabet Limfjorden, Afdeling 29 og 30. Boligerne skal etableres og finansieres som almene ældreboliger med tilknyttet serviceareal efter lov om almene boliger m.v. Teknisk Udvalg valgte på mødet den 24. november 2005 (punkt 24) Boligselskabet Limfjorden som bygherre på baggrund af en afholdt åben konkurrence efter bestemmelserne i almenboligloven og udvalget valgte samtidig Limfjorden som driftsherre. Boligerne bliver indrettet som boliger for sindslidende med kommunal anvisningsret og Ældre- og Handicapforvaltningen som brugere. Byggeopgaven blev udbudt som et byggeri med 14 boliger. Antallet af boliger er senere, efter ønske fra Ældre- og Handicapforvaltningen og for at udnytte det specielle byggefelt i lokalplanen opti-malt, ændret til 20 boliger. Heraf indrettes 2 boliger som akutboliger beregnet for kortere varende ophold. Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned Planforhold Etagebyggeri 18 2-vær. á ca. 73 m2 2 1-vær. á ca. 61 m2 5.515 kr. 4.556 kr. Lokalplan 05-057 - Boligområde m.m. ved Fjordparken Projektet omfatter opførelse af en bebyggelse på et kommunalt ejet areal på hjørnet af Skydebanevej og Egholm Færgevej. Arealet overtages af Limfjorden. Byggeriet er planlagt opført som en samlet enhed omkring en lukket atriumgård. Byggeriet opføres i 1½ etage med ensidig taghældning stigende fra 1 etage mod vest til 2 etager mod øst. Facader vil fremstå som en kombination af mørkt murværk og træbeklædning og indvendigt med hovedsageligt vandskuret murværk. Taget vil blive udført med tagpap med listedækning. Der placeres 13 boliger med fælles køkken og opholdsstue samt personalerum i stueetagen og 7 boliger, herunder 2 akutbo-liger, med fælles opholdsrum og depotrum samt kontorer og personalerum på 1.sal. Den fælles op-holdsstue udføres i fuld bygningshøjde og med indvendig trappe og lift til 1. sal, så der bliver sam-menhæng mellem de to etager. De almindelige boliger bliver på ca. 73 m2 og vil blive indrettet han-dicapegnede med opholdsstue, soverum, mindre køkken og badeværelse. Akutboligerne bliver på ca. 61 m2 og indrettes med separat soverum og badeværelse samt fælles opholdsrum med køkken. Det samlede boligareal er planlagt til 1.440 m2 og det samlede serviceareal til 179 m2. De 14 boliger er medtaget i boligprogram 2005 og de supplerende 6 boliger er fra boligprogram 2006. Projektet er gennemgået og bearbejdet i en projektgruppe, som er nedsat af Ældre- og Handicapfor-valtningen, med bruger- og personalerepræsentanter fra lokalområdet og repræsentanter fra interes-seorganisationer samt boligorganisation og rådgivere. Ældre- og Handicapudvalget har i mødet den 22. marts 2006 godkendt projektet med den budgette-rede anskaffelsessum og husleje. Økonomi Udbudsmaterialet i forbindelse med valg af bygherre indeholdt bl.a. en beskrivelse af grunden og projektet med 14 boliger, et boligareal på ca. 984 m2 og et serviceareal på ca. 140 m2 samt en for-ventet anskaffelsessum på 15.500 kr. pr. m2. Efter at projektet nu er udvidet til 20 boliger og efter at projektet er blevet yderligere bearbejdet af rådgivere og i projektgruppen er den budgetterede anskaffelsessum steget til 17.633 kr. pr. m2. De væsentligste begrundelser for den højere anskaffelsessum i forhold til konkurrencematerialet i forbindelse med bygherreudbuddet er følgende: Oprindeligt var der kun akutboliger og personalefaciliteter, der var placeret på 1. sal. Med udvidel-sen til 20 boliger inden for det oprindelige bygningsprofil er der nu også placeret permanente boliger på 1. sal. Det betyder ekstraudgifter til elevatorlift og til sprinkling af bygningen på 1,1 mio. kr. Dertil kommer ekstraudgifter til håndtering af forurenet jord på 300.000 kr. og til facadematerialer (mørke mursten og træfacader af hensyn til det arkitektoniske udtryk) på i alt 350.000 kr. (et ønske fra kommunens