Fra lokalhistorikeren Hans Møllers hæfte: ”Min ven købmand Siig - og flere fortællinger fra Mårslet sogn” - Udgivet 2007
Mejeriet Kildevangs ophør
Af Hans Møller
Andelsmejeriet ”Kildevang” i Mårslet blev oprettet i 1885 og virkede frem til 1948. Hele det store mælkeeventyr begyndte, da Mårsletbønderne 3 år efter oprettelsen af Danmarks første andelsmejeri stiftede og byggede deres eget andelsmejeri på Tandervej 6.
Mejeriet blev etableret som følge af den store omlægning i landbruget i 1870erne, da bønderne omlagde driften fra kornavl til kvægdrift. De enkelte gårde var ikke i stand til selv at forarbejde mælken, så der kom et ensartet kvalitetsprodukt ud af det, men det, den enkelte bonde ikke magtede, skulle vise sig at blive en succes, da bønderne gik sammen om opgaven, og alle gårdes mælk blev leveret til mejeriet og dér professionelt behandlet.
Kildevang som smørmejeri
Andelsmejeriet Kildevang blev oprettet som et smørmejeri. I 1906 indførtes ”Lurmærket”, som alle danske mejerier skulle bruge til smør beregnet for eksport som en garanti for, at smørret var af ensartet høj kvalitet og sygdomsfrit. Lurmærket med de fire sammenslyngede bronzealder-instrumenter fandt også anvendelse på Andelsmejeriet Kildevangs bomærke.
Mælken blev kærnet, pakket og for en stor del eksporteret. Det foregik gennem mejeriernes Smøreksportforening, der i 1935 havde smøreksport til ca. 30 lande. I samme år, det år Kildevang havde 50 års jubilæum udtalte smøreksportforeningens forretningsfører, at Kildevangs smør kunne sendes hvorhen, de ville, og at der kun var ros for kvaliteten.
Andelstanken i praksis
Det var den enkelte bonde selv, der var med til at drive mejeriet, der blev ledet af en bestyrelse valgt blandt bønderne ved andelsforeningens årlige generalforsamling, hvor der også blev taget stilling til den overordnede drift. Til generalforsamlingen havde hver bonde én stemme – uanset om han havde få eller mange køer. De færreste tænker vel i dag på, at andelshavernes måde at gribe sagen an på har været med til at danne grundlaget for den danske demokratiseringspraksis.
Andelsmejeriet ophører
I midten af 1940`erne stod det klart for Mårslets andelshavere, at mejeriet for at køre videre stod over for en betydelig udvidelse og modernisering. Alle andelshavere var derfor stærkt involveret i de diskussioner, der blev ført, for der var ikke andre til at betale en udvidelse end bønderne selv. På to generalforsamlinger i 1948 var der næsten enstemmig vedtagelse om at lukke mejeriet og i stedet modtage et favorabelt tilbud om indmeldelse i De Forenede Mejerier i Århus.
Efter Kildevangs selvstændige virke i mere end 60 år var én af de første mejerisammenlægninger derved en realitet. Fra den 30 september 1948 var der ikke mere den søde duft af nykærnet smør i Mårslet.
Det driftige andelsmejeri havde sats it præg på landsbyens dagligdag – nu var det forbi. For de fleste af Mårslets nuværende beboere vil dette være nostalgi, men for dem, der husker de dage, hvor mejeriet sammen med Brugsen og den lille købmand var byens driftige omdrejningspunkt og andelsbøndernes stolthed, er det også et afgørende stykke lokalhistorie.
Sidst i 1960erne førtes diskussionerne videre om flere mejerisammenlægninger og stordrift, hvad der i 1970 førte til sammenslutningen MD – og videre i dag til Arla. De små andelsmejerier i landsbyerne er alle i dag nedlagte. De gamle mejeribygninger med deres karakteristiske arkitektur ligger stadig spredt mange steder rundt i landet – men bruges i dag til helt andre formål end det, de blev bygget til.
Salg af mejeribygningen
Mejeribygningen i Mårslet blev i 1948 solgt til Mårslet Brugsforening og til mejeriets sidste bestyrer, Kresten Thøgersen, der i sin del af bygningen åbnede et mælke- og osteudsalg fra Malling Mejeri. Brugsen brugte resten af bygningen som lagerrum for grovvarer til landbruget.
Brugsen købte i 1962 Thøgersens del af huset og rev den gamle mejeribygning ned for i stedte at bygge en helt ny bygning, der var i brug som brugsens butikslokale de næste 13 år. I 1975 flyttede Mårslet Brugsforening til Butikstorvet, og bygningen på mejerigrunden blev solgt og indrettet til bank og senere til kiosk.
2015 30. september/Annemarie Carlsen, medarbejder ved Mårslet Egnsarkiv.
