Møde i Aalborg byråd

Nummer F1547
Type Film og lyd
Årstal 2001
Dateringsnote 26-02-2001
Arkiv Aalborg Stadsarkiv

Yderligere indhold

00:01:14 #1 Velkomst: Byrådet

Mødet den 26-02-2001, kl. 16.00, Medborgerhuset

for åbne døre





Fraværende: Kirsten Kimø og Thomas Klitgaard

Til stede: Kaj Kjær deltog fra punkt 5. Anna Kirsten Nielsen og Kjeld Lundgaard forlod mødet efter punkt 5. Hans Christian Christiansen, Anni Kjeldgaard, Nils Bell og Mariann Nørgaard forlod mødet efter punkt 16

Mødet hævet kl.: 20.00

Kommentar: Punkterne behandledes i rækkefølgen: 1-2-3-4-5-14-15-16 og derefter fra punkt 6 og frem.
00:06:24 #2 Punkt 1: Regnskabsrapportering i 2001.

00.01Ø08/14..

Magistraten indstiller, at byrådet godkender,
at der over for Magistraten og byrådet i 2001 afgives regnskabsrapporter m.v. (ØkonomiNyt) efter nedenstående tidsplan med de ændringer, at regnskabsrapport pr. 31. marts 2001 behandles i byrådet den 23. april 2001 og regnskabsrapport pr. 30. juni 2001 behandles i byrådet den 13. august 2001,
at der i forbindelse med ØkonomiNyt fire gange om året gives en mere udførlig skriftlig orientering, som bl.a. kan omfatte finansielle nøgletal samt øvrige temaer med betydning for kommunens økonomiske forhold, og
at Magistraten, byrådet og de stående udvalg får regnskabsrapporten til orientering hurtigst muligt af hensyn til aktualitetsværdien. For at kunne tilgodese dette, skal den enkelte fagforvaltning sideløbende orientere fagudvalget om det fremsendte materiale til magistrat og byråd, jf. den opstillede tidsplan i sagsbeskrivelsen.

Sagsbeskrivelse

Økonomi- og Planlægningsgruppen har udarbejdet en tidsplan for regnskabsrapporteringen i 2001. Tidspunkterne er valgt for at tilgodese det behov for oplysninger om kommunens økonomi, som bl.a. opstår i forbindelse med den politiske stillingtagen til frigivelse af prioritet 2-midlerne på anlægsbudgettet i juni 2001 samt budgetdrøftelserne hen over sommeren, hvor afdelingerne i forvejen skal vurdere den aktuelle økonomiske situation.

Indrapportering fra fagforvaltningerne sker til Økonomikontoret, Borgmesterens Forvaltning i henhold til tidsplanen og skal indeholde en kortfattet orientering om, hvorvidt der kan konstateres afvigelser i forhold til det budgetterede på drift (ikke styrbart område) og anlæg, og om der kan forventes nogle udviklingstendenser i den ene eller anden retning.

De hyppige indrapporteringer giver mulighed for at følge udviklingen i økonomien tæt. Økonomikontoret, Borgmesterens Forvaltning sammenskriver indrapporteringerne og resultatet bliver forelagt Magistraten og byrådet til orientering.

Økonomikontoret vil fire gange om året supplere regnskabsrapporteringen med oplysninger om bl.a. ændrede finansieringsforudsætninger (skatter, generelle tilskud, likviditet og gæld m.v.) samt øvrige aktuelle økonomiske temaer.

Tidsplan for udarbejdelse, fremsendelse og behandling af det indsendte materiale foreslås at være:

Rapport pr. Indleveres til
Økonomikontoret Behandles i Magistraten Behandles i byrådet
31. marts 17. april 23. april 23. april
30. april 15. maj 21. maj 28. maj
30. juni 10. august 13. august 13. august
31. august 11. september 17. september 24. september
31. oktober 13. november 19. november 26. november
30. november 11. december 17. december 7. januar 2002
31. december 15. januar 2002 21. januar 2002 21. januar 2002
Note: Rapporten pr. 30. april indgår desuden i forvaltningernes budgetmateriale pr. 28. maj 2001, justeret for eventuelle ændringer. Rapporten pr. 30. juni indgår i materialet til budgetdrøftelserne i august.


Beslutning: Godkendt
00:08:00 #4 Punkt 2: Byggemodning af Sorthøj - ajourføring af uforbrugte midler i 2000 til budget 2001. Tillægsbevilling 2001.

00.01.Ø02. Teknisk Forvaltnings brev af 25. januar 2001.

Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender,
at der til projekt 2534, Byggemodning af område ved Sorthøj gives en tillægsbevilling i 2001 på 9.570.000 kr., således at byggemodningen af området kan fortsætte i 2001, og
at der samtidig gives en negativ tillægsbevilling i 2000 til samme projekt på det tilsvarende beløb.

Magistraten anbefaler indstillingen.
Borgmesterens Forvaltning bemærker, at den ønskede overførsel fra 2000 til 2001 på 9.570.000 kr. på sektor Byggemodning, vil blive modregnet i den kommende overførselssag som behandles i byrådet den 23. april 2001, og at der principielt ikke kan meddeles tillægsbevillinger til år 2000 på nuværende tidspunkt.

Sagsbeskrivelse

Da byggemodningen af Sorthøj ikke er forløbet i den takt som forventet, og da arbejdet ønskes videreført i 2001, anmodes om at få mindreforbruget overført til 2001.

Den ønskede bevilling i 2001 skal anvendes til etablering af de rekreative områder, inklusive rekreativ sti, færdiggørelse af vejene med fortov og slidlag. Endvidere skal midlerne anvendes til resterende museumsundersøgelser, udstyknings- og salgsomkostninger samt arealerhvervelse til rundkørsel samt udvidelse af Bejsebakkevej.

Den ansøgte bevilling finansieres via mindreudgift under samme projekt i 2000.

Budgetmæssige konsekvenser
ANLÆG 2000
Rådighedsbeløb
- 1.000 kr. -

Sektor: Byggemodning
Projekt 2534, Byggemodning af området på Sorthøj
Rådighedsbeløbet ønskes reduceret med 9.570.000 kr., mindreudgift.
Årsag: Udsættelse af færdiggørelse af Sorthøj.
Anlægssum: Uændret 48.819.000 kr.
Frigivelse anlægssum: Reduceres med 9.570.000 kr. til 39.249.000 kr.
-9.570

Ændring i alt - 2000 -9.570

Ændring i alt - frigivelse anlægssum -9.570



ANLÆG 2001
Rådighedsbeløb
- 1.000 kr. -
Sektor: Byggemodning
Projekt 2534, Byggemodning af området på Sorthøj
Rådighedsbeløbet ønskes forhøjet med 9.570.000 kr., merudgift .
Årsag: Færdiggørelse af Sorthøj.
Anlægssum: Uændret 48.819.000 kr.
Frigivelse anlægssum: Forhøjes med 9.570.000 kr. til 48.819.000 kr.
U:
+9.570

Ændring i alt - 2001 +9.570

Ændring i alt – anlæg 9.570



Beslutning: Godkendt
00:09:00 #6 Punkt 3: Budget 2001 - Teknisk Forvaltning, økonomiske konsekvenser ved ændring af byfornyelsesloven pr. 1. januar 2001. Tillægsbevilling.

01.11.00S03. Teknisk Forvaltnings brev af 23. januar 2001.

Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender,
at der til anlægsbudgettet for 2001 gives en tillægsbevilling på 16,8 mio. kr. i merudgift og 8,4 mio. kr. i merindtægt, netto 8,4 mio. kr. i merudgift,
at frigivelsesbeløbet forhøjes med 16,8 mio. kr. i merudgift og 8,4 mio. kr. i merindtægt, og
at udgiften bør afholdes kontant.

Ib Rasmussen, Edgar Christensen og Preben Pedersen vil lade spørgsmålet om finansiering indgå i budgetforhandlinger.

Magistraten anbefaler indstillingens 2 første ‘at’er’.
Endvidere indstilles, at spørgsmålet om finansiering af erstatningen indgår i budgetforhandlingerne.
Nils Bell og Mariann Nørgaard anbefaler, at erstatninger afholdes kontant.

Sagsbeskrivelse

Anlæg

Økonomiske konsekvenser ved ændring af byfornyelsesloven pr. 1. januar 2001
Der er gennemført en ændring af lov om byfornyelse den 15. december 2000. Lovændringen skal forbedre incitamentsstrukturen i byfornyelsen og herunder ændre byrdefordelingen mellem ejer, lejere, staten og kommunerne. Ændringerne får væsentlig betydning for kommunernes finansiering af ombygningstabene fra at være driftsudgifter til at være kontantudgifter. Det samlede billede bliver, at statens og kommunernes udgifter bliver mindre på langt sigt, men større på kort sigt.

Ændret finansiering af tabsgivende arbejder
De tabsgivende arbejder er hidtil blevet finansieret med kreditforeningslån tinglyst i de byfornyede ejendomme, hvor stat og kommune har betalt samtlige ydelser fordelt med halvdelen til hver.

Kommunens andel af ydelsen afholdes over driftsbudgettet, og er budgetlagt således:

2001 2002 2003 2004
Nettoudgift i mio. kr. 5,5 6,5 7,5 8,5


Budgetlægningen af ydelsesstøtten tager højde for eventuelt stigende rente og udsving i aktiviteterne.

Fra den 1. januar 2001 skal tabsarbejderne finansieres med kontant erstatning til grundejerne. Kommunen betaler hele erstatningen og får refunderet 50% fra staten. Udgiften vil fremover skifte fra at være en driftsudgift til at blive en anlægsudgift. Tilvæksten på ydelsesstøtten vil næsten ophøre fra 2001, idet stigningen alene vil omfatte indeksering af de gamle indekslån fra før 1999.

Økonomiske konsekvenser for 2001
Alle sager, hvor der ikke er hjemtaget lån eller acontobelåning inden den 31. december 2000, er omfattet af de nye bestemmelser om kontanterstatninger. For Aalborg Kommunes vedkommende bliver der tale om tabserstatninger til i alt 8 ejendomme på i alt 15.825.000 kr. Af nedenstående skema fremgår det, at 3 af ejendommene er blevet acontofinansieret, og 5 ejendomme først afsluttes senere. Èn ejendom har endnu ikke fået tilsagn af byrådet. Sammenlagt forventes det, at ændringerne medfører kontanterstatninger for ca. 16,8 mio. kr. for igangværende byfornyelsesprojekter, hvoraf 900.000 kr. omfatter større nedrivninger i forbindelse med etablering af friarealer. Staten refunderer halvdelen, så nettoudgiften bliver ca. 8,4 mio. kr. Udgifterne er ikke indeholdt i budget 2001.

Følgende igangværende ejendomme er omfattet af lovændringen:

Ejendom Bygningsmæssige mangler Stade Tabserstatning
1.000 kr.

Istedgade 19
Ikke selvstændigt toilet i boliger
Acontofinansieret
550
Brandstrupsgade 6 Ikke selvstændigt toilet og bad i boliger. Funderingsproblemer Acontofinansieret 565
Christiansgade 5 Ikke selvstændigt toilet og bad i boliger. Angreb af ægte hussvamp Acontofinansieret 460
Brandstrupsgade 12 Funderingsproblemer, stabilitetssvigt og nedstyrtningsfare Ikke godkendt af byrådet 3.870
Dannebrogsgade 17 Ikke selvstændigt toilet i boliger. Råd og svamp Afsluttes 1. maj 2001 1.850
Kastetvej 25 Ikke selvstændigt toilet og bad i boliger. Råd og svamp Afsluttes 1. oktober 2001 2.530
Peder Barkes Gade 15 Ikke selvstændigt toilet i boliger. Enkelt lag glas i vinduer Afsluttes 1. juni 2001 2.300
Danmarksgade 47 Ikke selvstændigt toilet og bad i alle boliger Afsluttes 1. marts 2001 3.700
Igangsatte boligforbedringer i alt
15.825

Indsatsområde 4
Karré 9 og Nørresundby Midtby - etape 3
Større nedrivninger i forbindelse med friarealer
Gennemføres i 2001
385

500

Igangsatte byfornyelsesprojekter i alt
16.710


I bemærkningerne til lovforslaget (bemærkninger til nr. 20) fremgår det, at kommunen kan lånefinansiere udgiften. Lånebekendtgørelsen (Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 989 af 17. december 1998) vil ifølge lovændringen blive ændret, så kommunerne kan lånefinansiere tabserstatningerne.

Økonomiske konsekvenser i overslagsårene 2002-2004
Med en uændret aktivitetsramme fra staten på ca. 50 mio. kr. skønnes det, at der i overslagsårene 2002, 2003 og 2004 vil blive behov for årlige tabserstatninger på ca. 14,5 mio. kr., hvoraf staten refunderer 50%, så kommunens andel bliver på ca. 7,3 mio. kr. årligt. Driftsudgiften i overslagsårene forventes at være på niveau med 2001, d.v.s 5,5 mio. kr. Dette indarbejdes i budget 2002-2005.

Hvis der vælges lånefinansiering, vil de budgetmæssige konsekvenser være følgende:

Økonomiske konsekvenser af ændret finansiering i forhold til budget 2001-2004:
2001 2002 2003 2004
- - - Mio. kr. - - -
Ydelsesstøtte - gamle lån
Lånefinansiering af nye tabsgivende arbejder 5,5
0,7 5,5
1,4 5,5
2,1 5,5
2,8
Udgifter efter overgang til nye regler 6,2 6,9 7,6 8,3
Udgifter i budget 2001-2004 5,5 6,5 7,5 8,5
Forskel 0,7 0,4 0,1 -0,2


+ = merudgift
- = merindtægt

Udgifterne til lånefinansiering er beregnet med udgangspunkt i et finansieringsbehov på ca. 7,3 mio. kr. og en afdragsperiode på 20 år.

Lånoptagelse vil øge kommunens langfristede gæld.

Eventuel lånoptagelse til tabsgivende arbejder sker i forbindelse med byrådets behandling af lånesagen.

Kommunernes Landsforenings Økonomiske sekretariat har oplyst, at det endnu ikke er aftalt, om - og i givet fald hvordan - lovændringer vil påvirke bloktilskuddet.

Økonomikontoret, Borgmesterens Forvaltning har medvirket i forbindelse med udredningen af de økonomiske konsekvenser ved en kommunal låntagning.

Det samlede billede bliver, at statens og kommunernes udgifter til kontantfinansieringen på sigt bliver mindre end den nuværende ydelsesstøtte til de private nominallån, hvilket er en af hovedideerne i lovændringen. Et andet vigtigt element er at opnå en større synlighed i ombygningssagernes økonomi og herved skabe mere fokus på ombygningstabene.

Budgetmæssige konsekvenser
ANLÆG 2001
Rådighedsbeløb
- 1.000 kr. -

Sektor: Byfornyelse

Projekt 2964, Indsatsområde 3, Nørresundby
Rådighedsbeløb (udgift) ønskes forhøjet med 500.000 kr. til 4.240.000 kr., merudgift ..
Rådighedsbeløb (indtægt) ønskes forhøjet med 250.000 kr. til 2.620.000 kr., merindtægt ..
Årsag: Se sagsbeskrivelse.
Anlægssum: Udgift og indtægt uændret.
Frigivelse anlægssum: Udgiften forhøjet med 500.000 kr. og indtægten med 250.000 kr.


