Mårslet Vandværk, Gammel Bedervej 11 (tidligere Tandervej 1) Matr.nr. 8320 Mårslet
| Nummer | A10041 |
| Type | Arkivalier |
| Arkivskaber | Mårslet Vandværk amba |
| Beskrivelse | Mårslet Vandværk amba
Mårslet Mårslet Vandværk I/S |
| Født/stiftet | 1947 |
| Bemærkning | Ejendommen på Gammel Bedervej 11 i Mårslet er opført i 2011 og indeholder 0 værelser og fordelt på 86 m2.
Læst i protokollen for Mårslet Vandværk og fået fortalt af Hugo Kristensen, Mårslets Hugo-Post, der også var medlem af vandværkets bestyrelse: Den 18. oktober 1921 blev der afholdt et møde på Mårslet Afholdshotel, foranlediget af flere borgere i Mårslet Stationsby. Det drejede sig om bygning af et vandværk for byen og nærmeste omegn. 28 garanter havde hver underskrevet sig for en garantisum på kr. 450. Dette var nok til at påbegynde forundersøgelsesarbejdet. Der blev nedsat et udvalg: sognerådsformand Jens Højsgaard, der blev formand, barber I.C. Nielsen (Hørretvej 1), dyrlæge A. Jensen, karetmager Christian Holm (Tandervej 13) og handelsmand Søren Nielsen (Hørretvej 2). Udvalget supplerede sig med gårdejer Søren Rasmussen, Møllegården (Obstrupvej 12), som repræsentant for interessenter med landbrug, hvilket blev godkendt af forsamlingen. Den 13. december 1921 står der i vandværkets protokol, at gårdejer Søren Ove Sørensen, Ovesdal (dengang Tandervej 20, nu Ovesdal ) stillede jord til rådighed på sin mark ved søren, der lå ca. 50 m fra stuehuset, ca. der, hvor nu Ovesdals stamvej er. Der blev gravet en prøvebrønd, og ingeniør W.C. Schmidt fra Horsens, der blev tilknyttet projektet, var tilfreds med udfaldet. Gårdejer Søren Ove Sørensen tilbød at afgive det fornødne areal til en brønd og vandbeholder med tilhørende færdselsret og udstedelse af deklaration på samme samt på hofterne. Han forlangte et vederlag på kr. 2.000 for de første 25 tegnede interessenter, og derefter kr. 500,00 for fuldtallig 5 ny interessenter eller købere af vand. Planer og overslag for bygning af vandværket, beregnet på mindst 25 interessenter og enkelte, blev fremlagt sammen med en partsfordeling mellem nærmere angivne interessenter. Overslaget ville andrage kr. 15.000. Byggeudvalget blev genvalgt og skulle suppleres med et medlem valgt blandt Hørretløkkens beboere, hvis de ønskede at indtræde. Da bestyrelsen holdt møde den 25. juli 1922 var vandværksanlægget færdig, men det viste sig, at vandtilførslen til brønden var så meget aftaget, at vandmængden ikke var tilstrækkelig til at forsyne interessenterne. Selve vandværksanlægget lå jo mod vest tæt ved Ovesdals stuehus. Ovesdal havde også marker på den anden side af Tandervej, der på det tidspunkt var en grus/jordvej. Der blev vandtanken placeret, og vandet kom op i den ved hjælp af en pumpe. Denne vandtank stod oven på jorden med jord op af siden, nøjagtig der, hvor i dag Mårslet Bypark har sin store sten, som i øvrigt er en af de største sten fundet i det østjyske område. Den vejer omkring 40 tons. Den 27. juli 1922 blev byggeudvalget suppleret med gårdejer Johannes Levring Kristensen, hvis gård, ”Den gamle Præstegård”, på det tidspunkt lå, hvor nu en del af Mårslet Kirkegård ligger. Det blev vedtaget, at udvalget skulle forsøge at foretage en boring eller fordybe den nuværende brønd. Den 2. marts 1923 blev deklarationen tinglyst. ”Gårdejer Søren Ove Sørensen giver Mårslet Vandværk ret til på matr.nr. 20a og 42c at anbringe brønde, pumpehus og vandbeholder med alle dertil nødvendige ledninger, og ret til når som helst at lade foretage eftersyn og reparationer af anlægget. Interessentselskabet skal her hos have ret til al fornøden færdsel til og fra anlæggene ad den eller de veje, der anvises”. I 1925, den 11. maj, modtog bestyrelsen en begæring fra karetmager Christian Holm, Tandervej 13, om at få en vandhane installeret, men bestyrelsen kunne ikke på dette grundlag gå med til andragenet grundet på den til Søren Ovesen (Søren Ove Sørensen) afgivne erklæring, ifølge hvilken hver femte interessent eller køber af vand pålægger vandværket en sum af kr. 500 