| Bemærkning |
Historik:
Hove Søndre Skole. Houmaavej 31.
Matrikel 40h.- Udstykket fra Stenhule efter skøde 30.01.1918.
1.
Skolehuset i Hove har så længe, et saadant har eksisteret været beliggende i nærheden af Kirken. Her blev et ældre nedrevet og erstaattet med et nyt i aaret 1890 med to klasseværelser, en lejliglighed for en gift lærer samt en lille lejlighed for en enlig lærerinde.
Hidtil havde der til skolen kun været tilknyttet èn lærer, men paa grund af stadig stigende børnetal udbyggedes nu til 2 lærerkræfter, der skulle undervise børnene i hele Hove Sogn.
Denne ordning var hele Hove sogn slet ikke enige i og tilfredse med. Gennem det meste af 1800-tallet havde forældre i Sønder Hove med skiftende styrke krævet en skole oprettet for børnene i den del af sognet, idet man mente, at skolevejen for børnene var for lang. Sogneraadet var dog imod, for det ville forøge udgifterne til skolevæsenet, som man følte tyngende nok i forvejen.
1874 vinder Søndre sogns beboere en mindre sejr, idet sogneraadet indrømmer støtte til et vinterlærer-embede i området. I sogneraadets protokol optræder for første gang en udgiftspost, der bærer navnet Hove Søndre Skole. Udgifterne til vinterskolen beløber sig til 121 kr i lærerløn samt 35 kr for leje af lokale i Øster Houmaa. De følgende aar optræder denne udgift i kommuneregnskabet. Nedenstaaende folketælling fra 1890 viser, at vinterskolelæreren havde et lokale i Øster Houmaa til skolesrum:
Fkt-1890; Hove - Hove ; 27; Øster Houmaae
116; Jens Lauritsen; m; 38; gift; Nørre Nissum Sogn, Ringkøbing Amt; Folkekirken; Husfader / Gaardejer
117; Grete Lauritsen; k; 53; gift; Tørring Sogn, Ringkøbing Amt; Folkekirken; Husmoder
118; Jørgen Houmaae Jørgensen; m; 22; ugift; Hove Sogn, Ringkøbing Amt; Folkekirken; Søn
119; Bodil Else Jørgensen; k; 17; ugift; Hove Sogn, Ringkøbing Amt; Folkekirken; Datter / Sypige
120; Ane Jørgensen; k; 13; ugift; Hove Sogn, Ringkøbing Amt; Folkekirken; Datter
121; Anders Kruse Larsen; m; 19; ugift; Harboøre Sogn, Ringkøbing Amt; Folkekirken; Tyende / Tjenestekarl
122; Jens Johan Jensen Dahl; m; 25; ugift; Møborg Sogn, Ringkøbing Amt; Folkekirken; Logerende / Skolelærer
Dengang var vinterskoler med ansatter vinterlærere et kendt begreb i mange landdistrikter. Der var sjældent tale om et specielt skolehus, men derimod som i Hove et lejet lokale, hvor læreren holdt skole i vintermaanederne for skoledistriktets yderste omraader. Naar foraaret indtraf, skulle mange af børnene ud at tjene i det fremmede og søgte saa ellers sognets hovedskole i det omfang, man fandt det nødvendigt. Læreren i vinterskolen maatte saa finde beskæftigelse som haandværker, landmand, fisker etc. Eller som der staar i Blichers ”E Bindstouv” om skolemester:” Om somren Murmester og lig go` te begge del.” Deres uddannelse var vidt forskellig, men mange havde gennemgaaet en kortvarig uddannelse paa et Vinterlærer-seminarium til uddannelse af disse lærere. Nogle avancerede direkte til lærere ved hovedskoler, andre tog lærereksamen. Den kendte skolemand Jens Byskov, senere forstander for Gjedved Seminarium og undervisningsminister i Madsen-Mygdals regering 1926-29, begyndte sin karriere som vinterlærer.
Byskov var født 1867 i Nørre Nissum af fattige forældre. Han fortæller i sine erindringer” Oplevelser og Betragtninger” bl.a.:
”—I Staby var der en Højskole, hvor der om sommeren udannedes Vinterlærere. Amtsraadet støttede undervisningen, der var gratis. Hertil kom jeg 1. Maj 1882. Vi fik undervisning i dansk, regning, lidt geografi, fysik og Naturhistorie nærmest som foredrag.-----Nogen Vejledning i Lærerfaget fik vi ikke, det skulle vi aabenbart selv finde ud af. Efter denne sommer i Staby var jeg som 16-aarig rede til at blive betroet en stilling som vinterlærer. Min første Skolevirksomhed fik jeg i Røjklit paa Holmsland. Om sommeren var der ingen Skolegang der. Da gik yngste klasse til Nysogns Skole, mens ældste klasse var fri for skolegang. Om vinteren gik saa til gengæld alle børnene i Skole hver Dag i den hjemlige Biskole.