Projekt 2951, Indsatsområde 4, Vestbyen
Rådighedsbeløb (udgift) ønskes forhøjet med 400.000 kr. til 11.110.000 kr., merudgift Rådighedsbeløb (indtægt) ønskes forhøjet med 200.000 kr. til 5.060.000 kr., merindtægt
Årsag: Se sagsbeskrivelse.
Anlægssum: Udgift og indtægt uændret.
Frigivelse anlægssum: Udgiften forhøjet med 400.000 kr. og indtægten med 200.000 kr.

Projekt 2944, Kapitel III, boligforbedring
Rådighedsbeløb (udgift) ønskes forhøjet med 15.900 mio. kr. til 17,9 mio. kr., merudgift
Rådighedsbeløb (indtægt) ønskes forhøjet med 7.950.000 kr. til 8.950.000 kr., merindtægt
Årsag: Se sagsbeskrivelse.
Anlægssum: Udgift forhøjes med 15,9 mio. kr. og indtægten med 7.950.000 kr.


U:

I:





U:

I:




U:

I:


+500

+250





+400

+200




+15.900

+7.950

Ændring, i alt - anlæg
U:
I:
+16.800
+8.400

Nettoændring - anlæg . U: +8.400

Ændring i alt - frigivelsessum U: + 8.400


Beslutning: Godkendt

Magistratens indstilling sattes til afstemning.
For 1. ”at” stemte 27.
Imod stemte 1.

For 2. ”at” stemte 27.
Imod stemte 1.

For 3. ”at” stemte 16.
Imod stemte 12.

Magistratens indstilling var herefter godkendt.
00:19:42 #11 Punkt 4: Lokalplan 08-055 - Erhverv, Fåborgvej, Aalborg Øst Industri. Tillæg 5.30 til kommuneplanen (1. forelæggelse).

01.02.05P16/237. Teknisk Forvaltnings brev af 15. januar 2001.

Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender forslag til lokalplan 08-055 og tillæg 5.30 til kommuneplanen.

Magistraten anbefaler indstillingen.

Sagsbeskrivelse

Lokalplanens baggrund
Lokalplanen er udarbejdet for at give virksomheden Mekoprint A/S mulighed for at udvide sin afdeling på Fåborgvej. Virksomheden har tillige afdelinger på Karlskogavej og i Støvring. Virksomheden på Fåborgvej er i dag på 14.500 m2 produktionsareal og beskæftiger 250 medarbejdere.

Lokalplanområdet
Lokalplanen omfatter en del af Aalborg Øst Industriområde øst for Tranholmvej og er på ca. 70.900 m2. Lokalplanområdet dækker Mekoprints område (32.345 m2), en del af nabovirksomhedens nuværende areal (9.185 m2) samt inddrager en del af et nord for liggende område, der i dag er dels udlagt til erhverv (12.675 m2) og dels udlagt til grønt område (14.270 m2).

Lokalplanområdets omgivelser
Området ligger i et delvist udbygget industriområde med forskellige typer af mindre og mellemstore produktions- og serviceorienterede erhvervsvirksomheder. Øst for industriområdet ligger jernbanesporet til Østhavnen og derefter det åbne landskab og Romdrup Å. Vest for Tranholmvej ligger et boligområde. Umiddelbart nord for området ligger der et rekreativt område, som skal danne grøn forbindelse fra boligområdet umiddelbart vest for industriområdet til Romdrup Å. Dette areal bliver indskrænket, men vil dog fortsat kunne danne forbindelsen.

Lokalplanens formål
Lokalplanens formål er at sikre,
at området kan anvendes til erhverv,
at der udlægges areal til tilstrækkelig parkering,
at arealerne mod Tranholmvej og mod nord gives et grønt præg, samt
at området vejbetjenes fra Fåborgvej og Svendborgvej.

Arealanvendelse
Lokalplanområdet må anvendes til trykkerier, tekniske anlæg, engroshandel og lignende, transport og lignende, værksteder og lignende, mindre industri og større industri.

Der må ikke etableres boliger i området.

Øvrige bestemmelser
Lokalplanen indeholder tillige bestemmelser for bebyggelsens omfang, placering og udseende. Der udlægges areal til vejadgange og parkering. Endelig indeholder lokalplanen bestemmelser om beplantning, skiltning, tekniske anlæg, varmeforsyning, miljø, m.m.

Kommuneplanen
Kommuneplanen ændres ved, at der inddrages godt 14.000 m2 fra et rekreativt område - plantebælte - til erhverv, område I2, zone A, og i hele zone A fjernes muligheden for at etablere store specialbutikker.

Miljøkonsekvensvurdering
I den nordvestlige del af lokalplanområdet er der placeret blyforurenet jord, og ved bebyggelse på dette sted skal det forurenede jord fjernes. Ved at inddrage en del af det rekreative område i erhvervsområdet vil det eksisterende plantebælte reduceres, og derved ændres omfanget af levesteder for planter og dyr.

Erhvervsvurdering
Der er aktuelle planer om at bygge 5-6.000 m2 produktionsareal, foruden kantine, på Fåborgvej. Virksomheden regner med at ville beskæftige yderligere ca. 150 medarbejdere inden 2 år, fordelt på Fåborgvej og Støvring.

Økonomi
Realiseringen af lokalplanen medfører ikke udgifter for kommunen. Der åbnes mulighed for at sælge ca. 27.000 m2 til erhverv.


Beslutning: Godkendt
00:20:56 #13 Punkt 5: Lokalplan 10-062 - Boligområde m.m. Østerbro 8-10, Aalborg Midtby. Tillæg 1.45 til kommuneplanen (1. forelæggelse).

01.02.05P16/246. Teknisk Forvaltnings brev af 29. januar 2001.

Teknisk Udvalg kan ikke anbefale indstilling om, at byrådet godkender forslag til lokalplan 10-062 og tillæg 1.45 til kommuneplanen.

Kommuneplantillægget omfatter byplanrammer for Aalborg Midtby 10.

Ib Rasmussen og Edgar Christensen anbefaler indstillingen og ønsker sagen afgjort af byrådet.

Magistraten anbefaler forvaltningens indstilling. Paul Wrobel, Nils Bell og Mariann Nørgaard kan ikke anbefale forvaltningens indstilling.

Sagsbeskrivelse

Lokalplanen omfatter ejendommene Østerbro 8-10. Aalborg Kommune købte i 2000 ejendommen Østerbro 8, med det formål at få opført plejeboliger i midtbyen.

Boligerne har været på Aalborg Kommunes boligprogram allerede i 1999. Boligselskabet Cimbria er bygherre på projektet, der indeholder ca. 40 plejeboliger med tilhørende servicearealer. Arkitekterne Ladegård og Partnere er rådgivere på projektet.

Det har været undersøgt, hvorvidt man kunne gå ind og lave byfornyelse i hele karréen samtidigt med udarbejdelsen af lokalplanen. Karréen har vist sig mest egnet til på sigt at lave byfornyelse på den enkelte ejendom.

Lokalplanområdet
Lokalplanområdet ligger i den østlige del af Aalborg Midtby, Østerbro 8-10. Området er en del af en karré, der afgrænses af Østerbro, Kjellerupsgade, Søndergade og Løkkegade.

Eksisterende bygninger inden for lokalplanens område er dels nogle pavilloner i 1 etage, tidligere brugt som udstillingslokaler, dels en bygning i 1½ etage. I gårdrummet er der indrettet parkeringsarealer langs det østlige og sydlige skel med en række mindre træer langs skellet, der bør bevares eller reetableres ved nybyggeri. Ved det vestlige skel står der 2 store lindetræer. De er værdifulde for gårdmiljøet som helhed og bør derfor bevares.

Formål
Lokalplanen skal sikre områdets anvendelse primært til boligformål. Herudover skal lokalplanen sikre, at ny bebyggelse opføres som randbebyggelse i højst 4-4½ etager.

Anvendelse
På 1. etage (stueetagen) fastlægges anvendelsen til boliger, butikker, butikker med værksted og service. På 2. etage (1. sal) fastlægges anvendelsen til boliger og kontorer. På 3.-5. etage (2.-4. sal samt tagetage) fastlægges anvendelsen til boliger.

Øvrige bestemmelser
Inden for området kan der alene etableres virksomhed/aktiviteter, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad (miljøklasse 1-2).

Lokalplanen indeholder detaljerede bestemmelser for bebyggelsers omfang, placering og udseende. Der er desuden krav til etablering af parkeringspladser. Endelig er der bestemmelser om sikring af opholdsarealer, beplantning, skiltning samt veje og stier.

Miljøkonsekvensvurdering
Der er foretaget en vurdering af, om de planlagte aktiviteter generer omgivelserne. Byggeri m.m. ifølge lokalplanen vil kun have ubetydelige virkninger for omgivelserne.

Økonomi
Gennemførelse af lokalplanen vil ikke medføre udgifter for Aalborg Kommune.


Beslutning: Godkendt

For Magistratens indstilling stemte 16.
Imod stemte 12.
1 undlod at stemme.

Indstillingen var herefter godkendt.
02:44:16 #15 Punkt 6: Byfornyelse i Indre Vestby - lokalplan 09-043 (2. forelæggelse).

01.02.05P16/184. Teknisk Forvaltnings brev af 23. januar 2001.

Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender byfornyelsesbeslutning for Vesterbro/Borgergade/Vendelbogade/Gammel Strandvej og lokalplan 09-043 endeligt.

Henrik Thomsen ønsker at Aalborg Kommune lever op til intentionen om, at nedslidte bagbygninger og skure nedrives for at skabe plads til opholdsvenlige friarealer.

I forhold til de godkendte forslag (oktober 2000) er der på baggrund af de indkomne indsigelser foretaget følgende ændringer:

Lokalplanbestemmelserne
I redegørelsens side 6, højre spalte under byplanrammer slettes teksten fra ‘De ændrede.’ til og med ‘nye rammebestemmelser.’ Teksten erstattes med: De ændrede bebyggelsesprocenter er vedtaget i et tillæg til Bykataloget. Lokalplanen er i overensstemmelse med de vedtagne rammebestemmelser i tillæg nr. 1.36 til kommuneplanen. (rettelsesblad blev udsendt sammen med forslaget).
På matrikelkort, bilag 1 bortfalder delområde C, og på bilag 2, arealanvendelse ændres arealet ved Egholmsgade 6 (offentlig parkering på terræn, privat fællesareal i 1. sals højde) til privat fælles friareal.
Derudover er der foretaget mindre sproglige- og konsekvensrettelser i teksten.

Byfornyelsesbeslutningen
Idéskitse s. 8 i redegørelsen teksten ‘Der påregnes P-pladser .’ slettes.
Kort over friarealer s. 21: Signatur for ‘offentlig parkering i terræn, privat fælles friareal i 1. sals højde’ slettes og erstattes af signatur for fælles friarealer.

Magistraten anbefaler udvalgets indstilling.

Sagsbeskrivelse

1. forelæggelse
Byrådets møde den 9. oktober 2000 (punkt 8) .

I 1998 indledte Aalborg Kommune planlægningen af byfornyelsen i Indre Vestby. Målet er at tilvejebringe friarealer for områdets beboere. Dette er den anden af i alt 6 beslutninger for området.

Byfornyelsesbeslutningen udgør grundlaget for friarealforbedringen. Nedslidte bagbygninger og skure nedrives for at skabe plads til opholdsvenlige friarealer. Beslutningen indeholder ikke bygningsfornyelse.

Samtidig fremlægges en lokalplan, der er udarbejdet for at fastlægge hovedtrækkene for den kommende byfornyelse og udlægge de respektive områder til blandede bymæssige funktioner.

Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at bygninger ikke må nedrives eller ændres uden tilladelse fra kommunen. Denne bestemmelse skal sikre, at vedligeholdelse og ændringer af bygninger foretages under hensyntagen til den enkelte bygnings oprindelige byggeskik. Hvis tilladelse nægtes, kan en ejer, der afskæres fra økonomisk forsvarlig udnyttelse af sin ejendom, kræve denne overtaget af kommunen mod erstatning.

Økonomi
Byfornyelsesbeslutningen for karré 10 er beregnet til ca. 7 mio. kr. i bruttoudgift med 50% statsrefusion. Kontantudgifterne er indeholdt i investeringsoversigten for byfornyelse under projekt 2951, Primært indsatsområde 4, Vestbyen - øst for jernbanen.

Miljøkonsekvensvurdering
Eventuelle miljøgener vil alene være forbundet med anlægsfasen. På længere sigt vil friarealprojektet påvirke miljøet i positiv retning, idet der skabes grønne områder, som kan anvendes af beboerne til rekreative formål. Desuden forbedres det visuelle miljø.

Byfornyelsen sker i øvrigt under hensyn til kommunens retningslinier for miljøstyret byfornyelse.

Opsummering af indsigelser i indsigelsesperioden:

1. Indsigelse fra advokatfirmaet Dahl, Kock & Boll, Vingårdshus, Vingårdsgade 22, Box 863, på vegne af E/F Egholmsgade 2/Borgergade 16
E/F ønsker ikke at deltage i gårdsaneringen. Man påpeger, at der er behov for aflåst område til caféen, og at man ikke vil undvære cykelskur. Endvidere mener man, at der er alt for få parkeringspladser inden for lokalplanområdet, og man sætter spørgsmålstegn ved, om der kan gro noget i bunden af gården.

Svar: Indsigelsen tages delvis til følge.
Det vil være vigtigt for helheden, at ejerforeningen deltager i et fælles gårdanlæg. Det er muligt at indarbejde et aflåst område til caféen og cykelopbevaring. Vi vil anbefale en dialog om eventuelle kriminalpræventive tiltag. Der er ikke hjemmel til inden for byfornyelsens rammer at løse manglende antal parkeringspladser i området. Man tager naturligvis hensyn til i bearbejdningen af arealerne, at området i bunden af gården mod Vesterbro/Borgergade ligger i permanent skygge, så det vil mere dreje sig om bearbejdning af belægninger og inventar.

2. Indsigelse fra Timsgaard Administration Aps, Danmarksgade 7-9, Postboks 1448 på vegne af E/F Gl. Strandvej 7
Forbeholder sig ret til at kræve erstatning for nedrivning af skure.

Svar: Indsigelsen tages til følge.
Der vil senere blive indledt forhandlinger om erstatningens størrelse.

3. Aalborg Begravelsesforretning, Vesterbro 121
Man ønsker, at der tages hensyn til adgangsmuligheder fra Egholmsgade til garager og ønsker ikke, at disse adgangsveje bliver nedprioriteret i forhold til fælles friarealer.

Svar: Indsigelsen tages til følge.
Tilkørselsforholdene ændres ikke i forhold til de nuværende. Adgangsvejenes fysiske udformning i øvrigt vil blive fastlagt i forbindelse med gennemførelsesprojektet efter nærmere drøftelser med ejere og lejere.

4. Indsigelse fra S. Enggaard A/S, Fabriksparken 2, Svenstrup og ejer af butik og garage udlejet til Aalborg Begravelsesforretning
Indsigelse mod, at lejer får begrænset sine tilkørselsmuligheder til gårdarealet.

