Iversen, Eyvind Brandstrup Pedersholmallè 93 VAF: 1990. 26.10. 60 år VAF: 1992. 01.02. Artikel Det var en morgen i 1954. Købmand Eyvin Iversens første som selv- stændig. Vi åbnede klokken 7. Det var jo da noget spændende med de forskellige

Nummer U3086
Type Øvrige samlinger
Bemærkning ligger der, hvor Ribevej møder Koldingvej. Men i
går var det slut. Forretningen er overdraget til
20 årige Michael Kyed, den ny købmand. For første
gang, i mange år, skal købmand Eyvind Iversen, og
hans kone Åse ikke stå i butikken fra 7.30, til
17.30 på hverdage og til klokken 12, om lørdagen.
Eyvind Iversen var nærmest tvunget til at blive
selvstændig for 38 år siden. Han havde fået en
kæreste ÅSe, og så rakte kommis lønnen på 465
kroner om måneden i købmandsbutikken i Give ikke
langt. Dengang i 1954, stod der 148 købmænd i
Vejles telefonbog. Og så var der tre, der ikke
havde telefon. Butikkerne lå så tæt, at købmændene
ku stå uden for og danne en kæde, ved at holde
hinanden i hænderne, mindes Eyvin Iversen med en
karakteristisk mild overdrivelse. Hos købmand
Iversen var der telefon, den blev flittigt brugt,
vi var en hel lille telefoncentral. En dame kom
for eksempel, hver torsdag og ringede i tre
minutter til sin datter. Så fik datteren bragt
varer ud senere på dagen. Det var fast procedure.
Folk kom for at telefonere. Eller for at få
kredit. Før i tiden handlede folk kun et sted, og
så havde de en lille kreditbog hos købmanden. De
fleste kom med det, de skyldte, men vi har da
mistet lidt penge nu og da. Men de fleste er da
ærlige. En dag kom der en dame ind i butikken og
sagde. Jeg skylder dig nogle penge, dem vil jeg
gerne betale dig. Jeg har så dårlig samvittighed.
Hun var flyttet fra Koldingvej 15 år tidligere,
uden at betale sin regning på 70 kroner. Jeg havde
nu helt glemt det, men nu var hun flyttet tilbage,
og hun kunne ikke gå forbi butikken uden at få en
skrækkelig dårlig samvittighed. Eivind Iversen
griner og siger, at det jo er den slags, John
Hansen nede i Big Store ikke kan, men som den
lille købmand kan. Gi, fru Jørgensen kredit til på
fredag, fordi hendes symaskine er gået i stykker
og så har hun ikke flere penge lige nu. 38 år,
med den samme butik i det samme kvarter lader
masser af minder hobe sig op. Der har været faste
kunder, som man kunne regne med kom jævnligt. I
årevis. Det var Jens Lyn, den farende Svend. Der
var Egvart nede fra Koldingvej, som kom hver
søndag, efter to øl og ti cigartter, selv om
købmanden havde lukket. Det var dengang, familien
Iversen boede oven på forretningen. Og det nyttede
jo ikke noget at sælge Egvart fire øl, om lørdagen
i stedet for to. For så drak han dem bare, og så
kom han jo alligevel efter to øl igen om søndagen,
beretter købmand Iversen, og byder på en pilsner.
Siden dengang har verden forandret sig. Kunderne
er ikke så trofaste mere, og vi har flere kunder,
som er kommet her i årevisdd. Men vi ved hverken,
hvad de hedder, eller hvor de bor. Eivind Iversen
mener selv, det er den fordelagtige beliggenhed,
der er skyld i, at hans butik lever endnu, mens
dusinvis af andre er lukket. men dusinvis af andre
er lukket. Men beliggenheden giver også andre
fordele. Lige over for ligger plejehjemmet
Bakkegården nemlig, og det kan meget vel være en,
af årsagerne til, at der kun har været indbrud i,
købmandsforretningen en gang på 38 år. Der er jo
altid lys om natten i vinduerne derovre. Der
sidder jo altid nogen af de gamle, og kan ikke
sove. Der er jo nogle af de gamle, der vil gå hjem
mefra. Så når vi ser Nora gå ud, så ringer vi
over, og siger at ni er Nora på vej ned af
Koldingvej. Telefonen ringer i forretningens
baglokale, hvor Eyvin sidder og fortæller. Åse
ekspederer den jævne strøm af kunder, der kigger
ind og køber et blad, lidt slik, noget mæl, nogle
dagligvarer. Et par øl, Eivind Iversen bestiller
en sæk hvidkå, En sæk kinakål. En sæk kartofler.
En kasse karse, og så videre på telefonen, inden
han siger tak for god behandling gennem alle
årene, og lægger røret på. Det var vores fragt-
mand. Han kom da også til Give, da jeg var kommis
derude. Eyvin er selvfølgelig en smule vemodig,
over at afhænde sin købmandsbutik. Men Åse har for
længe siden bedyret, at det var slut når han blev
60. Da klokken fladt i slag, gik Eyvind længe og
trak det ud med henvendelsen til en ejendomsmægler
selv om Åse sparkede mig flere gange over skinne-
benet. Eyvin ringede omsider til en mægler. To
dage senere kom Michael Kyed tilfældigt ind i
butikken. Han var dengang i lære i en anden butik.
den 20 årige store knægt, gik hen til Eyvind
Iversen og sagde, at hvis han nogensinde ville
sælge sin butik, så måtte han endelig ringe.
Michael Kyed fik ingenting at vide om, at der
allerede var ringet til en ejendomsmægler. Dagen
efter stod Michaels mor alligevel i butkken. En
uge senere var handelen gået i orden.

Iversen, Eyvind Brandstrup
Pedersholmallè 93

VAF: 1990. 26.10. 60 år
VAF: 1992. 01.02. Artikel

Det var en morgen i 1954. Købmand
Eyvin Iversens første som selv-
stændig. Vi åbnede klokken 7. Det
var jo da noget spændende med de
forskellige damer, der kom, som man
ikke kendte. Men salget var jo ikke
så stort. Den første dag solgte vi
for 123 kroner og 80 øre. Det glem-
mer man aldrig. Siden har der været
dage med større omsætning hos køb-
mand Iversen i forretningen, der
Dateringsnote 1930 - 1992
-
Kommune Vejle Kommune
Arkiv Vejle Stadsarkiv
Cookies på arkiv.dk
Som lovgivningen foreskriver, gør vi dig hermed opmærksom på, at arkiv.dk anvender cookies.
Cookies er helt uskadelige, og vi benytter dem udelukkende til indsamling af statistik og forbedring af brugeroplevelsen.
Ved videre brug af arkiv.dk accepterer du samtidig vores brug af cookies.
OK
Top