Det siger sig selv, at kvaliteten at disse vinterskoler med disse discount-uddanede mennesker lod meget tilbage at ønske. Sognefolkene i Hove Søndre Sogn vedblev da ogsaa at pukke paa en rigtig skole.
I 1916 tog man derfor sagen i egen haand ved at oprette en friskole paa et lod af Stenhules mark paa det nuværende Houmaavej 31.
Ejerne af skolelodden var:
Niels Maltesen, Houmaavej 25 - Søren Houlind, Houlindvej 30 - Tobias Obel.
Beboerne forestod selv en stor del af arbejdet og som materiale genbrugte man en mølle fra Øster Houmaa. Der blev bygget et hus med lærerbolig i den østre ende og et skolerum i vest. Her begyndte man saa undervisningen 1917 med skiftende lærere til 1925, da lærer Mikkelsen blev ansat. (jeg henviser til vedlagte omtale af Søndre Skole og Mikkelsen). Her er Hove Søndre Skole ved
Folketællingen 1921:
Fkt-1921; Hove - Privatskolen ; 18;
652; Laurids Rasmussen; m; 50; ugift; Testrup sogn, Viborg amt; Folkekirken; Husfader / Lærer
653; Lovise Møller; k; 45; ugift; Lydum sogn, Ribe amt; Folkekirken; Husbestyrerinde / Husbestyrerinde
Man skulle saa mene, at der var faldet ro over skolesituationen i Hove. Men, nej, snart fandt i hvert fald en del ud af, at det var dyrt at sende børnene til Søndre Hove private skole, mens børnene gratis frekventerede den gratis kommunale Hove Nordre Skole. I 1936 gik sogneraadet endelig ind paa at overtage skolen som kummuneskole, hvilket Skoledirektionen for Ringkøbing Amt godkender under forudsætning af, ”at hele den nuværende skolebygning indrettes til bolig for en enelærer efter den indsendte tegning, samt at der bygges nyt klasselokale. ”
Skødet til Hygum-Hove Kommune er noteret 15.07.1937
Trods skoledirektionens medfølgende advarsel om, at man i stedet burde henvise børnene til Nordre Skole og dermed centralisere for at kunne leve op til lovens krav om undervisningen, blev Hove Søndre Skole nu en kommunal opgave.
Efter ønske fra et flertal af forældrekredsen anmodede man om at maatte beholde Mikkelsen som lærer, som saa fortsatte her indtil 1948. Paa dette tidspunkt var grundlaget for skolen imidlertid aldeles smuldret, idet børnetallet havde været stærkt nedadgaaende. Dog lykkedes det at faa en ny lærer ved navn Mulvad, men da han allerede to aar senere flyttede var klokken faldet i slag. Den 29. Marts tilskriver sogneraadet skoledirektionen saaledes:
”Sogneraadet har sammen med amtsskolekonsulenten, Skolekommissionen og forældren ei skolekredsen afholdt møde i Hove Søndre Skole den 20. Marts. Ved dette møde drøftede man muligheden af at nedlægge Hove Søndre Skole og lade børnene befordres til Hove Nordre Skole. Man enedes med børnenes forældre om, foreløbig for ét år at nedlægge embedet fra 1. April 1950, leje lærerboligen ud for ét år og befordre børnene til Hove Nordre Skole, om sommeren med tilskud til cykler, om vinteren pr bil.
Førstelæreren i Hove Nordre Skole ( Johannes Eriksen) var tilstede og erklærede sig villig til at modtage børnene i Nordre Skole. Hove Nordre Skole søges af 73 børn fordelt i 4 klasser. I Hove Søndre Skole bliver børnetallet pr. 1-april 11 børn .”
Saaledes formulerer Søren Houlind det u-undgåelige for den for lille skole. De næste par år forlængede man ”nedlæggelsen” med et nyt år, men løbet var kørt og undervisningen i Hove Søndre Skole ophørte reelt 1. April 1950.
Herefter blev skolebygningerne udlejet, men efter skøde af 23.03.1965 solgtes de til Ejner Jensen.
Her i 2007 er bygningerne ejet og beboet af Stefan Myg Lovmand og Tina Linde.
April 2007, Ib Noe.
Lemvig Folkeblad 24.04.1937 under overskriften " Privatskolen i Hove bliver Kommunal Skole."
" I den sidste snes aar har der i Syd-hove været opretholdt en Privatskole. Da børnetallet er vokset stærkt, er denne skole nu blevet Kommunal Skole og skal forsynes med delvis nye Bygninger. Udgifterne bliver ca 15.000 kr. Skolens fleraarige lærer Mikkelsen er blevet kaldet til enelærer." |
