De første Inddæmninger og Afvandings arbejder.
| Nummer | U543 |
| Type | Aviser og artikler |
| Illustrationer | Nej |
| Indholdsnote | Den manglende tekst, der er et hul i avisen.alle dele er skannet. |
| Bemærkning | Randers Dagblad Lørdag den 12. September 1942.
Hvor Inddækning og Afvanding skaber store samfundsgavnlige værdier. 200 langvarigt arbejdsløse, fortrinsvis fra Randers, beskæftiget på Arbejdspladsen i Hollandsbjerg - Bode - Stenalt Enge. Et længe nært Lodsejerønske er gået i Opfyldelse, når Projektet som påbegyndtes i Maj, til Oktober 1943 er gennemført. Landvindingsarbejde er højt i Kurs for tiden. En medvirkende Årsag hertil - ja, en afgørende Faktor i det hele taget, - var Vedtagelsen af Landvindingsloven i 1940, hvorefter der ydes Tilskud til Landvindingsarbejder. Loven er i vid Udstrækning bragt i Anvendelse overalt i Landet og ikke mindst paa denne Egn, der omkring Randers Fjord rummer store Arealer, som ved Afvanding og Grundforbedring stiger Tusinder og atter Tusinder af kroner i Værdi til Gavn, ikke alene for de paagældene Lodsejere, men til gavn for hele det danske Samfund, som i disse Tider, hvor Selvforsyning i Stor Målestok er en uomgængelig Nødvendighed, har hårdt Brug for hvert Fodsbred kultiveret og frugtbringende Jord. Vi har aflagt et Besøg ved Øjeblikkets største Afvandingsarbejde i Randers Amt: Hollandsbjerg - Bode - Stenalt Enge, et Arbejde der blev påbegyndt i Maj i Aar, og som nu er i fuld Gang, men forinden vi fortæller herom, vi vil kort skitsere den historiske Udvikling af Landvindingsarbejderne langs Gudenåens nedre Løb og Randers Fjord. Vi har aflagt el Besøg ved Øjeblikkets største Afvandingsarbejde i Randers Amt: Hollandsbjerg-Bode-Stenalt. Enge, et Arbejde, der blev påbegyndt i Maj i Aar, og som nu er i fuld Gang, men forinden vi fortæller herom, vil vi kort skitsere den historiske Udvikling af Landvindingsarbejderne langs Gudenåens nedre Løb og Randers Fjord. De første Inddignings og Afvandingsarbejder. I en interessant Artikel i "Hedeselskabets Tidsskrift" redegjorde Civilingeniør C. V. Schledermann Larsen for nogen Tid siden for Landvindingsarbejder langs Gudenaaens nedre Løb og Randers Fjord. Langt den overvejende Del af de for Randers egnen karakterriste lave Arealer - ialt mellem 5 og 6000 ha er af fortrinlig Bonitet, idet de bestaar af Dynd og Klæg enge, og det er derfor let forstaaeligt, at der hos driftige Landmænd kan opstaa Ønsker om at faa disse Enge til at yde det, de fra Naturens Side er udrustet til, Stedet for kun at levere et ofte kummerligt Udbytte af Naturgræsser, en Avl af ringe Værdi og en Høst, som man paa Grund af pludselig Oversvømmelse ofte bliver snydt for. Indtil omkring .......... hele faaet Lov til at henligge .... de anselige Engarealer i det .... hele faaeet Lov til t henligge ....... ..stand omgivet paa sine Ste- ...... Rør og Sivbevoksninger og ............. Storslaaethed i Udseendet ..... beretter derefter ........ ..... Situation, der opstod ef- ter første Verdenskrig og som i ......... meget mindre om de nuvæ rende ... .....stande, skabte Kravet om for ...... skabte Kravet om for .......... duktion og Foranstaltninger til arbejdsløsheds Afhjælpning. I Forbindelse hermed blev Spørgsmaalet om Randers Fjords Afvanding rejst af betydende Mænd, og det og det førte til at der i Aarene 1918 til 1925 projekteredes og gennemførtes en Inddigning og kunstig Afvanding af Væth Enge, Dronningborg Enge. Tjæreby - Vestrup Enge, Albæk Enge, Kristrup Enge of Assentoft Enge. Vanskeligheder ved Driften og Vedligeholdelsen. Resultatet af disse Arbejder har af flere Grunde ikke overalt svaret til Forventningerne. Den væsentligste er nok den, at Vindkraften