Atletklubben "Thor", Vejgaard. Brødrene Marinus og Holger Askehave. År 1924-1925

Nummer B1759
Type Billeder
Beskrivelse
Holger Askehave, Atletklubben ”Thor”, Vejgaard.

Til de olympiske lege i 1924…
Det var i efteråret 1923. De olympiske lege stod for døren og skulle afholdes den kommende sommer. Vi havde et hold københavnere herovre, lederen af dette hold udtalte sig pænt om mine kvalifikationer, hvis jeg ville anmelde min deltage ved legene. Resultatet blev, da klubben ikke selv havde midler til at sende mig afsted, at en indsamling blev sat i gang. En indsamling som Vejgaards borgere og tilhængere af sporten viste stor interesse.
Min deltagelse blev anmeldt, og den 1. juni 1924 afrejste jeg sammen med Georg Gundersen, Atletklubben ”Jyden” fra Aalborg. I Aarhus traf vi sammen med brydere derfra, som også skulle til Paris. Vi havde undervejs et ophold i Hamburg og Køln, hvor jeg for første gang så en svømmehal. Vi fik alle en forfriskende svømmetur.
I Nordfrankrig sås endnu spor af første verdenskrig – ødelagte fabrikker og huse. Krigskirkegårde med tusindvis af små hvide kors gjorde et dybt indtryk på os. Andre steder var nye landsbyer bygget op. Den 2. juli om aftenen ankom vi til Paris, hvor vor kendte landsmand, bryderen Jes Pedersen, var på banegården for at hilse på os. Fra banegården blev vi i rutebil kørt til Colomb, en by et stykke uden for Paris, hvor der var opført en lejr af træhuse med tilhørende køkkener. Hver nation havde sin egen kok, for at man kunne få den mad, hver især var vant til. Hele lejren var indhegnet, og vi måtte være inde til en bestemt tid.
Amerikanerne var de dominerende talmæssigt set, velsagtens var det derfor at så meget udenfor lejren blev holdt i ”Vild-Vest”-stil – bar med sand på gulvet m.m. Her var liv og glade dage, alt blev taget med godt humør. Jeg husker således, at jeg en dag kom ind i sådan en ”American Bar”, hvem ser jeg ligge midt på gulvet med en amerikaner under sig? Ingen anden end vor egen ”Maler” Svend Nielsen fra Aarhus. Han blev erklæret for vinder på alle verdens sprog.
Jeg havde fire kampe; mod estlænderen Praks, som besejrede mig på bedste arbejde, mod grækeren Pavlidis, som jeg vandt over på fald, mod Rekawek, Polen, hvem jeg også kastede. Min sidste kamp var mod den berømte finne Oskar Frimann, der blev verdensmester. Jeg blev kastet efter en god kamp, men havde dog fået mit ønske opfyldt, nemlig at møde berømtheder. Af et par danske damer, der havde overværet kampene i selskab med Jes Pedersen, fik jeg at vide, at den gamle mesterbryder i begejstring var sprunget op og råbt: ”Det kan man da se er en jyde!”. – Han er nemlig selv jyde.
Efter disse anstrengende dage med kampe og træning og deslige, blev vi to dage kørt rundt for at bese byens seværdigheder. Vi havde en tolk med, der gav os forklaring på alt, hvad vi så. Blandt andet besøgte vi Invalidekirken med Napoleons kiste, eller rettere – kister, for han ligger i hele syv, fik vi at vide. Invalidehotellet, hvor der var plads til 3000 invalider, og hvor der tillige var museum. Endvidere beså vi Mont Matre, Triumfbuen, Eifeltårnet, som vi var oppe i, og mange andre seværdigheder. Vi overværede også Bastille-dagene. – En national fest, hvor der blev danset rundt om i gaderne. Så kom dagen, da hjemrejsen skulle finde sted. Ganske vist opnåede ingen af vi danskere placering, men noget er der jo altid at lære og se på sådan en tur, og mit udbytte deraf var efter forventning.
Og her vil jeg så slutte med at takke enhver, der dengang bidrog til, at jeg kom af sted.

Bemærkning Indrammet. Anbragt på billedreol
Periode 1924 - 1925
Fotograf Ukendt
Størrelse 14x19 cm
Materiale S/h positiv:
Arkiv SIFA Idrætshistorisk Samling

Søg videre i SIFA Idrætshistorisk Samling

Cookies på arkiv.dk
arkiv.dk anvender cookies til at forbedre din brugeroplevelse og til indsamling af statistik.
Ved fortsat brug af siden accepterer du vores cookie- og privatlivspolitik. [link]
OK
Top