planmyndighed) samt ikke mindst en generel stigning i byggeomkostningerne på ca. 800.000 kr. (5%) siden bygherreudbuddet i september 2005. En samlet budgetmæssig stigning på ca. 1.600 kr. pr. m2. Herudover har der været mindre stigninger på omkostningssiden. Staten har pr. 1. januar 2004 indført maksimumbeløb for almene boliger, som for ældreboliger i provinsen påbegyndt i 2006 er på 18.220 kr. pr. m2. Anskaffelsessummen ligger på niveau med det senest godkendte ældreboligbyggeri, byggeriet på Hjørringvej på den gamle lervarefabriks grund i Nørre Uttrup. Selvom disse boliger er mere om-kostningstunge rent indretningsmæssigt end omhandlede byggeri, som indretningsmæssigt mere kan sammenlignes med familieboliger, så skal der her betales fuldt kloaktilslutningsbidrag, som gør at grundudgifterne alene af den grund bliver 653 kr. dyrere pr. m2 end byggeriet på Hjørringvej. Anskaffelsessum og finansiering af boliger (pr. februar 2006): Anskaffelsessum Realkreditlån (91%) Kommunal grundkapital (7%) Kommunal garanti (26%) - - - Kr. - - - 25.391.000 23.105.810 1.777.370 6.601.660 Sagen medfører ikke kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte betales fuldt ud af staten. Udgiftsfordeling: Grundudgifter 17%, omkostninger 17% og håndværkerudgifter 66%. Ifølge det foreløbige driftsbudget er den årlige boligafgift pr. m2 beregnet til 903 kr. Heraf udgør kapitaludgifterne 640 kr. og øvrige driftsudgifter excl. forsyningsudgifter 263 kr. pr. m2 pr. år. Servicearealerne er på 179 m2 og den samlede anskaffelsessum er budgetteret til 3.156.000 kr. sva-rende til 17.633 kr. pr. m2. På baggrund af ovennævnte og de planmæssige bindinger men især usikkerheden omkring prisud-viklingen i byggebranchen frem til licitationstidspunktet, må den budgetterede anskaffelsessum og husleje anses for niveauet for denne type boliger på nuværende tidspunkt. Beslutning: Godkendt.

02:12:58 #40 Punkt 10: Sikring af internetadgang mod porno m.v. - indstilling fra Inge Ibsen Fomcenco. 43963. Byrådsmedlem Inge Ibsen Fomcenco, Kristendemokraterne har anmodet om, at nedenstående ind-stilling blev optaget på dagsordenen til byrådets møde den 14. november 2005. Byrådet udsatte sagen med henblik på udtalelse i Socialudvalget og Skole- og Kulturudvalget. Ind-stilling herfra behandles under dagsordenens punkt 11. ”Inge Ibsen Fomcenco, Kristendemokraterne, indstiller følgende til byrådet: At der træffes foranstaltninger til hurtigst muligt at sikre, at samtlige internet-servere som ar-bejdsmæssigt benyttes af medarbejdere i Aalborg Kommunes institutioner og ved institutioner, hvis drift støttes af Aalborg Kommune, har installeret det filter for børneporno, som for nylig er lanceret af TDC og Red Barnet (eller et andet filter, som er mindst lige så effektivt). At der træffes foranstaltninger til så effektivt som muligt at forhindre adgang til børneporno og anden grov porno via internet-forbindelserne på Aalborg kommunes biblioteker, idet der lægges stor vægt på, at foranstaltningerne gennemføres således, at adgangen til ikke-pornografisk materiale ikke derved forringes. At man fortsat for at nå det nævnte mål skærper tilsynet på bibliotekerne bl.a. med klare regler, tydelig skiltning og opsyn. At der i løbet af første kvartal 2006 generelt installeres relevante filtre på bibliotekernes offentligt opstillede PC´ere med internetforbindelse. At der er attraktive tilbud om i samarbejde med skolebestyrelserne for kommunens skoler at instal-lere relevante pornofiltre på PC’ere med internetadgang. Installation af filtre på PC’ere på en skole må ikke få konsekvenser for den enkelte skoles økonomi. Desuden skal man i forvaltnin-gen løbende være opmærksom på markedet for filtre med henblik på at kunne rådgive skolebe-styrelserne bedst muligt. NB: Ovenstående indstillinger bedes behandlet enkeltvis, ligesom det