Frederiks kirke og sogn.

Nummer A60
Type Arkivalier
Arkivskaber
Frederiks kirke og sogn
Beskrivelse Kirker
Født/stiftet 1766 16/04
Bemærkning Frederiks Sogn har sit navn efter Frederik 5., som i 1758 i Frederiks, Grønhøj og Havredal lod opføre 75 huse til indvandrere fra Tyskland. De ca. 1.000 indvandrede (kolonister) opdyrkede heden, en ofte hård kamp hvor lyngafbrænding og pløjning med studeforspand gik forud for dyrkning af jorden.

Frederiks Sogn er et sogn i Viborg Østre Provsti. Sognet ligger i Viborg Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå den nordlige del af sognet i Fjends Herred, mens den sydlige del lå i Lysgård Herred. I Frederiks Sogn ligger Frederiks Kirke

Frederiks Kirke blev bygget 1766. I kirken blev der så sent som i 1870 prædiket på tysk. På alterets bagside står mindeord om Frederik 5.

I 1984 blev 225-året for kolonisationen mindet ved opstilling af Ole Herolds Kartoffelpigen.

Kirken blev påbegyndt 1764. Beliggende 1542 favne fra Grønhøj (Frederkshøj) og Havredal (Frederikshede). Indviet 16. april 1766. Restaureret i flere omgange bl.a. i 1966 og 2003. På kirkegården er rejst en mindesten for 30 tyske kartoffelslægter.

Religionsstridigheder i Tyskland var en væsentlig årsag til, at tyske kolonister i årene 1759-1761 kom til Alheden, og at derfor hos familierne hurtigt opstod et behov for egen kirke på heden.

De første år søgte de fleste, der tilhørte den lutherske kirke, kirken i Thorning, mens de reformerte hentede præst hos de reformerte i Fredericia. Men i 1764 indfriede kong Frederik den Femte sit løfte til kolonisterne og begyndte byggeriet af en tysk kirke midt på Alheden. Den blev placeret lige midt imellem Grønhøj og Haurdal – 1542 favne fra hver by, altså nøjagtigt midtvejs.

Kongelig bygmester G. D. Anthon tegnede den enkle kirke, som er opført i nyklassicistisk stil med store vinduer. Hans eneste begrænsning i arbejdet var, at kirkens størrelse skulle svare nøjagtigt til tørreladen ved det statsejede teglværk i Skæ. Tørreladen skulle rives ned, og kongen mente, at taget godt kunne genbruges.

Kartoffeltyskerne slæbte grundsten sammen til kirken – tre læs hver. Da kolonisterne var fritaget for kørsel i kongens ærinde, blev det de omkringboende bønder, der måtte hente mursten fra Bording, tømmer fra Randers, tagsten på Hald og kalk i Daubjerg.

Den 16. april 1766 blev kirken indviet. Den skulle bruges af både den lutherske og den reformerte menighed, så der var to gudstjenester hver søndag. I begyndelsen havde kirken ikke noget alterbillede – og det passede de reformerte godt. Men den lutherske menighed savnede et alterbillede, som de senere fik foræret af Hans de Hofmann i Fredericia.

Den reformerte menighed svandt ind i de kommende år, og allerede i 1775 kunne den lutherske præst udnævnes til sognepræst. Han fik tildelt en gård ved kirken, og på dens jorde ligger præstegården stadigvæk, selvom det meste af jorden for længst er udstykket.

Den hårde vestenvind sled på bygningen. Det gik ud over de store ruder, der tit blev blæst ind. I 1787 blev nederste del af vinduesåbningen muret til – og det hjalp. Taget rokkede slemt i stormvejr, og derfor blev der opført en solid mur i kirkens vestende. Støttemuren førtes op i en murkrone eller klokkegalge, hvor klokken kom til at hænge, så kartoffeltyskerne kunne høre den helt til Grønhøj og Haurdal.
Frem til 1823 blev der kun præket på tysk i kirken.
I 1866 tilbyggedes våbenhus og klokkespir ligesom et nyt alterbillede blev opsat.

I 1912 skænkede Dronning Louise 500 kr. til anskaffelsen af et nyt orgel til kirken.

I 1956-56 gennemførtes en større renovering, hvor man bl.a. fjernede det gipspudsede loft, og fritlagde det gamle bemalede loft.

Omkring 1990 skænkede Kirstine Bertel, enke efter Martin Bertel boende på "Højlund" Trehusevej 15, en ny klokke og klokkestabel. Stablen blev købt brugt på Fyn mens klokken blev støbt i Frankrig.

Indvendig blev kirken restaureret i 2003. Et alterbillede fra 1866 ”Kristi Bøn i Gethsemane” malet af C. A. Schleisner, blev afløst af et alterbillede i nyforgyldt ramme, malet af billedkunstner Maja Lisa Engelhardt. Billedet forestiller Kristus, der træder frem bag forhænget. Det korresponderer med altertæppet, der henter sit motiv i pagtens ark.

På kirkegården er tyske navne dominerende. Gennem mange år var det skik, at tyskerne fra Grønhøj blev begravet nord for kirken – og tyskerne fra Haurdal syd for kirken. På kirkegården blev i 1959 rejst en mindesten med de 30 tyske slægtsnavne på.

I 2010 besluttedes det at nedrive kapellet, da en renovering ville være for omfattende. Det besluttedes samtidig at bygge et nyt. Det nye kapel med tilhørende graverbygning stod klar lige før jul 2011. Der blev holdt indvielse 10. januar 2012.

1. februar 2011 ansattes Andreas Engelbrecht Hansen som ny sognepræst. Han stoppede 1. april 2015 for at flytte til Them sogn syd for Silkeborg. I stedet ansattes Carl-Gustav Christensen pr. 1. november 2015.
Pr. 15. oktober 2016 ansattes Gitte Thorsøe som deltidspræst.

I løbet af 2020 byggedes en ny tilbygning til den kapel/graverbygning, som indviedes i 2012. Den nye 120 m2 bygning skulle bruges til de maskiner der benyttes til kirkegårdsarbejdet ligesom opbevaring af ekstra stole til kirken. Bygningen stod klar til brug i februar 2021.
Periode 1862 - 2021
Se på kort
Type Sogn (1000-2050)
Enhed Frederiks Sogn (Viborg Kommune) (1766-2050)
Arkiv Karup Egnsarkiv

Yderligere indhold

1 1910- - Billeder
2 1987-2004 - Diverse andet
3 1862-2021 - Udklip
4 2011 - Udklip
5 2013-2014 - Udklip
6 2015 - Udklip
7 2016 - Udklip
8 1903 - Vedtægter og love
9 1945-1970 - Ejendomsdokumenter
10 1966 - Dagbøger, memoirer o.l.
11 1963-1966 - Regnskabsmateriale

Kilder (1)

Top
;