2 1914 A Svanholm 1914.
Min søn har bedt mig skrive lidt om min tid som landvæsenselev på Svanholm, og det vil jeg da gerne prøve at gøre, hvis det kan have interesse for Dem, jeg kender ikke Deres navn.
Jeg ankom til Svanholm 1. maj 1914 som landvæsenselev sammen med en ven fra nabosognet Kirke Såby, mine forældre boede i Rye.
Jeg var fæstet for et år, for 150 kr. for hele året, ”med ophold i familien”, som det så smukt hed. Det var host forpagter Dons, hvis kone var 20 år yngre end ham, og datter af dyrlæge Gottlieb i Lyngerup. Til gården hørte 830 tdr. la. , der var 18 spand heste, 200 malkekøer og ca. 100 kvier og kalve og nogle grise.
Mandskabet bestod af 1 overforvalter 1 underforvalter 2 elever 4 karle samt en polakfører.
Der blev dyrket rug, hvede, byg, havre, græs og roer, ikke frø. Arbejdstiden var fra 6 morgen til 6 aften med ½ times frokost kl. 9 middag fra 12 til 1 og ½ times medaften kl. 4.
Af maskiner var der 1 radsåmaskine 2 slåmaskiner 2 aflæggere der brugtes til at høste rug med, hvor så pigerne gik og bandt op, altså bandt neg, der var også 3 selvbindere og 4 radrensere til roer.
Alt det korn der blev solgt blev leveret i Frederikssund, på banen eller skib eller kornhandlere, også havde vi foderstoffer og melasse til køerne med hjem.
Vi kørte altid 3-6 eller 9 vogne efter hinanden, det var jo et større optog, alt efter hver stor leveringen var. 3 vogne til 50 tdr. korn. Om vinteren kunne det godt være svært at komme over broen, dengang lå den jo på pontoner der steg og faldt med vandstanden, og når det så var glat og højvande stod broen meget stejlt op og hestene kunne ikke stå fast.
Vi to elever der havde ophold inde, boede sammen på et værelse på første sal ud mod vejen hvor vinduet, skråt tagvindue, sad så højt at vi skulle op på en stol for at kunne se ned på vejen. Vi havde hver sin seng og servante med blikfad og do kande samt natpotte. Det var ikke altid let at blev vasket ren, for eksempel om middagen når man om vinteren kom op fra en tillukket gammel lade, lige fra tærskemaskinen så beskidt at vi ikke kunne kende hinanden og så i løbet af ti minutter skulle stille i blåt tøj med flip slips og sko og renvasket, eller en varm sommerdag komme fra en tør og meget støvende brakmark. Vi fik kaffen et kvarter i et og kl. et skulle vi igen stille ved vores heste i stalden efter omklædning, så der var jo ikke megen tid til at ligge på ryggen, men vi sov godt om natten.
Vi havde hver sit faste spand heste som vi striglede om morgenen, før arbejdstid, og ellers flugte hele dagen til de meget forskellige arbejder.
Karlene havde jo ikke ”ophold inde” deres kamre var i enden af hestestalden 2 mand i hver, der var ingen kakkelovn med varme og ange fra stalden, de vaskede sig i stalden i en spand. De spiste i folkestuen, i kælderen, ved siden af køkkenet. De havde også heste som de fulgte, ligesom os, deres løn tror jeg var 150 kr. for ½ år. Husmændene var jo alle gifte, de boede i Venslev – Kyndby og Olden, de gik hver dag til og fra arbejde og fik 1½ krone og dagen, men 2 i høsten, det var ikke meget til en stor familie, og nogen af dem havde gået der i 40 år. Var der noget at sige til at der godt kunne gå lidt i lommerne på hjemvejen, som nu lille Jens Henrik fra Kyndby der havde fundet en hønserede i laden og på hjemvejen går ind og fylde lommerne med dejlige æg. Desværre møder han lige forpagteren, der jo havde set hvor han kom fra, og denne går hen og slår op alle lommerne og siger, ”Hvad har du i lommerne Jens?” Med den, den hele lyksalighed faldt.
Trafikmæssigt var det jo helt anderledes dengang, biler var en sjældenhed. Der kørte en dagvogn en gang om dagen fra Skibby til Frederikssund og retur, den kom forbi Svanholm. Skulle man til Roskilde sejlede der en damper fra Møllekrogen ved Selsø, den havde en gang om ugen en pram efter sig til grise og kreaturer, den anløb også – Gershøj. Til Holbæk sejlede også en damper fra Møllekrogen ved Egholm Skov. Jeg har flere gange kørt forfatteren Aage Dons dertil, eller hentet ham, han var jo søn af forpagterens, og gik på kostskolen Stenhus ved Holbæk, han var 11 år dengang og kom kun hjem i ferierne. Jeg har mange gode mider fra min tid på Svanholm og var glad ved at være der.
Nu har jeg prøvet at skrive lidt om forholdene på Svanholm dengang, meget er jo forandret siden da, men det ville glæde mig hvis De kan bruge noget af det.
Med venlig hilsen CJ Herskind-Jørgensen
En landvæsenselev:
I dette uddrag beskrives forholdet som landvæsenselev i modsætning til tjenstekarle. Eleverne både føte sig og blev betragtet som finere end tjenstekarlene og daglejer. I virkeligheden var de en god og billig arbejdskraft.