ønskes, at byrådet tager stil-ling til indstillingerne enkeltvis. Magistraten anbefaler, at byrådet godkender, at indstillingen, inden behandling i byrådet, sendes til udtalelse i Socialudvalget og Skole- og Kulturudvalget. Inge Ibsen Fomcencos begrundelse: Forslaget er bl.a. inspireret af den seneste tids debat om pornofiltre, som kan anvendes dels på in-ternetservere og dels på PC’ere med internetadgang. Det er især bemærkelsesværdigt, at TDC og Red Barnet for nylig har lanceret et internetfilter for børnepornografi. Udover generelt server-filter for børneporno, bør der satses på pornofiltre på PC’ere på kommunens biblioteker og på PC’ere med internetadgang på kommunens skoler. Det kan bemærkes, at der - som det fremgår af JyllandsPosten d. 14/10 2005 - nu også er konstateret et udbredt ønske om in-stallation af pornofiltre på skolerne i Århus. Både i Aalborg og i Århus erkendes det dog, at der ikke er nogen let sag for den enkelte skole at vælge det optimale filter til skolens PC’ere. Det er derfor vigtigt, at det eksisterende tilbud om pornofiltre på skolerne udbygges med en kvalificeret rådgiv-ning om markedet for pornofiltre. Bibliotekerne skal som offentligt tilgængeligt serviceorgan sørge for, at borgerne har adgang til materiale af folkeoplysende og informativ karakter. De bør på den anden side også tilse, at materia-le, der er forbudt at besidde, ikke kan tilegnes på bibliotekerne. Offentlige instanser skal være formidler af folkesundheden. Børnepornografi og anden grov porno er krænkende og mentalt forurenende. Det kan ikke være en offentlig opgave at stille den slags ma-teriale til rådighed for borgerne. Ytringsfriheden skal naturligvis forsvares, og der må ikke indføres nogen form for censur, som kan være problematisk i forhold til den demokratiske proces. Men en begrænsning i adgangen børne-pornografi og anden grov porno fra kommunens bruger-maskiner er ikke et anslag mod ytringsfri-heden, ligesom man ikke vil regne en bom ved en jernbaneoverskæring for en problematisk be-grænsning af princippet om bevægelsesfrihed. Mht. de eksisterende internetfiltres effektivitet henvises til rapporten ”Undersøgelse af internet-filtre”, som er udarbejdet af Rasmus Bruun og Haakon Lund, Institut for Informationsstudier, Dan-marks Biblioteksskole. Det forekommer på grundlag af rapporten klart, at man for at undgå en uønsket blokering af adgangen til danske nyhedsmedier bør vælge et dansk produceret filter. Rapporten opererer med en liste over sites, som et effektivt pornofilter ifølge forfatterne burde sor-tere fra. Listen bruges til at måle frekvenser af såkaldte ”falske negative”. Her er det danske filter Access Proxy mest effektivt. Både for ” Access Proxy: børn” og for ” Access Proxy: voksne” er kun 1% af de pornografiske sites ”ikke-blokeret” af dette filter, mens henholdsvis 6% og 7% er ”delvis blokerede”. – Det må siges teknisk set at være et ganske pænt resultat for dette filter, som vil kunne yde et væsentligt bidrag til beskyttelse af brugerne. Desuden opererer rapporten med sites med sundheds- og samlivs-relaterede emner, som ifølge for-fatterne ikke burde filtreres fra af et optimalt porno-filter. Listen bruges til at måle frekvenser af såkaldte ”falske positive”. - Igen fremgår det, at det danske filter Access Proxy er mest effektivt. For ”Access Proxy: voksen” er fejlen ifølge undersøgelsen 1%, og for ”Access Proxy: børn” er fejlen ifølge undersøgelsen 3%. – Det må igen siges teknisk set at være et meget fint resultat. Og så kan man endda hævde, at fejlen for ”Access Proxy: børn” er endnu mindre, idet de 3% ved nærmere eftersyn i flere tilfælde dækker over sites, som efter en lidt anden bedømmelse end den, som Ras-mus Bruun og Haakon Lund har anlagt, må siges at være pornografiske og uegnede for børn. Det må dog understreges, at selv om fejlprocenterne