ikke slog til ved Udpumpningen, Teknikken var ikke tilstrækkelig udviklet, og endvidere viste der sig efter Afvandingen nogle Steder Giftvirkninger. Endelig var der ikke tilstrækkeligt Antal af de interesserede Lodsejere, der satte fuld Kraft paa Detailafvandingen og Kultiveringen, ligesom det har knebet for mange at faa Skelgrøfter og anden Detailafvanding passet paa tilfredsstillende Maade. Det er navnlig Vedligeholdelsen, det har skortet paa. 1940 Bragte fart i Udviklingen, I de efterfølgende Aar blev der yderligere udarbejdet Planer til lignende Afvandingsanlæg i Vorup - Haslund Enge, Hornbæk Enge, Støvring Enge, Romalt Enge og Hollandsbjerg - Bode Enge, men først i 1940, var Kravet om Modarbejdelse af store Arbejdsløshed og Regeringen som Følge deraf tog Sagen i sin Haard med det Resultat, at Landvindingsloven gennemførtes, kom der fart i Sagerne. Efter Landvindingsloven kan de direkte Tilskud fra Statens Side til Arbejder som Afvandingen af Arealerne ved Randers Fjords beløbe sig til indtil 2/3 af de samlede Udgifter og der var herefter skabt den Rette baggrund for en Genoptagelse af de henlagte Planer. Dette indsaa Landmændene paa Randers egnen ogsaa hurtigt og derefter er en hel Del af De projekter, der siden er blevet til og nu er i Færd med at blive realiseret, da ogsaa rejst alene af Landmændene uden Agitationer udefra. Da Projektet vedtoges. En Plan der er af gammel Dato. Paa et møde i Allingaabro d. 11. November 1941 blev Hollandsbjerg - Bode - Stenalt Projektet endelig vedtaget efter en langvarig Diskussion. 60 af de interesserede Lodsejere med et Arial paa 525 ha stemte for Forslaget, mens 24 Lodsejere med ca. 205 ha stemte imod. Allerede i 1929 begyndte en Afvanding af Hollandsbjerg og Bode Enge at spøge, men et flertal af Lodsejere forhindrede til Stadighed dens Gennemførelse. I Efteraaret 1940 toges Sagen imidlertid op igen, og der indsendtes et Andragende til Statens Landvindingsudvalg, som derefter lod Hedeselskabet udarbejde. et Detailprojekt, der gaar ud paa Opførelse af et Dige langs Randers Fjord og med et lidt svagere Dige langs Grund Fjord. Paa det paa Kortet viste sted opføreres en Pumpestation med en ydeevne paa 1800 Liter i Sekundet, fordelt paa 2 a 3 Pumper og sammenbygget med en Transformatorstation . Gennem Arealerne opgraves et omfattende Kanalsystem for at sikre Lodsejernes Hovedafvanding, ligesom det bestaaende Vejnet forbedres, Endelig forlægges Stenalt Møllebæk, saa en væsentlig Del af Oplandsvandet gaar udenom Pumperne Naar Arbejdet nu gennemføres, skyldes det ikke mindst det Arbejde, som Lodsejerudvalgets Formand, Thomas Sørensen, Bode, sammen med Anton Jensen, Hollandbjerg, og den stedlige Landboforenings Formand Chr. Høeg, Bode, i Aarenes Løb har gjort. Et Besøg paa den store Arbejdsplads. Et 1800 Tdr. Ld. stort Interesseomraade, der giver Arbejde til 200 langvarigt arbejdsløse. For nogle Dage siden aflagde vi et Besøg paa den store Arbejdsplads, hvor Arbejdet er 1 fuld Gang, og 200 lang¬varigt arbejdsløse har fundet Beskæf¬tigelse. Arbejdet gennemføres af Amtsvandingsinspektør, Civilingeniør Tylvad i Forbindelse med Hedeselskabets kultur¬tekniske Afdeling, der repræsenteres af Civilingeniør H. Venov. Hedeselskabets daglige tilsynsførende er Ingeniør Ernst Frederiksen, og et Aalborg-Firma B. Bach og K. Egmose, har Arbejdet i En¬treprise. Med Allingaabro som Ekspeditionens Udgangspunkt og med Ingeniør Frede¬riksen som en kyndig Vejleder tog vi Arbejderne 1 Øjesyn. Paa Landevejen, der fra Allingaabro forer til Stenalt, har man fra et Højdedrag en glimren¬de Udsigt over hele det 1800 Tdr. Land store Interesseomraade. VI mødte her en af de energiske Forkæmpere for hele