Valter Olsens forældre. - Moderen var fra Vejnbrød i den tidligere Karlebo kommune. - Faderen var født i Tågehøjhus, Anagervej i Bromme. - Forældrene boede i Tågehøjhus fra 1.11.1920 til 1.11.1957.

Valter Olsens far, Christian Olsen, fotograferet sammen med sine søskende.

Valter Olsens oldefar, Ole Rsasmussen (10.12.1814 — 3.5.1884). Han var ansat som ledvogter fra den 6.6.1844 til den 4.7.1878, hvor Valter Olsens bedstefar overtog pladsen.

Valter Olsens oldemor, Sofie Rasmussen (4.11.1826 — 24.5.1906). - Sofie boede på aftægt ved Valter Olsens bedsteforældre. - Sofie havde den største stue, og bedsteforældrene havde så to stuer, hvor de boede med 5 børn.

Valter Olsens far med sin makker. De er lige kommet hjem fra skoven, hvor de har kørt brænde ud. /

Valter Olsens bedstemor, Gertrud Marie Olsen (6.10.1857 — 24.2.1927).

Valter Olsens bedstefar, Christian Olsen (29.12.1859 — 8.11.1941) blev født på Tågehøj og var ansat som ledvogter fra 4.7.1878 til 1.11.1920.

Valter Olsens mor med hvidt forklæde - Petrea Olsen - på gammelt billede af Tågehus, da døren førte lige ud til vejen.

Valter Olsen ved sin fader, Christian Olsen

Valter Olsen med sin moder, Petrea Olsen, og sine 2 søskende, Ejnar og Else.

Hesten og kalven fotograferet i en af de indhegninger i skoven, hvor de gik om dagen. - Dyrene var på den måde med til at holde græs og ukrudt nede, og skovarbejderen fik gratis græs til dyrerne.

Valter Olsens bedstefar med sine 5 børn.

Smed Gunnar Hansen i smedien ved Sorø Stolefabrik. Den lille smedie havde til huse i en lille selvstændig bygning tæt op af baneskråningen. - Smedien var faktisk fabrikkens livsnerve.

Kig ned gennem pakkeriet på Dansk Trækulsindustri. På trods af, at kvinder og mænd udførte det samme arbejde, fik kvinderne 25% mindre i løn end mændene.

Anløbsbroen i Akademihaven til turbådene Ran og Ægir. - Personen i forgrunden er Erna Eriksen.

Parnas var et yndet forlystelsessted - i begyndelsen for det bedre borgerskab. - Det brændte i midten af 70’erne, da lynet slog ned og blev ikke genopbygget.

Under anden verdenskrig en hestetrukken bus fra Aksel Andreasens Karosserifabrik i Priorgade i Sorø.

Absalonsgade 9, hvor der iindtil 1990 var slagterforretning. Den ejedes sidst at Jens Petersen. Derefter har der været revisortirma. Det fine udhæng over hoveddøren er forlængst væk. - Yderst til højre skimtes Sorø Mejeri

Søgade set mod torvet. - Mange af de gamle huse er siden renoveret så gadebilledet er bevaret.

Parnas var i sin tid samlingssted for byens borgere på søndagsudflugt. - Der afholdtes ofte baller med orkester og kendte sangere. - Parnas nedbrændte 1970 og blev aldrig genopbygget.

Frederiksberg Brugsforening.

Storgade med Klosterporten i baggrunden. - Billedet er fra før 1879, da det nye rådhus endnu ikk er genopført efter branden.

Storgade, set mod Aleen. - Bemærk vinduet i gavlen af Chr.4. gamle Kro. - Vinduet er nu væk, da naboejendommen nu er bebygget i 2. etager. Kroen huser i dag Sorø Amts Museum.

Storgade, set mod Kloster Porten. - Bagerst i gaden ses det nye Rådhus. Den forreste bygning til højre i gaden huser i dag bl.a. Sorø Apotek. Gaden er stadig brolagt.

Banevej. - Bemærk Akadeniet i baggrunden til venstre.

Storgade 8 - Coldings Gård, som fra 1904 til 1912 husede Sorø Stolefabrik. Hør Mester Åge Christensen fortælle på L37 og L38, og se "Mester Åges Gæstebog".

Maskinmester og værkfører Ejnar Jensen er her fotograferet på “pladsen” på Sorø fotografStolefabrik, hvor han kom i lære i 1932. Han arbejdede til sin pension i 1964 på Sorø Stolefabrik.

Sorø Stolefabriks store bloksav. Stolefabrikken havde til op i 6O'erne eget savværk. - Sorø Stolefabrik flyttede i 1986 til Pedersborg.

Svend Dickelmann m.fl. fotograferet ved Sorø Stolefrabriks store bloksav.

Ungdomsbillede af Svend With iført CF-uniform. - Svend blev udlært skrædder i Sorø. Opgav under 2. verdenskrig skrædderfaget, blev murerarbejdsmand og siden valgt til formand for SID i Sorø.