til Søren Ovesen at betale. Bestyrelsen bestod på det tidspunkt af: Murermester Rasmus Sørensen Lisbjerg, formand, købmand V. Rasmussen, kasserer, Christian Nielsen, P. Christiansen og M. Sørensen. To år efter blev kassereren, V. Rasmussen, suspenderet på grund af kassemangel. Den 2. marts 1929 vedtog generalforsamlingen at overdrage bestyrelsen at forhandle med Søren Ove Sørensen mod en sum af højst 500 kroner at afstå retten til de ifølge deklaration 500 kroner for hver nye 5 medlemmer. Den 26. august mødtes Søren Ove Sørensen med malermester Gam, formand, Simon Laursen, kasserer og postbud S. Nielsen for at forhandle. Det kom der ikke noget ud af, gårdejer Søren Ove Sørensen forlangte kr. 2.500 for afståelsen. Der går nu helt til den 2. marts 1931, hvor man igen vedtog at henvende sig til gårdejer Søren Ove Sørensen for at få ham til at afstå retten til kr. 500,00 for hver 5 nye interessenter. Det kom ikke så langt, for den 7. september samme år stod følgende: ”Der forelå tilsigelse fra Ning og Hasle Herreders Dommerkontor om at give møde til kreditormøde i anledning af, at Søren O. Sørensen har anmeldt ikke at kunne opfylde sine forpligtelser” Da vandværket har tinglyst deklaration på ejendommen vedtages det at lade formanden give møde. Det vedtages, at lukke for vandet fra 8-9-1931, såfremt kreditorerne ikke indgår på at betale til ejerskifte finder sted”. Ovesdal byggede et nyt stuehus, og det blev dyrere, end de kunne klare. Der skete så det, at vandværket begik den fejl at udbetale kr. 500,00 for meget til gårdejer Søren Ove Sørensen, og på generalforsamlingen den 7. marts 1933, omtalte handelsmand Søren Nielsen (Hørretvej 2), der var formand, dette, og udbad sig afstemning om, hvorvidt generalforsamlingen forlangte den gamle bestyrelse til at betale beløbet, eller den forlanger en dom over gårdejer S.O. Sørensen. Generalforsamlingen var beslutningsdygtig. Alle stemmer var imod, at den gamle bestyrelse skulle hæfte for beløbet. Der ønskedes ikke dom over S.O. Sørensen, før der var konfereret nærmere med en sagfører, hvilket overlodes bestyrelsen. Det blev der, og den 15. juni 1933 meddeltes: ” Ang. sagen: S.O. Sørensen - besluttedes det at henlægge sagen, idet formanden har konfereret med en sagfører ang. forholdet, og sagføreren var af den formening, at det sikkert ikke var en fordel for vandværket at søge en dom over S.O. Sørensen”. Årene gik, og på den ekstraordinære generalforsamling den 27. maj 1947 besluttedes det at bygge et nyt vandværk. Der var mødt 24 interessenter, generalforsamlingen var beslutningsdygtig. Der førtes diskussion om, hvor vandværket skulle ligge. Der var tale om en grund umiddelbart syd for åen over for mejeriet og på Ejnar Andersens mark syd for vejen. Det vedtoges med 12 stemmer at lægge værket syd for åen. 7 stemte for pladsen på E. Andersens mark. Dog fik bestyrelsen bemyndigelse til, hvis forsøget med at skaffe vand på den vedtagne plads skulle mislykkes af én eller anden grund, da at anvende den anden plads. Formanden, som var gårdejer Søren Sørensen (??) oplyste, at Ejnar Andersen havde givet tilsagn om, såfremt pumpestationen ikke bliver lagt på hans mark, at han ville gå med til en betaling på 50 kr. pr. ny interessent i stedet for 100 kr. Dog ville han have 100 kr. for 2 nye interessenter, som allerede er tilmeldt. Det var lige efter 2den verdenskrig, og der var knaphed på materialer. Varedirektoratet skulle søges, både om indkøbstilladelse og byggetilladelse. Den 4. september 1947 havde bestyrelsen endnu ikke hørt fra Varedirektoratet, men udgravning og opstilling af forskalling blev begyndt. Den ?????? stod vandværket færdigt. Den 20. februar 1949 kom der en påtegning på deklarationen af 2. marts 1923 udstedet af Søren Ove Sørensen. Han havde solgt gården til gårdejer Ejner Andersen, og årsagen til ændringer var, at pumpestationen var fjernet fra ejendommen, hvorved den ret, som vandværket iflg. deklarationen havde til boring af vand bortfaldt. ”Matr.nr. 20a og 42c. Gårdejer Ejnar Andersen giver