Svar: Som svar til pkt 3.

5. Indsigelse fra malermester Peter Carlsen, Østerbro 24, der har værksted og garager i Egholmsgade 5. Han går ud fra, at 2 P-pladser til værkstedet bibeholdes, og at der fortsat er frit til garageport.

Svar: Indsigelsen tages ikke til følge.
Der vil fortsat være frit foran værkstedets garageport. Med hensyn til P-pladser skal ret til P-plads dokumenteres af ejer, såfremt der kræves erstatning. Derudover kan indsigeren ikke gøre krav på P-plads og under alle omstændigheder ikke krav, der vedrører det offentlige areal. Parkering henvises til den offentlige P-plads på matrikel nr. ‘ak’.

6. Falkonsult v/Falko Nørr, Gl. Strandvej 3, 4. th.
Indsigeren ønsker mulighed for at erhverve P-licens som øvrige beboere i midtbyen, når hans P-plads, som han har lejet af Gl. Strandvej 3’s ejere, forsvinder.

Svar: Indsigelsen tages ikke til følge.
Parkeringsproblematikken er forelagt kommunens vejafdeling, som har svaret, at parkeringsproblematikken i området er under vurdering i øjeblikket, og at der senere vil finde en politisk behandling sted af den fremkomne løsning.

7. Rikke Budolfsen og Thomas Brath, lejere i ejendommen Vesterbro 117
Indsigerne ønsker, at der bliver taget hensyn til cykelparkering.

Svar: Indsigelsen tages til følge.
I forbindelse med gennemførelsesprojektet vil man gerne i dialog med beboerne omkring den praktiske udformning med indretning af cykelskure og lignende.

8. Indsigelse fra advokat Henrik Christensen, der sammen med Jan Hammershøy ejer ejendommen Egholmsgade 6
Indsigeren protesterer mod den påtænkte nedrivning af ejendommen og en fremtidig anvendelse til offentlig parkering.

Svar: Indsigelsen tages ikke til følge.
Nedrivning af bygningen er vigtig for det samlede friareal mellem Vesterbro og Egholmsgade. Arealet anvendes til opholdsareal, bortset fra en ‘skærm’ ud mod Egholmsgade. Idéen var at løfte opholdsplads til 1. sals højde, hvorved der bliver mulighed for at etablere serviceareal i terrænhøjde til cykelparkering og renovation med kildesortering.

9. Indsigelse fra Eva og Søren Kveine Nørskov, lejere i Borgergade 22, 2. tv.
Indsigelse mod, at fjerfabrikken påtænkes bibeholdt i nuværende udstrækning. Indsigerne mener, at bagbygningens øverste etage er overflødig, og at beboerne i Borgergade 20, 22 og Vendelbogade 10 frarøves lys, luft og rumoplevelse p.g.a. denne.

Svar: Indsigelsen tages ikke til følge.
Fjernelse af overetagen, der bruges til opbevaring af fjer, vil betyde en lukning af fabrikken. Kælderen er fugtig og kan ikke bruges til opbevaring af fjer. Fabrikken medfører ikke miljømæssige gener. Uanset om bygningen fjernes eller ej, vil der altid være skygge i karréens sydvestlige hjørne. Beboerne i de omtalte ejendomme kan færdes på det samlede friareal og her få lys, luft og rumoplevelse.


Beslutning: Godkendt

Godkendt.
Anita Knakkergaard stemte imod.

Socialistisk Folkepartis byrådsgruppe ønskede følgende ført til protokollen:
”Socialistisk Folkepartis byrådsgruppe ønsker, at kommunen lever op til intentionen om, at nedslidte bagbygninger og skure nedrives for at skabe plads til opholdsvenlige friarealer.”
02:46:52 #19 Punkt 7: Lokalplan 15-030 - Boligområde m.m., Langbrokrovej nord, Vodskov Vest. Tillæg 8.13 til kommuneplanen (byplanramme 8.1.1.B2 samt areal, der tilbageføres til landzone) (2. forelæggelse).

01.02.05P16/182. Teknisk Forvaltnings brev af 24. januar 2001.

Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender lokalplan 15-030 og tillæg 8.13 til kommuneplanen endeligt.

I forhold til de godkendte forslag (oktober 2000) er der foretaget følgende ændring:

Bilag 2, Arealanvendelse: Skovbyggelinje er tegnet på bilaget.

Magistraten anbefaler indstillingen.

Sagsbeskrivelse

1. forelæggelse
Byrådets møde den 9. oktober 2000 (punkt 11) .

Forslaget til lokalplan og kommuneplantillæg blev fremsendt til 1. behandling i Teknisk Udvalg den 24. august 2000 (punkt 2) . Her blev der fremsat ønske om mulighed for træhusbebyggelse i lokalplanforslaget, hvilket er efterkommet.

Lokalplanen er udarbejdet for at imødekomme ønsker om byggegrunde i Vodskov. Lokalplanen åbner mulighed for at opføre boliger som åben - lav bebyggelse med tilhørende fællesanlæg. Det nye boligområde vil komme til at indeholde et sted mellem 25 og 30 boliger.

Afgrænsningen af kommuneplanens rammeområde B2 er revideret. Dette skyldes, at den østligste del af det tidligere B2 område er sammenfaldende med et område omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Jf. en vurdering fra Natur- og Miljøkontoret kan der ikke forventes givet dispensation til indgreb, som vil forringe tilstanden i moseområdet. Området, der er kommunalt ejet, vil således ikke kunne anvendes til boligformål og tilbageføres sammen med kommuneplanens rammeområde R1 til landzone.

Lokalplanområdet
Lokalplanområdet ligger i byzone i den vestlige del af Vodskov og omfatter et areal på ca. 35.000 m2. Med undtagelse af beplantningsbæltet mod vest, der er privatejet, ejes området af Aalborg Kommune.

Formål
Lokalplanens formål er at sikre,
at området kan anvendes til boligformål med tilhørende fællesanlæg til brug for beboerne,
at ny bebyggelse opføres som åben - lav bebyggelse (enbolighuse) i maksimalt 1½ etage,
at området får en grøn karakter ved etablering af beplantningsbælte, vejtræer og græsrabatter langs de interne veje, levende hegn m.m.,
at området vejbetjenes fra Langbrokrovej, og
at der etableres stiforbindelse fra området til Tingbakkestien og til det rekreative areal mod øst.

Anvendelse
Lokalplanområdets anvendelse fastlægges til boligformål. Inden for området kan der opføres bygninger til fælles brug for beboerne, samt mindre tekniske anlæg til områdets lokale forsyning.

Øvrige bestemmelser
Lokalplanen indeholder bestemmelser om mindste grundstørrelse, bebyggelsens placering og omfang og om bebyggelsens udseende. Der er bestemmelser om opholds- og fællesarealer, beplantning, befæstelse, belysning og hegn. Endelig er der krav om vej- og stibetjening af boligområdet samt krav til udlæg af parkeringsarealer, tekniske anlæg, miljø og oprettelse af grundejerforening.

Miljøkonsekvensvurdering
Der er foretaget en vurdering af, om de planlagte aktiviteter generer omgivelserne. Gennemførelse af byggeri m.m. ifølge lokalplanen vil kun have ubetydelige virkninger for omgivelserne.

Økonomi
Gennemførelse af lokalplanen kan medføre en pligt til at overtage det privatejede beplantningsbælte. Herudover vil gennemførelse af lokalplanen ikke medføre udgifter for Aalborg Kommune. Der skal i første omgang påregnes udgifter til byggemodning og efterfølgende indtægter ved salg af
grunde i området.

Indsigelser/bemærkninger
Der er modtaget i alt 1 skriftlig indsigelse mod og 2 bemærkninger til lokalplanforslaget. De er indsendt af følgende:
1. Nordjyllands Amt, Niels Bohrs Vej 30, Aalborg Øst.
2. Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, København Ø.
3. Advokat Ole Nielsen, på vegne af Søren Sørensen, Langbrokrovej 60, Vodskov.

Herudover er der modtaget en telefonisk henvendelse fra en ansat ved Buderupholm Statsskovdistrikt, der påpeger, at skovbyggelinjen mangler på bilag 2, Arealanvendelse.

I det følgende er indholdet af og forslag til svar på de enkelte bemærkninger/indsigelser gennemgået:

1. Nordjyllands Amt gør ikke indsigelse mod lokalplanforslaget.

2. Skov- og Naturstyrelsen v/Hans Bendixen meddeler, at styrelsen er indstillet på at ophæve naturbeskyttelseslovens skovbyggelinje inden for området, og anmoder om at modtage et eksemplar af den endeligt vedtagne lokalplan.

3. Indsigerens klient, Søren Sørensen, ejer to landbrugsejendomme i nærheden af det nye boligområde. På ejendommen Langbrokrovej 60, der ligger umiddelbart vest for lokalplanområdet, er der i dag planteavl, mens der på ejendommen Højrimmenvej 1, der ligger sydvest for lokalplanområdet, drives intens landbrug. Indsigeren forudser konflikter mellem ejeren af landbrugsejendommene og boligejerne p.g.a. produktionsvirksomheden, og anmoder om at lokalplanen ikke vedtages. Samtidig mener han, at konflikter kan undgås, hvis bygningerne til den animalske produktion flyttes længere vestpå, og håber, at kommunen vil se positivt på en sådan flytning, såfremt lokalplanen stadfæstes.

Svar:
Vedtagelse af ovennævnte lokalplan ændrer ikke på Deres retlige forhold, idet såvel lokalplanområdet som ejendommen Langbrokrovej 60 er beliggende i byzone og i kommuneplanens rammer udlagt til boligformål.

Med hensyn til den ønskede mulighed for at flytte den animalske produktion længere vestpå er Aalborg Kommune positivt indstillet. Det er dog en forudsætning, at Nordjyllands Amt kan, og vil, give en landzonetilladelse, ligesom det er en forudsætning, at gældende lovgivning i forhold til afstand overholdes.


Beslutning: Godkendt
02:48:08 #22 Punkt 8: 23 almene familieboliger, Anemonevej 3-8 m. fl. Byggeskaderenovering og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - støtte (skema A).

03.02.12P20. Teknisk Forvaltnings brev af 23. januar 2001.

Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender
- renoveringsprojektet i sin helhed,
at der stilles en kommunegaranti for et realkreditlån på 10.265.000 kr. til finansiering af byggeskadearbejder og miljøforbedringer,
at der bevilges et rente- og afdragsfrit lån på 583.000 kr. som led i en kapitaltilførsel til afdelingen (særlig driftsstøtte), og
at der godkendes optagelse af et ustøttet realkreditlån til finansiering af forbedrings- og opretningsarbejderne.

Det pointeres, at selskabet skal stille hver 4. lejlighed til rådighed.

Magistraten anbefaler indstillingen.

Sagsbeskrivelse

Bygherre: Nørre Uttrup Andelsboligselskab, Afdeling 1.

Renoveringsprojektet har været længe undervejs. Det har formelt senest været behandlet på et afdelingsmøde i Boligselskabet den 17. juni 1998, hvor det blev besluttet at genoptage sagen og at fastholde en tidligere fremsendt ansøgning overfor Landsbyggefonden. Den foregående og nuværende bestyrelse har herefter løbende holdt beboerne orienteret om projekt og økonomi, senest på beboermøde den 12. april 2000.

Sagen har tidligere været fremsendt til forelæggelse i Teknisk Udvalgs møde den 4. oktober 2000, men blev udsat med henblik på drøftelse af økonomi og vilkår for en godkendelse.

Denne drøftelse fandt sted på Teknisk Udvalgs møde den 26. oktober 2000 (punkt 23) .

Efter ønske fra rådmanden blev sagen fremsendt til orientering i Teknisk Udvalgs møde den 7. december 2000 (punkt 15) , hvor Teknisk Forvaltning redegjorde mere detaljeret for renoverings- og støttesagens baggrund og indhold.

I mødet besluttede Teknisk Udvalg at ville indstille renoveringsprojektet til byrådets godkendelse bl.a. på betingelse af, at boligselskabet skulle indgå administrationsaftale med andet boligselskab.

Dette har været forelagt Nørre Uttrup Andelsboligselskab til udtalelse. Boligselskabets formand Peter Carlsen har den 18. januar 2001 meddelt gennem Boplan A/S, der er ansat som bygherrerådgiver på renoveringsprojektet, at boligselskabet har accepteret kommunens betingelser om at lade den fremtidige driftsadministration varetage af en ekstern administrator og foreslår Kuben Ejendomsadministration A/S.

Teknisk Forvaltning har intet at indvende mod dette forslag til valg af administrator.

Sagen fremsendes til fornyet behandling med uændret økonomi, men med skærpede vilkår for så vidt angår den fremtidige administration af boligselskabet.

Beskrivelse af afdelingen
Boligselskabet omfatter kun denne ene afdeling, der består af 23 ens, fritliggende énfamiliehuse. Grundene er på ca. 700 m2. Boligerne er opført i 1952 i 1½ etage og med fuld kælder og er på ca. 92 m2 . Det samlede bruttoetageareal er på 2.116 m2.

Kældergulvet i husene ligger ca. 2 meter under terræn, og kældervægge og kældergulv er støbt direkte mod jord/kridt. Der er ikke udført omfangsdræn. Ydervægge er opført i 200 mm Durisolblokke (en tidligere anvendt træbetonblok, som ikke længere produceres). Blokkene er opmuret som almindelig, massiv blokstensmur, og er udført pudsede og malede.

Bebyggelsen adskiller sig markant og uheldigt fra hovedparten af de boligforeningsbyggerier, der blev opført i begyndelsen af 1950’erne, og som generelt var præget af mere tunge gedigne murstensbyggerier med hulmure og fugtsikrede kældre udført i høj håndværksmæssig kvalitet. Samtidig har beboerne gennem mange år selv stået for den udvendige vedligeholdelse, som i mange tilfælde har været utilstrækkelig og mangelfuld.

Gennem de senere år har boligforeningen fået store problemer med at opretholde en rimelig vedligeholdelsestilstand og ser sig derfor ikke i stand til selv at gennemføre de omfattende renoveringsarbejder, som nu er nødvendige for, at husene fortsat kan benyttes til beboelse.

Boligselskabet har fået foretaget en professionel bygningsmæssig gennemgang af boligerne, og der er udarbejdet en tilstandsrapport. Heraf fremgår, at hovedparten af boligerne har fugtproblemer, og over halvdelen har direkte fugtskader og angreb af skimmelsvamp. I rapporten nævnes også, at beboerne i flere boliger har problemer med allergi og eksem. Endvidere fremgår det, at kældervægge er dårligt udført, og udvendige kældertrapper er stærkt nedbrudte. Alle facader har revnedannelser i pudslaget og opfylder langt fra nutidens isoleringskrav.

På den baggrund har boligselskabet søgt Landsbyggefonden om særlig driftsstøtte i henhold til § 92 og søgt om støtte til udbedring af ekstraordinære byggeskader og renoveringsarbejder i henhold til § 91 i lov om almene boliger m.v.

