| Bemærkning |
Familiegården Østerbjerggård under opbygning.
Optaget ca 1. august 1909. I midten som dreng,
halvt bortvendt, Chresten Christensen.
Østerbjerggård ligger i Høng kommune, Løve Herred,
Vestsjællands Amt, ved vejen, der går fra Nørager
forbi Hesselbjerggård til Tågerup. Ejer: Jørgen
Christensen.
Østerbjerggård er på 50 tdr. land + 30 tdr. land
forpagtningsjord. Jørgen Christensen, der er 5'te
generation af slægten, overtog for få år siden
gården efter sin far, Chresten Christensen, der
dog stadig bor på den.
Gården har altid været en kvægbrugsgård, og
Chresten fortæller, at i 1909 det år billedet blev
taget, var det daglige folkehold: 1 fodermester, 2
karle, 1 husmand, 2 tjenestepiger, foruden ejeren
og hans hustru. I dag - 1980 - hvor der er mere
jord til gården, må ejeren og en karl klare
bedriften, mens husmoderen er ene om madlavning og
rengøring af det store stuehus. Hjælpemidlerne er
dog også betydelige bedre idag, man behøver blot
at sammenligne vore dages mejetærskere med
aflæggeren på billedet. Den blev indkøbt i 1908,
og var dengang et stort fremskride, prisen kendes
desværre ikke, men i 1914 blev den udskiftet med
en ny selvbinder fra Michael Jensen, Høng, pris:
625 kroner.
Østerbjerggård, der oprindelig var fæste under
Kattrup, blev omkring 1840, det nøjagtige årstal
kan ikke oplyses, købt til selveje af Jørgen
Christensens tipoldefar for 8000 Rd. Østerbjerg-
gård hører til de ejendomme, der ved udskiftningen
fra Kattrup fik tinglyst den servitut på
ejendommen, at der ved hvert ejerskifte skal
betales 1% af ejendomsskylden til et legat under
Kattrup gods. Dette legat, der kaldes "Det Mylius
Holstein Ratlow'ske Legat", er på grund af stærkt
stigende priser og dermed højere ejendomsskyld,
vokset stærkt i de senere år.
I fundatsen for legatet var der oprindelig
fastslået, at pengene skulle bruges til
skolevæsnet og de fattiges pleje. En del af det
oprindelige grundlag er på grund af
samfundsudviklingen faldet væk, men nu er det
sådan, at unge under uddannelse, der har
tilknytning til egen, kan søge legatet, og desuden
udbetaler præsterne i Tersløse, Reerslev og Buerup
hvert år ved juletid et beløb til trængende, syge
og enlige mødre. Servitutten på ejendommen kan
afløses ved at der en gang for alle betales
halvdelen af det beløb, der skal falde ved ejer-
skifte. Interessen herfor har dog været ringe, og
kun få ejendomme har aflyst den tinglyste
servitut.
SELVAFLÆGGENDE MEJEMASKINE.
Den selvaflæggende mejemaskine har, foruden
slåmaskinens hoveddele, aflæggerapparat, bord,
aksløftere og et større fraskilleapparat. Der er
kun et kørehjul, men da fingerbjælken er længere
og sværere, og bordet er kommet til, kræves et ret
stort, indstilleligt ydre bærehjul, bordhjulet.
Skæreapparatet er som slåmaskinens, men i reglen
lidt længere. Stubhøjden reguleres ved at hæve og
sænke hjulet i forhold til skæreapparatet. Køre-
hjulets diameter er ca 80 cm., udvekslingsfor-
holdet er ca 18 og kniven gør 14-16 slag pr. køre-
meter. Plejlstangen er betydelig kortere end ved
slåmaskinen og i reglen af jern.
Aflæggerapparatet tjener ikke alene til at samle
og aflægge negene, men fører desuden sæden mod
skæreapparatet. Aflæggerapparatet består af 4 med
rivehoveder forsynede vinger, som drives ved en
lodret aksel. Vingerne indstilles til at aflægge
neg af forskellig størrelse derved, at man lader
hver, hveranden, tredie eller fjerde vinge af-
lægge. Vingeskafterne er ved den indre ende for-
synet med ruller, som hviler på vingebanen, der på
et stykke er dobbelt, idet der er en lavere lig-
gende aflæggerbane, som rullerne ledes ind på, når
vingerne skal aflægge, medens aflæggerbanen luk-
kes af en klap, så rullerne går over den, når
vingerne ikke skal lægge af.
Reguleringen er nu i reglen automatisk, så man ved
at flytte en bolt i forskellige huller kan variere
negstørrelsen, eller ved en fodvippe fuldstændig
beherske aflægningen. Aflæggerriverne skal nøje
følge bordet. Rivernes hastighed er lidt større
end kørehatigheden. Mejemaskinen er forsynet med
aksløftere, d.v.s. forlængede fingre, som tjener
til at løfte liggende sæd. Maskinen trækkes af to
almindelige arbejdsheste.
I jævn skridtgang vil arbejdeydelsen være ca 4 ha.
daglig. Egentlig aflægning af negbundter findes i
Samuelsons maskine, der kom frem i 1862, og hvoraf
der blev fremstillet en del på licens af
maskinfabrikken "Phønix" i Odense.
Opfindelsen tillægges Thomas Robinson, Melbourne.
|