Afvandingsprojektet, Gdr. Chr. Høeq. Bode. der var paa Vej hjem fra Høstarbejde i Marken med tre svedblanke Heste. PAA HOJE TID. DER GØRES NOGET Ja. det er paa høje Tid. der bliver gjort noget ved det, siger Chr. Høeg. og selv om der fra visse Sider gives Udtryk for nogen Ængstelse, kan det ikke skjules, at der ogsaa knyttes store Forventninger til dette Arbejde. Men en Forudsætning for, at det store Arbejde, der nu udføres, ikke skal være spildt, er, at Grøfter og Veje bliver holdt i mønsterværdig Orden. Det maa paahvile hver enkelt Lodsejer at sørge for, at det, der nu bygges op, ikke igen forfalder. Land kanalen — et sejgt Stykke Arbejd«. I Stenalt Skov ved Stenalt Hovedgaard er Arbejdet i fuld Gang med Gravningen af den nye Landkanal, der skal tage Vandet fra Voer. Ørsted og Stenalt, Over en stor Strækning er mange Arbejdere her i Virksomhed. I det varme Vejr var de let paaklædte, for Arbejdet er strengt. Den nye Land-kanal, om man ogsaa tydeligt ser paa Kortet, skal være ca. 4 km lang og ud¬gå fra et Sted i Stenalt Skov. som den anselige Arbejdsstyrke, der er beskæf¬tiget paa dette Omraadé. skovler sig hen Imod. Men det er et sejgt Stykke Arbejde i Lerjorden, der skal hentes Meter nede og løftes højt op. Den stovte Arbejdsformand paa Plad¬sen, Medlem af Lodsarbejderudvalget Mads Bendsen, Bode (der i Parentes bemær¬ket ogsaa er velkendt som Folkedan¬ser), fortæller os, at det Ikke har været nogen gunstig Sommer for Arbejdet, og ikke alle Arbejderne har haft lige blide Kaar at virke under, Men det er gaaet endda, og Arbejdet er jo Akkordarbejde. hist og her støder man under Gravningen pa vældige Trærødder, som det er nødvendigt at fjerne ved Sprængning, og det er slet ikke ubety-delige Mængder Dynamit, der i Somme¬rens Løb er medgaaet hertil. Den nye Landkanal, Diget og Fjordkanal'en. Vi følger den nye Landkanal til dens Udløb i Fjorden. Et Par Kilometer fra Stenalt Skov begynder (som det fremgaar af Kortet) det store Dige, der i en Længde af et Par Kilometer følger hele Landkanalen, for den forsvinder i Fjorden. Den 1. Oktober i Aar skal hele det 11 km lange Dige efter Planen være færdigt i en Højde af 1.60 Meter over dagligt Vande. Digets endelige Højde bliver 2.10 Meter over dagligt Vande, men denne Højde naas først, naar Arbejdets 2. Etape næste Aar er fuldført. Et ikke uvæsentligt Led i Arbejdet er at skabe Kørselsforbindelse mellem deto Dele, som den dybe og lange Landkanal deler Landskabet i. Der skal dertil laves mange Overkørsler, og der skal i hvert enkelt Tilfælde anvendes flere næsten to Tons tunge, omfangs¬rige Cementrør, igennem, hvilke Vandet skal ledes under Overkørslen. Det er et meget vanskeligt Arbejde at faa disse Rør rigtigt anbragt rent bortset fra, at iøvrigt er vanskeligt at skaffe de til hele Arbejdets Udførelse nødvendige Cementmaterialer. Men forhaabentlig lykkes det. Omtrent ved Landkanalens Udløb i Fjorden — for stedkendte ved det saakaldte Fiskerhus — begynder den store Afvandingskanal, der følger Fjorden helt om til den projekterede Pumpesta¬tion ved Grund Fjord, hvor alt Vandet fra det Net af Afvandingskanaler store som smaa , der gennemløber det omfattende Interesseomraade, skal passere. Paa denne Tur havde vi ogsaa Følge¬skab af det energiske Lodsejerudvalgsmedlem. Gdr. Anton Jensen, Hollands-bjerg, der ogsaa har været utrættelig i sine Bestræbelser for at faa dette store Projekt gennemført. En baade synlig og hørlig Glæde kendetegner disse brave Fremskridtsbønder paa de store Engarealer. De har troen paa det, at det arbejde der nu udføres, og som heller ikke undgaard at tære paa den enkelte Lodsejers Pengepung, nok skal give rigelige Hvor Pengene kommer fra. Omkostningerne ved det store