Landsbyggefonden har behandlet ansøgningen og udarbejdet en samlet indstilling med forslag til finansiering af renoveringsarbejderne, dels i form af kapitaltilførsel og dels ved lånefinansiering. Indstillingen har været drøftet mellem fonden og boligselskabet, og man er blevet enige om en finansieringsmodel, som vil medføre et driftsbudget i balance samt en realistisk huslejeudvikling.

Både den foregående og den nuværende bestyrelse har gjort et godt stykke arbejde for at rette op på tingene omkring driften. Der er på et beboermøde i foråret vedtaget et sæt nye vedligeholdelsesregler og en ny husorden for boligselskabet.

Beskrivelse af arbejderne
Renoveringsarbejderne omfatter alene udvendige bygningsarbejder, som er nødvendige, for at husenes klimaskærm kan bringes op til nutidig standard, således at husene fortsat kan benyttes til beboelse. Der foretages således ingen indvendige bygningsmæssige forbedringer eller ændringer.

Renoveringsarbejderne omfatter en fuldstændig facadeisolering afsluttet med strukturpuds samt reparation af kældervægge, der afsluttes med en udvendig fugtisolering med drænplader og omfangsdræn. Der udføres nye kældertrappetrin og lyskasser i nødvendigt omfang, og der etableres nye kloak- og regnvandsledninger. Terræn og belægninger retableres omkring husene. Vinduer på 1. sal i soveværelser udskiftes med franske altandøre. Eksisterende tagbeklædning er tidligere udskiftet og i rimelig stand og kan derfor bibeholdes.

Økonomi
De samlede udgifter, inklusive omkostninger, beløber sig til 14.913.000 kr., svarende til ca. 648.000 kr. pr. bolig eller 7.048 kr. pr. m2. Heraf udgør egenfinansieringen ca. 75.000 kr. pr. bolig.

Finansiering:

Udgift Støttet realkreditlån 1) Ustøttet realkreditlån Egen finansiering 3) Kapital-
tilførsel Kommunal
garanti 2)
- - - Kr. - - -
Byggeskader og miljøforbedringer
10.265.000
10.265.000
maks. 10.265.000
Forbedrings- og opretningsarbejder
4.648.000
586.000
1.450.000
2.612.000
0
I alt 14.913.000 10.265.000 586.000 1.450.000 2.612.000 maks. 10.265.000



Forklaring til skema:
1) Lånet bevilges af Landsbyggefonden. Ydelsesstøtten betales fuldt ud af fonden.
2) Kommunen skal både for de støttede og de ustøttede lån garantere for den del af lånene, der ligger ud over 80% af ejendommens værdi. For så vidt angår de støttede lån regaranterer Landsbyggefonden for halvdelen af kommunens eventuelle tab.
3) Egenfinansiering sker ved forbrug af 830.000 kr. fra boligselskabets egne henlæggelser samt som tilskud fra Landsdispositionsfonden på henholdsvis 160.000 kr. fra ‘egen trækningsret’ og 460.000 kr. fra en ‘fællespulje’.

Huslejekonsekvenser og kapitaltilførsel
Som det fremgår, er det nødvendigt med en kapitaltilførsel til boligselskabet. Landsbyggefonden foreslår følgende fordelingsgrundlag, i princippet svarende til den mellem parterne aftalte 5-deling:

Aalborg Kommune Rente- og afdragsfrit lån 22% 583.000 kr.
Realkredit Danmark Rente- og afdragsfrit lån i 15 år 22% 583.000 kr.
Landsbyggefonden Lån fra Landsdispositionsfonden 22% 583.000 kr.
Landsbyggefonden Tilskud fra Landsdispositionsfonden 22% 583.000 kr.
Boligselskabet Tilskud fra egen Dispositionsfond 12% 280.000 kr.

I alt 100% 2.612.000 kr.


Udgangspunktet er huslejen pr. november 1999, der var på 457 kr. pr. m2 pr. år. Landsbyggefonden foreslår, på grund af afdelingens nuværende tilstand og under hensyn til udlejningssituationen, herunder fraflytningsfrekvensen, at huslejen fastholdes på dette niveau, indtil omfinansieringen er på plads, hvorefter den forhøjes til 509 kr. pr. m2 pr. år. Huslejen forhøjes yderligere pr. 1. januar 2001 og pr. 1. januar 2002 i takt med omkostnings- og inflationsudviklingen (skønnet til 2% p.a.) til gennemsnitlig 529 kr. pr. m2 pr. år. Dette forudsætter en reduktion i hensættelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse på 116 kr. pr. m2 og en reduktion af de pligtmæssige bidrag til Landsbyggefonden på 27 kr. pr. m2. Samtidig bortfalder afvikling af underfinansiering i forbindelse med tidligere udførte forbedringsarbejder, svarende til en nedsættelse af lejen på 7 kr. pr. m2.

Uden kapitaltilførsel ville huslejen været steget med yderligere 105 kr. pr. m2 pr. år.

Landsbyggefonden forudsætter, at de fastlagte rammer i de regulerede budgetter overholdes, således at lejeudviklingen fastholdes som forudsat, hvilket kommunen som tilsynsmyndighed skal påse sker.

Aalborg Kommunes medvirken i kapitaltilførsel skal være betinget af de øvrige parters tilsagn om medvirken. Kommunen kan i henhold til § 97 i lov om almene boliger m.v. yde lån til de i sagen omhandlede formål, såfremt kommunal støtte skønnes at være påkrævet for den pågældende afdelings videreførelse. Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at de foreslåede arbejder er yderst nødvendige, at det beregnede driftsbudget og huslejeudvikling er realistisk, og at huslejeniveauet i øvrigt ville blive uacceptabelt højt, såfremt afdelingen skulle have finansieret renoveringsarbejderne uden denne driftsstøtte.

Seneste renoveringssager fra og med 1996:

Beliggenhed Bygningsejer Forfaldsår Kommunal udgift
Løvenborgparken Nørresundby Boligselskab, Afd. 16 1996 2.560.000 kr.
Saltumvej Boligforeningen Fjordblink, Afd. 14 - Ingen
Umanakvej De Vanføres Boligselskab, Afd. 7 1998 1.425.000 kr.
Sonjavej De Vanføres Boligselskab, Afd. 3 - Ingen
Knuden Boligforeningen Vanggården, Afd. 11 2000 370.000 kr.



Beslutning: Godkendt

Godkendt.
Anita Knakkergaard stemte imod 2. ”at”.
02:52:27 #27 Punkt 9: 40 almene familieboliger Torvet 6, Nørresundby - endelig anskaffelsessum (skema C).

03.02.14P20. Teknisk Forvaltnings brev af 22. januar 2001.

Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender den endelige anskaffelsessum på 36.208.000 kr. efter byggeriets færdiggørelse.

Magistraten anbefaler indstillingen.

Sagsbeskrivelse

Bygherre: Nørresundby Boligselskab, Afdeling 35.

Skema A blev godkendt i byrådets møde den 11. maj 1998 (punkt 1) .
Skema B blev godkendt i Magistratens møde den 15. marts 1999 (punkt 6) .

Ændringer i forhold til skema B:

Grundudgifter Omkostninger Håndværkerudgifter

- - - Kr. - - -

Grundkøbesum -142.000 Teknisk rådgivning .. -17.000 Myndighedskrav. +229.285
Tilslutningsafgifter.. -53.000 Anden rådgivning . -53.000 Uforudsete udgifter.. +506.923
Byggelånsrenter.. -29.000 Bygherreønsker.. +119.626
Udtørring +231.000
Garantiprovision m.v. . -9.000
Førsynsrapport. -25.000
Forsikringer og gebyrer +24.000

I alt -195.000 +122.000 +855.834


Teknisk Udvalg godkendte den 5. marts 1998 (punkt 26) på en række betingelser anvendelsen af underhåndsbud i forbindelse med dette byggeri. Mindst 60% af byggearbejderne skulle udbydes i konkurrence, og bygherren skulle på sædvanlig vis entrere med tekniske rådgivere. Endvidere var det en betingelse, at der blev indgået en aftale mellem bygherren og hovedentreprenøren Skanska A/S, hvorefter Skanska A/S skulle påtage sig opgaven at planlægge og gennemføre ombygningen til fast pris i en kvalitet, som bygherren kunne godkende, samt at der ved byggeregnskabets godkendelse ikke ville blive godkendt uforudsete udgifter, der vedrørte de ydelser, der var omfattet af underhåndsaftalen.

Som det fremgår, er der i byggeregnskabet medtaget en merudgift på 231.000 kr. til udtørring. Denne udgift er med forbehold for byrådets endelige godkendelse accepteret af Teknisk Forvaltning som dokumenterede, ekstraordinære udtørringsudgifter. Skanska A/S har overfor bygherren haft dokumenterede ekstraudgifter til udtørring på i alt 787.493 kr. Dette har været nødvendigt for at sikre byggerytmen og specielt den fortsatte drift af erhvervslejemålene (bank og butikker) i stueetagen gennem hele byggeperioden. De store ekstraordinære udgifter skyldes meget regn i byggeperioden og de vanskelige byggeforhold.

Efter en gennemgang af bilagsmaterialet tilkendegav Teknisk Forvaltning overfor bygherren, at 40% af de nævnte ekstraudgifter måtte anses for indeholdt i underhåndsaftalen som værende en del af den risiko, som Skanska A/S påtog sig som betingelse for at få arbejdet uden konkurrence. Endvidere blev en del af beløbene afvist som udbedrings- og afhjælpningsarbejder i forbindelse med vandskader i bygningen, som i stedet måtte søges dækket gennem entreprenørfirmaets egen forsikring. Beløbet blev herefter reduceret til de nævnte 231.000 kr.

Ligeledes har stigningen på håndværkerudgifterne været drøftet indgående, og bygherren har redegjort for de enkelte poster. Merudgifterne skyldes uforudsete udgifter/forglemmelser vedrørende ydelser, som dels kunne henføres til fagentreprenører, som ikke var omfattet af underhåndaftalen, og dels til ydelser, som rådgiverne, der var hyret af bygherren selv, ikke havde medtaget i udbudsmaterialet. Endelig er der foretaget ændringer og forbedringer i projektet efter ønske fra bygherren. Ingen af de anførte poster har således kunnet henføres til den indgåede underhåndsaftale mellem Skanska A/S og boligselskabet.

Den samlede anskaffelsessum vil med de forannævnte ændringer, eksklusive de ekstraordinære udtørringsudgifter, overstige anskaffelsessummen i skema B med 553.000 kr., svarende til en stigning på 1,6% og en stigning i huslejen på 30 kr. pr. måned for en gennemsnitslejlighed. Normalt accepteres dokumenterede og velbegrundede merudgifter af denne størrelsesorden i forhold til skema B. Såfremt de ikke godkendes, skal boligselskabet alligevel betale entreprenørerne. Afdelingen og dermed lejerne vil derfor komme til at finansiere disse merudgifter på anden og dyrere måde og gennem en højere husleje.

På grundlag af redegørelsen og ud fra en konkret vurdering, herunder at overskridelsen samlet set kun medfører en mindre overskridelse af anskaffelsessummen i forhold til skema B, indstilles disse øvrige merudgifter godkendt og medtaget i anskaffelsessummen.

Endelig anskaffelsessum og finansiering
I forbindelse med godkendelsen af skema B var det en betingelse, at byggeriet skulle finansieres med støttede indekslån. Reglerne blev imidlertid ændret, således at finansieringen i stedet skulle ske med nominallån med en løbetid på 30 år. Omhandlede byggeri var omfattet af en overgangsordning, hvorefter kommunen kunne godkende, at den del af anskaffelsessummen, der på daværende tidspunkt endnu ikke var finansieret, i stedet kunne finansieres efter de nye regler. Teknisk Forvaltning godkendte derfor den 24. juni 1999, at byggeriet blev finansieret med nominallån, som betød mindre kapitaludgifter.

Anskaffelsessum Realkreditlån
30 årigt nominallån
(84%) Kommunal andel i grundkapital
(14%) Kommunal garanti
(19%)

- - - Kr. - - -

Skema B .. 35.424.000 29.756.160 4.959.360 6.730.560
Ændring +784.000 +658.560 +109.760 +148.960

Skema C .. 36.208.000 30.414.720 5.069.120 6.879.520

Det forudsættes, at der indsendes dokumentation for forbrug af afsatte beløb på i alt 51.269 kr. til dækning af revision, byggestyringsudgifter, efterfinansiering og tinglysningsgebyrer.



Beslutning: Godkendt

Godkendt.

Sigvart Sigvartsen deltog ikke i sagens behandling.
03:02:03 #30 Punkt 10: Salg af grundareal ved Langagervej/Brandevej, Aalborg Øst.

13.06.02P19. Teknisk Forvaltnings brev af 16. januar 2001.

Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender,
at et ca. 20.000 m2 stort grundareal sælges for 350 kr. pr. m2, eller i alt 7 mio. kr. kontant, og
at der indrømmes køberen forkøbsret indtil videre til et tilgrænsende areal i alt ca. 11.500 m2 til samme m2-pris.

Magistraten anbefaler indstillingen.

Sagsbeskrivelse

Køber Matr.nr. Vurdering Planbestemmelser
Nordjyllands Amt
Niels Bohrs Vej 30
Aalborg Ø Del af matr.nr. 16 a, Nr. Tranders, Aalborg jorder Grundværdi:
150 kr. pr. m2 Udkast til lokalplan 08-056 - Decentral Psykiatrisk enhed, Tornhøj, Aalborg Øst.


Overtagelsesdag
31. december 2000.

Købesummens betaling
Kontant betaling.

Øvrige oplysninger
Det solgte areal skal af køberen anvendes til opførelse af ny psykiatrisk afdeling, hvilket er i overensstemmelse med forslag til lokalplan 08-056.

Økonomi
Købesummen indtægtsføres over konto Salg af grunde, ubestemte formål.


Beslutning: Godkendt

Godkendt, idet dog forkøbsretten begrænses til 5 år.
03:04:55 #31 Punkt 11: Salg af areal til ungdomsboliger på Brandevej.

13.06.02P19/415. Teknisk Forvaltnings brev af 24. januar 2001.

Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender, at arealet, der er på ca. 9.650 m2, sælges for 3,5 mio. kr. kontant.

Magistraten anbefaler indstillingen.

Sagsbeskrivelse

Køber Matr.nr. Vurdering Planbestemmelser
Boligselskabet Limfjorden
Afdeling 27 Del af 16 a, Nr. Tranders,
Aalborg jorder 150 kr. pr. m2 Byplanvedtægt nr. 49 for Langagervej Syd
Anvendelse: Offentlige formål herunder kollegier.


Overtagelsesdag
Efter nærmere aftale dog senest 1. oktober 2001.

Købers anvendelse af arealet
Køber skal anvende arealet i overensstemmelse med byplanvedtægten til opførelse af støttede ungdomsboliger.

Kommunens køb af arealet
Kommunen har købt ejendommen den 12. juni 1975, og begrundelsen for købet er ikke oplyst.

Økonomi
Købesummen skal indtægtsføres over kontoen Salg af grunde, ubestemte formål 005.003.0004.


Beslutning: Godkendt
03:05:20 #32 Punkt 12: Ekspropriation Egholmsgade 6, Aalborg. Byfornyelse - Indre Vestby.

