Jens Hansen Møller (1725-1792) og Alhed Ingerslew (1738-1811)

Jens Hansen Møller (1725-1792)
og
Alhed Ingerslew (1738-1811)
Mårslet Kirkegård. Op ad kirkegårdsdiget ved afsnit D. Foto april 2011.
Gravstenen er fundet bevaringsværdig og er fredet 2010.
-------------
Tekst på gravsten:
Her under hviler
Jens Hansen Møller
föd i Krekier 1725 den 6te. September
död i Skou Mølle 1792 den 6te. December
i sit Alders 67 Aar og 3 Maaneder
og
Alhed Ingerslew
föd i Aarhuus 1738 den 22. Augusti
död i _______ _____ den ________
i sit Alders __ Aar og __ Maaneder
-----------
Faktuelle oplysninger:
Jens Hansen Møller
Født: 06-09-1725 Krekier
Død: 06-12-1792 Skovmøllen
67 år, 3 måneder, 0 dage
Alhed Ingerslew
Født: 22-08-1738 Århus
Død: 02-05-1811
-------------
1752 blev Skovmøllen fæstet af Jens Hansen, der kom til at sidde i møllen i 40 år.
Ifølge skiftet efter ham var der både kornkværn og en stampe i møllen. Hans enke, Adelheid Ingerslev, drev møllen videre, indtil hun gik på aftægt i 1811, så sandsynligvis er aftægtshuset (Tophuset) på bakken ovenfor da bygget.
Kilde: MOESGÅRD Historien om en herregård, Jens B. Skriver, 2001
-------------
På Mårslet kirkegård – lænet op ad det gamle kirkegårdsdige i nærheden af ”Testrupporten” – står der en gammel gravsten på det sted, hvor møllerne fra ”Skovmøllen” fra gammel tid havde deres faste gravsteder. Stenen er da også over en møller og hans hustru, hvilket fremgår af stenens tekst.
Jens Hansen Møller havde som møller været fæster under baronerne Christian Frederik og Frederik Julius Gyldenkrone på ”Vilhelmsborg”, fordi ”Skovmøllen” hørte under ”Moesgård”, som baronerne også ejede.

”Skovmøllen” nævnes første gang i 1610. I 300 år – indtil begyndelsen af 1900-tallet – fungerede den som kornmølle for de omkringliggende bøndergårde. Ud over mølledriften blev der også drevet almindeligt landbrug fra ”Skovmøllen”, hvis fæstejord dengang bestod af marker, der lå spredt i skoven. ”Skovmøllen” har næppe været traktørsted i Jens Hansens tid – det menes først at være opstået et halvt århundrede efter hans død.

Alhed Ingerslew var Jens Hansens anden hustru, og da hun bestilte gravstenen til sin mands grav, fik hun samtidig indhugget sit eget navn og fødselsår med åben plads til dødsår og –dag. Men denne plads er aldrig blevet udfyldt, selv om man ud fra fødselsåret nok kan regne ud, at hun må være død.
Forklaringen er, at Alhed Ingerslew ved sin død blev begravet på Beder kirkegård. Hendes bror, Ingerslew-slægtens stamfader, var præst i Beder, og hun er sikkert flyttet hertil efter Jens Hansens død.

At stenen i dag står oprejst, er en misforståelse. Stenen er beregnet til at skulle ligge på graven, ligesom alle andre gravsten på kirkegården på den tid gjorde. Det er først fra engang i 1800-tallet, at gravstenene blev placeret lodret og opretstående, som vi ser det på gravene i dag.
(Hans Møller)