Andelsmejeriet Kildevang, Tandervej 6a Matr.nr. 8320 Mårslet

Nummer A20008
Type Arkivalier
Arkivskaber Andelsmejeriet Kildevang
Beskrivelse Andelsmejeriet Kildevang
Mårslet
Født/stiftet 1885
Død/nedlagt 1948
Bemærkning Fra lokalhistorikeren Hans Møllers hæfte: ”Min ven købmand Siig - og flere fortællinger fra Mårslet sogn” - Udgivet 2007
Mejeriet Kildevangs ophør
Af Hans Møller
Andelsmejeriet ”Kildevang” i Mårslet blev oprettet i 1885 og virkede frem til 1948. Hele det store mælkeeventyr begyndte, da Mårsletbønderne 3 år efter oprettelsen af Danmarks første andelsmejeri stiftede og byggede deres eget andelsmejeri på Tandervej 6.
Mejeriet blev etableret som følge af den store omlægning i landbruget i 1870erne, da bønderne omlagde driften fra kornavl til kvægdrift. De enkelte gårde var ikke i stand til selv at forarbejde mælken, så der kom et ensartet kvalitetsprodukt ud af det, men det, den enkelte bonde ikke magtede, skulle vise sig at blive en succes, da bønderne gik sammen om opgaven, og alle gårdes mælk blev leveret til mejeriet og dér professionelt behandlet.
Kildevang som smørmejeri
Andelsmejeriet Kildevang blev oprettet som et smørmejeri. I 1906 indførtes ”Lurmærket”, som alle danske mejerier skulle bruge til smør beregnet for eksport som en garanti for, at smørret var af ensartet høj kvalitet og sygdomsfrit. Lurmærket med de fire sammenslyngede bronzealder-instrumenter fandt også anvendelse på Andelsmejeriet Kildevangs bomærke.
Mælken blev kærnet, pakket og for en stor del eksporteret. Det foregik gennem mejeriernes Smøreksportforening, der i 1935 havde smøreksport til ca. 30 lande. I samme år, det år Kildevang havde 50 års jubilæum udtalte smøreksportforeningens forretningsfører, at Kildevangs smør kunne sendes hvorhen, de ville, og at der kun var ros for kvaliteten.
Andelstanken i praksis
Det var den enkelte bonde selv, der var med til at drive mejeriet, der blev ledet af en bestyrelse valgt blandt bønderne ved andelsforeningens årlige generalforsamling, hvor der også blev taget stilling til den overordnede drift. Til generalforsamlingen havde hver bonde én stemme – uanset om han havde få eller mange køer. De færreste tænker vel i dag på, at andelshavernes måde at gribe sagen an på har været med til at danne grundlaget for den danske demokratiseringspraksis.
Andelsmejeriet ophører
I midten af 1940`erne stod det klart for Mårslets andelshavere, at mejeriet for at køre videre stod over for en betydelig udvidelse og modernisering. Alle andelshavere var derfor stærkt involveret i de diskussioner, der blev ført, for der var ikke andre til at betale en udvidelse end bønderne selv. På to generalforsamlinger i 1948 var der næsten enstemmig vedtagelse om at lukke mejeriet og i stedet modtage et favorabelt tilbud om indmeldelse i De Forenede Mejerier i Århus.
Efter Kildevangs selvstændige virke i mere end 60 år var én af de første mejerisammenlægninger derved en realitet. Fra den 30 september 1948 var der ikke mere den søde duft af nykærnet smør i Mårslet.
Det driftige andelsmejeri havde sats it præg på landsbyens dagligdag – nu var det forbi. For de fleste af Mårslets nuværende beboere vil dette være nostalgi, men for dem, der husker de dage, hvor mejeriet sammen med Brugsen og den lille købmand var byens driftige omdrejningspunkt og andelsbøndernes stolthed, er det også et afgørende stykke lokalhistorie.
Sidst i 1960erne førtes diskussionerne videre om flere mejerisammenlægninger og stordrift, hvad der i 1970 førte til sammenslutningen MD – og videre i dag til Arla. De små andelsmejerier i landsbyerne er alle i dag nedlagte. De gamle mejeribygninger med deres karakteristiske arkitektur ligger stadig spredt mange steder rundt i landet – men bruges i dag til helt andre formål end det, de blev bygget til.
Salg af mejeribygningen
Mejeribygningen i Mårslet blev i 1948 solgt til Mårslet Brugsforening og til mejeriets sidste bestyrer, Kresten Thøgersen, der i sin del af bygningen åbnede et mælke- og osteudsalg fra Malling Mejeri. Brugsen brugte resten af bygningen som lagerrum for grovvarer til landbruget.
Brugsen købte i 1962 Thøgersens del af huset og rev den gamle mejeribygning ned for i stedte at bygge en helt ny bygning, der var i brug som brugsens butikslokale de næste 13 år. I 1975 flyttede Mårslet Brugsforening til Butikstorvet, og bygningen på mejerigrunden blev solgt og indrettet til bank og senere til kiosk.
2015 30. september/Annemarie Carlsen, medarbejder ved Mårslet Egnsarkiv.
Periode 1886 - 2007
Se på kort
Arkiv Mårslet Egnsarkiv

Yderligere indhold

- - - Mejeriet Kildevangs historie
- - - Diverse
- - - Kontrakter og lån
- - - Vedtægter og Love
- - - Fragtbreve
- - - Regnskabsmateriale
- - - Protokoller

Søg videre i Mårslet Egnsarkiv

Top
;