82.01P19/72. Teknisk Forvaltnings brev af 26. januar 2001.

Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender,
at der træffes beslutning om ekspropriation i henhold til byfornyelsesloven af ejendommen Egholmsgade 6 med de til ejendommen knyttede rettigheder, herunder lejemål, og
at Teknisk Forvaltning bemyndiges til at afslutte erstatningsspørgsmålet herunder ved eventuelt at indbringe sagen for taksationsmyndighederne.

Magistraten anbefaler indstillingen.

Sagsbeskrivelse

Ejer Matr.nr. Vurdering Planbestemmelser
VGH 277 ApS
Hasseris Bymidte 3
Aalborg 2 am, Aalborg bygrunde Ejendomsværdi: 470.000 kr.
Grundværdi: 562.300 kr. Ingen


Overtagelsesdag
1. april 2001.

Kommunens formål med ekspropriationen
Ejendommen, der er en erhvervsudlejningsejendom, skal nedrives, og grunden skal udlægges til fælles friareal for beboerne i området.

Økonomi
Ekspropriationserstatningen er indeholdt i økonomien for byfornyelsesbeslutningen, Indre Vestby.

Øvrige oplysninger
Byfornyelse i Indre Vestby, 2. forelæggelse, behandles under dagsordenens punkt 6 . Planen indeholder bestemmelse om, at kommunen skal råde over ejendommen Egholmsgade 6 i sin helhed. Ejeren af ejendommen har protesteret imod, at Aalborg Kommune skal overtage ejendommen.


Beslutning: Godkendt

Godkendt.
Anita Knakkergaard stemte imod.
03:05:36 #33 Punkt 13: Ekspropriation Egholmsgade 7, Aalborg. Byfornyelse - Indre Vestby..

82.01P19/73. Teknisk Forvaltnings brev af 26. januar 2001.

Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender,
at der træffes beslutning om ekspropriation i henhold til byfornyelsesloven af ejendommen Egholmsgade 7 med de til ejendommen knyttede rettigheder, herunder lejemål, og
at Teknisk Forvaltning bemyndiges til at afslutte erstatningsspørgsmålet herunder ved eventuelt at indbringe sagen for taksationsmyndighederne.

Magistraten anbefaler indstillingen.

Sagsbeskrivelse

Ejer Matr.nr. Vurdering Planbestemmelser
PL Invest I/S & Rold Golfudlejning
c/o Advokaterne Vingårdshus
Vingårdsgade 22
Aalborg 2 ab, Aalborg bygrunde Ejendomsværdi: 750.000 kr.
Grundværdi: 419.800 kr. Ingen


Overtagelsesdag
1. april 2001.

Kommunens formål med ekspropriationen
Ejendommen, der er en erhvervsudlejningsejendom med 1 lejemål, skal nedrives, og grunden skal udlægges til fælles friareal for beboerne i området.

Økonomi
Ekspropriationserstatningen er indeholdt i økonomien for byfornyelsesbeslutningen, Indre Vestby.

Øvrige oplysninger
Byfornyelse i Indre Vestby, 2. forelæggelse, behandles under dagsordenens punkt 6 . Planen indeholder bestemmelse om, at kommunen skal råde over ejendommen Egholmsgade 7 i sin helhed. Der er endnu ikke opnået enighed imellem ejeren og Aalborg Kommune om vilkårene for afståelsen.


Beslutning: Godkendt

Godkendt.
Anita Knakkergaard stemte imod.


00:38:24 #35 Punkt 14: Lejeaftale Grand, Danmarksgade 43. Tillægsbevilling.

20.03Ø54. Skole- og Kulturforvaltningens brev af 8. februar 2001.

Skole- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender,
at Aalborg Kommune fra den 15. februar 2001 indgår en lejeaftale på de ovennævnte lokaler gældende minimum til den 1. september 2006,
at der allerede i 2001 skal afsættes 358.750 kr. til betaling af husleje, 78.417 kr. til betaling af el, varme, vand, renovation og indboforsikring, 150.000 kr. til overtagelse af det eksisterende inventar og af hensyn til lokalernes udnyttelse 184.000 kr. til indkøb af borde og stole, samt 70.000 kr. til uforudsete udgifter, i alt i indeværende år 841.167 kr.,
at der på Aalborg Kommunes budget for 2002 og de følgende år skal afsættes beløb svarende til 410.000 kr. i 2001-prisniveau til betaling af husleje og i størrelsesordenen 80.000 kr. til betaling af el, varme, vand, renovation og løsøreforsikring, samt en huslejestigning på 20.000 kr., såfremt udlejer indretter kælderen mod gaden til kontorformål, i alt 510.000 kr. i 2001-prisniveau og
at der efterfølgende fremsendes forslag til organisation af driften af lokalerne og betingelserne for lokalernes benyttelse - herunder også de økonomiske betingelser - til Skole- og Kulturudvalgets behandling.
Materiale på baggrund af diverse myndighedskrav vedrørende handicapforhold, brandforhold, omfang af investeringsbehov, el- og varmeforhold m.m. fremsendes inden mødet.

Magistraten anbefaler indstillingen og indstiller endvidere,
at de 841.167 kr., der skal finansiere Grand i 2001, finansieres af de midler, der skal overføres mellem årene inden for Skole- og Kulturforvaltningens budgetområde,
at ekstraudgifter som følge af myndighedskrav m.m. ifølge brev fra Skole- og Kulturforvaltningen af 21. februar 2001 på 1.099.000 kr., eksklusive moms, ligeledes finansieres ved overførsel mellem årene inden for Skole- og Kulturforvaltningens budgetområde, og
at udgifter til leje af Grand i 2002 og overslagsårene skal findes inden for Skole- og Kulturforvaltningens budgetramme.
Magistraten bemærker, at lejemålet medfører en reduktion i Aalborg Kommunes låneramme for 2001 - alternativt en deponering - svarende til det lejedes værdi.
Nils Bell, Mariann Nørgaard og Paul Wrobel kan ikke anbefale indstillingen.

Sagsbeskrivelse

Lejlighed 1, Restauration Grand, i Grands bygning Danmarksgade 43 er primo 2001 solgt til en ny ejer, der ikke selv ønsker at drive restaurationsvirksomhed i ejendommen, men i stedet ønsker at udleje bygningen, enten som den forefindes eller efter at have foretaget en gennemgribende ombygning. Lejlighed 1 omfatter restaurationslokalet mod gaden, den gamle teatersal, sidebygningen Palmehaven langs teatersalen og kælderetage under en del af bygningen. (Når der benyttes betegnelsen lejlighed, skyldes det, at ejendommen Danmarksgade 43 siden 1976 har været opdelt i ejerlejligheder).

En benyttelse til andre formål vil betyde, at den gamle revy- og teatersal fra 1896 i så fald ikke vil blive bevaret i sin nuværende oprindelige form. Grands bygning og den tilhørende teatersal står i mange ældre medborgeres bevidsthed, som en bygning og sal, der knytter sig mange minder til f.eks. revyoplevelser, juletræ som barn m.v., og altså ikke blot de sidste 30-40 års anvendelse som danserestauration.

Restaurationslokalet i stueetagen mod gaden er allerede nu udlejet og i færd med at blive ombygget til anden virksomhed, mens den resterende del af lejligheden endnu ikke er udlejet. På baggrund af Skole- og Kulturudvalgets tilkendegivelser i udvalgets møde den 16. januar 2001, har Kulturforvaltningen indgået i realitetsforhandlinger med den nuværende ejer, bistået af Borgmesterens Forvaltning, Juridisk Kontor. Resultatet af disse forhandlinger er den foreliggende lejekontrakt, der, hvis den skal blive en realitet, forudsætter en hurtig sagsbehandling og beslutning hos Aalborg Kommune.

Indgåelse af lejeaftalen vil betyde, at den gamle teatersal i hvert fald i en årrække fremover vil kunne bevares.

Anvendelsesmuligheder
De lejede lokaler skal stå som et lokalemæssigt supplement til de eksisterende lokaler, og bør som sådan stå til rådighed til kulturelle aktiviteter taget meget bredt. Det betyder, at de kulturelle institutioner og andre aktører på området får mulighed for at benytte lokalerne. Bygningen bør i folks bevidsthed komme til at stå, som en bygning med en kulturel profil med mange åbne kulturelle aktiviteter, og ikke blot som en bygning der alene bliver anvendt til lukkede arrangementer, foreningsmøder o.s.v.

Det vil sige, at lokalerne kan være til rådighed for musikarrangementer, teaterforestillinger, danseaktiviteter, foredragsvirksomhed og andre dele af fritidslivets kulturelle aktiviteter. De aktiviteter, der skal kunne afvikles i teatersalen, må tage hensyn til bygningens særlige karakter og historie, og til de rimelige krav med hensyn til f.eks. støj, som beboere i ejendommen, naboer og øvrige omgivelser måtte stille. Teatersalen er således ikke tænkt anvendt som et nyt rytmisk spillested eller som fast hjemsted for et af de allerede eksisterende spillesteder.

Arrangører inden for den rytmiske musik kan naturligvis i lighed med andre arrangører placere egnede aktiviteter i teatersalen, men salen vil ikke kunne anvendes til den kraftigt forstærkede musik, jf. den i 1995 gennemførte undersøgelse om indretning af Grand som rytmisk spillested. Der vil i så fald blive tale om en ændret benyttelse i forhold til den nuværende, som det kan blive svært at opnå myndighedernes tilladelse til. Den oven for skitserede anvendelse vil der efter Teknisk Forvaltnings umiddelbare vurdering ikke være vanskeligheder med at opnå tilladelse til.

Huset i Hasserisgade har de sidste par år på forbilledlig vis vist, hvorledes salen vil kunne anvendes ved at have henlagt flere af deres arrangementer inden for musik, teater og foredrag til teatersalen, i særdeleshed naturligvis de arrangementer, der har haft eller har skullet tiltrække et større publikum end lokalerne i Huset kan rumme. Teatersalen vil kunne rumme i størrelsesordenen 350 personer alt afhængig af arrangementernes krav og karakter.

Kulturelle arrangører, der i henhold til ovenstående kunne tænkes at benytte lokalerne, og som kan være med til at opretholde en kulturel profil for lokalerne, kan være:
- De rytmiske spillesteder, samt øvrige medlemmer af MUSAM (Musisk Sammenslutning i Aalborg)
- De lokale teatre og teater- og dansegrupper til visse egenproduktioner og gæstespil
- Skolernes Dramacenter
- Aalborg Kommunale Ungdomsskole
- Den Musiske Skole til koncertarrangementer
- De lokale kor
- Karneval i Aalborg
- Oplysningsforbundene, herunder også Den Rytmiske Dag- og Aftenskole
- Andre.

Herudover er der andre af de nuværende brugere af lokalerne - foreninger, private firmaer og enkeltpersoner, samt forskellige grupper fra oplandet - som man eventuelt også fremover kunne forestille sig stadig fik mulighed for at kunne leje sig ind i lokalerne ved deres arrangementer. Der bør nok her skelnes mellem arrangementernes karakter, og hvorvidt der er tale om arrangementer for en sluttet kreds eller et åbent arrangement, for at lokalernes profil som et kulturelt hus ikke går tabt.

Skole- og Kulturforvaltningen vil i givet fald snarest muligt efter Skole- og Kulturudvalgets behandling af sagen fremsende ansøgning om tilladelse til lokalernes anvendelse til Teknisk Forvaltning i henhold til ovenstående. Udgangspunktet for ansøgningen vil være, at der ikke er tale om en ændret benyttelse af lokalerne.

Organisation/administration
Det er Aalborg Kommune, der indgår lejekontrakten, men kommunen har mulighed for at vælge at fremleje lokalerne. Det er ikke forvaltningens opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis det er Aalborg Kommune selv, der står med den daglige drift. Der skal i givet fald opbygges en ny kommunal institution til at varetage driften.

Herudover vil en kommunal daglig drift af lokalerne også lægge begrænsninger på lokalernes anvendelse f.eks. udlejning til kommercielle arrangementer, hvorimod f.eks. en selvejende institution vil være mere frit stillet med hensyn til, til hvilke arrangementer og til hvem lokalerne kan stilles til rådighed for, samt hvilke sponsorater m.v. der vil kunne opnås.

Der kan tænkes flere former for en hensigtsmæssig organisation af lokalernes administration og drift.

En mulighed for organisation og administration af lokalerne er, at en enkelt af kommunens selvejende institutioner eller anden større tilskudsmodtager inden for kulturområdet overtager den daglige drift, herunder udlån af lokalerne.

En anden mulighed er, at der dannes en forening eller anden organisation med repræsentanter for de forskellige brugergrupper, som har ansvaret som øverste myndighed for stedet. Det daglige driftsansvar delegeres til f.eks. en selvejende institution, som ved første mulighed.

Denne mulighed kunne ud fra andelstanken tænkes udbygget til en tredje mulighed, hvor de forskellige brugergrupper hver forlods indskyder et beløb i en driftskapital. Dette indskud vil give andelshaverne ret til forskellige ydelser, f.eks. en fortrinsret til lokalerne, en generel ret til rabat på lokaleleje, eller at lokalerne frit kunne stilles til rådighed til et vist antal arrangementer årligt.

Med de to sidstnævnte muligheder vil man opnå den fordel, at der knyttes en række arrangører til stedet, som har en interesse i at henlægge en del af deres arrangementer til lokalerne, og derved sikrer arrangementer, der lever op til den profil stedet skal have.

Ved alle tre forslag til organisation skal det ved en forhandling fastlægges, i hvilket omfang og på hvilke vilkår lokalerne skal være til rådighed for andre arrangørers kulturelle arrangementer.

Lejekontrakten
Lejeaftalen indgås mellem bygningens ejer og Aalborg Kommune. Det er vigtigt for udlejeren, at det er Aalborg Kommune med den sikkerhed, det giver, der står som lejer. Den daglige drift kan Aalborg Kommune så vælge via fremleje at overlade til kommunale eller selvejende institutioner eller andre.

Ethvert ansvar for lejemålets anvendelse påhviler Aalborg Kommune, og det er Aalborg Kommune og ikke udlejer, der skal indhente den generelle tilladelse til anvendelse af lejemålet til det ønskede formål, ligesom særlige godkendelser/tilladelser også påhviler Aalborg Kommune.

Lejemålets ikrafttræden er den 15. februar 2001. Udlejer ønsker en meget hurtig sagsbehandling. Lejekontraktens underskrivelse vil være betinget af Aalborg Byråds godkendelse. Fra Aalborg Kommunes side kan lejemålet tidligst opsiges til ikrafttræden den 1. september 2006. Fra udlejers side kan lejemålet tidligst opsiges 1. september 2011. De to frister er nøje forbundne, således at en ændring i Aalborg Kommunes mulighed for at opsige får indflydelse på udlejers muligheder eller den anden vej rundt. Aalborg Kommune har dog i forhold til opsigelsesfristen mulighed for at benytte sig af en fremlejeret. Udlån af lokalerne til enkeltarrangementer eller af kortere varighed - indtil 3 måneder - betragtes ikke som et fremlejeforhold.

