Haahr, Thomas - Rebslagermester Enghavevej 32 Vejle VAF: 1955. 30.09. Rebslageri Jeg bliver nok den sidste, der har Håndrebslageri i Vejle By. Jeg bliver nok,den sidste der har Reberbane i Vejle, og udøver faget på en god gammel, Håndværker

Nummer U3049
Type Øvrige samlinger
Bemærkning traditioner og djærve håndværkstyper. Rebslager H:
Haahr er fyldt 70 år, men ser ud som en mand på
kanp de 60. Et fast håndtryk, muntre øjne og en
latter der runger, med andre ord: Rebslagermeste-
ren er af væsen og ydre den gamle tids Håndværker
i moderne klæder. Jeg er den fjerde Håndrebslager
der arbejder på den gamle bane. Virksomheden blev
etableret året 1832, af Rebslager P. Petersen, og
gik i arv til sønnerne Anton og H.P. Petersen. Den
første blev min mester, og efter hans død 1906
drev Peter Petersen Rebslageriet videre, indtil
jeg overtog Reberbanen 1920. I min lærlingetid lå
den omtrent, hvor godsbanegården nu ligger , men
Rebslager Anton Petersen måtte vige i 1905, og
flyttede virksomheden til Enghavevej. Jeg har
altså arbejdet på samme bane i 40 år. De kendte de
gamle mestre? Ja, ja, Der var Picardi på
Dæmningen, gamle Pedersen - som ikke kom nogen
anden Pedersen ved, men hed J.P. boede i
Tønnesgade, hvor nu Restaurant Landmanden ligger.
Rebslageriet var et godt fag i 1890érne der
fandtes Mestre i hver en by. Da jeg første gang
kom til Horsens, havde byen fem mestre, som alle
beskæftigede svende, der var ingen sag at få
arbejde, bare ud af landevejen, så dukkede en
mester op - der var sågalt også små mestre på
landet. Reb havde alle brug for? så at sige alle.
rebslager Anton petersen, kørte til markeder i
Tørring, Uldum, Give Sdr. Omme, læssede sine reb
på hestevognene, og så afsted. Han solgte rub og
stub, kørte så langt om til Herning marked altså
70 km, i hestevogn, og det var knageme langt for
sådan en Helmus, at trække den stive gamle vogn.
Når markederne i Give osv, lå lige efter hinanden
lejede mester en anden vogn til at køre frem med
nye forsyninger reb fra Rebslageriet. Så kom
hverken han eller broderen hjem i flere dage. Jeg
tror Hans Peter petersen kørte til marked med reb,
så sent som 1914. Men brødrene Petersen handlede
ikke alene. Ork nej der var mange håndværkere, fra
Vejle. Hvordan drev Anton Petersen værksted?
Hvordan og hvordan! jo vi købte som regel 40
baller Hamp i oktober måned, de kunne vare til hen
i marts, så var ballerne spundet. Hvordan spundet?
Jo rebslagersvenden tog Hampen omkring livet, og
fæstnede den ene ende til spindehjulet, der blev
drejet af en dreng. Så bevægede Rebslageren sig
baglæns ned langs Reberbanen, og hjulets
omdrejninger besørgede sponingen. Hvad var
egentlig Rebslagerens kunst? At spinde naturligvis
spinde garnet jævnt under sin krebsegang langs den
60 favne - eller 120 meter - til et almindeligt
stykke lanmandsreb. Og nu giver Th. Haahr en
livfuld skildring af håndrebslagerens arbejde,
hvorledes han bruger sin spindelap, af fåreskind
for ikke at få huden slidt af fingrene, hvordan
tre garn slås sammen til en "Dugt" og "Dugter"
igen til almindeligt Kotøjr. Med et stykke
sejlgarn og livlige håndbevægelser demonstrerer
Rebslagermeseren Fagets finesser, fra først til
sidst, henter en "Top " frem og viser hvordan
"Dugterne" slås sammen til Reb. Ja, sådan går det
altså til. Fremgangsmåden ved Håndrebslagning er i
dag den samme fra Arilds tid. En håndrebslager går
sine otte kilometer på stive 10 timer, når han
spinder, men hvis Rebslagersvenden, eller mester
slår reb, bliver vandringen mere end det dobbelte
antal kilometer. 90èrne var også Navertid. JA der
var ingen, som spurgte en rejsende Håndværksvend.
hvor han skulle hen, hvordan eller hvorfor. Selv
da jeg rejste i Tyskland, var det nok med en
fagforeningsbog - eller et dansk fragtbrev med
Stempler. Jeg har i hvert fald hørt gamle Svende
sige, at et stemplet Fragtbrev gjorde underværker,
bare der var mange Stempler, sådan noget ser
tyskerne jo på. Men i årene derefter vandrede
mange Håndværkersvende rundt, og kunne ikke få
rejsefeberen ud af blodet. Det var naturligvis
skidt, men de førte nu et frisk pust med sig ude
fra den store verden. De havde nogle pudsige
tilnavne " Majestæten" "Peter i det fremmede"
"Jenkeduttel" Fyren som blev kaldt "majestæten"
havde været mester i Riga. Flere af disse rejsende
svende gik med stråhat om vinteren, så var de
altid med hat om sommeren, og deres medmennesker.
Håndværersvende på valsen fik 25 øre af en gift
Rebslager på værkstedet, de besøgte, og 50 øre af
en ugift, det var taksten. Man havde også en regel
om, at de Rejsende svende kun måtte komme fire
gange om året til værkstedet, for at få Geschenk.
Og de var velkomne? Som oftets. Jeg husker min
misundelse da en murerlærling blev Svend, og
skulle have 24 kroner om ugen, Jeg sagdetil mig
selv. Det opnår du aldrig nogensinde. Jeg fik i
nognen tid, kun 15 kroner ugentlig som
Rebslagersvend, murerne tømrerne malerne, fik
efter tiden en ret god ugeløn, hvorimod Rebslagere
skomagere, Glarmestre og pottemagere ikke tjente
ret meget. En ældre kollega til mig, fik som
udlært Svend i 1891 6 kroner om ugen samt Kost og
Logi. Så havde det dog forbedret sig noget, da jeg
i 1903 blev svend med 15 kroner ugentlig på egen
kost. Næ vi kan glæde os over, at have været
lærling i en tid, hvor håndværket virkelig var
håndværk, men ønske den tilbage, nej der var
alligevel for mange skyggesider.

Haahr, Thomas - Rebslagermester
Enghavevej 32
Vejle

VAF: 1955. 30.09. Rebslageri

Jeg bliver nok den sidste, der
har Håndrebslageri i Vejle By.

Jeg bliver nok,den sidste der har
Reberbane i Vejle, og udøver faget
på en god gammel, Håndværkermaner.
rebslagerens Fag er blevet industri
alisret, og mine små Erindrings-
billeder fra læreårene i Vejle er
en "Svanesang" over et håndværk,
der sandelig også har haft sine
Dateringsnote ? - 1955
-
Kommune Vejle Kommune
Arkiv Vejle Stadsarkiv
Cookies på arkiv.dk
Som lovgivningen foreskriver, gør vi dig hermed opmærksom på, at arkiv.dk anvender cookies.
Cookies er helt uskadelige, og vi benytter dem udelukkende til indsamling af statistik og forbedring af brugeroplevelsen.
Ved videre brug af arkiv.dk accepterer du samtidig vores brug af cookies.
OK
Top