Periode
1886 - 2007
Se på kort
Arkiv
Mårslet Egnsarkiv
Yderligere indhold
- - - Mejeriet Kildevangs historie
25 2007 Fra lokalhistorikeren Hans Møllers hæfte: ”Min ven købmand Siig - og flere fortællinger fra Mårslet sogn” - Udgivet 2007 Mejeriet Kildevangs ophør Af Hans Møller Andelsmejeriet ”Kildevang” i Mårslet blev oprettet i 1885 og virkede frem til 1948. Hele det store mælkeeventyr begyndte, da Mårsletbønderne 3 år efter oprettelsen af Danmarks første andelsmejeri stiftede og byggede deres eget andelsmejeri på Tandervej 6. Mejeriet blev etableret som følge af den store omlægning i landbruget i 1870erne, da bønderne omlagde driften fra kornavl til kvægdrift. De enkelte gårde var ikke i stand til selv at forarbejde mælken, så der kom et ensartet kvalitetsprodukt ud af det, men det, den enkelte bonde ikke magtede, skulle vise sig at blive en succes, da bønderne gik sammen om opgaven, og alle gårdes mælk blev leveret til mejeriet og dér professionelt behandlet. Kildevang som smørmejeri Andelsmejeriet Kildevang blev oprettet som et smørmejeri. I 1906 indførtes ”Lurmærket”, som alle danske mejerier skulle bruge til smør beregnet for eksport som en garanti for, at smørret var af ensartet høj kvalitet og sygdomsfrit. Lurmærket med de fire sammenslyngede bronzealder-instrumenter fandt også anvendelse på Andelsmejeriet Kildevangs bomærke. Mælken blev kærnet, pakket og for en stor del eksporteret. Det foregik gennem mejeriernes Smøreksportforening, der i 1935 havde smøreksport til ca. 30 lande. I samme år, det år Kildevang havde 50 års jubilæum udtalte smøreksportforeningens forretningsfører, at Kildevangs smør kunne sendes hvorhen, de ville, og at der kun var ros for kvaliteten. Andelstanken i praksis Det var den enkelte bonde selv, der var med til at drive mejeriet, der blev ledet af en bestyrelse valgt blandt bønderne ved andelsforeningens årlige generalforsamling, hvor der også blev taget stilling til den overordnede drift. Til generalforsamlingen havde hver bonde én stemme – uanset om han havde få eller mange køer. De færreste tænker vel i dag på, at andelshavernes måde at gribe sagen an på har været med til at danne grundlaget for den danske demokratiseringspraksis. Andelsmejeriet ophører I midten af 1940`erne stod det klart for Mårslets andelshavere, at mejeriet for at køre videre stod over for en betydelig udvidelse og modernisering. Alle andelshavere var derfor stærkt involveret i de diskussioner, der blev ført, for der var ikke andre til at betale en udvidelse end bønderne selv. På to generalforsamlinger i 1948 var der næsten enstemmig vedtagelse om at lukke mejeriet og i stedet modtage et favorabelt tilbud om indmeldelse i De Forenede Mejerier i Århus. Efter Kildevangs selvstændige virke i mere end 60 år var én af de første mejerisammenlægninger derved en realitet. Fra den 30 september 1948 var der ikke mere den søde duft af nykærnet smør i Mårslet. Det driftige andelsmejeri havde sats it præg på landsbyens dagligdag – nu var det forbi. For de fleste af Mårslets nuværende beboere vil dette være nostalgi, men for dem, der husker de dage, hvor mejeriet sammen med Brugsen og den lille købmand var byens driftige omdrejningspunkt og andelsbøndernes stolthed, er det også et afgørende stykke lokalhistorie. Sidst i 1960erne førtes diskussionerne videre om flere mejerisammenlægninger og stordrift, hvad der i 1970 førte til sammenslutningen MD – og videre i dag til Arla. De små andelsmejerier i landsbyerne er alle i dag nedlagte. De gamle mejeribygninger med deres karakteristiske arkitektur ligger stadig spredt mange steder rundt i landet – men bruges i dag til helt andre formål end det, de blev bygget til. Salg af mejeribygningen Mejeribygningen i Mårslet blev i 1948 solgt til Mårslet Brugsforening og til mejeriets sidste bestyrer, Kresten Thøgersen, der i sin del af bygningen åbnede et mælke- og osteudsalg fra Malling Mejeri. Brugsen brugte resten af bygningen som lagerrum for grovvarer til landbruget. Brugsen købte i 1962 Thøgersens del af huset og rev den gamle mejeribygning ned for i stedte at bygge en helt ny bygning, der var i brug som brugsens butikslokale de næste 13 år. I 1975 flyttede Mårslet Brugsforening til Butikstorvet, og bygningen på mejerigrunden blev solgt og indrettet til bank og senere til kiosk.
