1 1951 A FAA 3. januar 1951
80 år
I morgen fylder fhv. fodermester, Chr. Munthe, Jægerspris, 80 aar. I 1892 begyndte han sit arbejde hos daværende forpagter, løjtnant Sehested. Efter Sehesteds tid arbejdede han under bestyrer Larsen, derefter under bestyrer Rasmussen, og sidst under forpagter Maarup.
I alt var Munthe paa Hovedgaarden i 40 aar. Da han altid havde passet sit arbejde til de skiftende forpagteres tilfredshed, var det ikke uden grund at han efter at have lagt op fik tildelt det kgl. Danske Landhusholdningsselskabs diplom og sølvmedalje for dygtigt og trofast arbejde.
Hvorfor holdt de op, da de var 62 år, spurgte vi?
Forpagter Maarup ville heller ikke af med mig, men naar man bliver ældre er det ikke længere let at have med folk at gøre, særlig paa en herregaard, hvor de kommer og gaar, og jeg er for gammel til at ligge og slaas med de unge for at faa dem til at lystre.
De ser jo ikke ud til at være 80 aar.
Jeg føler mig heller ikke som gammel. Det er nok en lang stumpe, man har overstaaet nu, men det gør jo heller ikke noget, naar man er rask.
Forpagter Maarup kan ikke undvære ham, siger hans kone, der i dag fylder 78. Han kommer saa tit og henter ham og tager ham med paa en køretur med bilen. Nu glæder vi os til i morgen, naar børnene og børnebørnene kommer for at holde fars fødselsdag.
FAA 3. januar 1953
80 år
I dag fylder fru Boline Munthe, Jægerspris, 80 aar.
Fru Munthe er født i Kulhusene og har tilbragt det meste af sit liv i Horns Herred. Hun har været sin mand en god medhjælper, baade da han var fodermester paa Jægerspris Hovedgaard og nu i hans alderdom. Dagen efter fru Munthes fødselsdag fylder hendes mand 82 aar, og i fjor fejrede de diamantbryllup. Det var en stor sorg for dem, at de mistede en datter lige før diamantbrylluppet.
Fru Munthe er en livsglad og hyggelig og meget gæstfri dame, der forstaar at gøre hjemmet hyggeligt, og hun har kun venner. Med undtagelse af, at hun har været meget plaget af ischias, er hun rask og færdes som om hun var ti aar yngre. Fødselsdagen skal fejres hos en søn i København, som for tiden er syg, og her skal ægteparret tilbringe noget tid.
FAA 24. februar 1957
Krondiamantbryllup i Jægerspris
Fhv. Husmand paa Jægerpris Hovedgaard, Chr. Monthe og hustru, Jægerspris, kan fejre krondiamantbryllup. Krondiamantgommen er 86 år og bruden er 84 aar.
Ja, det er det femte bryllup vi fejrer. Det er bare kedeligt, at det ikke er en ny kone man faar hver gang!
Det er den vordende krondiamantbrudgoms ord, naar talen falder paa det forestaaende bryllup, og han siger det med et skælmsk blik i øjet til sin aldrende brud, der til gengæld sender ham et saa straalende smil, at man maa slutte sig til, at udtalelsen ikke er saa alvorlig ment.
Jeg troede ellers ikke, at jeg skulle opleve at holde krondiamantbryllup, siger fru Munthe. For lige som vi gik hen ad gaden i sommer – vi havde været henne i Brugsen – fik jeg solstik. Min mand maatte hjælpe mig hjem. Det kan du tage dér, og det dér, for nu er jeg færdig, sagde jeg til ham. Men da jeg havde faaet nogle tabletter, og skyllet dem ned med vand, kom jeg til mig selv igen. Jeg troede jeg var død med det samme…
Hvordan har De det saa nu?
I vinter har det ikke været saa godt Jeg har haft Ischias og muskelgigt. Men naar man endda kan gaa og pusle lidt og haandtere sig selv derhjemme.
Deres helbred er der vel ikke noget i vejen med, Munthe?
Jeg klager ikke paa helbredet. Jeg kan gaa lange ture. Dengang man var paa gaarden, var man vant til at at gaa. Dengang smed man skoene og gik til Frederikssund og tilbage. Nu kan man daarligt tage til Neder Draaby uden at tage en bil. Vi fik da ogsaa slidt saa meget, at vi fik vores eget hus. Det er bedre end at komme ned paa ”hjemmet” (De Gamles Hjem).
Saa glæder De Dem vel til at fejre krondiamantbrylluppet?
Jeg vil ikke have nogen fest, har jeg sagt til børnene. Jeg lægger mig i sengen, siger fru Munthe. Nej du gør ej, siger min søn. Vi skal nok sørge for festen. Jo, børnene er gode ved sine gamle forældre. Men denne gang skal det være hjemme og ikke paa kroen, som da vi holdt diamantbryllup. Vi er jo gamle og kan ikke taale saa meget fest.
Næste gang bliver det jernbryllup. Saa skal der vel være ordentlig fest paa kroen?
Sig ikke jernbryllup, det oplever jeg ikke, siger fru Munthe, hvorimod hendes mand er mere optimistisk. Der er mange mennesker i vore dage, som bliver mere end 90 aar, saa hvem ved.
