Kølvrå By og nærområde.
| Nummer | A41 |
| Type | Arkivalier |
| Arkivskaber | Kølvrå By og nærområde. |
| Beskrivelse | Kølvrå By og nærområde. |
| Født/stiftet | 1950 |
| Bemærkning | Navnet Kølvrå kan være udledt af det gammeldansk "køl" altså et køligt sted. Anden halvdel af ordet "vrå" betyder krog eller hjørne og henviser muligvis til det faktum at Kølvrå lå i udkanten af det tidligere Karup Sogn.
Kølvrå By blev grundlagt i 1950, da en lille flok civile håndværkere med smeden Aage Kjærsgaard-Hansen fra bygningstjenesten på Flyvestationen i spidsen stiftede ”Boligforeningen Granly” 27. marts 1950 (Se A36) med ham selv i spidsen som formand for at skaffe billige lejeboliger for de ansatte på Flyvestationen (Se A43). Boligforeningen købte jord for 38.000 kr. hos slagter Andersen på Kølvrågård, som byen fik sit navn efter. Dengang var der sandede marker, grusgrave og småplantager, hvor Kølvrå ligger i dag. De første 14 huse, (afd. 1) hvor af de første var klar til indflytning 1.6.1951, blev bygget langs en markvej i en plantage. Før husene var færdige måtte foreningen planlægge på yderligere 45 (Afd. 2) huse og kort tid efter var der behov for yderligere 101 (Afd. 3) huse. Som markering af der nu blev tale om en ny bys tilblivelse, blev der indmuret et dokument for grundlæggelsen i huset på Fyrrevej 6, hvor der iøvrigt var kommunekontor indtil dette flyttede til Uhrevej 20. Samtidig med de første huse blev der bygget forretninger både ved landevejen og som et butikstorv. Nu forlangte Boligministeriet at få en byplan og Kølvrå blev dermed den første danske by, der blev planlagt helt fra grunden. Landinspektør E. Løhren og arkitekt Ernst Thomsen udstak grundene i byen og det tilhørende vejnet. Ingen vejkryds og snoede veje af hensyn til trafikssikkerheden var hans klare vision. Da planen blev offentliggjort i 1952 var den så revolutionerende at Polyteknisk Læreanstalt valgte at bruge den som et skoleeksempel på en mønsterby med sikkerheden i højrsædet. Boligselskabet Granly opførte 181 af de ialt 340 lejeboliger i Kølvrå. Vandværket var det første, der blev bygget, og 1.6.1951 stod de første af de 14 huse færdige klar til indflytning med centralvarme og flaskegas til en husleje på 90 kr. om måneden, uden varme, og med et indskud på 1200 kr.. Torvet, der blev anlagt i 1953/54 (de 9 huse rundt om Torvet blev bygget i 1952), var specielt ved at være landets første butikstorv , hvor forretningerne lå samlet, og hvor man ad en smal ”gågade” kunne gå fra den ene til den anden af de 12-13 butikker. Det var også noget helt særligt, at 99% af alle husstande i byen fik deres indtægt fra den samme arbejdsplads – Flyvestationen (A43), som de forretningsdrivende på anden hånd var afhængige af. Fradrag havde Kølvrå-borgerne i de billige lejeboliger ikke mange af, og skatteprocenten var landets laveste. I 1951 var den kun 3,5, og 8 år senere var den kommet op på 4,4. Dengang var Kølvrå ikke alene landets yngste by. Den havde også den laveste gennemsnitsalder på ca. 27 år. For kvindernes vedkommende var den helt nede på 20-25 år. Det blev snart nødvendigt at bygge en ny skole skole (bygget 1952-53 se. A13) til de mange børn i byen, og aviserne kunne fortælle, at det var den eneste skole, som var lydisoleret lige så godt som Radiohuset for at dæmpe støjen fra de mange og larmende jetfly, der var et kendetegn for Kølvrå. Og skolen måtte udvides igen og igen. Da indbyggerantallet voksede og voksede, blev Kølvrå jernbanestation (Se A295) bygget og indviet i januar 1956 med både kiosk og postekspedition til afløsning og erstatning for det lille skur, som tidligere havde været benævnt Grove Trinbræt, man hidtil havde klaret sig med. I 1954 stiftedes endnu en boligforening, ”Ringkjøbing Amts Boligselskab”, Dette selskab opførte ca. 160 af de omkring ialt 340 lejeboliger i Kølvrå. Først i 60érne og 70’erne kom der gang i det private parcelhusbyggeri. 