| Bemærkning |
i Dyvskov Aastrup ved Faaborg, søn af bådebygger
Peter Hansen Pedersen. Senere før den lille Anton
kunne gå, flyttede familien til Vejle, hvor
faderen blev skibsbygger i noget større stil, men
særligt økonomisk velfunderet var hjemmet ikke.
Derfor lærte lille Anton tidligt at være nøjsom og
sparsommelig. I Vejle havde han sin skolegang
sammen med andre raske Vejle - Drenge, som senere
blev kendte Københavnere, Juncher - Jensen,
fotograf, Hertz bogtrykker, Bøgelund - Jensen,
isenkræmmer, og Duzaine Hansen, korsetmagasinet i
Vimmelskaftet m.fl. 15 år gammel kom han i lære
hos manufakturhandler Vilh. Wegener i Vejle. Til
at begynde med skulle han møde i butikken kl. 6 om
morgenen, for at fyre op i kakkelovnene, og det
skete næsten dagligt, så forretningen ud på
aftenen lukkede, at førstekommissen råbte - Anton
du skal i byen med varer! og så måtte den lille
fyr igang med et par timers budtjeneste, men det
fandt han ganske i sin orden. Når han senere talte
om sin læretid i Vejle, sagde han. Den tid mindes
jeg med glæde og tilfredshed, For hos købmand
Wegener lærte jeg at bestille noget, og han var
mig iøvrigt en god chef. Ovre på den anden side af
gaden var der en ung morsingbo C.C. Bang, lærling.
De to unge kolleger, blev snart venner, og det
venskab varede livet igennem. Bang blev Illums
betroede prokurist og uuandværlige medarbejder, da
han startede sit stormagasin. Efter læretiden
skiltes de to venner. illum blev komis hos Frølund
og Wittrup i Horsens, hvor han var i to år,
hvorefter han rejste, til Hamburg. Her traf hn
atter Bang, som han kom til at dele værelse med.
Dagen efter ankomsten til Hamburg, opsøgte Illum
det daværende kendte store kortevarefirma WM.
Klöpper, der havde livlig samhandel med danske
manufakturhandlere. Da grosserer Klöpper så Illums
anbefalinger fra Wegener i Vejle, og Frølund og
Wittrup i Horsens ansatte han straks den unge
dansker som lagerekspedient. Efter et års forløb
avancerede Illum til at blive firmaets rejsende i
Danmark, da Klöpper længe havde lagt mærke til den
unge Illums ussædvanlige evner som forretningsmand
I de følgende fem år, berejste Illum dde danske
købstæder for de tyske firma. Illum var flitig.
Når han efter dagens gerning kom han hjem til sit
hotel, gik han straks op på sit værelse, og
udskrev sine ordresedler til firmaet. Derpå spiste
han til aften, hvor efter han hastede mod bane-
gården og tog aftentoget til den næste by.
Ankommet hertil gik han i seng, for tidligt næste
morgen at trave byen rundt, med sin prøvetaske og
få nye forretninger. På den måde, var han altid en
by foran sine kolleger, der for det meste festede
eller spillede kort på hotellerne om aftenen. Når
Illum af og til, var hjemme i Hamburg, sad han
oppe på sit værelse til langt ud på natten, og
drømte om den butik, han nu så inderligt længtes
efter at få. Han tegnede inventaret, og indrettede
på papiret det hele, som han ønskede det skulle se
ud, på den store dag, da han blev selvstændig
købmand. Eb vinterdag i 1891, stred den unge Illum
sig mod den bidende blæst, ned gennem Østergade i
København, med sin prøvetaske i hånden. Med et fik
han øje på et skilt i vinduet, i ejendommen nr.
55. På skiltet stod "Butik til leje" Illum lejede
straks butikken, hvortil en stejl trappe førte op.
huslejen var 5500 kr. om året, en stor sum efter
den tids forhold. Da folk senere hørte om den
store leje, spåede de ham ilde, idet de to
foregående lejere var gået fallit. Selv havde
Illum på det tidspunkt sparet 5000 kroner sammen,
som rejsende. Få dage efter lejmålets afslutning,
tog Illum til Hamborg, for at meddele sin chef, at
han nu gerne ville løses fra sin stilling, da han
ønskede at strate egen forretning i København.
