Aalborg Dame Roklub

Nummer A34
Type Arkivalier
Arkivskaber
Aalborg Dame Roklub
Beskrivelse Aalborg Dame Roklub.

Roklubbens start.
Aalborg Dame Roklub er, som navnet siger, en roklub kun for kvinder. Klubben er stiftet den 3. september 1916.
Aalborg Dame Roklub blev stiftet i 1916, fordi et par unge damer af byens bedre borgerskab - frøkenerne Leonora Berglind og Anna Pingel - blev nægtet optagelse i den 30 år ældre Aalborg Roklub.
Klubben var den første dameroklub uden for København og var lige fra starten i tæt forbindelse med "storesøsteren", Hellerup Dameroklub, der var stiftet allerede i 1901. ADR har nu i mange år været den største dameroklub i Danmark.

Stilroning.
Damerne var så interesserede og ivrige, at det i løbet af ganske få år lykkedes dem - med en startkapital på 955 kroner - at få skaffet såvel klubhus som flere både. I de første år var "sportsprogrammet" udelukkende optaget af stilroning eller, som vi i dag måske vil kalde det, motionsroning – dog uden for meget ”sved på panden”. Det skulle se pænt og nydeligt ud! Klubbens ledelse fandt, at kaproning var uskøn og ukvindelig!
"Ser det ikke rædsomt ud at se sveddryppende kvinder, der synker sammen i båden - så er roning en grim sport", udtalte klubbens første formand, frøken Leonora Berglind, i et interview - og dermed kom hun i et så stort modsætningsforhold til de efterhånden mange yngre medlemmer i klubben, at bestyrelsens flertal i begyndelsen af 1926 måtte gå af - hvilket bragte klubben ud i en alvorlig krise.

Ny formand ville lære at ro.
Som ny formand faldt valget på en særdeles idrætsaktiv kvinde, nemlig fru brygger Aagaard - Mary Hostrup Aagaard, der dog sådan lige i parentes bemærket aldrig havde prøvet at ro! Hun tog imod formandsvalget og udfordringen og kastede sig samtidig ud i det vilde kaninliv, og hendes virke for Aalborg Dame Roklub kom til at vare helt frem til besættelsestiden og var af skelsættende betydning både for ADR og for dansk kvinderoning som sådan.

Klubhus ved Badehusvej.
Klubbens første klubhus, der lå neden for Badehusvej (dér hvor vi i dag finder den lille kanal op imod Strandvejen), holdt til 1928, hvor man flyttede til Søsportsvej og fik opført det klubhus, der i dag er omklædningsbygning - med omklædning i den ene ende, og opholdsrum i den anden. Bådene var i en én-etages bygning med fire store porte dér hvor det nuværende hovedhus ligger. Klubben fik flere og flere medlemmer - dameroklubben var kommet for at blive! Og næsten hvert år op igennem 1930’erne kunne klubben døbe nye både, hvortil pengene dels blev skaffet ved afholdelse af mange forskellige arrangementer, dels ved små og store gaver.

Danmarks flotteste klubhus.
Det fine nye klubhus fra 1928 blev hurtigt for småt, og ønsket om bedre og større forhold trængte sig på. Man begyndte at samle penge sammen til at bygge et større klubhus, samtidig med at klubbens medlemmer var meget aktive både med kaproning og turroning. I 1930'erne var der tæt kontakt med bl.a. roere i Oslo, og flere gensidige robesøg fandt sted.
Det lykkedes med mange gode kræfters hjælp og en del besvær at skaffe penge til det nye klubhus. Det var lige ved at gå galt, fordi Sparekassen for at yde et lån på 6.000 kroner stillede et ufravigeligt krav om en solidarisk hæftelse fra alle medlemmer over 21 år. Her blev medlemmernes betænkeligheder simpelthen for store, og forslaget blev forkastet på en ekstraordinær generalforsamling. Hvad skulle man dog gøre? Helt opgive det nye hus, vente med at bygge – eller undlade at anskaffe de to nye inriggere, som klubben også havde behov for, fordi medlemstallet nu var steget til langt over 100? Der var ikke råd til det hele.
Formanden henvendte sig direkte til byens borgmester, som var meget imødekommende, men desværre måtte meddele, at kommunen af principielle grunde ikke kunne kautionere for det nødvendige lån, men til gengæld havde borgmesteren udvirket, at Aalborg by ydede roklubben et tilskud på 6.000 kroner, et beløb der sammen med klubbens sammensparede byggefond - og en stor velvillighed fra håndværkerne - rakte til at igangsætte byggeriet, som alene i byggeomkostninger blev anslået til at koste den formidable sum af 12.000 kroner, hvortil yderligere kom indretning og inventar. Men det hele lykkedes, og også anskaffelsen af endnu to nye inriggere - til en samlet pris på 2.100 kroner!
I april 1936 blev standeren for første gang hejst over det nye hus, nye både blev døbt - og aldrig havde fremmødet været større end på denne smukke, milde forårsdag!
Født/stiftet 03.09.1916
Periode 1916 - 2011
Arkiv SIFA Idrætshistorisk Samling

Yderligere indhold

V 1916 - Vedtægter og love
C 1916 - Cirkulærer
F 1916 - Forhandlingsprotokoller
M 1916 - Medlemsrelateret materiale
P 1916 - Personlige dokumenter
K 1916 - Korrespondance
S 1916 - Sager
R 1916 - Regnskabsmateriale
E 1916 - Ejendomsdokumenter
U 1916 - Udklip
A 1916 - Diverse andet

Søg videre i SIFA Idrætshistorisk Samling

Top
;