Indvendig vedligeholdelse påhviler lejer, herunder vedligeholdelse af forsyningsinstallationer med undtagelse af fjernvarme og vand. De lejede lokaler overtages i den stand, hvori de forefindes. Aalborg Kommunes Rådgivende Arkitektkontor udarbejder en tilstandsrapport, der vedlægges lejekontrakten som bilag. Der er ligeledes en reetableringspligt, med mindre dette krav skriftligt er frafaldet af udlejer. Aftalte ombygninger skal ikke reetableres ved fraflytning.

Snarest muligt efter overtagelse etablerer og indretter udlejer for egen regning toilet med bad, samt 2 omklædningsrum i scenetårnet efter nærmere aftale med Aalborg Kommune. Herudover kan Aalborg Kommune indtil 1. januar 2002 anmode udlejer om at foretage ombygning af kælderlokalerne mod gaden til kontorformål. Denne ombygning vil bevirke en stigning i den årlige leje på 20.000 kr. Denne bestemmelse er indføjet i lejekontrakten, da der ikke i lejemålet er sekundære lokaler, der ellers kan anvendes til kontorarbejdspladser m.v. Disse ændringer medfører ikke kompensation til udlejer ved lejemålets opsigelse 1. september 2006.

Da erfaringerne med lokalernes anvendelse kan vise et behov for andre bygningsmæssige ændringer, er der herudover indføjet regler for en investeringsramme, efter hvilken Aalborg Kommune indtil den 1. januar 2002 kan anmode udlejer om at foretage bygningsmæssige ændringer inden for en ramme på maksimalt 500.000 kr. Anvendelsen af denne ramme vil påvirke huslejen i opadgående retning med en årlig stigning på 16% af det investerede beløb til afskrivning og forrentning. Dele af denne ramme kunne tænkes anvendt til f.eks. etablering af trægulv i Palmehaven, således at denne kan anvendes af dansegrupper. Ved opsigelse af lejemålet inden 1. juli 2011 vil der skulle udbetales kompensation til udlejer i forhold til det forløbne tidsrum og investeringens størrelse.

Igen på grund af de manglende erfaringer med lokalernes anvendelse og aktiviteternes behov er der i lejekontrakten indføjet en forlejeret til de allerede udlejede lokaler i stueetagen, såfremt udlejer i Aalborg Kommunes lejeperiode modtager opsigelse fra den nuværende lejer af disse lokaler.

Økonomi 2001

Husleje og forbrug
Den samlede årlige leje på lokalerne er på 410.000 kr. Lejen reguleres hvert år 1. april i henhold til nettoprisindekset - første gang 1. april 2002. Lejemålet indgås pr. 15. februar 2001, det vil sige, at lejen i 2001 kun bliver for 10½ måned, nemlig 358.750 kr.

Hertil komme udgifter til forbrug m.v. Aconto-beløbene i lejekontrakten for varme og vand, der skal indbetales sammen med huslejen, er sat til i alt 17.400 kr. årligt. Lokalerne opvarmes med el og ikke via tilslutningen til Aalborg Kommunes fjernvarmenet, men der er stadig en forpligtelse i ejerforeningens vedtægter på lokalerne til at betale en andel af de faste varmeudgifter.

Det årlige forbrug, som vil være afhængig af, hvor meget lokalerne bliver anvendt, er i forhold til de sidste opgørelser vurderet til at blive:

El. 62.000 kr.
Varme.. 15.000 kr.
Vand.. 6.000 kr.
Renovation. 4.620 kr.
Forsikring løsøre. 2.000 kr.

I alt årligt
89.620 kr.


For 10½ måned bliver beløbet i 2001 altså 78.417 kr.

Forsikringspræmien er ud fra en samlet nyværdi på 1 mio. kr. Kommunen tegner normalt ikke forsikring på glas og sanitet. Hvis det alligevel besluttes, at en sådan forsikring skal tegnes, vil præmien ligge på ca. 6.000 kr. årligt.

Det understreges, at der ikke med de ovennævnte beløb er afsat midler til personaleudgifter, markedsføring, rengøring, mindre vedligeholdelse m.v., som vil være nødvendige udgifter, der skal dækkes, såfremt Grand drives som en kommunal institution. Der skal i givet fald afsættes ekstra midler til disse udgifter.

Bliver lokalerne derimod drevet af en selvejende institution må det forventes, at den del af driftsudgifterne kan finansieres ved hjælp af udlejning til bl.a. kommercielle arrangementer. Et kommunalt hus vil ikke kunne forvente tilsvarende indtægter på grund af kommunale begrænsninger med hensyn til kommerciel udlejning, samt Folkeoplysningslovens regler om lokaleudlån.

Da der ikke er tale om indgåelse af en lejeaftale, der medfører en væsentlig ændring i lokalernes anvendelse, er det ikke Teknisk Forvaltnings vurdering, at der kan blive tale om en parkeringsafløsningsafgift i tilknytning til lokalerne.

Inventar
Der er ikke indeholdt inventar i lejekontrakten, men Aalborg Kommune har mulighed for at overtage det nuværende inventar for en samlet pris på 150.000 kr. Det drejer sig om de tre barer med edb-udstyr til registrering af varesalg, kølekompressor m.v. bortset fra fadølsanlægget, der tilhører bryggeriet. Herudover opvaskemaskine, isterningemaskine, brandslukningsmateriel, højtaleranlæg, lamper i indgangsområdet, glas og porcelæn, samt borde, der ikke er specielt velegnede. Stolene kan ikke sammenkobles og er allerede nu solgt til anden side.
Det er Skole- og Kulturforvaltningens vurdering, at det vil være en fordel at overtage det hele for en samlet pris frem for at begynde at sortere i inventaret, da reduktionen i prisen vil være begrænset. Nyanskaffelse af nogle af de nødvendige ting til stedets drift kan meget hurtigt overstige den samlede købspris på 150.000 kr.

For at kunne udnytte lokalerne skal der altså også anskaffes minimum 300 stole til en pris på ca. 525 kr. stykket med mulighed for sammenkobling og tilhørende stolevogne. Det betyder en samlet engangsudgift på 160.000 kr.

Herudover er bordenes anvendelighed meget begrænset og af en ringe kvalitet. De kan ikke sammenklappes, og deres anvendelse kræver duge på bordene, hvilket kan betyde vask, efter hver gang salen er blevet anvendt. Dette vil blive både dyrt og tidkrævende. Det hensigtsmæssige vil derfor være at anskaffe i størrelsesordenen 30 sammenklappelige borde til en pris på 800 kr. stykket, altså i alt 24.000 kr.

Dette giver samlede inventarudgifter på 334.000 kr., der også skal afsættes i 2001. Herudover bør også afsættes et beløb i størrelsesordenen 70.000 kr. til uforudsete udgifter. Det er ikke muligt at opnå tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden til inventar.

Økonomi 2002 og fremover

Husleje og forbrug
Den årlige husleje på lokalerne vil fremover ifølge lejekontrakten være på 410.000 kr. i 2001-prisniveau. Leje vil blive fremskrevet hvert år den 1. april efter ændring i nettoprisindekset. Første gang huslejen bliver reguleret er den 1. april 2002.

De årlige forbrugsudgifter vil ligge på 89.620 kr. i henhold til den ovenstående opgørelse. Dette beløb vil igen være afhængig af prisudviklingen, men også af lokalernes udnyttelsesgrad.

Det betyder, at det i 2001-prisniveauet er 500.000 kr., der skal indregnes i det kommunale budget for de kommende år.

Bygningsmæssige ændringer
Som nævnt under afsnittet Lejekontrakten er udlejer villig til indtil 1. januar 2002 at ombygge kælderlokalerne mod gaden, således at lokalerne kan benyttes til kontorformål. Såfremt denne ændring besluttes, når de organisatoriske forhold omkring lokalerne er faldet på plads, vil det betyde en yderligere årlig husleje på 20.000 kr. i 2001-prisniveau.

Herudover kan der som nævnt samme sted blive tale om, at lokalernes anvendelse kræver yderligere bygningsmæssige ændringer, der også vil påvirke huslejen i opadgående retning med en årlig huslejestigning på 16% af det investerede beløb.

En stigning i kraft af ønskede bygningsmæssige ændringer bør der udover de oven for nævnte årlige driftsudgifter på 500.000 kr. ligeledes tages højde for i forbindelse med budgetlægningen for 2002 og fremover.

Afsluttende
Der er ikke afsat midler til formålet på indeværende års budget. Det betyder, at udgiften i 2001 på i alt 841.167 kr. til husleje, forbrug og inventar skal findes ved omplaceringer eller ved tillægsbevilling.

Det er endvidere en forudsætning, at de nødvendige driftsudgifter til husleje og forbrug fra 2002 og fremover indregnes i Aalborg Kommunes budget.

Afhængig af den organisationsform for lokalerne, der vælges, vil der kunne opnås indtægter ved videreudlejning af lokalerne til enkeltarrangementer. Man kunne forestille sig en gradueret leje afhængig af, hvem og hvilken type arrangementer, der er tale om. Indtægter ved udleje og salg fra baren kan indgå til betaling af rengøring, eventuelle lønninger, vedligeholdelse og mindre forbedringer. Ved en kommunal drift af lokalerne må der, som tidligere nævnt påregnes yderligere driftsudgifter, da indtægterne ved fremleje må forventes at blive mindre, end hvis det er f.eks. en selvejende institution, der står for driften.

Det kan overvejes, om det er hensigtsmæssigt at lade en forpagter/bestyrer overtage driften for egen regning på givne betingelser.


Beslutning: Godkendt

Der foretoges afstemning om indstillingen:
For 1. ”at” stemte 18
Imod stemte 10.

For 2. ”at” stemte 18
Imod stemte 10.

For 3. ”at” stemte 18
Imod stemte 10.

For 4. ”at” stemte 18
Imod stemte 10.

For Magistratens tillægsindstilling stemte 16.
Imod stemte 12

Indstillingen var herefter godkendt.

Socialistisk Folkepartis byrådsgruppe ønskede følgende ført til protokollen:
”Socialistisk Folkepartis byrådsgruppe kan ikke godkende Magistratens indstilling vedrørende finansiering af udgifterne til Grand.
Socialistisk Folkeparti ønsker i stedet finansieringen dækket af en tillægsbevilling.”
02:03:32 #44 Punkt 15: Aalborg Kommunes Kunstfond - vedtægtsændring.

20.04.00. Skole- og Kulturforvaltningens brev af 8. februar 2001.

Skole- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender, at vedtægterne for Aalborg Kommunes Kunstfond § 3, stk. 1, ændres fra ‘Fonden bestyres af et af Aalborg Byråd nedsat udvalg på 5 medlemmer’ til’Fonden bestyres af et af Aalborg Byråd nedsat udvalg på 5 medlemmer, heriblandt rådmanden for Skole- og Kulturforvaltningen’ pr. 1. januar 2002.

Magistraten anbefaler indstillingen.

Sagsbeskrivelse

Aalborg Kommunes Kunstfond har de sidste år i højere grad end tidligere gået ind og været med til at løfte større kunstneriske projekter og initiativer med relation til det billedkunstneriske område igennem. Det gælder alene sidste år f.eks. Triennalen på C.W. Obels Plads, Projekt Gadegalleri og Det Interaktive Kunstværk - begge under Millennium Markeringen. Desuden den nye udsmykning på højhuset ved Limfjordsbroen, samt sidst i samarbejde med bl.a. Aalborg Kunstpavillon en konkurrence om et udendørs skulpturprojekt samt et børnekunstprojekt i forbindelse med Aalborg Kunstpavillons jubilæum i 2001.

Denne type samarbejdsprojekter vil der ganske givet blive flere af i årene fremover, og således medvirke til at Aalborg på det kulturelle område kan fastholde og udvikle sit høje aktivitetsniveau. Disse samarbejdsprojekter kræver en høj grad af koordination mellem parterne, og det er baggrunden for indstillingen om en vedtægtsændring for Aalborg Kommunes Kunstfond, således at rådmanden for Skole- og Kulturforvaltningen fremover bliver fuldgyldigt medlem af kunstfondens bestyrelse.
Indstillingen anbefales af kunstfondens nuværende bestyrelse.

Rådmanden for Skole- og Kulturforvaltningen har siden den 30. november 1998 kunnet deltage som observatør i kunstfondens møder, besigtelsesture m .v. uden stemmeret, men med taleret.


Beslutning: Godkendt
02:05:10 #45 Punkt 16: Principaftale mellem AaB A/S og Aalborg Kommune.

.

Skole- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender principaftale mellem AaB A/S og Aalborg Kommune, jf. sagsbeskrivelsen.

Henrik Thomsen kan ikke anbefale indstillingen.

Magistraten anbefaler indstillingen.

Sagebeskrivelse

I forbindelse med indgåelse af forpagtningskontrakt om stadionrestauranten har AaB A/S stillet forslag om en renovering og en udvidelse af restaurations- og publikumsfaciliteterne på sydtribunen.

AaB A/S er indstillet på at finansiere merudgiften på de 25 mio. kr., der skal afholdes ud over det af byrådet allerede afsatte beløb til renovering af Aalborg Stadion på 64,5 mio. kr.

Byrådet skal tage stilling til, om AaB A/S kan få tilladelse til at modernisere faciliteterne, på baggrund af de overordnede principper, der fremgår af ‘Udkast til principaftale mellem AaB A/S og Aalborg Kommune’.

Af principaftalen fremgår at:
- I forbindelse med indgåelse af forpagtningskontrakt om stadionrestauranten har AaB A/S ret til på egen regning og risiko at forbedre og udvide sydtribunen.
- AaB A/S træffer selv aftale om udfærdigelse af arbejdet og står selv som bygherre, dog skal Aalborg Kommune inddrages i byggemøder m.v.
- Projektet skal godkendes af Aalborg Kommune, herunder såvel Teknisk Forvaltning som Skole- og Kulturforvaltningen.
- Ombygningen/udvidelsen er udgiftsneutral for Aalborg Kommune i forhold til den af byrådet fastsatte budgetramme.
- Ombygningen skal indeholde tilsvarende lokaler til depot og administrationslokaler som i det nuværende byggeri
- Sydtribunen forbliver Aalborg Kommunes ejendom og AaB A/S’s brug af faciliteterne er fastlagt i forpagtningsaftalen.
- AaB A/S installerer køkkeninventar og øvrigt udstyr/inventar til restaurationsdrift.
- AaB A/S er indforstået med at bære risikoen for nærværende principaftales gennemførelse. AaB A/S kan således ikke rejse noget krav mod Aalborg Kommune på baggrund af, at principaftalen må ændres/ophæves som følge af lovtiltag eller eventuelle afgørelser truffet af offentlige myndigheder, herunder i forbindelse med ombygning/tilbygning, uopsigelighed og forpagtningsafgiftens størrelse. Aalborg Kommune er forpligtet til at medinddrage AaB A/S i eventuelle tvistligheder.
- Aalborg Kommune meddeler AaB A/S 19 års uopsigelighed på restaurationsdrift, bortset fra misligholdelse.
- Det forudsættes, at Højgaard og Schultz accepterer ændringerne i byggeriet uden udgift for Aalborg Kommune, også med hensyn til tidsplan
- Aalborg Kommune er forpligtet til som ejer, at tiltræde projektet overfor bygningsmyndighederne og betaler selv egne rådgivere.
- Aalborg Kommune accepterer en udskydelse af det på hele byggeriet aftalte afleveringstidspunkt
- Hensigtserklæring mellem parterne om forpagtningskontrakten er fortsat gældende med de undtagelser, der fremgår af nærværende aftale.