- - - Diverse
1 1940 K Brev til politimesteren i Odder fra bestyrelsen om tilladelse til at købe benzin til tørvekørsel til mejeriet
2 1926 R Kopi af Faktura fra Andreas Wedell, Århus
3 1904-1913 A Kopi fra protokol 1904 og 1911,1912,1913
14 1907 K Brevkort
15 1910 Sang ved Mejeriet "kildevang"s jubilæumsfest, afholdt i Tingskov Kro den 6. julig 1910
17 1922 1 stk. sang: "Baade noget og ingenting" ved statskonsulent Nic. Hørlycks 25 års jubilæum den 1. september 1922. Melodi: Kvæsar-Valsen. 1 stk. sang: ved statskonsulen Hørlyck's 25 års jubilæum den 1. september 1922. Melodi: Aa køre vatten, aa køre ve.
18 1917 Det er en trykt efterretningsskrivelse, sendt ud til danske Mejerier, dateret 20. oktober 1917. Skrivelse fra De danske Mejeriers Fællesorganisation, underskrevet Niels Porse og Hans Jensen. Indhold: Under henvisning til den af Indenrigsministeriet D.D. udsendte Bekendtgørelse vedrørende Hjemmemarkedets Forsyning med Smør, meddeler Fællesorganisationen herved Mejerierne følgende til Efterretning: Det handler om, at Mejerierne hver mandag skal indsende opgørelse over det kvantum smør, der er solgt hver uge til forbrugere, herunder andelshavere eller afsat til eksportør, grossist eller anden mellemhandler eller detaillist, og at indsendelse til eksportør eller grossist kun må finde sted en gang ugentlig.
19 1910 Skrivelse fra De danske Mejeriers Fællesindkøb og Maskinfabrik den 20. august 1910: Hr. P.P. Poulsen Formand for Andelsmejeriet "Kildevang", Maarslet. Ved nærværende anerkender vi med Tak Modtagelsen af Deres Garantibevis paa 300 Kr. og følger derfor i Henhold til Deres Ønske det for Mejeriet tilbageholdte Overskud Kr. 42,29 pr. postanvisning. Vi anbefaler os og tegner med Højagtelse De danske Mejeriers Fællesindkøb og Maskinfabrik sign. Karl Sørensen.
23 1885 Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger, oprettet ved Kongelig Anordning af 29de Februar 1792, på matr.nr 25e.
34 - En oversigt over maskiner på mejeriet fra Silkeborg Maskinfabrik. Oversigten er fundet på Erhvervsarkivet i brandassurancebøgerne. Desværre står der ingen dato på.
35 1931 Dansk Mejeristat, redigeret af G. Ellbrecht. Vejle Amt - Ringkøbing Amt - Aarhus Amt - Viborg Amt. Udgivet af Selskabet "Vort Samfund", København 1931, side 331-332: Beskrivelse af Andelsmejeriet Kildevang, Post- og Jernbaneadresse: Maarslet. Telefon Maarslet 8.
- - - Kontrakter og lån
4 1886 S Kopi af kontrakt mellem Andelsmejeriet og Brugsforeningen om afståelse af jord og opførelse af brugsbygning og forsamlingssal
5 1887 Original fæstekontrakt mellem Andelsmejeriet "Kildevang" og Kristian Kristiansen - lagt i den 27. august 2015. Underskrevet 25. oktober 1887. Kopi af fæstekontrakt mellem Andelsmejeriet og Kristian Kristiansen
6 1893 S Kopi af fæstekontrakt mellem Andelsmejeriet og Ole Hansen
7 1897 S Kopi af gældsbrev på 18000 kr. mellem Andelsmejeriet og Landbosparekassen. Inkl. navneliste
20 1892 Original fæstekontrakt mellem mejeristen Kristian Kristiansen og bestyrelsen: Peder Hansen, Niels Olesen, Søren Peter Nielsen, Mikkel Jakobsen, Rasmus Peter Rasmussen, R. Rasmussen og Hans Jensen. Underskrevet den 1ste juli 1892.
21 1886 Original kontrakt mellem interessentskabet Mårslet Andelsmejeri og Mårslet Forbrugsforening. Mårslet Andelsmejeri afstår af en jordlod matr.nr. 25e i Mårslet By en byggegrund til førnævnte Forbrugsforening til opførelse af en Forbrugsforeningsbygning. Den afstår grund måler 576" alen og grænser mod øst til vejen, mod syd til snedker Søren Jakobsens lod, med undtagelse af en vej på 3 alens brads?, som Mejeriet forbeholder til for at have færdsel fra vejen til sin egen jordlod. Mod vest og nord gør Mejeriets grund skel.