er meget små for de bedste filtre, så vil de al-drig være 100% sikre, hvilket i øvrigt generelt gælder for sikkerhedsforanstaltninger i samfundet. Derfor skal filtrene ikke fremstå som den eneste foranstaltning på området, men der skal også læg-ges vægt på andre tiltag – herunder bl.a. klare regler, tydelig skiltning og opsyn. Det må konstateres, at de bedste pornofiltre har en effektivitet af samme størrelsesorden som pro-grammer, der beskytter mod computer-vira. I begge tilfælde står man sig ved at bruge programmer-ne, idet man naturligvis bør kombinere brugen med en fortsat omtanke og opmærksomhed på diver-se risici. Det er ligeledes vigtigt, at man i forvaltningen løbende er opmærksom på markedet med henblik på at finde de mest effektive filtre og/eller systemer og metoder til at forhindre adgang til børneporno og anden grov porno via internet-forbindelser på kommunens offentligt opstillede PC'er samt på maskinerne i skoleforvaltningens regi. Herunder kan man også overveje systemer med forskellige former for adgangskontrol etc.” Beslutning: For 1. "at" stemte 4 (Rainer Dannemare, Inge Ibsen Fomcenco, Anita Knakkergaard, Vibeke Gamst). Imod stemte 19. 1. "at" var herefter forkastet. For 2. "at" stemte 4 (Rainer Dannemare, Inge Ibsen Fomcenco, Anita Knakkergaard, Vibeke Gamst). Imod stemte 19. 2. "at" var herefter forkastet. For 3. "at" stemte 4 (Rainer Dannemare, Inge Ibsen Fomcenco, Anita Knakkergaard, Vibeke Gamst). Imod stemte 19. 3. "at" var herefter forkastet. For 4 at stemte 4 (Rainer Dannemare, Inge Ibsen Fomcenco, Anita Knakkergaard, Vibeke Gamst). Imod stemte 20. 4. "at" var herefter forkastet. For 5. "at" stemte 4 (Rainer Dannemare, Inge Ibsen Fomcenco, Anita Knakkergaard, Vibeke Gamst). Imod stemte 20. 5. "at" var herefter forkastet.

02:12:58 #43 Punkt 11: Sikring af internetadgang mod porno m.v. 43963. Socialudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune på alle administrative PC-arbejdspladser etablerer filter mod børneporno, som er udarbejdet af Rigspolitiet og Red Barnet, og at Aalborg Kommune på alle bruger- og borger-PC’ere - uanset internetudbyder - etablerer samme type filter, som det der er udarbejdet af Rigspolitiet og Red Barnet. Magistraten anbefaler indstillingen, idet Magistraten konstaterer, at der i løsningen er tale om "ad-gangsblokeringer" og ikke om "filtre". Sagsbeskrivelse Byrådet udsatte sagen i mødet den 14. november 2005 (punkt 9) med henblik på udtalelse i Social-udvalget og Skole- og Kulturudvalget. Indledning Byrådsmedlem Inge Ibsen Fomcenco har indstillet til byrådet, at der træffes foranstaltninger med henblik på så effektivt som muligt at hindre adgang til børneporno og anden grov porno via internet-forbindelser i Aalborg Kommune. Socialudvalget ønskede i mødet den 25. november 2005 inden behandling af sagen, at få oplysnin-ger om, hvordan det i Social- og Sundhedsforvaltningen sikres, at unge brugere ikke har adgang til pornografiske sider. Socialudvalget drøftede sagen igen i mødet den 13. januar 2006 og bad forvalt-ningen om at udarbejde indstilling, der indeholder foranstaltninger til så effektivt som muligt at forhindre adgang til børneporno og anden grov porno via internetforbindelserne på alle forvaltnin-gens PC’ere samt sikre, at bruger-PC’ere placeres således, at personalet kan føre tilsyn med brugen heraf. Socialudvalget har i mødet den 10. marts 2006 besluttet at fremsende ovenstående indstilling til byrådet samt godkendt, at det nuværende tilsyn i Social- og Sundhedsforvaltningen med medarbej-dernes og brugernes færden på internettet fortsætter på samme niveau som tidligere med under-stregning af, at det er lederen på det enkelte arbejdssted, der har ansvaret for tilsynet. Skole- og Kulturudvalget har behandlet sagen i mødet den 6. december 2005. Skole- og Kulturud-valget drøftede punktet og