Hans Jensen (1847-1918) og Johanne Jensen f. Sørensen (1845-1933)
| Nummer | B100167 |
| Type | Billeder |
| Beskrivelse | Hans Jensen (1847-1918)
og Johanne Jensen f. Sørensen (1845-1933) Mårslet Kirkegård. Gravsted D7. Foto april 2011. Gravstenen er fundet bevaringsværdig og er fredet 2010. ------------- Tekst på gravsten: Teglværksejer Hans Jensen f. i Testrup 8 April 1847 d. sm S. 29 Marts 1918 og Hustru Johanne Jensen f. Sørensen f. i Tranbjerg 19 Oktober 1845 d. i Testrup 30 Novbr. 1933 ---------- Faktuelle oplysninger: Hans Jensen Født: 08-04-1847 Testrup Død: 29-03-1918 Testrup 70 år, 11 måneder, 21 dage Johanne Jensen (* Johanne Sørensen) Født: 19-10-1846 Tranbjerg Død: 30-11-1933 Testrup 87 år, 1 måned, 11 dage ----------- Personbeskrivelse: Gravsten over Hans og Johanne Jensen: På Mårslet kirkegård, i det sydvestlige hjørne, ikke langt fra våbenhuset og kirkens indgangsdør findes Testrupfamilien teglværksejerne Skovgaards familiegravsted med 13 begravelser i 9 gravsteder – forældre, børn, svigerbørn og børnebørn. Det var landmanden Jens Thomassen, søn af ejeren af ”Overgård” i Testrup, der i 1842 giftede sig med datteren på ”Enggården”, som han ved giftermålet overtog som fæstegård. Indtil midten af 1800-tallet var alle gårde i sognet endnu fæstegårde under ”Vilhelmsborg”. Fæsteren betalte baronen fæsteafgift for at overtage en gårds bygninger, redskaber og besætning, og der skulle betales en årlig afgift ”landgilde” samt ydes hoveri til herregården. Omkring 1850 begyndte baronen at sælge sine bøndergårde til fæstebønderne til selveje, og Jens Thomassen købte da Enggården af baron Ove Gyldenkrone i 1851. Ved bøndernes selveje steg gårdenes udbytte, og en del af den store indtjening blev brugt til udvidelse og forbedring af de ofte dårligt vedligeholdte gårde. Mange steder blev det traditionelle bindingsværksbyggeri afløst af grundmurede bygninger – og det skabte et behov for mange mursten. Også i Århus by, hvor indbyggertallet syvdobledes i årene 1850 – 1900, skulle der bruges mange mursten til byens mange nye huse, og derfor skød der overalt i småbyerne uden om Århus en række små teglværker op. I Testrup oprettede Jens Thomassen på ”Enggården”` s jord et teglværk i midten af 1800-tallet, og Testrup Teglværk blev en stor virksomhed, der kom til at virke i godt 100 år. Hans Jensen var søn af Jens Thomassen, og han overtog teglværket efter faderen i 1866. Han byggede det om til et moderne teglværk med dampkraft og ringovn, og han købte en del jord til for at have ler til murstensfremstillingen. Han byggede også ”Teglværksgården”, udstykket fra ”Enggården”, som han en overgang også ejede. Hans Jensen var elev på den første vinterhøjskole på Testrup Højskole i 1866, og hustruen Johanne var med på det første pigehold den følgende sommer. Det var hans Jensens far, Jens Thomassen, der havde solgt Jens Nørregaard den jord, Testrup Højskole blev bygget på – udstykket fra ”Enggården”. I 1909 overdrog Hans Jensen teglværket til 2 af sine sønner, mens en 3. fik ”Enggården”. Selv købte han ejendommen ”Fuglsang” efter højskolelærer Christoffer Bågøs død i 1915, og her boede han med tre af sine voksne, ugifte børn Af Hans og Johanne Jensens 12 børn er 5 begravet i familiegravstedet. ------------------- |
| Bemærkning | Kirkegårdsafsnit D. Gravsteds nr.: D7.
Gravstens nr.: D7-1. Flere gravsten på gravstedet. Flere oplysninger på Mårslet Egnsarkivs hjemmesider. Læs mere i hæftet: 'Hvad tavse sten kan fortælle' - udgivet af Mårslet Sogns Lokalhistoriske - Forening 1999. Artikel skrevet af Hans Møller. |
| Periode | 1918 - 1933 |
| Dateringsnote | 1918-1933
Yderår for dødstidspunkt |
| Fotograf | Erik Moldt |
| Materiale | Digital billede |
| Se på kort |
|
| Type | Sogn (1000-2050) |
| Enhed | Mårslet Sogn (1000-2050) |
| Arkiv | Mårslet Egnsarkiv |
Søg videre i Mårslet Egnsarkiv