Aalborg Kommune og AaB A/S’s interesse ved gennemførelse af det udvidede projekt vil være, at der tilvejebringes et fuldt udbygget og moderne idrætsanlæg med tidssvarende faciliteter for brugerne af såvel stadion som stadionhallerne og øvrige brugere. Der bliver således mulighed for at skabe mere liv i området, såvel til fodboldkampe som øvrige arrangementer. Det vil ligeledes være muligt, at der spilles elitehåndbold i hal 1, samtidig med at der spilles fodbold på stadion, stort set uden at aktørerne generer hinanden.

Projektet omfatter nedrivning af alle de eksisterende bygninger mellem den nuværende sydtribune og hal 1 og hal 2.

Det nye byggeri omfatter en ny sammenbygning af sydtribunen og hallerne, hvorved der skabes en helhed både bygningsmæssigt og funktionsmæssigt. Byggeriet indeholder i grove træk:
- I stueplan er der cafeteria/foyer med adgang til hallerne, køkkenfaciliteter og toiletter
- På 1. sal er der cafeteria/restaurant med udsigt til banearealet.
- På 2. sal er der kameraplads til TV, security/speakerfaciliteter samt mulighed for fremtidig udvidelse af restaurationsfaciliteterne, også med udsyn over banearealet.

Projektet forudsættes at holde sig inden for lokalplanens rammer.

Som det fremgår af udkast til principaftale, forbliver sydtribunen Aalborg Kommunes ejendom. Herved forstås bygninger med tilhørende installationer og nagelfast inventar. Hvad angår det løse inventar udarbejdes der efterfølgende en opgørelse over, hvad der er Aalborg Kommunes ejendom, og hvad der er AaB A/S’s ejendom.

Den daglige drift bliver ikke ændret af, hverken det udvidede byggeri eller AaB A/S’s overtagelse af forpagtningen, idet hensigtserklæringen mellem parterne stort set er identisk med forpagtningskontrakten med den nuværende forpagter, bortset fra uopsigeligheden er aftalt til 19 år. Dette betyder bl.a., at Aalborg Kommune fastsætter åbningstiden i samarbejde med forpagteren. Aalborg Kommune er ligeledes med til at fastsætte prisniveauet. Hensigtserklæringen til forpagtningskontrakten mellem AaB A/S og Aalborg Kommune ligger på sagen.

Det skal præciseres, at det er en principaftale,der indgås med AaB A/S. Der skal efterfølgende forhandles om projektets endelige udformning inden for den givne økonomiske ramme.

Byggeperioden og dermed færdiggørelsen af sydtribunen bliver naturligvis udskudt som følge af det udvidede projekt. En endelig dato for ibrugtagen af sydtribunen vil først kunne fastlægges, når det endelige projekt er færdigforhandlet med Højgaard og Schultz.


Beslutning: Godkendt

For indstillingen stemte 22.
Imod stemte 4.
1 undlod at stemme.
Indstillingen var herefter godkendt.

03:06:59 #48 Punkt 17: Vandplanlægning - delindsatsplan i Drastrup (1. behandling).

09.08.00P16/1. Forsyningsvirksomhedernes brev af 7. februar 2001.

Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Delindsatsplan i Drastrup for området mellem Nibevej og Ny Nibevej.

Kaj Kjær var fraværende.

Magistraten anbefaler indstillingen.

Sagsbeskrivelse

1. Generelt
Aalborg Kommune har arbejdet for sikring af grundvandet i Drastrup-området siden 1986 gennem en koordinering af grundvandsinteresserne med rekreative interesser. Projektet har opnået økonomisk støtte fra EU’s LIFE-II-program.

I 1998 vedtog Folketinget en række ændringer af Miljøbeskyttelsesloven og Vandforsyningsloven, som har givet nye redskaber til beskyttelse af grundvandet. Redskaberne består bl.a. i udarbejdelse af indsatsplaner og øgede muligheder for at lægge restriktioner på arealanvendelsen.

I Aalborg Kommune er der udarbejdet Tillæg 2000 til Vandforsyningsplan 1997, som skal danne baggrund for udarbejdelsen af indsatsplaner. Tillægget blev godkendt i byrådets møde den 13. november 2000 (punkt 14) , og er efterfølgende sendt til Nordjyllands Amt til godkendelse.

Ifølge Vandforsyningsloven skal amtsrådet vedtage en indsatsplan for hvert af de indsatsområder, der er fastlagt i regionplanen. Kommuner og almene vandforsyningsanlæg kan vedtage indsatsplaner.

I Aalborg Kommune er det nærliggende at føre arbejdet med grundvandsbeskyttelsen videre gennem udarbejdelse af indsatsplaner. I første omgang er der udarbejdet forslag til en indsatsplan i Drastrup i nærområdet omkring Vandforsyningens store Drastrup-kildeplads. Området er på 150 ha og afgrænses af Nibevej, Ny Nibevej, Kærvedgårdvej og Leregrøften. På længere sigt skal der udarbejdes indsatsplaner for såvel den resterende del af Drastrup-indvindingsområdet som for alle de øvrige indvindingsområder i Vandforsyningsplanens B-områder, det vil sige områder, hvor grundvandets kvalitet kan bevares eller genoprettes.

Den forudsatte fremtidige arealanvendelse såvel i dette område som i den øvrige del af vandindvindingsområdet for Drastrup-kildepladsen er mere detaljeret beskrevet i Helhedsplan for arealanvendelsen for Drastrup-området.

2. Indsats
Ved fastlæggelsen af indsatsen og prioriteringen er der lagt vægt på vurdering af miljøproblemets omfang, økonomien ved forskellige løsningsmuligheder og den tilgængelige viden på området. Det medfører, at et forholdsvis lille miljøproblem kan blive opprioriteret, fordi det er billigt og let at løse, mens et forholdsvis stort miljøproblem kan blive nedprioriteret, fordi det er dyrt at løse, eller der mangler viden på området.

I det følgende er beskrevet den indsats, der er lagt op til i delindsatsplanen.

2.1 Generelt
Delindsatsområdet skal af Nordjyllands Amt udpeges som beskyttelsesområde for Aalborg Kommune, Vandforsyningens indvinding i Drastrup.

Der skal erhverves arealer/indgås vedvarende frivillige aftaler, der sikres gennem deklarationer, med henblik på at undgå anvendelse af pesticider, slagger og knuste byggematerialer.

Ejendomme, som Aalborg Kommune sælger videre, påføres deklaration om, at der kun må etableres erhverv i henhold til en positivliste eller efter konkret vurdering.

Det skal overvåges, at indsatsplanen overholdes.

2.2 Arealanvendelse
Der arbejdes mod maksimal grundvandsbeskyttelse. Derfor skal al dyrkning i delindsatsområdet omlægges til arealer med vedvarende ekstensiv græsning med maksimalt 0,5 dyreenheder pr. ha og/eller skov. Sprøjtning og gødskning ophører på de omlagte arealer.

Sikring af arealanvendelsen skal fortsat primært ske gennem følgende:
- Opkøb af jord
- Frivillige vedvarende dyrkningsaftaler, som sikres ved deklaration.

Hvis ejeren ikke vil sælge eller indgå frivillige aftaler, pålægges restriktioner for arealanvendelsen efter Miljøbeskyttelseslovens § 26a.

Arealerne skal omlægges i henhold til helhedsplanen. Det skal overvåges, at de tinglyste deklarationer efterleves i praksis.

2.3 Spildevand
Det forudsættes, at den afskærende spildevandsledning skal erstattes af en ny ledning nord om området. Inden arbejdet iværksættes, skal byrådet tage særskilt stilling til omlægningen. Forud skal der:
- Opstilles en grundvandsmodel, som skal belyse muligheden for, at grundvandsstanden vil stige og falde omkring ledningen
- Indhentes resultater fra en igangværende undersøgelse af udsivning fra spildevandsledninger, som gennemføres af Aalborg Universitet for Miljøstyrelsen
- Ske en afklaring af udgiftsfordelingen ved omlægningen.
Den offentlige del af kloaksystemet i den nordlige del af Drastrup by skal renoveres. Ændring af spildevandsplanen forelægges byrådet i foråret 2001. Der planlægges separatkloakering i 2002-06.

Den private del af kloaksystemet i den nordlige del af Drastrup by skal undersøges, inden området separatkloakeres, så eventuel renovering kan ske samtidig med separatkloakeringen.

Det skal undersøges, om nedsivningen udgør en risiko, og området derfor skal kloakeres. I mellemtiden skal der stoppes for tilladelser til nye nedsivningsanlæg.

Vandforsyningens samletank skal udskiftes, hvis der er behov.

2.4 Olietanke
Det skal sikres, at nedgravede tanke, der ikke er i brug, er sløjfet forskriftsmæssigt.

Ukendte tanke skal lokaliseres gennem interviews og eventuelt metaldetektor.

Nedgravede tanke og rørsystemer, der er i brug, graves op og erstattes af overjordiske tanke på baggrund af konkret vurdering af mulighederne.

Tanke, der er så gamle, at de skal tages ud af brug, skal sløjfes forskriftsmæssigt.

Der skal udarbejdes retningslinier for tilsyn.

2.5 Erhverv
Tilsynsfrekvensen med virksomhederne i området øges til det dobbelte, det vil sige, at listevirksomheder besøges mindst 1 gang hvert år, og anmeldepligtige virksomheder besøges mindst 1 gang hvert andet år. Ved tilsynet lægges der specielt vægt på opbevaring, håndtering og anvendelse af olie og kemikalier. En vigtig del af tilsynet er opsporing af virksomheder, der ikke er registreret og ikke føres regelmæssigt tilsyn med. Derfor skal der afsættes ekstra ressourcer til denne opsporing i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Der skal udarbejdes nye vejledninger for tilsyn med landbrug og erhverv. Vejledningerne skal anvendes i alle områder med særlige drikkevandsinteresser. Vejledningerne skal anvendes både til vurdering af de eksisterende forhold og nyanlæg.

Der skal udarbejdes en beredskabsplan for virksomheder.

2.6 Forebyggelse af udslip af kemikalier m.m. ved trafikulykker
Der tages kontakt til politiet med henblik på at undersøge mulighederne for at henvise transport af farligt gods til Ny Nibevej.

Der skal udarbejdes en beredskabsplan i samarbejde med politiet og Beredskabscentret.

2.7 Nye vejanlæg
Ved nye vejanlæg gennem indsatsområdet skal der stilles krav, som tager vidtgående hensyn til grundvandsbeskyttelsen i form af følgende:
- Krav til de materialer, der anvendes, så der undgås forurenet jord, slagger og genanvendte byggematerialer
- Krav til afvanding af vejen til et lukket spildevandssystem, som føres ud af området.
2.8 Registrerede affaldsdepoter og kortlagte lokaliteter
Amtet har kompetencen.

Amtet har planlagt afværgeforanstaltninger på Drastrup Mejeri.

Lokaliteter på vidensniveau 1 skal kortlægges til vidensniveau 2. Området skal fortsat prioriteres højt.

2.9 Opfyldninger/oplag af affald
Lokaliteter med opfyld af affald skal undersøges for, om de udgør en risiko for grundvandet, og affaldet skal i givet fald bortskaffes.

2.10 Pesticider, opbevaring samt påfyldnings- og vaskepladser
Tidligere opbevarings-, påfyldnings- og vaskepladser skal lokaliseres og undersøges for en eventuel forurening.

Ved påvisning af forurening overdrages sagerne til Nordjyllands Amt.

2.11 Private vandboringer
Tilsynet med private vandboringer, der er i brug, øges til en gang årligt.

Boringer/brønde, der ikke anvendes, skal sløjfes efter forskrifterne - eller bedre end forskrifterne, eller indrettes som moniteringsboring efter konkret vurdering.

I 9 udvalgte boringer tages der vandprøver til analyse af, om der er miljøfremmede stoffer, som kan skyldes de private boringer.

2.12 Private grusveje og gårdspladser
Beboerne skal informeres om, at private grusveje og gårdspladser ikke bør sprøjtes, og at der ikke bør anvendes materialer i vejen, der er potentielt forurenende, i form af nedknuste byggematerialer m.v.

Der laves deklarationer på arealer, der erhverves af Aalborg Kommune.

2.13 Pesticider i private haver
Informationsmateriale til beboerne omkring den forurening, som anvendelse af pesticider i almindelig havebrug kan medføre.

2.14 Information
Der skal udarbejdes generelt informationsmateriale om at bo i et indsatsområde.

Der skal udarbejdes specifik information, når der tages specielle initiativer.

2.15 Saltning af veje
Det undersøges gennem indhentning af erfaringer fra andre vandværker, hos amter og Miljøstyrelsen, om saltning udgør et problem.

2.16 Opbevaring af husdyrgødning
Der føres tilsyn med landbrug, herunder gyllebeholdere, samt at eventuel 10 års beholderkontrol bliver gennemført.

2.17 Grundvandsovervågning
Udviklingen i grundvandets kvalitet skal fortsat følges.

Grundvandsovervågningen omfatter følgende målinger:
- Af grundvandet i forskellig dybde fra eksisterende overvågningsboringer
- Af vandet fra indvindingsboringerne på Drastrup-kildepladsen (den rutinemæssige boringskontrol)
- Af det helt nydannede vand i 1 m’s dybde.

3. Diverse bemærkninger

3.1 Nordjyllands Amts Grundvandsråd
Ifølge bekendtgørelsen om indsatsplanlægning skal forslag til indsatsplaner forelægges amtsrådets koordinationsforum til drøftelse forud for offentlighedsfasen. Delindsatsplanen for Drastrup har været drøftet i Nordjyllands Amts Grundvandsråd i mødet den 14. december 2000. I mødet fremkom bl.a. følgende synspunkter:
- Delindsatsplanen blev rost. Der forudses problemer for andre med at lave tilsvarende omfattende planer
- Der blev udtrykt betænkelighed ved, at landbrugsdrift ikke vil være mulig i fremtiden på grund af udpining af arealerne.

Drøftelsen i Grundvandsrådet giver ikke anledning til ændringer i forslaget til delindsatsplan.

3.2 Vandplanudvalget og Fælles Koordinerende Kontaktudvalg
Forslaget til delindsatsplan har ligeledes været forelagt Vandplanudvalget i møde den 7. december 2000 og det Fælles Koordinerende Kontaktudvalg den 13. december 2000.

Vandplanudvalget tog forbehold for, om grundvandssamarbejdet skal betale til flytning af en kommunal spildevandsledning. Udvalget er dog indforstået med, at grundvandssamarbejdet afholder udgifter til at undersøge problemets omfang.

Drøftelsen i Vandplanudvalg og Fælles Koordinerende Kontaktudvalg giver ikke anledning til ændringer i delindsatsplanen. Der er ikke p.t. taget stilling til, hvem der skal betale for omlægning af spildevandsledningen.

