| Nummer | A400 |
| Type | Arkivalier |
| Arkivskaber | Tage Sørensen |
| Beskrivelse | I Danmark har der gennem tiderne været stor tradition for dans, og de moderne pardanse vandt ligeledes voldsom popularitet i begyndelsen af 1900-tallet. Den moderne pardans skabte blandt andet stor bekymring i mere folkelige kredse, da man frygtede, at bøndernes rituelle folke- og polkadanse ville forsvinde. Som modværge blev Foreningen for Folkedansens Fremme dannet, mens den moderne og mere borgerligt funderede pardans blev organiseret og udbredt via oprettelsen af private kommercielle danseskoler i byområderne, hvor der var tydelige spor af opdragelseseffekter. Den moderne pardans og private danseundervisning blev tidligere ofte betragtet som et obligatorisk led i god dannelse og i den "borgerlige børneopdragelse" - og var i 1930’erne og op til 1950’erne en af de absolut mest populære fritidsaktiviteter blandt børn. Organiseret dans er i dag, i modsætning til tidligere, en selvvalgt fritidsaktivitet, hvilket har medvirket til et ganske drastisk fald i andelen af børn, der går til dans i danseskoler eller -foreninger. På trods af dette er Danmark stadig en af de mest succesfulde dansenationer med over 25 medaljer ved europa- og verdensmesterskaber blot inden for de seneste 10 år.
Udviklingen af sportsdans i Danmark starter allerede tilbage i 1917, da en gruppe københavnske danselærere stiftede Danse-ringen. Målet med foreningen var, at danselærerne skulle undervise i et ensartet repertoire af autoriserede danse, som var godkendt af foreningens danseudvalg. Dette var dog ikke populært hos alle og i 1923 udsprang derfor et nyt forbund: Terpsichore. De to forbund brugte enhver lejlighed til at bekrige hinanden. I 1921 afholdt Danse-ringen en stor dansekonkurrence i Tango, Vals og Mississippi Trot. Konkurrencen blev afholdt Idrætshuset i København og blev overværet af bl.a. kongeparret og repræsentanter fra regeringen. Senere i 1933 lykkedes det dog de to forbund at skabe et samarbejde med avisen BT om at afholde de første danske mesterskaber i standarddanse. Mesterskaberne blev afholdt i Odd Fellow Palæet i København. Samarbejdet med avisen varede i flere år og gav et enormt pust til dansk sportsdans. I 1934 blev det første landskamp mellem Danmark og England afholdt, som England vandt. Holdkampene fortsatte årligt gennem flere årtier, kun afbrudt af 2. verdenskrig. De to danseforbund blev siden hen til foreningen De Danske Danseskoler (DDD), som fortsat arrangerer danseturneringer i hele landet og er medlem af det internationale danseforbund WDC. Danmarks Sportsdanserforbund (DS), dengang Dansk Sportsdanser Forbund, blev stiftet i 1969 som en del af udviklingen i at føre dans i en endnu mere sportslig retning. Det var dog først, da DS blev optaget som medlem af Dansk Idrætsforbund (DIF) i 1972, at sportsdans som konkurrenceidræt blev en realitet. Det var dog ikke uden væsentlige forbehold. Dansen var op gennem den første halvdel af 1900-tallet i en streng sportslig optik ikke betragtet som en rigtig sport, fordi de dansende ikke primært dansede med henblik på at konkurrere, men mere dansede for dansens egen skyld. Dertil kommer at sportsdans i højere grad bliver vurderet på dansens udførelse og skønhed, og ikke på objektive kriterier, som eksempelvis tid, længde eller antal mål. I 1978 blev der taget initiativ til at afholde en årlig international dansekonkurrence i København: Copenhagen Open, hvilket er blevet afholdt hvert år lige siden med stor international deltagelse. I løbet af årene har der været forholdsvis mange internationale turneringer og mesterskaber på dansk jord - delvist grundet Danmarks lange historie med sportsdans, samt danske danseres succes hvilket har positioneret Danmark som en af de førende dansenationer i dag. |
| Periode | 2006 - 2025 |
| Arkiv | SIFA Idrætshistorisk Samling |