fandt ikke anledning til at ændre de nuværende procedurer. Inge Ibsen Fomcenco fastholdt indstillingen. Filtre Social- og Sundhedsforvaltningen har i notat af 14. december 2005 beskrevet adgangen til, samt tilsynet med internetadgang for brugere og medarbejdere i forvaltningen samt på fritidscentre og i Ungdomscentret. Af notatet fremgår det, at på 5 ud af 12 fritidscentre er der ikke internetadgang for brugerne. Der er 7 fritidscentre, hvor brugerne har adgang til internet. Heraf har tre fritidscentre installeret pornofiltre. Der er tale om forskellige filtre. Nogle filtrerer ord og sætninger andre ord, sider og billeder. Et af de fritidscentre, som ikke har filter foretager løbende stikprøver af brugernes adfærd på internettet. I fire ud af Ungdomscentrets 8 afdelingerne har både unge og medarbejdere adgang til internettet. Brug af maskinerne sker under opsyn af medarbejdere. Der er ikke filtre på nogle af maskinerne. På arbejdsmarkedsområdet er der ligeledes bruger-/borger-PC’ere med mulighed for internetadgang. Det Nordjyske Landsbibliotek har udarbejdet et notat i forbindelse med Skole- og Kulturudvalgets behandling af sagen. Af notatet fremgår det, at TDC for nyligt har aktiveret et landsdækkende filter, som skal hjælpe med til at bekæmpe billeder af seksuelle overgreb på børn på nettet. Den nye facilitet er udviklet i samarbejde med Rigspolitiet og Red Barnet. Faciliteten virker ved at blokere for adgangen til internetadresser/hjemmesider, der indeholder ulovligt børnepornografisk materiale. Det er Rigspolitiet, der udarbejder listen over adresser til TDC. I modsætning til andre filtre, der blokerer, når bestemte ord optræder, filtrerer dette filter på konkrete adresser. Der er ikke forbundet økonomiske udgifter med aktiveringen af filtret. Center for IT, Tele og Kompetence har oplyst, at Aalborg Kommune endnu ikke har aktiveret dette filter. På alle administrative arbejds-PC’ere i Aalborg Kommune er udbyderen TDC. På baggrund af ovennævnte anbefaler Social- og Sundhedsforvaltningen, at filtret aktiveres for alle administrative PC-arbejdspladser i Aalborg Kommune. Brugerpc’erne på både fritidscentre og i Ungdomscentret har egne udbydere f.eks. Stofanet, Cyber-city og Telia. Ud fra de oplysninger Social- og Sundhedsforvaltningen har indhentet, er det ikke kun TDC, der tilbyder ovennævnte filter fra Rigspolitiet og Red Barnet, men alle internetudbydere i Danmark. Derfor anbefaler Social- og Sundhedsforvaltningen, at på de institutioner m.v., hvor der er bruger- og borger-pc’ere ligeledes skal forpligtes til at sikre, at deres internetudbyder kan tilbyde samme facilitet, som det filter Rigspolitiet og Red Barnet har udarbejdet. Tilsyn med brugernes og medarbejdernes brug af internettet Medarbejdernes brug af internet i forvaltningen er reguleret i Aalborg Kommunes politik for IT-brugeradfærd. Politikken omfatter alle ansatte i Aalborg Kommune, der har adgang til brug af IT som led i deres arbejde. Af politikken fremgår bl.a., at det ikke er legalt at gøre brug af pornografi-ske hjemmesider. Ledelsen kan ved mistanke om misbrug iværksætte kontrol og overvågning af internetbrugen. Herved kan det undersøges, hvilke internetsider, der er besøgt. Fritidscenterlederne oplyser, at der føres opsyn med brugernes brug af internettet. Nye brugere in-troduceres og der er løbende dialog om brugen af internettet. For både medarbejdere og unge på Ungdomscentret er der ligeledes løbende tilsyn. Derudover er det meldt klart ud, at det ikke er acceptabelt at gå på pornosider. Forvaltningen anbefaler, at det præciseres, at lederne af de afdelinger/institutioner, hvor der er bru-ger-/borger-pc’ere, er ansvarlige for, at der løbende føres tilsyn med såvel brugernes som medarbej-deres brug af internettet. Herunder at brugen af internettet løbende drøftes. Beslutning: Godkendt.