4-5. august 1956 afholdtes en storslået og overordentlig velbesøgt byfest. Der var masser af forskellige aktiviteter og om søndagen blev det nye stadion indviet (F44) 3. oktober 1958 afholdtes en evakueringsøvelse hvor 600 beboere fra Kølvrå blev evakueret til Bording ad Uhre-Munklinde vejen. Øvelsen havde til formål at afprøve de skarpe evakueringsplaner, som forelå for byen, med dens placering i umiddelbar nærhed af et forventet mål (Flyvestationen) for en mulig fjende. I efteråret 1959 efter de to boligforeninger havde opført stort set alle de daværende 260 huse i Kølvrå, meddelte Boligministeriet et nu var det var slut med statstilskud til bygning af yderligere huse. Begrundelsen var angiveligt, at Flyvestationen kunne risikere at skulle reduceres, hvilket ville efterlade tomme huse i Kølvrå. Dette på trods af, at der stod 50 familier på venteliste. Blikkenslagermester Børge Vestergaard, valgte dog at opføre 5 huse for egen regning. I 1971 blev stationen nedlagt, og specialbutikkerne på torvet har måttet sande, at konkurrencen om kunderne var blevet for hård. I 1973 fik byen Karup Kommunes første og eneste friluftsbad (Se A287), der brugtes flittigt hver sommer. Befolkningstallet var da oppe på langt over 1000. Samtidig fik Kølvrå sit første vejkryds, i byen, der havde været så trafiksikker, at der kun havde været to trafikuheld på 20 år. I 1975 flyttedes skolens overbygning over en tre-årig periode til Karup og samtidig lukkede de første butikker og hastigt fulgte flere og flere med. I mange år arrangeredes Kølvrå Byfest med musik, revy, fællesspisning, kræmmermarked m.v. Dette skete i via et samarbejde mellem forskellige foreninger bl.a. Borgerforeningen, Svømmeklubben (A205) og Hedens Teaterforening. 4-5 september 2010 blev der holdt stor byfest i anledning af byens 60 års jubilæum. I 2008 lukkede skolen og eleverne flyttedes til Karup. Omkring 2013 blev "Ringkøbing Amts Boligselskab" lagt sammen med Boligselskabet Viborg, hvor Kølvrå nu findes som "Afdeling 8, Kølvrå" med 160 lejemål. Andelsboligforeningen Granly" blev i 2011 ligeledes fusioneret men ind i "Boligselskabet Sct. Jørgen" som "Afdeling 111 Granly" (Se A36) med 181 lejemål. Kølvrå skiller sig imidlertid stadig ud fra andre landsbyer ved at have så mange udlejningshuse i forhold til ejerboliger og ved sin mangel på huse fra før 1950. Det er i dag ca. 400 boliger (2015) en stille og fredelig by med 759 indbyggere (med tendens til fortsat fald). Dens beliggenhed tæt på Karup Å (Se 275) og lyngheden indbyder til trave- og cykelture i omegnen. Byen har senest fået en mindre opblomstring I form af et velbesøgt og ofte anvendt medborgerhus, som sammen med den lokale fodboldklub KK07 (Se A90) jævnligt samler en del mennesker omkring mangeartede aktiviteter . I 2019 renoverede en del af byens borgere byens gamle anlæg beliggende nedenfor den gamle station ud til Alhedestien. I den forbindelse, og efter en konkurrence, blev området døbt "Eventyrskoven". I forbindelse med Corona krisen og dens smitte, besluttedes det i november 2020 at aflive alle ca. 17 mio. mink i Danmark. Udenfor Kølvrå på det militære område mellem Herningvej og den gamle Kølvrå - Ilskov vej på et område fra Flygtningekirkegården og sydover, blev der etableret 7 store massegrave til minkene. Sagen medførte stor polemik og presseaktivitet grundet faren for forurening af grundvandet. Omkring 5500 tons mink, svarende til ca. 3 mio. mink blev begravet ved Kølvrå i perioden 8-30. november, hvilket udgjorde omkring 1/5 af alle aflivede mink i Danmark. |
| Periode | 1950 - 2021 |
| Se på kort |
|
| Type | Sogn (1000-2050) |
| Enhed | Grove Sogn (1893-2050) |
| Arkiv | Karup Egnsarkiv |
Yderligere indhold
Kilder (17)
Søg videre i Karup Egnsarkiv
