| Bemærkning |
Han blev født i Dyvskov Aastrup ved Faaborg, søn af bådebygger Peter Hansen Pedersen. Senere før den lille Anton kunne gå, flyttede familien til Vejle, hvor faderen blev skibsbygger i noget større stil, men særligt økonomisk velfunderet var hjemmet ikke. Derfor lærte lille Anton tidligt at være nøjsom og sparsommelig. I Vejle havde han sin skolegang sammen med andre raske Vejle - Drenge, som senere blev kendte Københavnere, Juncher - Jensen, fotograf, Hertz bogtrykker, Bøgelund - Jensen, isenkræmmer, og Duzaine Hansen, korsetmagasinet i Vimmelskaftet m.fl. 15 år gammel kom han i lære hos manufakturhandler Vilh. Wegener i Vejle. Til
at begynde med skulle han møde i butikken kl. 6 om morgenen, for at fyre op i kakkelovnene, og det skete næsten dagligt, så forretningen ud på aftenen lukkede, at førstekommissen råbte - Anton du skal i byen med varer! og så måtte den lille fyr igang med et par timers budtjeneste, men det fandt han ganske i sin orden. Når han senere talte
om sin læretid i Vejle, sagde han. Den tid mindes jeg med glæde og tilfredshed, For hos købmand Wegener lærte jeg at bestille noget, og han var mig iøvrigt en god chef. Ovre på den anden side af gaden var der en ung morsingbo C.C. Bang, lærling. De to unge kolleger, blev snart venner, og det
venskab varede livet igennem. Bang blev Illums betroede prokurist og uuandværlige medarbejder, da han startede sit stormagasin. Efter læretiden skiltes de to venner. illum blev komis hos Frølund og Wittrup i Horsens, hvor han var i to år,
hvorefter han rejste, til Hamburg. Her traf han atter Bang, som han kom til at dele værelse med. Dagen efter ankomsten til Hamburg, opsøgte Illum det daværende kendte store kortevarefirma WM. Klöpper, der havde livlig samhandel med danske manufakturhandlere. Da grosserer Klöpper så Illums anbefalinger fra Wegener i Vejle, og Frølund og Wittrup i Horsens ansatte han straks den unge
dansker som lagerekspedient. Efter et års forløb avancerede Illum til at blive firmaets rejsende i Danmark, da Klöpper længe havde lagt mærke til den unge Illums usædvanlige evner som forretningsmand I de følgende fem år, berejste Illum de danske købstæder for de tyske firma. Illum var flittig.
Når han efter dagens gerning kom han hjem til sit hotel, gik han straks op på sit værelse, og udskrev sine ordresedler til firmaet. Derpå spiste han til aften, hvor efter han hastede mod banegården og tog aftentoget til den næste by.
Ankommet hertil gik han i seng, for tidligt næste morgen at trave byen rundt, med sin prøvetaske og få nye forretninger. På den måde, var han altid en by foran sine kolleger, der for det meste festede eller spillede kort på hotellerne om aftenen. Når Illum af og til, var hjemme i Hamburg, sad han
oppe på sit værelse til langt ud på natten, og drømte om den butik, han nu så inderligt længtes efter at få. Han tegnede inventaret, og indrettede på papiret det hele, som han ønskede det skulle se ud, på den store dag, da han blev selvstændig købmand. En vinterdag i 1891, stred den unge Illum sig mod den bidende blæst, ned gennem Østergade i
København, med sin prøvetaske i hånden. Med et fik
han øje på et skilt i vinduet, i ejendommen nr. 55. På skiltet stod "Butik til leje" Illum lejede straks butikken, hvortil en stejl trappe førte op. Huslejen var 5500 kr. om året, en stor sum efter den tids forhold. Da folk senere hørte om den store leje, spåede de ham ilde, idet de to foregående lejere var gået fallit. Selv havde Illum på det tidspunkt sparet 5000 kroner sammen, som rejsende. Få dage efter lejmålets afslutning,
tog Illum til Hamborg, for at meddele sin chef, at han nu gerne ville løses fra sin stilling, da han ønskede at starte egen forretning i København. Tillykke med det sagde Köpper, og han tilføjede, blot syntes jeg De har for lidt driftskapital. Derfor vil jeg låne 25.000 mark til forretningens
start, og desuden kan De hos mig, få ubegrænset varekredit. De har været mig en flittig og trofast medarbejder. Den 3 marts 1891 åbnede A.C. Illum sin forretning i hjørnebutikken Østergade 55. Varene i den nye butik bestod af stoffer, garn,
synåle, sytråd, og en mængde forskellige småting, og bag disken stod Illum og tre ekspedienter klar til at modtage invasionen. Den første kunde der arriverede om morgenen klokken 8, var frk. Karen Marie Andersen Illums ungdomsveninde. Næste år blev han gift med frk. Andersen der er født i Viborg. Frk. Andersen købte et korset til 5 kroner, og modtog til gengæld rødmende en buket roser fra den galante 28 - årige købmand. De andre damer i dagens løb en buket violer, som var det en blomsterbutik. Illum ekspederede smilende sine kunder, det var hans natur at smile, og den service damerne fik, faldt i deres smag. I dag er ord som kundeservice, så forslidt men det var noget ganske ukendt på den tid. dertil kom at Illums varerigelighed, takket være Klöppers kredit, var legendarisk. Ingen gik forgæves hos Illum. Hvad andre ikke havde, det havde han.
Derfor gik det fra mund til mund, Illum han har det. Som nævnt begyndte Illum med tre damer i sin forretning. Første års omsætning var 60.000. Knap et år efter, da omsætningen var fordoblet, havde han 19 ekspedienter. Kun en ting voldte ham kvaler, og det var den regnskabsmæssige side af virksomheden. Han skrev så til vennen C.C. Bang,
om at overtage denne side af sagen, og Bang kom. I de følgende år var han Illum en god medarbejder, og han havde sin andel i forretningens vældige fremgang. Ustandseligt lancerede Illum nyheder, og hver gang det skete, myldrede damerne ind i hans forretning. Selv tegnede han personligt blondekraver og andre realiteter, ligesom han stadig faldbød ny moderne ting af højst forskellig art. Hans største reklamenummervar vist, da han i 90'erne i et udstillingsvindue anbragte en mekanisk professor, der reklamerede for "Wasmuth Ligtorneringe i uret" Artiklen var et ur af blik,som indeholdt 10 ligtorneringe, af hidtil ukendt
fortrolighed. De sendtes overalt for en krone, stod der i hans annonce. Denne reklame vakte en sådan opsigt, at nyssgerrige spærrede gaden for heste - omnibusserne, hvorfor politiet forlangte figuren fjernet. Illum smilede fjernede figuren, og fandt på en ny ting. På Illums 35 år`s
fødselsdag d. 5. juli 1898 blev grundstenen lagt til marmorhuset på den anden side af gaden. Østergade 52, og d. 14 april 1899 lukke A.C. Illums ny stormagasin op. De 67 funktionærer i den gamle butik blev nu til 120. To måneder efter var der 144, og sådan voksede tallet år for år. I dag
ved salget er der 800 ansatte hos Illum, nogle hundrede flere ved juletid. Efter det første år i marmorhuset var omsætningen steget med 100 pct. I 1971 var den 132. mill. kr.
|
