Sønderødvej 18 Chresten Christensen Landbrugsmaskiner Selvaflæggende mejemaskine
| Nummer | B4999 |
| Type | Billeder |
| Beskrivelse | Sønderødvej 18
Chresten Christensen Landbrugsmaskiner Selvaflæggende mejemaskine |
| Bemærkning | Familiegården Østerbjerggård under opbygning.
Optaget ca 1. august 1909. I midten som dreng, halvt bortvendt, Chresten Christensen. Østerbjerggård ligger i Høng kommune, Løve Herred, Vestsjællands Amt, ved vejen, der går fra Nørager forbi Hesselbjerggård til Tågerup. Ejer: Jørgen Christensen. Østerbjerggård er på 50 tdr. land + 30 tdr. land forpagtningsjord. Jørgen Christensen, der er 5'te generation af slægten, overtog for få år siden gården efter sin far, Chresten Christensen, der dog stadig bor på den. Gården har altid været en kvægbrugsgård, og Chresten fortæller, at i 1909 det år billedet blev taget, var det daglige folkehold: 1 fodermester, 2 karle, 1 husmand, 2 tjenestepiger, foruden ejeren og hans hustru. I dag - 1980 - hvor der er mere jord til gården, må ejeren og en karl klare bedriften, mens husmoderen er ene om madlavning og rengøring af det store stuehus. Hjælpemidlerne er dog også betydelige bedre idag, man behøver blot at sammenligne vore dages mejetærskere med aflæggeren på billedet. Den blev indkøbt i 1908, og var dengang et stort fremskride, prisen kendes desværre ikke, men i 1914 blev den udskiftet med en ny selvbinder fra Michael Jensen, Høng, pris: 625 kroner. Østerbjerggård, der oprindelig var fæste under Kattrup, blev omkring 1840, det nøjagtige årstal kan ikke oplyses, købt til selveje af Jørgen Christensens tipoldefar for 8000 Rd. Østerbjerg- gård hører til de ejendomme, der ved udskiftningen fra Kattrup fik tinglyst den servitut på ejendommen, at der ved hvert ejerskifte skal betales 1% af ejendomsskylden til et legat under Kattrup gods. Dette legat, der kaldes "Det Mylius Holstein Ratlow'ske Legat", er på grund af stærkt stigende priser og dermed højere ejendomsskyld, vokset stærkt i de senere år. I fundatsen for legatet var der oprindelig fastslået, at pengene skulle bruges til skolevæsnet og de fattiges pleje. En del af det oprindelige grundlag er på grund af samfundsudviklingen faldet væk, men nu er det sådan, at unge under uddannelse, der har tilknytning til egen, kan søge legatet, og desuden udbetaler præsterne i Tersløse, Reerslev og Buerup hvert år ved juletid et beløb til trængende, syge og enlige mødre. Servitutten på ejendommen kan afløses ved at der en gang for alle betales halvdelen af det beløb, der skal falde ved ejer- skifte. Interessen herfor har dog været ringe, og kun få ejendomme har aflyst den tinglyste servitut. SELVAFLÆGGENDE MEJEMASKINE. Den selvaflæggende mejemaskine har, foruden slåmaskinens hoveddele, aflæggerapparat, bord, aksløftere og et større fraskilleapparat. Der er kun et kørehjul, men da fingerbjælken er længere og sværere, og bordet er kommet til, kræves et ret stort, indstilleligt ydre bærehjul, bordhjulet. Skæreapparatet er som slåmaskinens, men i reglen lidt længere. Stubhøjden reguleres ved at hæve og sænke hjulet i forhold til skæreapparatet. Køre- hjulets diameter er ca 80 cm., udvekslingsfor- holdet er ca 18 og kniven gør 14-16 slag pr. køre- meter. Plejlstangen er betydelig kortere end ved slåmaskinen og i reglen af jern. Aflæggerapparatet tjener ikke alene til at samle og aflægge negene, men fører desuden sæden mod skæreapparatet. Aflæggerapparatet består af 4 med rivehoveder forsynede vinger, som drives ved en lodret aksel. Vingerne indstilles til at aflægge neg af forskellig størrelse derved, at man lader hver, hveranden, tredie eller fjerde vinge af- lægge. Vingeskafterne er ved den indre ende for- synet med ruller, som hviler på vingebanen, der på et stykke er dobbelt, idet der er en lavere lig- gende aflæggerbane, som rullerne ledes ind på, når vingerne skal aflægge, medens aflæggerbanen luk- kes af en klap, så rullerne går over den, når vingerne ikke skal lægge af. Reguleringen er nu i reglen automatisk, så man ved at flytte en bolt i forskellige huller kan variere negstørrelsen, eller ved en fodvippe fuldstændig beherske aflægningen. Aflæggerriverne skal nøje følge bordet. Rivernes hastighed er lidt større end kørehatigheden. Mejemaskinen er forsynet med aksløftere, d.v.s. forlængede fingre, som tjener til at løfte liggende sæd. Maskinen trækkes af to almindelige arbejdsheste. I jævn skridtgang vil arbejdeydelsen være ca 4 ha. daglig. Egentlig aflægning af negbundter findes i Samuelsons maskine, der kom frem i 1862, og hvoraf der blev fremstillet en del på licens af maskinfabrikken "Phønix" i Odense. Opfindelsen tillægges Thomas Robinson, Melbourne. |
| Årstal | 1909 |
| Dateringsnote | 1909 |
| Fotograf | Ukendt |
| Materiale | s/h Positiv 15,5 X 22 |
| Se på kort |
|
| Type | Sogn (1000-2050) |
| Enhed | Reerslev Sogn (Kalundborg Kommune) (1000-2050) |
| Arkiv | Høng Lokalhistoriske Arkiv |
Søg videre i Høng Lokalhistoriske Arkiv