02:39:10 #46 Punkt 12: Beretning for Klagerådet 2005. 18201. Ældre- og Handicapudvalget fremsender til byrådets orientering - årsberetning for Klagerådets arbejde i 2005 i Aalborg Kommune. Sagsbeskrivelse Af beretningen fremgår, at 27 brugere har henvendt sig direkte til Klagerådet i 2005. Klagerådet er desuden blevet orienteret om alle henvendelser - ikke kun klager - der har været til Ældre- og Handicapforvaltningens servicetelefon - Den Åbne Linie - om hjemmepleje, madservice, rengøringsordningen samt afløsning og aflastning til nære pårørende, der passer en person med ned-sat funktionsevne. Det er de ydelser, der ydes efter §§ 71 og 72 i Lov om social service. Informationerne fra Den Åbne Linie er med til at give Klagerådet et nuanceret billede af, hvad der rører sig inden for ældre- og handicapområdet i Aalborg Kommune. Årsberetning er udsendt til byrådets medlemmer sammen med dagsordenen. Bilag: Beretning Klagerådet 2005 Beslutning: Til orientering.

02:55:02 #47 Punkt 13: Henvendelse fra byrådsmedlem. 189685. Byrådsmedlem Rainer Dannemare har anmodet om at følgende optages på dagsordenen til byrådets møde den 24. april 2006: ”Byrådsmedlem Rainer Dannemare (UP) ønsker bl.a. med afsæt i borgmesterens salg af foder-stofgrunden (DLG og Peder P. Hedegaard) qua formand for Aalborg Havn A/S at rejse spørgsmål om borgmesterens kompetence til at sælge og købe grunde. Det påpeges, at der er tale om at stille spørgsmål til borgmesteren, samt at der skal gives en redegø-relse som svar. Der er således ikke tale om at gøre indstilling til beslutning og godkendelse. Jeg skal anmode om, at de enkelte partier tillader deres medlemmer frit at deltage i debatten herom. På bag-grund af debatten og borgmesterens redegørelse vil jeg vurdere, om der vil være grundlag for i et senere byrådsmøde at forfølge sagen med indstilling om beslutning og godkendelse. Sagsbeskrivelse Borgmester Henning G. Jensens salg af foderstofgrunden qua formand for Aalborg Havn A/S uden hensyn til Aalborg Byråds kommune- og lokalplanlægning virker både overraskende og ejendom-melig. Byrådsmedlem Sigvart Sigvartsen (S) har udtalt sig kritisk om salget og med rette. Reelt betyder dette salg til en privat, at borgmesteren har sat Aalborg Byråd uden for indflydelse på, hvordan byudviklingen skal være på netop dette område. Man må have lov til at gå ud fra, at en entreprenør ikke køber en grund til over 40 mio. kr. uden at have indflydelse på, hvad grunden skal bruges til. I spørgetiden på byrådets møde den 27. marts 2006 stillede folketingsmedlem Per Clausen (EL) kritiske spørgsmål til borgmesteren om salget af foderstofgrunden. Borgmesteren svarede, at køber ikke havde fået løfter, men han måtte dog være af den opfattelse, at køber havde nogle ”forventnin-ger”, som dog ikke kunne binde hverken byråd eller Teknisk Udvalg. Per Clausen stillede sig tilfreds med borgmesterens svar, idet han samtidig forsøgte at binde borg-mesteren op på en konklusion om, at køber ville være uden indflydelse på det videre forløb, og han henstillede til byrådet om at holde øje med, at køber ikke ville få indflydelse på det videre forløb med udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg. Ethvert byrådsmedlem ved, at byrådet i planlægningsprocessen ikke har mulighed for