Tillykke med et sagde Köpper, og han tilføjede,
blot syntes jeg De har for lidt driftskapital.
Derfor vil jeg låne 25.000 mark til forretningens
start, og desuden kan De hos mig, få uberænset
varekredit. De har været mig en flittig og trofast
medarbejder. Den 3 marts 1891 åbnede A.C. Illum
sin forretning i hjørnebutikken Østergade 55.
Varene i den nye butik bestod af stoffer, garn,
synåle, sytråd, og en mængde forskellige småting,
og bag disken stod Illum og tre ekspidienter klar
til at modtage invasionen. Den første kunde der
arraiverede om morgenen klokken 8, var frk. Karen
Marie Andersen Illums ungdomsveninde. Næste år
blev han gift med frk. Andersen der er født i
Viborg. Frk. Andersen købte et korset til 5
kroner, og modtog til gengæld rødmende en buket
roser fra den galante 28 - årige købmand. De andre
damer i dagens løb en buket violer, som var det en
blomsterbutik. Illum ekspederede smilende sine
kunder, det var hans natur at smile, og den
service damerne fik, falt i deres smag. I dag er
ord som kundesservice, så forslidt men det var
noget ganske ukendt på den tid. dertil kom at
Illums varerigelighed, takket være Klöppers
kredit, var legendarisk. Ingen gik forgæves hos
Illum. Hvad andre ikke havde, det havde han.
Derfor gik det fra mund til mund, Illum han har
det. Som nævnt begyndte Illum med tre damer i sin
forretning. Første års omsætning var 60.000. Knap
et år efter, da omsætningen var fordoblet, havde
han 19 ekspedienter. Kun en ting voldte ham
kvaler, og det var den regnskabsmæssige side af
virksomheden. Han skrev så til vennen C.C. BAng,
om at overtage denne side af sagen, og Bang kom. I
de følgende år var han Illum en god medarbejder,
og han havde sin andel i forretningens vældige
fremgang. Ustandseligt lancerede Illum nyheder, og
hver gang det skete, myldrede damerne ind i hans
forretning. Selv tegnede han personligt blonde-
kraver og andre realiteter, ligesom han stadig
faldbød ny moderne ting af højst forskellig art.
Hans største reklamenummervar vist, da han i
90èrner i et udstillingsvindue anbargte en
mekanisk proffessor, der reklamerede for "Wasmuth
Ligtorneringe i uret" Artiklen var et ur af blik,
som indeholdt 10 ligtorneringe, af hidtil ukendt
fortrolighed. De sendtes overalt for en krone,
stod der i hans annonce. Denne reklame vakte en
sådan opsigt, at nyssgerrige spærrede gaden for
heste - omnibusserne, hvorfor politiet forlangte
figuren fjernet. Illum smilede fjernede figuren,
og fandt på en ny ting. På Illums 35 år`s
fødselsdag d. 5. juli 1898 blev grundstenen lagt
til marmrohuset på den anden side af gaden.
Østergade 52, og d. 14 april 1899 lukke A.C.
Illums ny stormagasin op. de 67 funktionærer i den
gamle butik blev nu til 120. To måneder efter var
der 144, og sådan voksede tallet år for år. I dag
ved salget er der 800 ansatte hos Illum, nogle
hundrede flere ved juletid. Efter det første år i
marmorhuset var omsætningen steget med 100 pct. I
1971 var den 132. mill. kr.
Illum A.C. Magasinindehaver
København
tidl. Vejle
Da Vejlenseren A.C. Illum startede
sit stormagasin.
Her fortæller redaktør Adolph An-
dersen, historien om de unge Vejle-
Kommis, A.C. Illum, ja egentlig hed
han bare Pedersen, som ved flid og
dygtighed skabte stormagasinet Il-
lum - det som i år er blevet solgt
til det britiske "House of Frazer"
London. Anton Carl Pedersen - navne
forandring til Illum, fik han i
1888 - var født den. 5 juli 1863 |
