Da den spanske syge ramte Danmark

COVID-19 er langt fra den første smittefarlige sygdom, som har gjort sit indtog i Danmark.

I den sene middelalder lagde pesten hele landsbyer øde. Koleraen hærgede særligt de fattige, tætbefolkede områder i København i midten af 1800-tallet. I 1950’erne var polioepidemien årsag til, at specielt børn blev syge og fik lammelser.

Og så er der den frygtede influenzasygdom ”den spanske syge.”

I 1918, i kølvandet på 1. verdenskrig, kom den spanske syge til landet, og den skulle vise sig at være skyld i både store nedlukninger, overfyldte sygehuse og tusindvis af dødsfald – især blandt unge ellers raske mennesker.

1. Verdenskrig og den spanske syge

Den 11. november 1918 lød de sidste skud fra skyttegravene. 1. Verdenskrig var slut, og efter fire års krigshandlinger kunne soldaterne endelig vende hjem til deres familier. Men selvom den frygtelige krig var forbi, var der stadig flere rædsler på vej til Europa – denne gang i form af en influenzaepidemi.

Man mener nemlig, at den spanske syge begyndte i Kansas, og at de amerikanske tropper havde taget sygdommen med sig i rygsækken over Atlanten. Og den spredte sig hurtigt til hele Europa. Navnet opstod fordi, Spanien som neutralt land under krigen havde ucensureret presse, og derfor var det første sted, som omtalte sygdommen.

Den spanske syge kunne starte som enhver anden influenza med ondt i halsen og feber. For de uheldige udviklede den sig til en voldsom lungebetændelse, som kunne give lungesvigt. Sygdommen ramte hovedsageligt de unge mellem 15-40 år, og der er fortsat ingen forklaring på, hvorfor netop de blev hårdest ramt. En teori er, at den ældre del af befolkningen bar en modstandsdygtighed fra en lignende epidemi i 1889.

Den spanske syge kommer til Danmark

I forsommeren 1918 viste den første bølge af den spanske syge sig i København. Sundhedsmyndighederne anså dog ikke situationen som truende. Men da bladene faldt af træerne hen på efteråret, sneg den anden bølge sig ind på Danmark. Nu måtte myndighederne sande, at de havde taget grueligt fejl, da de så en eksplosiv smittespredning i hele landet, og specielt i hovedstaden steg dødstallet kraftigt.

Ingen vidste, hvad en virus var i starten af 1900-tallet, men det var tydeligt, at smittespredning kunne ske ved kontakt med andre mennesker. Som konsekvens udsendte sundhedsmyndighederne vejledning til befolkningen om bedre hygiejne, isolation af syge, lukning af biografer og skoler og begrænsning af forsamlinger.

Ringkøbings unge bukker under for sygdommen

I efteråret 1918 blev Ringkøbing for første gang ramt af den spanske syge, og sygdommen tog til over november-december. Efter nytår kunne amtslægen notere, at 1108 var blevet registreret syge med den spanske syge i Ringkøbing sogn siden oktober – for 18 havde sygdommen haft en dødelig udgang.

Amtssygehuset i Ringkøbing endte med at melde alt belagt og derfor meldte sundhedsmyndighederne ud, at man kunne indlægge syge på øjenlægen dr. Strandbygaards klinik i Østergade – i daglig tale kaldet ”Klinikken.”

Den spanske syges første dødsfald i Ringkøbing var sagfører Helge Gronenbergs 28-årige hustru Else Anna Nielsine, som døde 26. oktober 1918. Hun efterlod sig tre børn på 5, 3 og 1 år. To dage før sin død fødte hun et fjerde barn, der desværre ikke overlevede.

I november 1918 fandt sygdommen også frem til I.P. Nielsens-vej, hvor både børn og voksne bukkede under.

Her boede Christen Nielsen med sin hustru Kirstine Marie, sønnen Ejnar, og barnebarnet Frode. Ægteparret havde desuden to døtre, den ene mor til Frode, og den anden datter mor til den spæde Peder Kristian. Hele familien havde ligget syge en uges tid, da den 16-årige Ejnar døde. Men sygdommen var langtfra færdig med at hærge deres hjem. Både den 1-årge Peder Kristian og den 8-årige Frode døde kort tid efter Ejnar. Til sidst tog sygdommen også Kirstine Marie. Christen Nielsen stod nu tilbage uden sin kone, søn og to børnebørn.

Epidemien stilner af i 1919

Epidemien i Danmark toppede omkring jul og nytår 1918-1919 for at vende tilbage i en ny og mildere bølge i foråret 1919. Herefter slap sygdommen efterhånden sit tag i den danske befolkning.

Danmark havde haft et relativt mildt forløb, hvor ”kun” 15.000 danskere, eller 0,2 % af befolkningen, havde mistet livet som følge af epidemien i 1918-1919. Men dens efterskælv kunne stadig mærkes mange år fremover hos de efterladte børn, som savnede deres afdøde forældre, og hos de familier, som havde mistet deres eksistensgrundlag.

Find flere arkivalier om Den spanske syge eller andre epidemier i Danmark på arkiv.dk eller kontakt Ringkøbing Lokalarkiv for at finde mere information om den spanske syge i Ringkøbing.