at holde øje med, hvad der sker. Vil Teknisk Udvalg blive udsat for påvirkninger, og fra hvem? Hvis byråd og udvalg skal have hold i kortene, vil det som det første være nødvendigt, at borgmesteren og køber fremlægger købsaftalen/skødet for byrådet i et møde. Borgmesterens svar til Per Clausen er ikke tilfredsstillende, allerede fordi svaret ikke indeholdt en garanti for, at kommune- og lokalplanlægningen kan iværksættes uden indblanding fra køber, der jo ifølge borgmesteren har nogle ”forventninger”. Det lykkedes ikke Per Clausen at få borgmesteren til at præcisere eller konkretisere disse ”forventninger”. Bæredygtighed i en kommune forudsætter et forbedret beslutningsgrundlag, hvor borgere og politi-kere inddrages i beslutningsprocessen. Salget af foderstofgrunden tager ikke hensyn til kravene om bæredygtighed, ligesom salget i sig selv er en underminering af hele planlovgivningen og dennes forudsætninger. Borgmesteren bør ikke kunne smyge sig udenom kritik ved at erklære, at det var Aalborg Havn A/S, der solgte grunden. Da borgmesteren ikke kun er formand for Aalborg Havn A/S, men også er for-mand for byrådet, har borgmesteren både juridisk og moralsk en forpligtelse til at lade Teknisk Ud-valg og byrådet, med indflydelse fra borgerne, træffe beslutning om anvendelsen af grunden, forin-den der sker et salg. Borgmesteren har qua borgmester en større pligt end nogen anden til at respek-tere kravet om bæredygtighed. Aalborg Havn er et aktieselskab, der skal handle i overensstemmelse med aktieselskabsloven. Hvis salg af havnens arealer ikke er indeholdt i formålsparagraffen, vil havnen ikke lovligt eller gyldigt kunne sælge disse arealer. Det må være nærliggende at antage, at Aalborg Havns formål er havne-virksomhed og ikke salg af havnearealerne. Det er ikke oplyst, om der på et bestyrelsesmøde i Aalborg Havns bestyrelse er truffet beslutning om salg af havnearealer, herunder foderstofgrunden, ligesom det ikke er oplyst, om havnebestyrelsen har delegeret en eventuel kompetence til borgmesteren til at sælge foderstofgrunden, og om denne delegation i givet fald er lovlig. Aalborg Kommune har via sin aktiebesiddelse i Aalborg Havn A/S en bestemmende indflydelse på havnens dispositioner, hvorfor det må være nærliggende at antage, at byrådet har det overordnede ansvar for havnens dispositioner over havnearealerne. Da formanden for Aalborg Havn A/S også er formand for Aalborg Byråd må der under alle omstændigheder gælde et krav om en høring af byrå-det, forinden der træffes beslutning om salg, forudsat at dette vil være lovligt, også forvaltningsret-ligt. Ifølge Aalborg Kommunes styrelsesvedtægt er det Teknisk Udvalg, der under ansvar over for byrå-det, har kompetence til at købe og sælge fast ejendom. Der savnes oplysninger om borgmesterens rolle i forbindelse med køb og salg af fast ejendom, ligesom der savnes oplysninger om, hvilke ret-ningslinier byrådet har udstukket i forbindelse med køb og salg af fast ejendom. Har byrådet fastsat grænser for gyldig kontraktsindgåelse, eller kan der købes og sælges for flere hundrede millioner kroner med byrådets efterfølgende forventede godkendelse i form af en ren ekspeditionssag uden nærmere drøftelse.” Beslutning: Borgmesteren gav en orientering, som blev taget til efterretning.