Kanonfotografen fra Skamby

- om fotograf Brøns og hans billeder

Det vakte øjeblikkelig begejstring, da de første fotografier begyndte at dukke op i Danmark omkring 1840. Visitkortfotografier blev en stor modedille, og fotograferne havde i de første år stor fortjeneste på de små billeder. Faget fik en stor søgning, og i 1865 kunne der alene i København tælles 120 atelierer i drift. Konkurrencen var stor, og i de følgende år faldt antallet af fotografer samtidig med, at erhvervet spredtes til hele landet. I 1898 fandtes 80 atelierer i København, 22 i Århus, 200 i de øvrige købstæder tilsammen og 119 i landkommunerne.

I begyndelsen var ateliererne sparsomt møbleret, men fra 1860'erne supplerede fotograferne deres atelier med forskellige malede dekorationer og bagtæpper. Der anvendtes hovedsagelig dagslys, så det var nødvendigt med store glaspartier i bygningerne. I begyndelsen af 1900årene gik man dog over til elektrisk belysning, da det blev muligt. De første blitzlamper kom til landet i slutningen af 1920'erne, men før den tid havde man dog også forsøgsvis anvendt andre lyskilder.

Selv om der var størst interesse for portrætfotograferingen, så var der fra første færd en betydelig efterspørgsel efter topografiske optagelser af berømte bygninger og smukke landskaber. I fotografiets barndom var udendørsfotograferingen dog forbundet med store tekniske vanskeligheder. Det tog lang tid og var bekosteligt, og prisen blev selvfølgelig derefter.

Flere arkiver, heriblandt Søndersø & Omegns Lokalhistoriske Arkiv, er så heldige at have en del billeder, som er taget af en af disse tidlige fotografer i Danmark, nemlig fotograf Hans Christian Brøns (1844- 1924), som både arbejdede for et lokalt og et landsdækkende publikum.

Han blev født den 28. juni 1844 i Lumby som søn af skolelærer Johannes Christian Brøns. Her voksede han op som den næstældste af fire børn hos forældrene i landsbyens lærerbolig, indtil familien i 1855 flyttede til Skamby på Nordfyn, hvor faderen havde fået stillingen som skolelærer.

Brøns' interesse for fotografering skal efter familielegenden være begyndt i 1866, da en slægtning, Peter Lorents Fangel havde været i Paris og købt et stereoskop og 12 billeder. Da han året efter besøgte sin familie i Skamby, blev fotointeressen også vakt her. Peter Lorents Fangel slog sig senere ned i Middelfart, hvor han i mange år drev en betydelig handel med stereoskoper og billeder, men først i 1887 selv begyndte at fotografere. Det gjorde han så med eftertryk. En væsentlig del af hans produktion, mere end 5.000 negativer, findes i dag på Middelfart Byarkiv.

I begyndelsen fotograferede Brøns næppe på professionel basis. Familien levede i begyndelsen først og fremmest af konens købmandsforretning. Det var først, da han indgik i et samarbejde med sin ni år ældre svoger, A.N. Høeg, som boede i Skamby, at der for alvor kom gang i tingene.

I virksomheden "Høeg og Brøns, Skamby pr. Odense" skabte de to en temmelig betydelig produktion af stereoskopbilleder. De fremstillede således både en jysk og to fynske serier, hver på et halvt hundrede motiver. I 1873 forlod A.N. Høeg dog Skamby, hvorefter Brøns overtog fotografvirksomheden. Blandt arbejderne fra de følgende år kendes dels en serie danske billeder og en række optagelser fra Fyn. Fra tiden efter ca. 1915 kendes ikke mange Brøns billeder, og det er muligt, at den på det tidspunkt aldrende fotograf lige så stille indskrænkede produktionen. Han annoncerede for sidste gang i vejviseren for 1916.

Sine sidste år tilbragte han hos datteren Agnes i København, indtil han døde på Skt. Josefs Hospital den 4. april 1924, næsten 80 år gammel.

Cementvarefabrik omkring år 1900 (Hans Chr. Brøns fot., Søndersø & Omegns Lokalhistoriske Arkiv).
Ukendt brudepar fra omkring år 1900 (Hans Chr. Brøns fot., Søndersø & Omegns Lokalhistoriske Arkiv).

Links til relaterede registreringer

Cookies på arkiv.dk
Som lovgivningen foreskriver, gør vi dig hermed opmærksom på, at arkiv.dk anvender cookies. Cookies er helt uskadelige, og vi benytter dem udelukkende til indsamling af statistik og forbedring af brugeroplevelsen. Ved videre brug af arkiv.dk accepterer du samtidig vores brug af cookies. OK