| Beskrivelse |
Han er født 13.01.1875 i Gjødvad Sogn paa Silkeborg-egnen, dimitteret 1901 fra seminariet i Nørre Nissum. Jensen var et musisk menneske. Han lagde mange kræfter i den musikforening, han mange aar ledede i Hygum.
Christiane døde i Hygum 1933, mens Jensen døde 1951 i lemvig.
Her ses familien 1921:
Ringkøbing, Vandfuld, Hygum, , Skolen, , FT-1921,
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Jensen 13 01 1875 Gift Husfader Lærer -
Christiane Jensen 17 06 1876 Gift Husmoder Husgerning -
Johannes Jensen 09 06 1903 Ugift Barn Musiker -
Marie Jensen 04 08 1907 Ugift Barn -
Andreas Jensen 06 05 1909 Ugift Barn -
Dette indlæg er skrevet af Kirsten Nelson, lærer Jensen barnebarn, der efter 47 år i Sverige i 2010 er bosat i Lemvig sammen med sin mand professor emeritus Alvar Nelson. Besøgene i Lemvig genoptogedes efter ca 40 år fravær.
(47 år i Sverige sat lidt sproglige spor. Disse spor har webmaster ladet passere idet de findes charmerende)
Kommentarer via popupvinduer er indsat af webmaster, - flere vil komme til, følg derfor indlæggets udvikling.
LÆRER CHRISTIAN JENSEN OG HYGUM SKOLE
En trætavle fra 1728 i Hygum kirke dokumenterer, at provst Niels Pedersen Bhie, som var sognepræst i Hygum 1691-1729 og ejede Klostergaard, skænkede en del af indtægterne fra gården til en skoleholder for at børnene skulle få fri undervisning. I 1852 opførtes en stråtækket skolebygning med skolesal og lærerbolig.
Af hvilken anledning min farfar Christian Jensen søgte sig til Hygum skole, ved jeg ikke. Efter sigende havde han udover læreruddannelsen aflagt den "store" organisteksamen. Her fik han 1907 stilling som lærer ved skolen og blev kordegn og/eller organist ved kirken. Han forblev Hygum tro i 37 år og gik i pension 1944.
Anden Juledag 1940 blev Hygum og det meste af Houe besat af tyske tropper, og Hygum skole med boligen togs i beslag. Infiltrationen med tyskerne blev en katastrofe for sognets beboere, og undervisningen af skolebørnene flyttedes til præstegården og til Nr. Kirkeby, som til gengæld slap fri for indkvartering. En ny lærer blev tilsat i 1951 og en ny skolebygning var opført i 1953.
Christian Jensen var født 1875 i Gødvad ved Silkeborg og døde 1951 Lemvig. År 1901 blev han ansat ved Ravnholt nyindrettede skole i Bording, og indgik snart ægteskab med min farmor Christiane (1876-1933).
Der var fire børn: min far Johs. Jensen (1903-1979), to døtre Anna Katrine Jensen (1905-50) og Maria Kristine Jensen (1907-82) og sidst sønnen Andreas Jensen.
Lærerhjemmet var præget af religiøsitet. Alle i familien var musikalske. Man sang og musicerede och spillede f.eks. kvartet med den daværende læge på cellostemmen.
Af min farmor har jeg ingen personlige minder. Hun døde 1933 ved en galdestensoperation på Rigshospitalet. Underligt nok omtaltes hun sjældent i mit forældrehjem og heller ikke af mine fastre. Jeg har forstået, at hun var meget elsket i hjemmet og - efter hvad Elly og Ingrid Bache Lauridsen, ligeledes fra Hygum, har fortalt - også i sognet.
Den 24 maj 1931 viedes min far i Hygum kirke med min mor Dorthea Christensen (19032001) fra Vindum ved Bjerringbro. Jeg, deres eneste barn, blev født 4. marts 1936 og døbt til Kirsten.
Trods sin mors forhåbning, at min far skulle læse til præst, fortsatte han ad den musikalske bane. I nogle år forsørgede han sig som restaurantmusiker. Der fandtes i hjemmet ikke penge til konservatorium-uddanneise. Ikke desto mindre erobrede han 1935 en plads i det nystartede Aarhus By-Orkester, senere Symfoniorkester.
Mine to fastre, som forblev ugifte, boede sammen i Lemvig, Storegade 8. Her virkede den ældre som meget afholdt spillelærerinde, hvorimod den yngre fandt sin gerning som kontorassistent (bogholder) i det daværende Lemvig Kul-Kompagni i Vasen. Begge, oftest kaldt Lulle (Anna) og Tyt (Maria), var velkendt og populære skikkelser i datidens Lemvig. Faster Lulle, som var uddannet til organist, spillede i flere år i Heldum og Tørring kirker. Med sine elever arrangerede hun koncerter i Pavillonen, og som pianist medvirkede hun i musikdirektør Axel Caspersens orkester.
Om min farbror Andreas ved jeg ikke meget udover at han nogle år virkede som fiskeeksportør i Thyborøn, og senere efter nogle år på Grønland, slog sig ned i Alaska.
Mine minder af farfar som person er få. Jeg har næppe vekslet mange ord med ham. For mig virkede han fåmælt og indesluttet. Andre kan have et andet indtryk. Niels Påkjær fra Øster Påkjær, som var elev i skolen på den tid, har meddelt mig at farfars hengivenhed for musik tog sig udtryk ved oprettelse af både orkester og sangkor.
Min farfar var, har det fortalts, en mand med mange interesser, hvoraf nogle tekniske. Han eksperimenterede med fotografi og byggede egenhændigt den første radio i sognet. Efter sigende - og her støtter jeg mig atter til Elly og Ingrid Bache Lauridsen - skal halve sognet have været forsamlet ved den første udsendelse og da hørt farfar udbryde "Det er himmelsk".
De fleste af sine ledige timer formoder jeg do han tilbragte på den hele tønde land, som hørte til skolen. Køkkenhaven udgjorde en stor del. Jeg husker f.eks. endnu det lange aspargesbed, hvilket vel heller ikke var så almindeligt. Et andet produkt var honning fra egne bikuber.
Efter farmors død i 1933 havde farfar giftet sig med sin husbestyrerinde den langt yngre Jenny Noe, som med sit elskelige sind og sin klogskab snart smeltede ind i familien. Ved hans pensionering 1944 købte de huset Gangstien 4 i Lemvig, hvor de boede sammen med deres søn Svend Erik til farfars død 1951. |