Pro¬jekts Gennemførelse er anslaaet til 970.000 Kr. — en lille Million — og der beregnes en. aarlig Driftsudgift paa 24 Kr. pr. ha. Arbejdet er i økonomisk Henseende gennemført paa det Grund¬lag, at Arbejds- og Socialministeriet overtog det til Udførelse ved langvarigt arbejdsløse. Lodsejerne bidrager med et Beløb paa 250.000 Kr., medens der af Landvindingslovens Midler ydes et Tilskud paa en halv Million. Resten af Udgiften afholdes af Arbejds- og Socialministeriet, der dog modtager en Refusion paa 2½ Kr. pr. Arbejdsdag fra de Kommuner, hvis langvarigt arbejds¬løse bliver beskæftiget ved Arbejdet. Det menes, at Arbejdet vil kræve ca. 34,000 Arbejdsdage Den beskæftigelsesmæssige Side — Det største Kontingent af Arbejdere er fra Randers. Der er, som tidligere nævnt, et Par Hundrede Mand beskæftiget med Hollandsbjerg-Bode-Stenalt Projektets Gen¬nemførelse. Det er langvarigt arbejds¬løse, der herigennem faar Mulighed for at tjene en antagelig Løn. Der er ar¬bejdsløse fra de nærliggende Kommu¬ner, men det største Kontingent kom¬mer dog fra Randers. Det er ganske vist en lang og anstrengende Arbejds¬dag, de Randers - Arbejdere faar, for Rejsen skal gøres frem og tilbage hver Dag, og Arbejdet kan som nævnt være haardt. Den sidste Etape af denne daglig Rejse foregaar lovligt paa den Maade. at et stort Hold Arbejdere, ca. et halvt Hundrede Mand. fra Floes færges over Grund Fjord til Arbejdspladsen i En¬gene. Den Dag, vi aflagde Besøget paa Arbejdspladsen, var Septembervejret saa straalende. at mange af Arbejderne efter Dagens Slid og Slæb. mens de ventede paa Toget, tog en forfriskende Dukkert. l øvrigt har Sommeren jo Ikke budt, paa de gunstigste Arbejdsforhold paa den i Forvejen vanskelige og fugtige Arbejdsplads, der navnlig paa de la¬veste Steder kan være mindre behage¬lig, men man maa gaa ud fra, at baade Arbejde og en god Dagløn er at foretrække frem for Lediggang og Under¬støttelse. Bevidstheden om ved sin Indsats at li ave tjent til Livets Ophold far sig selv og sin Familie, maa være en Tilfredsstillelse for den Mand. der i lange Tider har været kastet ud i Arbejdsløshedens Ørken ! Den beskæftigelsesmæssige Side af dette store og andre tilsvarende Projekt. 2. 1. Billede tekst To Billeder fra Arbejdet med Gravningen af Landkanalen i Nærheden af Stenalt Hovedgaard og Stenalt Skov. Manden til højre i Billedet er Arbejds-formand Mads Bendsen. Nederst: Det er varmt, og Arbejderne foretrækker den lettest mulige Paaklædning. 2. 2. Billede tekst Øverst til venstre ses en Situation, som hver eneste Arbejdsdag gentager sig ved Floes: Færgningen over Grund Fjord. Paa Billedet ses et Hold Arbej¬dere paa Vej hjem efter Arbejdet. Øverst til højre ses Landkanalen netop paa det Sted, hvor Diget (til venstre) begynder. — Interesseomraadet ligger til venstre for Kanal og Dige. Det er de i Artiklen omtalte næsten 2 Tons tunge Cementrør, der her er lagt i Kanalen, for at der kan skabes en Bro. Nederst til venstre ses Arbejdet paa Diget langs Fjorden. Vandløbet til højre er Fjordkanalen — en af de mange Afvandingskanaler, der fører til Pumpestationen. Endelig ses til højre et Billede, der klarere end mange Ord fortæller om det store Arbejde, Gravningen af Landkanalen er. Det er adskillige Kubikmeter Jord, der ved Haandkraft skal flyttes! 2. 4. Billede tekst To af de Mænd, der til daglig har de¬res Gang paa det store Arbejdsomraade. Til venstre Medlem af Lodsejer¬udvalget, Gdr. Anton Jensen, Hollands-bjerg. Til højre ses Hedeselskabets dag¬lige tilsynsførende, Ingeniør Ernst Fre¬deriksen. |
| Årstal | 1942 |
| Dateringsnote | 12-09-1942
12-09-1942 |
| Trykt i medie | Randers Dagblad |
| Arkiv | Rougsø Lokalhistoriske Forening |
Kilder (1)
