Christoffer Bågø (1836-1915) og Anna Margrethe Bågø f. Feddersen (1844-1918)

Nummer B100031
Type Billeder
Beskrivelse
Christoffer Bågø (1836-1915)
og
Anna Margrethe Bågø f. Feddersen (1844-1918)
Mårslet Kirkegård. Gravsted C6. Foto april 2011.
Gravstenen og gravstedet er fundet bevaringsværdig og er fredet 2010.
-------------
Tekst på gravsten:
Christoffer Bågø
Cand Theol
Lærer ved Testrup Højskole
5. febr. 1836
22. maj 1915
For sandhed og ret.
Anna Margrethe Bågø
f. Feddersen
15. juli 1844
6 febr. 1918
-----------
Faktuelle oplysninger:
Christoffer Bågø
Født: 05-02-1836
Død: 22-05-1915
79 år, 3 måneder, 17 dage
Anna Margrethe Bågø
f. Feddersen
Født: 15-07-1844
Død: 06-02-1918
73 år, 6 måneder, 22 dage
----------
Personbeskrivelse:
1. november 1866 stiftedes Testrup Højskole af Jens Nørregaard, og I mere end 40 år hørte navnene Christoffer Bågø, Nørregaard og Testrup Højskole sammen.
Crhistoffer Bågø var født i 1836 i København. Hans far var apoteker, men døde inden sønnen var fyldt 2 år. Efter nogle års skolegang i København kom Bågø til Roskilde og boede hos Katedralskolens rektor, der var i familie med moderen. Herfra fik han i 1855 sin studentereksamen og begyndte at læse teologi.
Bågø var i sine unge år en ivrig ”fodvandrer”. Danmarks historie og natur gik i ét for ham under hans vandringer på Sjælland. I historisk henseende udvidedes horisonten ved oplevelsen af begivenhederne i den 1. sønderjydske krig 1848 – 50 og gennem hans mange vandringer i Sønderjylland.
I sin studietid spændte han vidt – ud over teologien studerede han sprog, historie, arkæologi og kunsthistorie- og der blev lagt en solid grund for de videnskabelige sysler, som han beskæftigede sig med, så længe han levede. Det varede 9 år inden han fik sin embedseksamen (det kunne gøres på 4) – og havde moderen ikke krævet, at han skulle være færdig, havde han sikkert ligesom Nørregaard meldt sig som frivillig i den 2. sønderjydske krig 1864.
Bågø blev seminarielærer ved Blågårds Seminarium, hvor også vennen Jens Nørregaard var ansat. I 1866 blev Bågø af Jens Nørregaard spurgt, om han ville tage med til Testrup for at blive medarbejder ved den nye højskole. Bågø svarede, at det havde han selv tænkt på at spørge om – og derved indledtes Christoffer Bågøs livslange højskolegerning.
Bågø boede til at begynde med i Testrup Højskoles nyopførte hovedbygning, hvor også Nørregaard boede, og hvor skolens undervisningslokaler var. Da Bågø i 1871 giftede sig med Anna Margrethe Feddersen, en halvsøster til fru Nørregaard, byggede han hjemmet ”Fuglsang” ved Ravnholt skov. Ægteskabet forblev barnløst. Til ejendommen hørte flere tdr.land, som de drev med en karl og en pige for at kunne have mælk, fløde og smør til husholdningen og for at kunne være kørende med egne heste.
Når der om vinteren var sne, tog Bågø turen fra ”Fuglsang” til højskolen på ski – det skulle have været et syn at se den høje skikkelse i flagrende slængkappe bevæge sig gennem sneen. Bågøs stue på ”Fuglsang” var et stort og lyst rum med bøger alle mulige og umulige steder. Bågø var mere lærd end Nørregaard og prægede med sin viden og karakter højskolens arbejde, men ene kunne han ikke have drevet en højskole. Det var Nørregaards begavelse for ledelse, der holdt sammen på både hans og Bågøs lærergerning. Begge modtog de i 1892 Ridderkorset for deres fremragende højskolearbejde.
Bågø havde altid de første morgentimer på højskolen. Hans fag var læsning – eleverne skulle øve sig i at læse højt – danmarkshistorie, geografi med geologi og historie. Hans geografiundervisning var baseret på dybtgående studier og rig viden.
Han forfattede og udgav selv et Danmarkskort, der var spækket med oplysninger om historiske begivenheder. Hans undervisning i historie var så levende, at eleverne følte det, som om de selv var til stede midt i begivenhederne. Han var fortælleren – når Bågø fortalte, var alle med, og hans undervisning spændte fra sagatid til nutid. Han var med sin høje skikkelse, sin store stemme og levende øjne et menneske af ånd. Alt hos ham var et vidnesbyrd om Guds magt og visdom, hans skønhed og godhed, hans rigdom og faderlighed – hvad der også kom til udtryk, når han undertiden om søndagen prædikede i Mårslet kirke. Udenfor højskolearbejdet dyrkede Bågø mange interesser, og han sad med i bestyrelsen for en lang række foreninger. Han var stærkt kunstnerisk og lokalhistorisk interesseret, og han var i en årrække formand for Testrup Skyttekreds – det der senere skulle blive til TMG, Testrup Mårslet Gymnastikforening.
Christoffer Bågø døde i 1915. På hans gravsten står der ”For sandhed og ret” – det samme som han havde som valgsprog for sit eget liv.
------------------
Bemærkning Kirkegårdsafsnit C. Gravsteds nr.: C6.
Flere oplysninger på Mårslet Egnsarkivs hjemmesider.
Læs mere i hæftet: 'Hvad tavse sten kan fortælle' - udgivet af Mårslet Sogns Lokalhistoriske - Forening 1999. Artikel skrevet af Hans Møller.
Periode 1915 - 1918
Dateringsnote 1915-1918
Yderår for dødstidspunkt
Fotograf Erik Moldt
Materiale Digital billede
Se på kort
Type Sogn (1000-2050)
Enhed Mårslet Sogn (1000-2050)
Arkiv Mårslet Egnsarkiv
Top
;