3.3 Teknisk Forvaltning
Teknisk Forvaltning har gjort opmærksom på, at i de dyrkningsdeklarationer, der er tinglyst til sikring af arealerne, er græsningstrykket fastsat til 0,7 dyreenheder pr. ha, og ikke 0,5 dyreenheder som oprindeligt fastsat, og som er beskrevet i delindsatsplanen. I de græsningsaftaler, der er indgået, er græsningstrykket sat til 0,5 dyreenheder pr. ha.

I samarbejdet mellem Teknisk Forvaltning og Forsyningsvirksomhederne er ansvarsfordelingen, at Teknisk Forvaltning har det faglige ansvar for arealanvendelsen, mens Forsyningsvirksomhederne har det faglige ansvar for grundvandsbeskyttelsen.

Forsyningsvirksomhederne har i 1997 fastsat et græsningstryk på 0,5 dyreenheder pr. ha i aftaler og tinglyste deklarationer. I forbindelse med Drastrup-Life-projektet undersøger Forskningscentret for Skov og Landskab det langsigtede behov. Når disse resultater foreligger, vil Forsyningsvirksomhederne vurdere, om der kan ske ændringer i græsningstrykket under hensyn til grundvandsbeskyttelsen.

Teknisk Forvaltning har fremsendt bemærkninger vedrørende indsatserne på spildevandsområdet.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i forslag til delindsatsplanen under henvisning til følgende:
- Der tages udgangspunkt i, at den skærende spildevandsledning skal flyttes, dog kan nærmere undersøgelse medføre, at beslutningen ændres, såfremt der ikke er belæg for den
- Der er ikke taget stilling til fordeling af udgifterne til omlægning af spildevandsledningen
- Der er ikke taget endelig stilling til, hvorvidt undersøgelser af de private spildevandsledninger skal betales af Teknisk Forvaltning som kloakforsyning eller som miljømyndighed, men afgørelsen skal tage udgangspunkt i, hvem der kan ifølge gældende lovgivning.

4. Erhvervsmæssige konsekvenser
Der kan ikke drives konventionelt landbrug i delindsatsområdet. De berørte landmænd vil blive kompenseret.

Der vil blive ført intensiveret tilsyn med, at virksomhederne i området overholder gældende lovgivning for at forebygge forurening af grundvandet.

5. Miljømæssige konsekvenser
Indsatsplanen skal minimere risikoen for, at nitrat og miljøfremmede stoffer siver ned til grundvandet, så grundvandet også fremover kan anvendes til drikkevand uden vedvarende videregående vandbehandling.

Det varer imidlertid en årrække, inden initiativerne giver sig udslag i en forbedret kvalitet af grundvandet, fordi de forurenende stoffer, der er anvendt ved jordoverfladen de seneste år, allerede er på vej ned mod grundvandet.

6. Økonomiske konsekvenser
I delindsatsplanen er det opstillet, hvad de forskellige initiativer forventes at koste. Der er imidlertid en del usikkerhed i den opstillede økonomi.

Det forventes, at det koster i størrelsesordenen 15-17 mio. kr. at gennemføre de foreslåede initiativer i delindsatsplanen. Initiativerne på spildevandsområdet udgør ca. 12 mio. kr., hvoraf omlægning af den afskærende spildevandsledning koster ca. 8 mio. kr.

Udgifterne for grundvandssamarbejdet beløber sig til 2,5-4 mio. kr., når der ses bort fra en eventuel andel af den afskærende spildevandsledning. Tallet er imidlertid usikkert, fordi et væsentligt punkt omhandler opkøb og/eller restriktioner vedrørende arealanvendelsen, hvor prisen er meget usikker.

7. Afslutning
Efter byrådets godkendelse af forslaget til delindsatsplan, skal forslaget sendes i offentlig høring.

Forslaget offentliggøres i form af:
- Annonce
- Pressemeddelelse
- Pjece
- Internet
- Afholdelse af offentligt møde i Frejlev
- Udsendelse af planen til relevante høringsparter
- Udsendelse til lodsejerne i delindsatsområdet sammen med indbydelse til det offentlige møde i Frejlev.

Ifølge tidsplanen forventes det, at delindsatsplanen kan forelægges byrådet til endelig godkendelse i maj 2001, hvorefter Nordjyllands Amt har 12 uger til at komme med indsigelser.

Det er en forudsætning for dele af det foreslåede indsatsniveau, at Nordjyllands Amt udpeger delindsatsområdet som beskyttelsesområde for Vandforsyningens vandindvinding i Drastrup efter Miljøbeskyttelseslovens § 22.

Delindsatsplan af 18. januar 2001 er tidligere udsendt til byrådets medlemmer fra Forsyningsvirksomhederne.


Beslutning: Godkendt

03:11:40 #55 Punkt 18: Kollektiv trafik - køreplan 2001/02.

13.20.04P15/18. Forsyningsvirksomhedernes brev af 7. februar 2001.

Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender,
at køreplanen for den kollektive trafik i Aalborg Kommune ændres og justeres fra den 17. juni 2001 som anført i sagsbeskrivelsen, og
at Forsyningsudvalget bemyndiges til, inden for budgetrammerne, at foretage mindre justeringer - herunder ændre ikrafttrædelsestidspunkt - i den godkendte køreplan.

Forsyningsudvalget, med undtagelse af Anita Knakkergaard, er opmærksom på den fremtidige kollektive trafikbetjening af Lufthavnen og arbejdspladsbetjeningen i Lufthavnsområdet samt har til hensigt nærmere at vurdere muligheden for betjening af Porthusgade og Ravndalen.

Anita Knakkergaard kan ikke godkende, at Aalborg Lufthavn ikke busbetjenes ordentligt. Derfor ønskes den gamle ordning bibeholdt, eller at der afsættes penge til weekend- og aftenkørsel. Der ønskes fundet en løsning med hensyn til servicebussen, der betjener Comfort House.

Kaj Kjær var fraværende.

Magistraten anbefaler indstillingen.

Sagsbeskrivelse

A. Baggrund
Køreplanforslaget for 2001/02 indeholder kun få ændringer i forhold til nuværende køreplan. I forhold til det almindelige rutenet foreslås kun tilpasning af minuttider. Der er dog tale om længere køretider på nogle linier, bl.a. på grund af den stigende trafik.

Der er generelt ikke lavet ruteændringer i dette køreplanforslag, fordi de forslag til ruteændringer, der er kommet i løbet af året, vil blive behandlet i forbindelse med udarbejdelse af den ny trafikplan. Det er dog nødvendigt at lade linie 38 køre i sløjfe i bykernen, da omløbstiderne ikke længere kan hænge sammen på grund af øget trafik i bykernen.

Nordjyllands Trafikselskab forventes at ændre ruten for rute 202 mellem Aalborg Busterminal og Åbybro, så der køres via Lufthavnen og Lufthavnsvej på alle ture. I dagtimerne på hverdage vil der blive 15 minutters drift på Lufthavnsvej og aften og weekend bus hver time. I dag kører Thinggård Rutebiler for egen regning og risiko rute 26E mellem Aalborg Busterminal og Lufthavnen. Thinggård vil kunne få tilladelse til at fortsætte med denne rute, men underlaget for kørslen vil blive forringet på grund af Nordjyllands Trafikselskabs lavere takster. Aften og weekend, hvor linie 202 kun kører hver time, vil der kunne blive op til en times ventetid i forhold til flyankomster og -afgange. Vurderes den kommende køreplan for linie 202 og SAS's nuværende fly-plan, vil ca. halvdelen af linie 202’s ture passe med flyafgangene. I resten af tilfældene vil der være op til 30 minutters længere ventetid, end tilfældet er i dag.

Der er i dag meget få passagerer med linie 26E aften/weekend, hvorfor der i dette køreplanforslag ikke er foreslået specielle flyafgange i NT-regi aften/weekend. Såfremt dette skulle etableres, vil det medføre øgede driftsudgifter på ca. 125.000 kr. pr. år. Merindtægterne på disse ekstra afgange forventes højst at blive på 50.000 kr., svarende til 5 passagerer pr. tur.

Bilag 1 beskriver nærmere de økonomiske konsekvenser af ekstrature til flyafgange aften/weekend.

Det forventes, at Nordjyllands Trafikselskab beslutter, at de regionale helårsnatbusser også skal køre i de 6 sommerferieweekender, så der køres hele året. I dette køreplanforslag er indregnet, at Aalborg Kommunes lokale natbusser (16N, 17N, 18N og 19N) ligeledes kører i de 6 sommerferieweekender, svarende til 132 køreplantimer pr. år. De økonomiske konsekvenser af dette forventes at være marginale, da der er nogenlunde ligevægt mellem udgifter og indtægter på natbusserne.

Bilag 1 beskriver nærmere de økonomiske konsekvenser vedrørende natbusserne.

B. Argumenter
Generelt er køretiden øget på enkelte linier med få minutter. Dette er sket på baggrund af observationer, busprioriteringssystemet og efter forhandlinger med entreprenørerne. Det er den stigende trafik, der er hovedårsagen til øgningen. Selv om der kun er tale om få minutter på hver afgang, så løber køretidsøgningerne alligevel op i 1.230 køreplantimer på årsbasis (638 kpt i 2001). Omkostningerne bliver dog kun marginale, fordi pauserne ved endestationerne bliver tilsvarende kortere. En undtagelse er dog linie 4, hvor det bliver nødvendigt med indsættelse af en ekstra bus på køreplanen om eftermiddagen. I alt medfører køretidsøgningerne (inklusive den ekstra bus i kontrakt på linie 4) en merudgift på 262.000 kr. i 2001. Helårsvirkningen er 485.000 kr.

For at holde de økonomiske rammer, der er forudsat i budget 2001, er der indregnet tilsvarende færre dubleringstimer i 2001 og årene efter, så det samlede køreplanforslag holder sig økonomisk inden for rammerne af budget 2001.

C. Beskrivelse af indstillingen
Ændringerne består væsentligst af følgende:
- Linie 38 til Østhavnen. Ruten ændres i bykernen, så bussen i dagtimerne på hverdage kører i ring gennem Centrum: ØSTHAVNEN - Østerbro - NYTORV - Østeraagade - Boulevarden - Jyllandsgade - Kjellerupsgade - Østerbro - ØSTHAVNEN
- Der indsættes yderligere en bus på linie 4 på grund af øget trafik og længere køretider
- Nordjyllands Trafikselskab kører rute 202 via Lufthavnen
- Der kører natbusser hele året.

Det laves mindre justeringer i minuttallene på de øvrige linier.

Oversigt over køreplanændringer linie for linie i bilag 4.

Køreplanskiftet planlægges til søndag den 17. juni 2001.

D. Konsekvenser

a. Økonomi
I beregningen af de økonomiske konsekvenser af køreplanforslaget er udgangspunktet nuværende køreplan, hvilket også var forudsat i budget 2001. Herefter er de enkelte ændringer indregnet.

Det samlede køreplanforslag holder sig økonomisk inden for rammerne af budget 2001.

b. Miljø
De miljømæssige konsekvenser af den nye køreplan kan groft inddeles i 2 dele:
- Den direkte påvirkning af miljøet fra busserne
- Den indirekte påvirkning af miljøet ved, at buspassagererne ikke anvender andet transportmiddel - f.eks. bil.

Da forslaget ikke indeholder nogen væsentlig ændring i driftsomfanget, og der heller ikke forudsættes ændringer vedrørende passagertallet, beregnes ingen ændring i påvirkning af miljøet som konsekvens af ændringerne i køreplanen.

c. Erhverv
Virksomhederne på Lufthavnsvej vil få en væsentlig bedre busbetjening med ruteændringen af linie 202. Linie 26E, der drives af Thinggårds Rutebiler og kører mellem Aalborg Busterminal og Lufthavnen, forventes nedlagt.

d. I øvrigt
Det detaljerede køreplanforslag er forhandlet med entreprenørerne, skolerne og de enkelte socialområder. Borgerhenvendelser fremgår af bilag 5.

e. Budgetmæssige konsekvenser
Køreplanforslaget er udgiftsneutralt i 2001. For at holde udgifterne inden for rammerne i 2001 er puljen til ekstrabusser reduceret i kørselsomfanget.

2000
NT forventer i øjeblikket, at udgifterne til entreprenørerne for 2000 bliver ca. 7 mio. kr. større end i NT's budget 2000, men at det modsvares af tilsvarende større passagerindtægt på ca. 7 mio. kr.

Den endelige regulering for 2000 forventes at foreligge i april 2001.

Passagerindtægterne for 2000 er endnu ikke beregnet, og på grund af den store kompleksitet, der er i tallene efter takstsamarbejdet med DSB samt refusionen fra staten vedrørende takstnedsættelsen, tør ingen spå om resultatet for 2000 på nuværende tidspunkt.

2001
I forhold til NT's budget for 2001 har Aalborg Kommune i budget 2001 vurderet passagerindtægterne lidt mere forsigtigt og regner med 6,5 mio. kr. mindre i passagerindtægt for 2001 end NT.

Følgende bilag ligger på sagen:
Bilag 1: Økonomi ved indsættelse af natbusser 6 uger i sommerferien og indsættelse af ekstra afgange til flyankomst/-afgang aften/weekend
Bilag 2: Nordjyllands Trafikselskabs brev af 17. januar 2001 om linie 26E til Thinggård, SAS, Lufthavnen og Forsyningsvirksomhederne
Bilag 3: Forsyningsvirksomhedernes udkast til svar af 22. januar 2001 vedrørende linie 26E
Bilag 4: Linievis beskrivelse af køreplanforslaget
Bilag 5. Oversigt over henvendelser om køreplanen.


Beslutning: Godkendt

Godkendt.
Socialistisk Folkeparti ønskede følgende ført til protokollen:
”Socialistisk Folkeparti ønsker, at området omkring Porthusgade bliver betjent af en servicebusrute”.
03:33:30 #59 Punkt 19: Gasforsyningen - takstændringer.

13.04S29/3. Forsyningsvirksomhedernes brev af 7. februar 2001.

Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at gastaksterne for storforbrugere ændres pr. 1. februar 2001 i henhold til sagsbeskrivelsen.

Kaj Kjær var fraværende.

Magistraten anbefaler indstillingen.

Sagsbeskrivelse

Takster
Baggrunden for indstillingen er en ændring i Naturgas Midt-Nord I/S' pris pr. 1. februar 2001.

Der foreslås følgende takstændringer:

Gældende
takster pr.
1. januar 2001 Nye
takster pr.
1. februar 2001

- - - Kr. - - -

B forbrug over 200 m3 pr. år.

B1 Fælles
Abonnement .
Kr./m3..


1.076
2,37


1.142
2,04
B2.1 Erhvervstarif - proces
Abonnement .
Kr./m3..
1.198
1,76
1.264
1,43
B2.2 Erhvervstarif - rumopvarmning
Abonnement .
Kr./m3.
1.076
2,37
1.142
2,04


Forannævnte priser er anmeldt til Energitilsynet med virkning fra 1. februar 2001.


Beslutning: Godkendt

Cookies på arkiv.dk
arkiv.dk anvender cookies til at forbedre din brugeroplevelse og til indsamling af statistik.
Ved fortsat brug af siden accepterer du vores cookie- og privatlivspolitik. [link]
OK
Top