22 1897 Lån i Landbosparekassen i Århus på kr.18.000. Bestyrelsen for Andelsmejeriet "Kildevang" har optaget lånet, og der er en liste over selvskyldnerkautionister.
24 1916 Original fæstekontrakt mellem Andelsmejeriet "Kildevang" og L.S. Bomholt. Underskrevet 13. juni 1916.
- - - Vedtægter og Love
8 1925 + 1945 V Love og Vedtægter for Andelsmejeriet Kildevang i Mårslet med flere Byer
9 1885 A Kopi, måske fra protokol, af navne i de forskellige udvalg under Andelsmejeriet i Mårslet.
10 1886? A Kopi af liste med underskrifter fra ca 50 gårdmænd samt deres antal af køer.
11 1938 R Beregningsliste 27/9-3/10 1938
12 1939 R Beregningsliste 21/11-27/11 1939
13 1940 R Beregningsliste 22/10-28/10 1940
16 1903 Love og vedtægter for Andelsmejeriet "Kildevang" i Mårslet med flere byer. Trykt af Aarhus Amts Folkeblads Bogtrykkeri 1903.
- - - Fragtbreve
26 1926 Fragtbreve fra den 14. juli 1926 - 28. oktober 1926
29 1926 Kvitteringer for kørsel af varer.
- - - Regnskabsmateriale
27 1926-1937 Regnskabsbilag. 1926 Løse regnskabsbilag. 1933 Løse regnskabsbilag. 1934 Løse regnskabsbilag. 1936 Løse regnskabsbilag. 1937 Løse regnskabsbilag. For nogle år er der kun 1 bilag.
28 1926 Kvitteringer på betaling for kørsel med mælk. Fra 01. maj til 30. oktober.
30 1926 Kvitteringer for skoldning af spande.
31 1926 Marie Petersen - ekspedientens løn: 01. maj - 30. oktober.
32 1926 Diverse betalinger: Eksempler: Oprensning af åen kr. 4,50 Foredrag på mejeriet kr. 30.00. Jydsk Telefon februar og marts kr. 33,15. Jydsk Telefon marts - april og maj kr. 32,00. Skorstensfejning 2. kvartal kr. 1,50. Analyse fra Quist Laboratorium kr. 6,30 (for 1 gang).
33 1926 Lønningskvitteringer. Eksempel: Bomholt, der var mejeribestyrer: fik kr. 1.000 om måneden, men steg i november til kr. 1.200.
- - - Protokoller
36 - Arkivet er i besiddelse af følgende protokoller: Mejeriet Kildevang 24.1 1885 - 1919 Forhandlingsprotokol 24.2.1 1928 - 1931 Kasseregnskabsbog 24.2.2 1932 - 1935 Kasseregnskabsbog 24.3 1907 - 1939 Salg af mælk Protokollerne befinder sig i arkivets protokolskab
Nødvendige cookies hjælper med at gøre en hjemmeside brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner, såsom side-navigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Statistik
Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden ved at indsamle og rapportere oplysninger.
Se anvendte cookies
Cookieudbyder
Navn
Formål
Type
Varighed
Google Analytics
_ga
Registrerer et unik ID, som anvendes til at generere statisk data, om hvordan den besøgende anvender hjemmesiden.
3. part
2 år
Google Analytics
_gat
Anvendes af Google analytics til at registrere antallet af events.
3. part
1 minut(ter)
Google Analytics
_gid
Registrerer et unikt ID, som anvendes til at generere statisk data, om hvordan den besøgende anvender hjemmesiden.
3. part
1 dag(e)
Vimeo
vuid
Indsamler data om brugerens besøg på hjemmesiden såsom hvilke sider der er læst.
3. part
2 år
Marketing
Marketing cookies bruges til at spore brugere på tværs af websites. Hensigten er at vise annoncer, der er relevant og engagerende for den enkelte bruger, og dermed mere værdifulde for udgivere og tredjeparts-annoncører.
Se anvendte cookies
Cookieudbyder
Formål
Type
Youtube
Indsamler oplysninger om brugerne og deres aktivitet på websitet via indlejrede videoafspillere med det formål at levere målrettet annoncering.
3. part
Vimeo
Indsamler oplysninger om brugerne og deres aktivitet på websitet via indlejrede videoafspillere med det formål at levere målrettet annoncering.
3. part
Shareaholic
Indsamler oplysninger om brugerne og deres aktivitet på websitet og delingen af indhold på sociale medier med det formål at levere målrettet annoncering.
3. part
Google
Anvendes til at registrere og rapportere om hjemmesidebrugerens handlinger efter at have set eller klikket på en af annoncørens annoncer. Formålet er at måle effekten af en annonce samt at målrette annoncer til brugeren.