Interessentskabet Maarslet Vandværk ret til når som helst at færdes til og fra den på hans ejendom beliggende vandværket tilhørende vandbeholder med tilhørende rørledninger med de nødvendige eftersyn og reparationer for øje”. I 1960 bestod bestyrelsen af gartner Laurits Mortensen, formand, gårdejer Verner ”Bomgård” Pedersen, næstformand, post Hugo Kristensen, kasserer, gårdejer Johannes Levring Kristensen og Peter Overgård. Vandværket betalte stadigvæk til gårdejer Søren Ove Sørensen, hver gang der kom nye interessenter, og vandbeholderen på hans mark havde ikke været i brug siden ??., men tinglysningen om betalingen gjaldt, så længe beholderen stod på marken. Så på mødet den 16. august blev det vedtaget, at lade hjemmeværnet sprænge vandbeholderen. Kassereren post Hugo Kristensen, som havde fået ideen, skulle forhandle med hjemmeværnet. Det gjorde han, og den 13. oktober 1960 kunne formanden oplyse, at hjemmeværnet, efter mange overvejelser, ville sprænge vandbeholderen lørdag den 29. oktober kl. 15,00. Dagen kom, og der var mange Mårsletborgere, der var mødt op for at se sprængningen. Hjemmeværnet havde forlangt, at vandbeholderen skulle være fyldt med vand. Det blev lidt af en fuser, der skete ikke andet, end at låget på vandbeholderen sprang af. Hjemmeværnet gjorde klar til afgang, men da Hugo Kristensen spurgte, hvem der havde ansvaret for en 3 meter dyb beholder, hvis der skulle falde nogen i, lavede hjemmeværnet en vagtplan for natten. Smed-Tage, Tage Sørensen fra Den gamle Smedje på Tandervej 8, fik pumpet al vandet ud i løbet af natten. Hugo Kristensen forhandlede med vognmand A. Kristiansen og handelsmand Søren Madsen, Eskegårdsvej 2, om fjernelse af den vandbeholder. Søren Madsen skulle slå sider og gulv op, og Anker Kristiansen læsse brokkerne med greb. Tilbuddet lød på kr. 1.250,00 for nedbrydning og bortkørsel af betonsider og bund. Når siderne var nedbrudt og fjernet skulle halvdelen af pengene udbetales, og det hele skulle være fjernet inden foråret. Søren Madsen fik udbetalt 2/3 af sit tilgodehavende af Hugo Kristensen, der var kasserer, da han ellers ikke havde penge til at holde jul for. Det var bestyrelsen bestemt ikke tilfreds med, så kassereren måtte stå skoleret. Da siderne var nede, akkorderede Søren Madsen sig med Mikael Laursen om at sprænge gulvet. Mikael Laursen var pedel på Mårslet Skole og havde tilladelse til at sprænge trærødder op hos bønderne. Hugo Kristensen udbetalte nu resten af pengene, og nu lå resten af vandbeholderen og lignede en gravhøj. Stedet blev senere til Mårslet Bypark, og det er lige der, hvor vandbeholderen stod, at den 40 tons store sten blev placeret. Den jordvold, der ses omkring stenen, er jordvolden, der var rundt omkring vandbeholderen. Og sådan endte vandbeholderens historie, den vandbeholder, som vandværket havde betalt for i 12 (13?) år, indtil Hugo Kristensen foreslog, den blev fjernet, da deklarationen så også ville forsvinde. I 1961, den 19. april, underskrev gårdejer Kristian Andersen, der havde købt Ovesdal, følgende erklæring: Undertegnede erklærer herved, at fjernelsen af vandbeholderen, tilhørende Mårslet Vandværk, fra min mark, er sket som aftalt. Herefter kan jeg intet krav gøre gældende over for vandværket. Mårslet, d. 19-4-1961 Underskrevet: Kristian Andersen Bestyrelsen bad P. Bonderup, Beder, om at sørge for, tinglysningen blev aflyst. ”19. april 1961 matr.nr. 12c, 20a og 42c, Mårslet by og sogn. Herved begæres alt om vandværk m.v. tinglyst den 21.3.1923 på matr.nr. 12c, 20a, 42c Mårslet by og sogn aflyst af tingbogen. Ejer af matr.nr. Kristian Andersen”. I 1961 besluttedes det at få lavet en tilbygning til Mårslet Vandværk. I 1968 påbegyndtes opførelse af et nyt vandværk på Gammel Bedervej 11 i Mårslet og den gamle ejendom, Tandervej 1, blev solgt. I dag har TDC fordelingscentral på Tandervej. |
| Periode | 1921 - 2020 |
| Se på kort |
|
| Type | Sogn (1000-2050) |
| Enhed | Mårslet Sogn (1000-2050) |
| Arkiv | Mårslet Egnsarkiv |
Yderligere indhold
Søg videre i Mårslet Egnsarkiv
